Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

av Jacob Aall

Trettende Capitel

136Endnu var Aaret ikke udrundet før Nationens Ønske om et Universitet igjen bragtes paa Bane. Under Krigen med Sverige, og under Norges blokerede Tilstand, medens Nordsøen vrimlede af fiendtlige Krydsere, havde Norge i en høiere Grad end nogensinde tilforn følt Savnet af dette Oplysningsinstitut; men lammede Velstandskræfter og physiske Mangler havde afledet Opmærksomheden fra enhver Gjenstand for Forbedring i den Deel af Landets Stilling, som ikke umiddelbart tjente til at afhjælpe Øieblikkets Nød. Men Ønsket boede stiltiende i hver fædrelandsksindet Nordmands Barm, og endnu var den patriotiske Varme i frisk Minde, hvormed saa mange henfarne Landsmænd mod Slutningen af det henrundne Seculum havde bragt Sagen paa Bane. De skrevne Ord og den kraftige Tale ledede dengang ikke til Maalet; men hine Hædersmænds fædrelandske Sind havde forplantet sig til deres Efterkommere, og der behøvedes kun en Gnist, udsprungen af deres Aand, som havde været Universitetets Talsmænd, for paa ny at reise den patriotiste Lue. Neppe var derfor den nye Virksomhed opvakt, Livets physiske Sorger mestendeels overvunden, og vore Trælastdragere igjen indledte paa en gylden Bane, før dette Nationens Ønske hævede sig med en Kraft, som ingen Tilbageviisning meer taalte. Denne Gang sattes saa store Midler i Bevægelse, Nationens Begjæring udtalte sig i saa kraftige Toner, saa store Subscriptionssummer lagdes ved Ønskets Side, at den danske Konge, hvis Sind var Norge i Kjærlighed hengivet, maatte finde det betænkeligt længer at udsætte Opfyldelsen af et saa billigt og fromt Ønske. De Begivenheder, som vare indtrufne, gjorde desuden Danmarks Konge 137tvivlsom om Nordmændenes Hengivenhed, og han benyttede gjerne en Anledning til at knytte det norske Folk til dets Konge ved en Velgjerning, som blot syntes at bestaae i en forsigtig og hensigtssvarende Anvendelse af de Midler, der tilbødes og frembares af Norge selv; thi af de subscriberede Summer kunde ikke alene Grundstenen lægges til Universitetet, men en stor Deel af Bygningen opføres.

Der kunde vanskeligen gives et beqvemmere Tidspunkt til at grundlægge et Nationalinstitut af den Vigtighed, som et Universitet, end det nærværende. Et fædrelandsk Sind, virksomt i ædel Daad og uegennyttige Opofrelser af alle Slags, havde gjort sig gjældende under den korte svenske Krig, og neppe har den fædrelandske Aand, siden Carl den XIItes Indfald i Norge, gaaet igjennem Nationen i en renere Skikkelse, eller Folket viist sig meer deeltagende for Fædrelandets Anliggender end da. Denne Stemning var endnu den herskende, og kunde med Lethed benyttes i hvilkensomhelst ædel Retning til Fædrelandets Gavn. Derhos havde Folkets Tænkemaade og offentlige Yttring taget en friere Retning. Norge var i mange Henseender under Krigen blevet overladt til sin egen Skjebne, og den forstandigere Deel af Nationen havde vant sig til med større Frimodighed end før at yttre sig om Statsanliggender, fordi Udtrykkene henvendtes til Medlemmerne af den norske Regjering, som vare simple i deres Væsen og tilgjængelige for frie Yttringer. Der havde desuden dannet sig et Samfund i Landet, som tiltog sig Ret til at give sin Stemme i vigtige Anliggender, som havde forenet sig til Planer, der ansaaes velgjørende for Fædrelandet, og som i sin Nærmelse til Statsstyrelsen havde i en vis Grad tilsidesat et uindskrænket Monarkies Former. De nærværende Suplicantere tilføiede saaledes frimodige Yttringer til store Materialier 138til Værkets Udførelse; og det blev ligesom en Nødvendighed for begge Rigers Konge at tage Hensyn til begge Dele. Endeligen aabnede sig nu for Landets vigtigste Handelsmænd et fordeelagtigt Tidspunkt, der lovede saa store Indtægter, at et Offer paa Fædrelandets Alter vilde falde lettere end tilforn. Disse sammenstødende Omstændigheder fremmede det store Værk, og ligesom Tidspunktet var beqvemt til derpaa at lægge Haand, saa skede Værkets Fuldbyrdelse just da det for Fædrelandet havde den høieste Værd. Den Vægt, som lægges paa disse Omstændigheder, har dog ingenlunde til Hensigt at formindske den Værd, som maa gives Frederik den VItes kongelige Beredvillighed til at gaae Folkets Ønsker i Møde, der satte Kronen paa Yttringen af hans faderlige Sindelag for Norge, og knyttede et Baand fastere, som snart skulde opløses – ikke i Følge et almindeligt Nationalønske, men en fiendtlig Politiks Magtsprog.Mod Slutningen af 1809 havde ogsaa Forfatteren heraf bragt denne med flere Norges Ankeposter paa Bane i sit Flyveskrift «fædrelandske Ideer». Denne lille Piece, som var en Førstegrøde af hans litteraire Arbeider, har visseligen i sig selv ingen stor Værd, men den omhandlede flere nationale Anliggender med en Frimodighed, som vidnede om Nationens Stemning paa den Tid. Fra den Side af gjorde Bogen nogen Opsigt og blev hurtigen afsat.

Sagen sattes mod Aarets Slutning paa en alvorligere Maade i Bevægelse gjennem det topographiske Selskab. Under et Motto af Thyge Rothe bekjendtgjordes i Bladet Tiden,Rothes Motto lød faaledes: «Nu er Liv opvakt i norske Sjæle, nu behandles Sagen med ædel Iver. Nu staae I frem, priisværdige Mænd! og indbyde hver Fædrelandets Søn til at tale i Sagen og raadslaae med Eder. Er det ikke som et herligt Morgenbrud? Er det ikke som Forberedelse til et festligt Optog? Som noget Saadant er det for mig, og jeg seer fra nu af, at hvordan end Tidernes Beskaffenhed vorder, saa faaes snarere eller senere et Universitet. Ved denne Tanke frydes jeg.» Bladet Tiden No. 34 den 9de December 1809. 139at en Præmie af 1000 Daler var af en Patriot udsat for den bedste Afhandling om dette Æmne. Dette hendøende Selskab, som hvilede paa en gavnlig Virksomheds herlige Laurbær i en forsvunden Tid, beholdt imidlertid ikke Sagen længe i sin Haand. Da Selskabet for Norges Vel stiftedes i Begyndelsen af næste Aar, lagdes dette Nationalanliggende i dets Hænder, hvor det dreves med saa megen Iver og Held, at Selskabet derved alene har gjort sig fortjent til Nationens evige Erkjendtlighed.

Ved Siden af hiin Opfordring lagdes i samme Blad: «Norges retfærdige og billige Ønsker» af en H., hvori yttredes Haab om at see flere Mangler i Norge afhjulpne, og deriblandt en Nationalbank og et Universitet. Tidens Tryk havde lært Nationen Statsorganisationens Mangler at kjende, og senere Begivenheder havde ikke svækket den Frimodighed, hvormed Nordmanden havde været vant til at udtrykke sine Tanker. – Der begyndte saaledes en ny Frihedens og Frimodighedens Æra i Norge, hvis Yttringer dog alene gik ud paa at forbedre, men ei i sin Grundvold at forandre den nærværende Statsforfatning og indvortes Statsforhold.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.