Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

av Jacob Aall

Første Capitel

9Da Regjerings-Commissionen ved en overordentlig Dødsmaade havde mistet et af sine faste Medlemmer og 2de Mænd, som vare udnævnte til hans Efterfølgere, beføiedes Rigernes Konge til at udnævne Mænd, som fandtes i Norge selv, til dens Medlemmer, og Norge havde Aarsag til at glæde sig ved Valget. Saaledes indtraadte i Aarets Begyndelse i Regjerings-Commissionen M. L. Sommerhjelm, der efter at have været i flere Embedsstillinger i Danmark og Norge nu var Amtmand i Smaalehnenes Amt. Sommerhjelm stod i ynger Dage i Orde som en dygtig Embedsmand, udrustet med gode Anlæg, men Forfatterens ringe Bekjendtskab med Mandens Færd giver ham ikke Anledning til at udbrede sig over hans Embedsvirksomhed. I Januari maaned udnævnedes ogsaa Amtmand, Greve Herman Wedel-Jarlsberg, til Medlem af Regjerings-Commissionen, og den 19de Januar findes Greven første Gang at have deeltaget i Commissionens Forretninger. Denne Udnævnelse kan betragtes som et Vendepunkt i Grevens fædrelandske Virksomhed, og, formedelst hans store Indflydelse paa 10Forretningernes Gang og Norges politiske Stilling, tillige som et Vendepunkt i Fædrelandets Skjebne. Hidtil havde Grevens Virksomhed mestendeels indskrænket sig til hans Embedskreds som Amtmand og til Norges Providering; thi han betragtede Selv aldrig sin Stilling som Anfører for et frivilligt Corps mod Fienden paa Grændsen for at være af nogen Vigtighed. Hans virksomme mod det Høie og Store stræbende Sjæl længtedes efter en alvorlig Virksomhed, og denne blev ham i fuldt Maal til Deels i hans nye Stilling. I flere Henseender kunde Wedel siges fuldkommen at erstatte den afgangne Etatsraad Falsen. Dersom han stod tilbage for Falsen i Henseende til videnskabelig Dannelse, Evne til skriftligen at udvikle sine Tanker og med Pennen forsvare Beslutninger, som i Regjerings-Commissionen vare fattede, saa var han ham overlegen i med Lethed at opfatte Gjenstandens Art, og i Oversigt over de forskjellige Staters politiske Stilling og over Statsstyrelsens Organisation i dens høiere Led, hvilket Wedel havde gjort til et eget Studium og forfulgte gjennem sit hele Liv mestendeels i engelske Statsmænds Spor. I glædende Fædrelandskjærlighed, i Attraa efter at opofre det elskede Norge den sidste Sjælskraft og Formuens yderste Skjærv, kappedeskappedes] rettet fra: kapppedes (trykkfeil) begge disse Hædersmænd med hinanden, og Efterslægten veed ei, hvem den skal tildømme Prisen. Men de varme Følelser yttrede sig paa den meest forskjellige Maade. Falsen nærede idel Frygt for, at det elskede Fædreland skulde bukke under for de Farer, som omspændte det i en forladt og afsondret Stilling, omgivet af mægtige Fiender og manglende Alt, hvad der hører til en Stats Selvstændighed. Wedels hele Tankegang svulmede af Haabet om en lysere Fremtid. Frygt og Modløshed var fremmed for Ynglingens fyrige Sjel, og det var saa langt fra at Faren 11forfærdede ham, at han fandt Glæde i at trodse den i sin Storhed og ligesom vove et høit Spil med Legemets og Sjælens Kræfter. Barnets og Ynglingens Modgang i Faderens Huus Havde gjort Manden haardfør og ligesom trodsende al Modstand og Viderværdigheder. I et fremmed Land havde han været Vidne til store Udviklinger af Statskraft og menneskeligt Snille, og aldrig gaves der vel nogen Landsmand, der i Fædrelandets kritiske Øieblik var mere redebon til Opofrelser og Anstrengelser af enhver Art, eller som ilede et stort Maal imøde med saa stor Foragt for alle smaalige Midler, og under Anvendelsen af de store. Spor af denne Regjerningsmedlemmernes forskjellige Karakter viste sig snart i Gangen af Regjerings-Commissionens Forhandlinger. Vi læse, – som ovenfor bemærket – ikke meer de herlige Breve, som udstyredes af Falkens Pen, ikke det grundige Forsvar af Commissionens Forhandlinger; men vi finde snart mere Mod og Kraft i dens Beslutninger. I Deliberationer over Fædrelandets vigtigste Anliggender deelte Commissionen sig stundom nu, ligesom i modstridende Elementer, – et Parti, som underdanigen underkastede sig den danske Konge Villie og Befalinger, – et andet, som vovede at modsætte sig eller forsinke Befalinger, hvis Uhensigtsmæssighed det nærmere Bekjendtskab med Landets Stilling og med de indvortes Forhold alene kunde gjøre indlysende. Prinds Christian August og Grev Wedel stode sædvanligen paa Oppositionens Side under Overveielser af ovenanførte Art; de øvrige Medlemmer af Commissionen paa den anden. Imellem Prindsen og Wedel dannedes et paa Harmoni i Anskuelser om Fædrelandets Stilling, og varme Følelser for Norge, grundet Venskabs- og Agtelses-Forhold, som havde en afgjørende Indflydelse paa Fædrelandets politiske Stilling. Strax efter Wedels 12Indtrædelse i Regjerings-Commissionen udbrød Revolutionen i Sverige, som fremledede Tronforandringen, og under de dermed forbundne Omstændigheder forandredes de tvende nordiske Rigers Forhold paa den skandinaviske Halvø i en Grad, som maatte opvække indsigtsfulde og fjærntseende Statsmænds Opmærksomhed, tilligemed Haabet om en Forbedring i Norges Stilling. Ikke alene formildedes Sveriges fiendtlige Sindelag til Norge, og det krigerske Forhold hævedes, men Underhandlinger aabnedes om at vælge en ophøiet Mand til Sveriges Konge, som i den høieste Grad besad Nationens Høiagtelse. Det er saaledes ei at undres over, at Wedels Virksomhed efter denne Dag fik et høiere Sving og en større Indflydelse paa Fædrelandets Skjebne, ligesom denne lyse Aands Anskuelser, ledede af Begivenhedernes Gang i Norden, fik en ganske anden Retning. I Begyndelsen af denne Krig i Norden vovede Wedel Liv og Blod for at forsvare den gamle Tingenes Orden; han trodsede enhver Fare for at lette Midlerne til at forsvare Fædrelandet i den ulige Kamp, og antog sig med ufortræden Iver Provideringsvæsenet i den store Stiil, som han sædvanligen fulgte i sin private og offentlige Færd. Hans Indtrædelse i Regjerings-Commissionen var Begyndelsen til nye Anskuelser, nye Anstrengelser og ny Hæder, hvortil Historiens Gang efterhaanden vil lede os.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.