Tyvende Capitel

215Med Hensyn til Norges Handel kunde Aaret 1811, som ovenfor udviklet, kaldes et Fredens Aar, og i Henseende til indvortes livlig og fordeelagtig Virksomhed kunde det stilles ved Siden af det nys henrundne. Norges Handelsvirksomhed overgik i dette Aar ogsaa Danmarks, og bidrog til at forbedre Frænderigets Tilstand. Danmarks active Handel laa ogsaa i dette Aar i en dyb Dvale. Dets Ostindie- og Chinafarere, som nyligen før Krigens Udbrud havde sat saa mange Hænder i Bevægelse, ikke alene for dansk, men i en mere betydelig Grad for hollandsk Regning, laa nu stille. Skibene forvanskedes eller solgtes, forsaavidt de vare beqvemme Trælastdragere, til Norge. Fast ingensteds var den danske Kjøbmand aabnet nogen Vei til directe Handel, og den indirecte kunde blot drives paa besværlige og kostbare Snigveie. Kort før Krigen havde Danmark, især Kjøbenhavn, under en blomstrende Handel paa China og Ostindien, ikke alene i Overflod forsynet Danmark og Norge med Kolonialvarer; men det var et Oplagssted for de østersøiske Provindser, der deels ikke toge Deel i denne Handel med fremmede Zoner udenfor Europa, deels formedelst Krig med Frankrige derfra vare udelukkede. Denne livlige Handel ophørte nu brat. Handelsforbindelsen imellem Kjøbenhavn og Norge, saa levende før Krigen, var under denne saagodt som afbrudt, og Forholdet var endog tildeels blevet omvendt. De udelukkende Privilegier, som vare Hovedstaden tildeelt med Hensyn til Handelen med Colonialvarer, havde gjort Kjøbenhavn til begge Rigers Oplagssted for disse Producter, der i en stadig Canal beskjæftigede mangfoldige Skibe og berigede Mange blandt Hovedstadens Stor- og Smaahandlere. Norge blev nu, 216som før fortalt, paatvunget en større Overflod af disse Producter paa det engelske Marked, end det selv kunde forbruge, og ikke faa Partier deraf listede sig, gjennem Fartøier, der vare forsynede med Korn-Licencer, til de danske Provindser. En stor Forandring foregik saaledes under Krigen med Hensyn til Omsætning af udenlandske Varer imellem Norge og Kjøbenhavn. Denne er aldrig mere vendt tilbage i sin forrige Livlighed; thi med den frie Forbindelse mellem Danmark og Norge efter den gjenvundne Fred kom tillige friere Handelsforhold for Norge. Kjøbenhavns priviligerede Handel til Norges Skade ophørte; for Norge aabnedes alle Havne med lige Frihed, og det forsynede sig med hine Luxusvarer paa de Markeder, hvor de billigst forsælges. Endog den danske Kornhandel førtes under Krigen meer activ fra Norges Side end før samme. Tilforn var det meest danske Skuder, der tilførte Norge det Korn, som det i saa stor Mængde behøvede, og Norge fandt bedre sin Fordeel ved at beskjæftige sine Matroser paa store Trælast- og Fragtfarere, som beseilede fordeelagtige Markeder, og nøde Godt af de nordiske Rigers Neutralitet, under fast det hele øvrige Europas Krigstilstand. Under Licencefarten var det mestendeels kun norske, og især store Skibe som sattes i Bevægelse i Kornfarten, fordi disse Sikkerheds-Documenter fløde lettere gjennem norske Canaler under Norges livlige Handel med England, og fordi Norge havde flere Skibe af den Drægtighed. Kun Nordstrandsfarten fortsattes fremdeles med mindre norske Farkoster, og i denne blandede sig ofte danske Smaaskuder. Nordstrandsfarten havde – som ovenfor udviklet – under Krigen overhovedet en sær Betydning, fordi Kornhandelen formedelst den korte Afstand mellem Danmark og Norge førtes lettere derfra, og den aarvaagne Fiende lettere skuffedes. Under 217Licencefarten fik den en endnu større, fordi Norges Overflod af Colonialvarer under denne lettere overførtes til denne Kyst, og derfra igjen udbredtes over de danske Provindser.

Men Danmarks mindre heldige Stilling end Norges under et Par Krigens Aar, medens Licencefarten blomstrede her, forbedredes formedelst flere gunstige Omstændigheder, ligesom dets Kræfter til at udholde Krigens Rædsler og Næringsveienes dermed forbundne Forulempelser ere langt større end Norges. Savnet af Colonialvarer erstattedes i Frændestaten paa flere Maader. Lykkeligviis befandtes, som ovenfor bemærket, ved Krigens Begyndelse et stort Forraad af Colonialvarer i Kjøbenhavn, som ikke alene for en Tid tjente til Danmarks egen Forsyning, men endog forsendtes til Hamburg. Vi have seet at denne Forsendelse tilligemed andre Aarsager bidrog til at forebygge Coursens Fald i flere Maaneder efter Krigens Udbrud, som ellers maatte være bleven en Følge af saa mange for den danske Statscasse og Privates Formuestilstand trykkende Omstændigheder.Denne Coursforbedring vilde vel have fundet Sted i en høiere Grad, naar ikke en stor Deel af disse transatlantiske Varer havde tilhørt fremmede Handelshuse, til hvilke Remisser i gyldig Valuta maatte sendes. Da dette Forraad udtømtes, erstattedes Savnet paa flere Maader. Under Krigen opsnappedes flere fiendtlige Skibe i de snævre Sunde, hvorigjennem der strømmede Skarer af fiendtlige Coffardiskibe, ladede med alle Slags europæiske og transatlantiske Varer, af danske Kapere og Orlogsfartøier, og den stærkeste Convoi kunde ikke hindre, at kostbare Ladninger stundom afskares fra den beskyttende Flaade. De Auctioner, som ideligen holdtes over dette Slags Kostbarheder, udbredte dem derfor stundom i ikke ringe Mængde 218i Hovedstaden. – Efterat Krigen med Sverige var endt, dreves megen Handel over Gothenborg med Colonial- og engelske Manufacturvarer. Især var denne Omsætning livlig i Aaret 1811, og der var i den Tid megen Tale om Begunstigelser, som tilstøde Kongens Adjutanter og yndlinger gjennem Indførsels-Tilladelser,Indførsel af engelske Export-Artikler var nemlig forbudt i Napoleons Stiil. der solgtes til Kjøbmænd. Amerikanske Skibe bragte ogsaa mange exotiske Producter til Kjøbenhavn. Der var saaledes overhovedet ingen Mangel paa disse Artikler i Kjøbenhavn under Krigen, og det var først i en fjærn Afstand fra Hovedstaden, at disse Nydelser formindskedes eller erstattedes ved Surrogater.Forfatteren opholdt sig i Kjøbenhavn og Danmark i Vinteren 1811, og han sporede vistnok overalt en fortrykt Stilling, især iblandt Embedsstanden, men i Hovedstaden aldrig Undværelse af de almindelige Luxusartikler. Hos sine Venner i Provindserne, hvoriblandt flere Herremænd, drak han ikke sjeldent Rugbrødvand istedetfor Thee, og fra bedre Huses Bord var ofte viin forviist.

Der fattedes saaledes ikke Hovedstaden paa Overdaadigheds- ligesaalidt som paa Fornødenhedsvarer, men det kunde synes som Midlerne til at betale dem maatte svækkes under den store Handelsforvirring og Standsning af Skibsfarten paa udenlandske Farvande. Men Krigen er et Uhyre, som nærer sig af sit eget Blod. Danmarks Udrustninger og Militairets Forøgelse i Hovedstaden foranledigede der store og fordeelagtige Omsætninger. I en stor By er desuden den indenbyes Omsætning af største Vigtighed, i det det ene Forbrug rækker det andet Haanden i Omsætningernes Kredsløb. Kjøb og Salg løbe ved Siden af hinanden i en idelig fortsat Kjæde, og Livets mangfoldige Krav udvide Virksomhedens Kreds i alle 219Retninger. Kjøbenhavns Folkemængde aftog saaledes ikke under Krigen, og om end Formuen betydeligen formindskedes paa enkelte Hænder, der udelukkedes fra den før Krigen saa fordeelagtige Handel paa Ostindien og China, og om end Kjøbenhavns største Huse rystedes i deres Velstands Grundvold, saa accumuleredes Formuen igjen paa de mindre Hænder. Desuden begyndte paa den Tid en særegen Virksomhed, som vi ere langt fra at betragte som et Held for det dansk-norske Statssamfund, men som udbredte et stort Feldt for Speculationer og Omsætning – nemlig Agiotage med Varer og Penge. Der kjøbtes og solgtes paa Børsen uden noget bestemt og reelt Handelsøiemed Vexler den ene Postdag, for den næste at drive den samme Omsætning. Andre, som anede Coursens Skjebne og det circulerende Papirs Tilintetgjørelse, kjøbte for dette, medens det endnu havde nogen Værd, rede Sølv eller en Myntsort, som er hævet over Cours, og indsluttede det enten i sine Gjemmer eller betroede det til fremmede Casser. Paa samme Maade kjøbtes og solgtes Varer ideligen gjennem samme Hænder, og der fandt dengang Phænomener Sted paa Københavns Børs, liig dem der vare almindelige i Amsterdam, hvor ofte Korn solgtes, som ei havdes i Forraad. Ingen Forfølgelse, ingen offentlig Foranstaltning var istand til at bortskræmme disse Speculantere. De vare Conjuncturernes Børn, der næredes af naturlige Omstændigheder. Der var i de Dage i Aviser og i daglig Tale megen Skrig over dette Spil med Vexler, Varer og Penge, der stempledes med Navn af Landsforræderie, grusom Ubarmhjertighed og Egennyttens afskyelige Fostre. Men Ulykken laa ikke i disse Omsætninger selv, men i de Omstændigheder, som havde fremledt dem. Krigsudgifter, uheldig Finantsbestyrelse allerede fra ældre Tider, mislig, skjønt i Sandhed 220velmeent, Anvendelse af Statens Midler under Krigen selv, bidrog til Papirpengenes daglige Forværring, og hvorledes vilde man opretholde et Repræsentativs Værd, som Staten med egne Hænder, tvungen af en haard Nødvendighed, dagligen bidrog til at forvirre, og derfor selv viiste Ringeagt? – Naar Varen frembydes i større Overflod end Afsætningens Omraade kræver, falder dens Værd; bliver den sjeldnere, stiger den. Disse Phænomener ere saa naturlige paa Handelens Bane, at kun Uvidenheden undrer sig eller harmes derover. Desuden vare mange af disse Kjøbere af Vexler og fremmede Penge naturlige Speculanter; de havde Penge at betale i Udlandet og søgte dem der hvor de vare at finde. Det hendtes saaledes ofte, at Coursen var slettere i Kjøbenhavn end i Hamburg, fordi der vare Flere i Kjøbenhavn, der maatte remittere end kunde trassere. – Vi føle intet Kald til at forfølge Sporet af Regjeringens Vexel-Omsætninger.Man finder herom høist interessante Oplysninger hos den flittige Samler, Nathanson, der i sine Skrifter har gjemt saa mange vigtige Bidrag til at oplyse Pengevæsenets og Finantsernes Stilling paa den Tid. Den maatte drive et ufordeelagtigt Spil med Kjøb og Salg af udenlandske Vexler og Papirer, for at snoe sig igjennem en uafbrudt Forlegenhed for gyldig Valuta, og reise de fornødne Midler til en ulige Kamps Fortsættelse. Det største Handelshuus, som den dertil benyttede, vandt ingen Fordeel ved at lade sig bruge som Regjeringens Agent. – Alle Regjeringens Foranstaltninger til at forhindre dette Coursjobberie paa Kjøbenhavns Børs – Landets eneste paa den Tid – vare tildeels unyttige, tildeels endog skadelige. Det forbødes at sende Bankosedler med Posten uden een Gang om Maaneden, at trække danske Vexler paa længere Sigt end 8 Dage; 221det halve Beløb af Priispengene maatte indleveres i Kongens Casse, og man tillod, at Toldafgifterne af Colonialvarer i Hertugdømmerne – som ei optoge de danske Bankosedler i den almindelige Circulation – maatte betaltes med Sedler. Intet formaaede at standse Pengeforværringens Flugt, og i hine Dage vare Lægemidlerne ofte ligesaa dræbende som Sygdommen selv. Den korte Sigt af Vexler lagde stor Tvang paa Handelen i Norge, hvor en naturlig Vexelhandel og en reel Omsætning formedelst et fordeelagtigt Salg af Landets Producter fandt Sted. Denne Indskrænkning i Vexelens Løbetid, som i begge Riger fortsattes længe efter Krigen, har svekket Virksomhedens Creditmidler indtil begge Landes Lovgivning i denne Henseende har taget sig andre Landes Exempler til Mønster, og mestendeels hævet den.

I de danske Provindser fandt ogsaa Omstændigheder Sted, som lindrede næringsdrivende Borgeres Lidelser under Krigen. I Hertugdømmene aabnedes midt under den en Virksomhed, der i visse Dele deraf endog overgik den, som i Fredens Dage sædvanligen der drives. Allerede i Aaret 1809 begyndte Tøndern en stor Omsætning af udenlandske Producter, som ikke alene solgtes i Landet selv, men store Partier kunde forsendes til det sydlige Fastland. Tøndern blev et Oplagssted for engelske Colonial- og Manufacturvarer igjennem en simuleret Fart af engelske Skibe under neutralt Flag, eller neutrale Magters Fartøier. Hvor betydelig denne Fart var, sees deraf, at Toldintraderne i denne lille By i Aaret 1809 beløbe sig til 344,399 Rth. S. h. Ct., og i 1810 endog til 504,476 Rth. Ct.See Nathansons ovenfor citerede Værk Pag. 117. Da Napoleon opdagede denne stærke Fart paa Tønningen, der forstyrrede hans Plan at udelukke engelske Varer fra Fastlandet, 222fremtvang han vel deri en Indskrænkning; thi for Danmark var Napoleons Villie dengang en Lov; men de indførte Varer bleve imidlertid udbredte trindt omkring i Landet, og gjennem franske Sikkerhedspapirer ogsaa paa Fastlandet sønden for, hvor denne Omsætning blev en Rigdomskilde for franske Generaler. De danske Provindser, især Jylland, lede mindre under Krigen, da Kornet, som der udgjør en saa vigtig Exportartikel, steg høit i Priis, hvorved Landmandens Vilkaar meget forbedredes. En stor Deel af Smaastædernes Indbyggere følte vel Krigens Tryk, men Kornhandelen udgjør ogsaa der en vigtig Næringsgreen, som under Krigen var meget livlig. Under Licencefarten forbedredes den danske Kornhandel meget formedelst de norske Kjøbmænds større Soliditet og Evne til at betale de kjøbte Fødevarer med gyldig Valuta. Privatmænd toge ogsaa i Aarene 1810 og 1811 mere umiddelbar Deel i Norges Kornforsyning, og denne var ikke saa meget i Statens Hænder som før og siden.

Den danske Coffardifart var visseligen ikke i den livlige Gang som den norske, men om de store danske Handelsskibe hvilede i danske Havne, saa vare ikke de danske Matroser og Kystboere ledige. En stor Deel brugtes i den danske Marine, som mestendeels bestod af Kanonbaade og mindre Fartøier, medens Orlogsfarten maatte savne sin sædvanlige Understøttelse af norske Matroser; en anden Deel beskjæftigedes, som ovenfor berørt, i Kaperfarten. Nu og da fandt og danske Matroser Beskjæftigelse paa de danske Skibe, som blandede sig i den norske ved Licencer beskyttede Trælastfart. De sendtes under Sikkerheds-Documenter til Norge med Korn, domicilieredes der som norske Fartøier for at kunne beseile engelske Havne med norske Varer, og toge sin Deel af den vundne Fordeel. Dertil 223kom, at en Skare af mestendeels danske Sømænd sendtes til franske Havne for at bemande enkelte franske Orlogsskibe.Mandskabet blev vel modtaget, og den store Keiser gav under et Hærskue i Vließingen sin Tilfredshed saavel med Søofficerer som med Søfolket tilkjende; men de vendte tilbage uden at være blevne brugte. Der hørtes saaledes oftere i Danmark Klage over, at brugbare Hænder unddroges andre naturlige Sysler i Landet selv formedelst Udskrivningen, end over Mangel paa Sømandshyre. Derhos gjorde Danmarks Fabrikvæsen i flere Henseender gode Fremskridt under Krigen, og flere Hænder beskjæftigedes dermed end tilforn. Enkelte Manufactur- og Fabrikvarer fordyredes under Krigen formedelst den Blokade-Tilstand, hvori Danmark befandt sig, og det var ikke at undres over, at især de Fabrikker trivedes, som forefinde i Danmark selv tilstrækkelige Materialier til Forødling. Uldne Varer forædledes saaledes i Danmark paa store i Provindserne anlagte Klædefabrikker, og endog Bomuldsfabrikker vare i god Bevægelse, da Amerikanerne og Priser, som erobredes af Orlogsmænd og Kapere, dertil leverede Stoffe.

Den productive Klasse af Borgere manglede saaledes, ligesaalidet i Danmark som i Norge, i Krigens midterste Aar Anledning til at skaffe sig igjennem sine Hænders Arbeide de fornødne Næringsmidler, der i Danmark ligge ved Virksomhedens Fod. Anderledes havde det sig vistnok med den uretteligen kaldte inproductive Klasse, der søger sine Indtægtskilder mere i Sjælens end Legemets Virksomhed, og gavner Staten mere med deres Hoved end deres Hænder, eller som lever af oplagte og forhen samlede Capitaler. Vi have forhen bemærket, hvor meget disse Statsborgere lede under Krigen, og vi kunne 224henvise til de lydelige Klager, som derover i hiin Tid førtes i offentlige Blade, hvoraf længe efter Gjenlyd hørtes i Norges Storthingsal.En Tale af den Art var en af vore agtede Storthingsmænds Svanesang, hvormed han ligesom steeg i Graven. Men Lidelsen strakte sig ogsaa til Besidderne af faste Eiendomme. Især forstyrredes Forpagtningsvæsenet. En stor Deel af Jordegodset var paa ubestemte Aarsrækker bortforpagtet paa en Tid, da Sølv og dets Papiirrepræsentant næsten vare lige gyldige Værdier. Nu sank Pengenes Værd under Krigen efterhaanden til den størst mulige Dybde, og Eierne befandt sig stundom i en langt slettere Tilstand end deres Forpagtere. Dette Slags Lidelser vare langt større i Danmark end i Norge. Forfatteren kjendte flere Herremænds Familier, som formedelst denne Omstændighed vare nedsunkne til Livets trangeste Kaar. Men disse Enkeltes Klager, som desuden sjelden ere høirøstede, trængte ikke igjennem den Virksomhed, som fandt Sted iblandt productive Borgere under Krigen, og tildeels næredes af den.

Aaret 1811 var saaledes at betragte som et af Norges lykkelige Handelsaar, i hvilket det høstede store Fordele af den stiltiende Eftergivenhed, hvormed de krigførende Magter tillode en fredelig Forbindelse og et levende Samqvem mellem England og Norge, medens gjensidigt Had og Forbittrelse herskede i Cabinetterne, og alvorlig Kamp i de samme Have, hvor de krigførende Magters Skibe seilede fredeligen ved hverandres Side. Norges Stilling var, som ovenfor bemærket, i denne Henseende lykkeligere end Danmarks; men det trængte meer end dette til en fredelig Handelsvirksomheds Velgjerninger. I Norge begyndte allerede de Elementer, som i de paafølgende Aar fremledte 225en tilbagegaaende Velstandsperiode, deels hentede fra den mindre Forsigtighed, hvormed heldige Handelsperioder ofte benyttes i Norge, deels fra de offentlige Foranstaltninger, som forviklede de indvortes Næringsforhold. Norge stod saaledes ved Foden af en Forandring i dets fremskridende Velstandsforhold, som det i tilbørlig Grad manglede indvortes Kræfter til at modstaae, medens Danmark, velsignet med større Naturens Gaver og større Styrke af indvortes Hjælpemidler, ikke kunde bøies af den øiebliklige Nød og Fare, hvorunder det leed i Krigen.

Pengenes Forværring, der fremledede den store Statsbankerot, som paafulgte 1813, føltes ikke i nogen af Rigerne inden den borgerlige Virksomheds Omraade i den Grad under Krigen som efter den. I denne Henseende befandt Landet sig i en Slags Febertilstand, og Sygdommens Følger viiste sig i en høiere Grad efterat Freden var sluttet, og Lidelserne maatte synes endte. Saalænge Krigen varede, gav den stigende Ringeagt for det omløbende Repræsentativ Anledning til idelige Omsætninger. Saasnart Sedlen var kommen i den virksomme Borgers Haand, udstrømmede den derfra i nye Omsætninger, af Frygt for at den Dag snart skulde komme, da den fik de franske Assignaters Skjebne. Ingen Capital henlagdes paa Kistebunden i den Tid. Alle Byrder af en Finantsforstyrrelse, som havde sin Rod i et heelt Aarhundredes Vildfarelse, og nu nærmede sig den sidste Ødelæggelse, henskjødes paa Efterslægten. Den Slægt, som levede under Krigen, bar mange Byrder; men den mindre Deel af Nationen bar denne. Skrækkelige bleve derimod Følgerne af denne Statsbankerot paa de Slægter, som overlevede Krigen, hvis Beskrivelse hører til en anden Deel af NorgesNorges] rettet fra: Rorges (trykkfeil) Historie. Vi gjentage kun her den Slutningsbemørkning, 226at Norges Tilstand i de Krigens Aar, som her beskrives, i det Hele var bedre end Danmarks, men at Danmark, med Hensyn til dets Borgeres Velvære, snart igjen vandt den Velstandspriis, som dette mørkværdige Lands indvortes Kraft, som en Følge af Naturens Velsignelse, giver dets Indbyggere i Hænde.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.