Fjortende Capitel

Spor af den patriotiske Stemning, som aabenbarligen gik igjennem Nationen under Landets nedtrykte Stilling, medens Krigen førtes med Sverige, viste sig længe efter at Nød og 140Fare mestendeels vare overvundne. Disse Følelser vare snarere oplivede end slappede ved den elskte Prinds Christian Augusts Bortgang. I denne Henseende begyndte det nys oprundne Aar i samme Stiil, hvori det hengangne var endt. Vi have seet at den nye Handelsvirksomhed neppe var begyndt at forbedre Handelsmændenes Stilling, førend Tanken om et Universitets Oprettelse vaagnede i Nationen, og flere Ideer om en større Selvstændighed med Hensyn til Statens indvortes Organisation lagdes ved Siden deraf. I den nøieste Forbindelse dermed stod Oprettelsen af Selskabet for Norges Vel, hvortil allerede Forslag var gjort mod Slutningen af 1809, men som først kom til Udførelse i en af de første Maaneder 1810. Dette Selskab skulde egentligen være en Fortsættelse af det saakaldte topographiske Selskab for Norge, som i Aaret 1791 stiftedes af daværende Stiftamtmand F. Moltke, og hvis Hensigt var at ordne og udgive topographiske Beskrivelser over norske Egne, Byer og Bygder. Af dette Selskabs Medlemmer var efterhaanden udgivet topographisk Journal i 33 Hæfter, samt det skjønne, af Major Darre forfattede Kort over Totens Præstegjæld. Mange herlige Topographier skyldes dette Selskabs Medlemmer, og det havde visseligen tjent til at udbrede Kundskab om Fædrelandet, dersom Selskabets Virksomhed i ovennævnte Retning var bleven fortsat indtil vor Tid. «Men flere tilfældige Omstændigheder – hedder det i Budstikken – uforudsete Tab, flere virksomme Medlemmers Forflyttelse eller Dødsfald, svækkede Selskabets Kraft.» Den samme Skjebne havde det patriotiske Selskab for Agershuus Stift. Intet af disse Selskaber havde et saa almindeligt Formaal, som det nye Selskabs Stiftere havde for Øie, og dette havde allerede viist sig, da Ideen om Oprettelsen af et norsk Universitet, mod Slutningen 141af 1809, igjen begyndte at røre sig i Folkets Gemytter. Man var da forlegen med Hensyn til Valget af det Organ, som skulde bruges. Begge hine Selskabers Medlemmer forenede sig derfor mod Slutningen af 1809, for at oprette et Selskab i en større Stiil, hvis Virksomhed skulde strække sig til alle Norges fjærneste Egne, og omfatte saavel oekonomiske og litteraire som andre almeennyttige Gjenstande. I litterair Henseende har imidlertid Selskabet for Norges Vel ikke udrettet saa meget som det topographiske Selskab. Et sluttet Selskab af Videnskabsyndere og Videnskabsdyrkere er meer i Stand til at fremme et partielt litterairt Øiemed, og ligesom det topographiske Selskab talte nogle af Landets lærdeste og flittigste Videnskabsmænd iblandt sine Medlemmer, saa var ogsaa hiin Tid Skribent-Virksomheden langt gunstigere end den nærværende, da Embedsmændenes Sind i Almindelighed dybt bøiedes af oekonomiske Sorger.

Man bedømme ikke dette Selskabs Art og Virksomhed i dets Oprindelsesperiode efter dets døsige Tilstand i den senere Tid, da det med Møie holdes sammen, da det slæber paa nogle faa villige, og for dets Hensigts Fremme ivrige, Medlemmer ved Siden af de mange Flere, der ligesom indtrygles i dets Kreds. Dette Selskabs Oprettelse i hiin Tid var ligesom en Gjenklang af den patriotiske Stemning, som var opvakt i Nationen under Krig og Farer, og som lød endnu over Landet efterat disse var overvundne. Det var dette Selskabs virksomme Bestræbelser, dets Medlemmers runde Velgjørenhed, som lagde det første, i Sandhed grundstærke Fundament til det norske Universitets Oprettelse, ikke alene ved Skrift og Tale, og ved denne Nationalsags alsidige Drøftelse, men ved Bidrag, som i Størrelse overgik Alt hvad der til et patriotisk Øiemeds 142Opnaaelse nogensinde er blevet subscriberet i Norge. Denne Stemning i Nationen, de varme Toner, hvormed Begjæret om dette Oplysningens store Element lagdes for Danmarks Trone, henrev den danske Regjering selv, og døvede en Modstandsstemme, som stedse havde reist sig i Danmark mod et norsk Universitets Oprettelse. Da denne Indretning var grundlagt, var Selskabets Virksomhed saa godt som tilendebragt. Ingen nye Planer for dets Virken, snart til at befordre litterair Arbeidssomhed, snart til Landvæsenets og Industriens Fremme, vilde trives efter den Dag; det har stedse siden ravet mod Død og Undergang. Men dette tør vi paastaae, at Selskabet for Norges Vel i sin første Morgenrøde var ligesom et Bindemiddel imellem den ældre og yngre Deel af den 7aarige Krigsperiode, og tjente til at vedligeholde de varme patriotiske Følelser, som sædvanligen gaae meer igjennem onde end gode Tider. Den Periode, hvortil vi nu nærme os, har visseligen i flere Henseender et Physionomi heel forskjelligt fra det Tidrums, som vi forlade. Dersom dette gav vor hele indvortes Virksomhed en lettere Gang og bortfjærnede vore Næringssorger, saa byggede i Sandhed den nye Virksomheds forviklede Former i Handelsinteressens blomstrende Værksted store Farer for Landets moralske Tilstand. I en saadan Stilling gives liden Plads for høiere Statsformaal, og velkommen maatte hver Institution være, som mindede Landets virksomme Borgere om, at der gaves et Fædreland, som havde Fordring paa Deeltagelse og Medvirkning til at befordre dets sande Vel, og holdt den ligesom indslumrede Fædrelandskjærlighed vaagen. En saadan Indretning var Selskabet for Norges Vel i sin første Oprindelse, og vi ere derfor beføiede til at indskrive dets 143Virksomhed paa vor Histories Blade, og forfølge dets Skjebne igjennem Liv og Død.

Man har bragt Oprettelsen af Selskabet for Norges Vel i en politisk Forbindelse med den fædrelandske Interesse, og anseet det som en Fortsættelse af politiske Planer, som vare udkastede af Enkelte blandt Nationens meest udmærkede Patrioter, der, længe før end deres Landsmænd, dannede sig et rigtigt Begreb om hvad der tjente til Fædrelandets Gavn i den fjærne Fremtid. Det kan være at en saadan Plan spillede i det Fjærne – Forfatteren veed derom Intet at fortælle, fordi han derom ingen anden Kundskab har end ubestemte og tvetydige Rygters Hvisken. Men det er vist, at Nationen ei var tilbøielig til at indlade sig i Planer af den Art, og at Selskabets Medlemmer i Almindelighed indskreve sig i dette Samfund med den rene Hensigt at fremme Fædrelandets Tarv i det Hele, og at de især med varm Kjærlighed hæftede sig ved Tanken om Oprettelsen af et Universitet. Var altsaa Selskabet et Foster af en politisk Idee, da døde den i Undfangelsen, fordi den ingen Næring fandt i Nationens Stemning, og Stifternes store Planer begroves i mere almindelige Bestræbelser for at forbedre Rigets indvortes Organisation og tilveiebringe en længe savnet Selvstændighed.

Paa den store Høitidsfest, som blev given i Anledning af Prinds Christian Augusts Afreise til sin høie Bestemmelse, udstedtes en Indbydelse til at indtræde i dette Selskab, som blev udsendt trindt om i Landet.Planen var forfattet i Udtryk, som ikke vare frie for den Svulst, der saa let indtrænger sig under en exalteret Stemning, uden hvilken Foretagender af stor Interesse ei let komme i Stand. Saaledes heder det: «naar Uveirsskyer mørkne Himlen, naar Stormen raser, Tordnen ruller o.s.v.» Til Præses for Selskabet udnævnedes 144Prinds Frederik af Hessen, og blandt Constituenternes Navne fandtes Norges meest agtede Mænds, der opholdt sig i Christiania eller i Nærheden deraf. Med Hensyn til Selskabets Organisation maae vi henvise til Budstikkens 2den Deel, der indeholder en omstændelig Beskrivelse. Antallet af dets Medlemmer voxede i en kort Tid betydeligen. Allerede i det første Møde indskrev sig 200 Medlemmer; i May Maaned var Subscribenternes Antal 900, og inden et Aars Forløb var dette voxet til 2000. Filialafdelinger af den store Moderstamme sloge sine Forgreninger trindt om i Landet; overalt modtoges med Deeltagelse Ideen om et patriotisk Samfunds Oprettelse til at fremme store Øiemed, overalt fandt Selskabets Stiftere villige Hænder til at understøtte den store Plan. Især udsattes mangfoldige Præmier for at ophjælpe den indvortes Vindskibelighed. Det er imidlertid ikke denne Deel af Selskabets Virksomhed, som har været meest frugtbringende, da det stundom paa denne Vei fordybede sig i en Detail, som afvendte Opmærksomheden fra store nationale Øiemed. Nogle Forsøg paa at fremme Planer, som mere grebe ind i Landets indvortes Organisation, og skaffede det en Selvstændighed paa Handelsvei, som det længe havde savnet, vilde ikke lykkes. Det var senere Dage forbeholdent at bane sig Vei til en friere og renere Anskuelse i denne Henseende.Saaledes foreslog det Arendalske Districtsselskab, for hvilket Forfatteren var Formand, Directionen i Christiania, at oprette et Assuranceselskab, der skulde assurere Landets Skibe saavel for Opbringelse som for Søskade. Dersom dette var kommet i Stand, vilde store Capitaler være indstrømmede i Selskabets Casse, da fast alle Skibsredere lode fine Skibe assurere for al Fare i England, og betalte derfor store Præmier til fremmede Forsikkringsselskabers store Vinding. Et privat Assuranceselskab for Søskade oprettedes i Christiania, men Actieierne tabte ikke alene al Fordeel men endog deres indskudte Capital formedelst slet Bestyrelse, der endte med at Bestyreren gik Fallit. Dette uheldige Udfald havde en skadelig Indflydelse paa Speculationer af den Art, som først i den seneste Tid igjen ere vaagnede og heldigen udførte.

145Blandt Selskabets virksomste Medlemmer, der med varm Iver arbeidede for at fremme dets velgjørende Hensigt med stor Opofrelse af Tid, Kræfter, og endog af Penge i Forhold til hans ikke store Formue, var Selskabets Vicepræses, Biskop Bech, og hans Navn bør bevares i vor historiske Beretning som en Mand, der med liberal Aand og med Held fremmede Maalet for Selskabets Stiftelse. De fleste af de Taler, som bleve holdte i Selskabets Møder, vare af ham, og de hørte blandt hans heldigste; Lovene vare udkastede af ham, og han var en flittig Arbeider i Selskabets udgivne Blad, Budstikken, fornemmeligen til at fremme Skolelærernes Underviisning. Bech var upaatvivleligen Hovedhjulet i Selskabets Virksomhed. Ved hans Side stod Selskabets Secretair, Overlærer – siden Professor og tilsidst Statssecretair – Platou, som redigerede Selskabets Blad, samlede den lille Krands af litteraire Afhandlinger, der udgaves i dets Skrifter, og gav en interessant Udsigt over Alt, hvad der i den senere Tid var foretaget i Universitetssagen. Som Budstikkens Udgiver blev ham meget Arbeide paalagt, som ikke blev betalt, men som Selskabets Secretair nød han et passende aarligt Honorar. Grev Herman Wedel-Jarlsberg betragtedes som Selskabets oprindelige Stifter, og det er temmelig almindelig bleven paastaaet, at han underlagde det en politisk Retning. Forfatteren har ingen Anledning til at bekræfte denne Mening, da Greven aldrig med et Ord har yttret noget Saadant for ham. Imidlertid kan Grevens 146Navn ikke nævnes ved Siden af de 2de føromtalte Mænds, som virksomt Medlem af Selskabet. Dettes Virksomhed deelte sig i alt for mange Gjenstande til at Wedels Sind og Opmærksomhed, der stedse bevægede sig i en stor Sphære, derved kunde fængsles. Han foragtede vist ikke Detaillen – i den kunde han endog med stor Interesse, og en for sine Medarbeidere stundom besværlig Omstændelighed fordybe sig, men Arbeidet maatte pege til et vigtigt Resultat. Dette fandt han ikke i Selskabets tildeels smaalige Virksomhed. Da derimod Universitetssagen kom paa Bane, reiste Patrioten sig i sin hele fyldige Kraft, og i Raad og Daad var han denne store Sags vigtigste Støtte.

Kongen af Danmark tog Selskabet under sin høie Beskyttelse, og gav det, i Følge et Rescript af 24de Marts 1810, Navn af «det kongelige Selskab for Norges Vel». Derhos skjænkede han det strax en Capital af 2,000 Rdlr., og gav aarligen 1,000 Rdlr. til at fremme Selskabets Hensigter. Dets Midler til at virke voxede saaledes i en betydelig Grad. Det arvede efter det topographiske Selskab en sikker Beholdning af 1384 Rdlr., og fra det patriotiske Selskab for Agerhuus fik det 146 Rdlr. Det havde indtil Midten af dette Aar indsamlet i Gaver 8050 Rdlr., og i October Maaned skjænkede Grosserer L. Mariboe den betydelige Sum 12,000 Rdlr. til Landhuusholdningens Fremme. Dets Medlemmers Antal udgjorde et Aar efter dets Stiftelse 2000, og disses reglementerede aarlige Bidrag var 20,000 Rdlr. Men disse i Navnet store Summer formindskedes betydeligen i Værdi formedelst Pengeforværringen. Ved Siden heraf var af Budstikkens Udgiver og Selskabets Secretair indsamlet en Capital af over 10,000 Rdlr. til Bedste for fangne Landsmænd i England. Capitalen blev nedsendt til Kjøbenhavn til den danske Regjerings Raadighed, 147og Kongen paa lagde Chefen for Søetatens Commissariats Contoir, Justitsraad Smith, at drage Omsorg for sammes hensigtsmæssige Anvendelse. Dette var ikke den eneste Hjælp, som tilstød disse vore ulykkelige Landsmænd. Gjennem engelske Commissionairer besørgedes flere Summer tilsendte navngivne fangne Landsmænd, og Nogle, som det lykkedes at undslippe Fængslet, understøttedes med Midler til at bevirke Flugt og fortsætte Hjemreisen. Mange af vore Landsmænd vansmægtede i Fængsler under Elendighed og Nød i det samme England, i hvis Havne Skarer af Nordmænd frit dreve Fredens rolige Sysler, og havde den meest uhindrede Samqvem med Landets Indbyggere. – Behandlingen af Universitetetssagen vil igjen føre os tilbage til Selskabet for Norges Vels Virksomhed.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.