Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

av Jacob Aall

Eenogtyvende Capitel

I Begyndelsen af Aaret 1811 skede den uheldige Expedition mod Øen Anholt, under Commando af Lieutenant Falsen, for at tilbageerobre denne af Englænderne besatte Øe. Allerede i Mai 1809 var denne bleven besat af de Engelske som et vigtigt Punkt til at beskytte den engelske Seilads i Kattegattet, og til den Ende var den bleven stærk befæstet. De Beretninger, som haves om Aarsagen, der bevirkede et saa uheldigt Udfald for de Danske, saavelsom om Tabets Størrelse, ere, som sædvanligt ved Begivenheder af den Bestaffenhed, meget forskjellige; kun deri ere Alle enige, at denne Expedition var en af de uheldigste under denne Krig, hvis Historie har mange mørke Blade.Efterretningen om denne Expeditions Udfald findes i nyeste Skilderi af Kjøbenhavn, 16de Bind Pag. 433 ff.; i Withs danske og norske Søheltebedrifter fra 1797–1813 Pag. 144, og i Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie, 5te Binds 2det Hefte Pag. 325 ff. Denne sidste fortjener vel især Troværdighed, fordi den er forfattet af et Øienvidne, der ingen Interesse har af at dølge Sandheden. Forfatteren har saaledes i Hovedsagen fulgt denne. Angrebet dadledes meget paa den Tid i strategisk Henseende, da det ansaaes uhensigtssvarende at vove en 227blodig Kamp for at erobre en Øe, som den engelske Sømagt, der beherskede de nordiske Vande, og i andre Henseender havde sit stadige Ophold i Kattegattet, kunde uden Vanskelighed tilbageerobre.

Lieutenant Falsen var kort forhen bleven hædret med det dannebrogske Commandeurkors, og det laa ham meget paa Hjertet at vise sine Landsmænd, hvor værdig han var til Udmørkelsen. Han samlede saaledes sin lille Roerflotille, som bestod af 12 Kanonbaade og 12 Transportfartøier, den 26de Marts 1811 i Gjerild Bugt paa Østkysten af Jylland, for at overrumple den engelske Besætning paa Anholt og indtage denne vigtige Position. Men Overrumplingen mislykkedes aldeles, da Besætningen allerede flere Uger forud var bleven underrettet derom, og havde gjort kraftige Foranstaltninger til at forsvare sig mod et Angreb. Expeditionen bestod af omtrent 1000 Mand, nemlig 200 Matroser og omtrent 800 Mand Landtropper. Men allerede ved Indskibningen klagede Chefen for Landtropperne over, at ikke det fornødne Skyds og Ammunitionsvogne kunde tages ombord. Da Expeditionen Natten mellem den 26de og 27de Marts var ankommen til Anholt, udskibedes først Matroserne tværtimod Chefen for Landmagten, Major Melsteds alvorlige Paastand at Landtropperne burde udskibes først, fordi disse fornemmeligen skulde bruges ved Fortets Indtagelse. De 200 Matroser stormede i Land, efter vor norske Beretning i een Klump, støiende og tildeels i en beruset Tilstand. Det paastaaes, at den engelske Besætning netop Dagen i Forveien var bleven færdig med de fornødne Forsvarsanstalter, og at den af den Aarsag havde gjort sig en glad Aften, uden at opstille den fornødne Vagt paa Øen. Saaledes formenes, at dersom den fornødne Forsigtighed og Stilhed var 228bleven brugt ved Landgangen, vilde Commandoen være bleven overrasket i sin Seng, og Overrumplingens Held være bleven fuldstændig. Men den engelske Besætning kom paa Benene formedelst Matrosernes Støi, og Overraskelsen var forbi. Kort forud var en Fregat og en Brig ankommen fra England, hvis Mandskab understøttede Besætningen, og de Danske lede et stort Nederlag. Falsen selv slap derfra med Livet, og den større Deel af Kanonbaadene og Transportskibene, der adsplittedes efter Slaget og Flugten, bleve reddede; men Chefen for Landtropperne, den kjække og almeenagtede Major Melstedt, saavelsom hans Eftermand i Commandoen, Capitain Prydtz, samt Chefen for de landsatte Matroser, Lieutenant Holsteen, bleve dræbte. Desuden bleve mellem 2 til 300 Mand dræbte og fangne; en Deel Ammunition og nogle Fartøier bleve erobrede. Nogle Breve, som vexledes mellem den commanderende General i Jylland og Commandanten paa Anholt, bære imidlertid Vidnesbyrd om de danske Troppers Tapperhed, og om der endog var Feil ved Planens Anlæg, og den tildeels blev udført med Fremfusenhed, reddedes dog ogsaa her den danske Krigsmands Ære. Dette Togs slette Udfald opvakte Mismod og Misnøie i begge Riger, men fornemmeligen i Danmark, endskjønt det i sine Følger ikke var af nogen Betydenhed. Især udlod man sig i Kjøbenhavn med høi og bitter Misnøie over dette TogForfatteren var just paa den Tid i Kjøbenhavn og var øienvidne til denne Mumlen. Det havde allerede opvakt Forundring, at Commandeurkorset var denne unge Mand tildeelt, og denne Ære bragtes i Forbindelse med nærværende Uheld.og meente, at Falsen ei vilde blive sin Konge velkommen. Men offentligen skede Intet, som bevidnede den danske Konges Misnøie med Toget. Den offentlige Beretning 229derom indeholdt ingen Daddel over Mangel paa Conduite eller Sømandskjækhed.

Historien har forøvrigt ikke at fortælle om nogen Krigsbegivenhed i dette Aar, der fortjener at udhæves. Fiendtlighederne indskrænkede sig mestendeels til Kaperfarten i Danmark, og engelske Krydseres Opbringelse af smaa norske Baade mellem Jylland og Norge. De engelske Chefers Adfærd var i denne Henseende meget forskjellig, idet de Fleste forsmaaede disse usle Priser, eller i det høieste lode sig nøie med nogle Forfriskninger, medens Nogle af dem tilintetgjorde de mindste Baade, der ofte førte mindre end 20 Tønder, og slæbte Folkene til England i Fængsel.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 2

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.