Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

av Jacob Aall

Femtende Capitel

Aaret 1810 var ikke noget Fredens Aar i Europa; men med Undtagelse af den blodige spanske Krig førtes Krigen vel med Haardnakkenhed, men uden stor Blodsudgydelse. I Spanien vare vel Franskmændene overalt Seierherrer. Englænderne maatte vige paa alle Punkter. Soult og Massena tvang Wellington til at indskrænke sig til en Forsvarskrig. Den nye Konge, Joseph, kunde rykke ind i sin Hovedstad og lægge alvorlig Haand paa Rigets indvortes Organisation. Men han førte Regjeringens Tømme hverken med Rolighed eller Sikkerhed. De spanske Hære vare slagne, Englænderne drevne tilbage uden stor Blodsudgydelse fra nogen af Siderne, men Frihedsideen og den alvorlige Modbydelighed for at bøie sig under en Konges Scepter, som var Spanien paatvungen, herskede i 148sin fulde Kraft, og det ventede paa bedre Tider, og paa Napoleons Ydmygelse andensteds, for at afryste det franske Aag.

Mellem England og Frankrige førtes Krigen i dette Aar uden nogen stor umiddelbar Styrke og uden synderligen blodige Scener. Med Haardnakkenhed afviiste England de Fredstilbud, som over Holland bleve det forelagte. Seierrig overalt paa Havet, med en stedse tiltagende Handel, under Lethed for at reise de til overordentlige Krigsudgifter nødvendige Laan, forelagde det engelske Ministerium Frankriges Keiser Fredsvilkaar, som han i sin Storhed ei kunde være tilbøielig til at modtage. Krigen blev altsaa fortsat, og England ødede unyttigen sit Guld og sine Hære paa sin seierstolte Fiendes Ydmygelse. Imidlertid begyndte ogsaa England i dette Aar i en usædvanlig Grad at føle Krigens Byrder, og erindres om sin vanskelige Rolle, fast som eneste Magt at modsætte sig Napoleons store Overvælde. Nationalgjælden voxede under Omkostninger for Expeditioner, der ofte mislykkedes; i Irland gjørede Uroligheder, og Forholdet til Amerika begyndte at faae et krigersk Udseende; de engelske Penges Værd sank, der taltes om den engelske Banks Uformuenhed til at opfylde sine Forpligtelser, ja endog om en Bankerottilstand; i Parlamentet var stor Splid og Vaklen i dets Foranstaltninger, Napoleons Magt var efter en lykkeligen endt Krig stegen til sin største Høide, og han syntes at staae i den fredeligste Forbindelse med Fastlandsmagterne. Men alle disse uheldige Omstændigheder opvakte ingen alvorlig Misnøie eller Bekymring hos det engelske Folk, ingen Uovervindelig Forlegenhed for at reise de til Krigens Fortsættelse nødvendige Midler. Den store Verdenshandel var mestendeels i Englands Hænder, og dette Handelsfolk forsonede sig med Krigens Byrder under en stigende Handelsvirksomhed, der ligesom 149suede Næring af Krigstilstanden selv. Den levende Slægt henskjød roligen den større Deel af Statens Byrder paa den kommende, og det engelske Ministerium sattes i Stand til at byde Kamp mod Napoleon i hans høieste Vældes Periode, og at fortsætte den indtil uventede Omstændigheder ogsaa bøiede hans Magt.

Mod Slutningen af forrige Aar havde Keiser Napoleon skilt sig ved sin Gemalinde, Keiserinde Josephine, og ægtede i dette Aar en østerrigsk Prinsesse, Maria Lovise, og der fattedes ikke paa Venskabsyttringer og Høitideligheder i Anledning af denne Forbindelse mellem Magter, der nyligen havde endt en blodig Kamp med hinanden. Østerrige nød saaledes i dette Aar en dyb Fred, og tænkte kun paa at læge de Saar, som en ulykkelig Krig havde givet, og at ordne et Finantsvæsen, som var i den største Forvirring.

Rusland holdt endnu i dette Aar fast ved Continentalsystemet, og vedligeholdt en fredelig Forbindelse med Frankrige. Det havde realiseret sine Udvidelsesplaner mod Norden, det befandt sig i en stor Finantsforlegenhed, og det var indviklet i en Kamp med sine sydlige Naboer, Tyrkerne, som blev ført med forskjelligt Held, men som mod Aarets Slutning tog en Vending, der truede Halvmaanen med Undergang.

Sverige kunde ogsaa siges i dette Aar at glæde sig ved en udvortes fredelig Stilling; thi endskjønt det nødtvunget havde tiltraadt Continentalsystemet, og sat sig i et tilsyneladende fiendtligt Forhold til England, saa vedligeholdt det ikke destomindre stiltiende en fredelig Handelsforbindelse med samme, og paa ingen af Siderne var Krigen alvorligen meent. Engelske og svenske Skibe svømmede fredeligen ved hverandres Side i de nordiske Vande, intet fiendtligt Skud løsnedes imellem disse 150Magter, og snart gik den maskerede Krig over til en Alliance, som ledede Sverige til en Forbindelse, hvortil dets Hu længe havde staaet, og gav dets politiske Stilling en naturlig Retning. Sverige var omhyggeligen beskjæftiget med at ordne sine indvortes Anliggender. Dets nye Konge var ikke i alle Henseender tilfreds med den i Aarets Løb afholdte Rigsdags Beslutninger, af hvilke han ansaa nogle for krænkende sine kongelige Rettigheder. Saavel Kongen selv som det Parti, der nærmest stillede sig om Tronen, udtrykte sig i Breve med Harme og Haan over de Forsøg, som gjordes paa at rokke Kongens og befæste Folkets Myndighed, hvilket flere ivrige Oppositionsmænd ikke uheldigen forsøgte.I Breve til Adlersparre yttrer Carl den XIIIde paa flere Steder sit Misnøie med Rigsdagens Færd. Den ædle Aand, som Revolutionen havde fremkaldt, viiste sig iblandt flere Rigsdagens Medlemmer i alle Stænder i en liberal Nærmelse til et Æqvationssystem mellem Mægtige og Ringe, og mangt et Adelspatent bragtes som Offer for denne Stemning. Imidlertid fandt Kongen og hans Raadgivere det klogest at see Tiden an, og ikke strax i den nye Regjerings Barndom vække nogen alvorlig og betænkelig Modstand. En ny Trykkefrihedslov blev given i dette Aar; men endskjønt den udvidede Skrivefriheden, indeholdt den tillige Bestemmelser, som have givet Stof til Misbrug og Forvikling. Derimod lykkedes det ikke den svenske Konge at indføre Conscriptionen i Landet. Den svenske Rigsdag modsatte sig denne nye Foranstaltning, som forstyrrede det forrige, omhygeligen sammensatte Bevæbningssystem, paa det bestemteste. Kongen yttrede sin Harme derover i fortrolige Breve; men han fandt det dog ikke passende at paadrive Værket alvorligere, og 151lod sig nøie med den offentlige Yttring, at han var vel overbeviist om Hensigtsmæssigheden af sit Forslag, men indsaa, at Nationen ei var moden til en saadan Forandring.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.