Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

av Jacob Aall

Bilag No. XIII

536Bjørnstjernas Brev til Statsraadet lød saaledes:

«Det Norske Riges
Høivelbaarne Herrer Statsraader!

«Det er med særdeles Fornøielse, jeg herved har den Ære at tilkjendegive Norges Riges Høivelbaarne Herrer Statsraader, at det har behaget Hs. Kongelige Høihed Kronprindsen af Sverige at forære, som Understøttelse for Norges meest trængende Indbyggere adskillige Partier Korn, hvis Ankomst af Modvind hidtil har været forsinket, og hvilke, som nu ankomme, naarsomhelst kunne udlosses af Fartøierne, nemlig:

Med Dæksbaaden, Johanne Margrethe, Skipper Broberg, 500 Tdr. Rug.

Med Smakken Vindspilleren, Skipper Isberg, 545 Tdr. Byg, samt

Med Galeasen Cancordia, Skipper Jonsson, 960 Tdr. Havre, Alt beregnet til Norsk Maal.

«Jeg troer mig bedst forsikkret om Gavernes Anvendelse, overeensstemmende med Hs. K. H. Kronprindsens velgjørende Hensigt, naar jeg for Norges-Riges Høivelbaarne Herrer Statsraader anholder om bevaagen Foranstaltning til at ovennævnte hidkomne Kornpartier maatte gjennem Medvirkning af det almindelige Fattigvæsens Bestyrelse vorde magasinerede, samt efter dens egen Skjønsomhed, og med Iagttagelse forøvrigt af de Forskrifter, som dHrr. Statsraader kunde finde fornødent at meddele, overleveres Agershuus Stift, i Særdeleshed denne Stads og der omkring liggende Distrikters Indbyggere. Og da dette Beviis paa Hs. K. H. Kronprindsens Tænkemaade og Velvillie i alle Henseender fortjener at komme til Almeenhedens Kundskab, er tillige min ærbødige Anmodnings 537til Norges Riges Høivelbaarne Herrer Statsraader, at officiel Efterretning herom maatte indføres i Christiania Tidender.

«Med fuldkommen Høiagtelse 2c.
Christiania den 16de Septbr. 1814.»


Statsraadets Svar lød saaledes:

«Statsraadet har ved en foregaaende Leilighed yttret Betænkeligheder ved den af Hs. K, H. Sveriges Kronprinds foreskrevne øiebliklige Anvendelse af det til Uddeling blandt Trængende i Agershuus Stift bestemte Korn, om hvis Ankomst til Christiania vi ved Deres Høivelbaarnheds Ærede under D. D. underrettes.

«Langtfra at miskjende Hs. K. H.s ædle Hensigt med denne Gave, troer Statsraadet sig dog overbeviist om, at Uddelingen deraf under nærværende Tidsomstændigheder ikke alene vil vække den slumrende Partiaand og sætte Statsraadets Tillid i Fare, men endog give den Nationaluvillie, som Tidens Begivenheder have fremvirket, Ny Næring.

«Med disse Begreber om Nationens Stilling og Tænkemaade, troer Statsraadet at skylde saavel Hs. K. H. som det Folk, det har den Ære at repæsentere, at indstille til nærmere Overveielse, om det ikke maatte synes meer overeensstemmeude med Hs. K. H.s liberale Formaal, at udsætte Uddelingen af dette Korn, indtil Storthinget er samlet. Imidlertid tilbyder Statsraadet at lade Kornet paa offentlige Magasiner modtage, og som et helligt Depositum henligge til Hs. K. H.s nærmere Bestemmelse.

«Skulde Hs. K. H. end ikke ubetinget bifalde dette Forslag, tør Statsraadet dog smigre sig med, at Høistsamme Intet 538andet Motiv deri vil finde, end Følelsen af den Pligt, at bevare den Norske Nations Agtelse og Tillid.

«Hr. Generalmajoren modtage o.s.v.
Christiania den 16de Septbr. 1814.»


Bjørnstjerna gav derpaa følgende Svar:

«Af ærede Skrivelse under Gaars Dato har jeg meget ugjerne erfaret de Betænkeligheder, som i nærværende Stilling hindrer den umiddelbare Anvendelse af den Hjælp af Kornvarer, som gjennem Hs. K. H. Kronprindsens Gavmildhed har været Norges trængende Indbyggere bestemt.

«Hs. K. H. Kronprindsen, som ønsker betimeligen at undsætte de Nødlidende, inden Mangelen kunde afhjælpes ved den indbjergede nye Afgrøde, meddeelte allerede i August Maaned sine Befalinger til den omhandlede af Menneskeligheden paakaldt Foranstaltning. Modvind og andre uforudseelige Omstændigheder hindrede længe de afsendte Korntransporters Hidkomst, men nu, da de omsider ere ankomne, endskjønt der maaskee for Øieblikket ei dertil haves den største Trang, vilde Hensigten forfeiles i samme Forhold, som Uddelingen udsættes, og Velgjerningen tabe baade sin Værd og sin Frugt, naar den ei modtages overeensstemmende med Giverens Ønske.

«Med Agtelse for de Grunde og Principer, som bestemme Norges Riges Høivelbaarne Herrer Statsraaders Forhold, opfordres jeg alligevel af min Pligt og af Overbeviisningen om den Norske Nations retsindige Dom over en ædel Handling, som uden at saare dens Stolthed, bør opvække dens Erkjendtlighedsfølelse, herved at anholde om, at dHrr. Statsraader maatte, i Tilfælde af, at de finde sig fremdeles foranledigede til ei videre at gjøre nogen direkte Foranstaltning til oftomtalte 539Korns Uddelelse, i det mindste berettige Fattigvæsenets Bestyrelse, eller andre vedkommende Autoriteter til at gjøre de fornødne Foranstaltninger i den Henseende, enten efter egen Skjønsomhed eller i Aftale med mig, og smigrer jeg mig imidlertid med det Haab, at det hidkomne Korn, i Følge Høivelbaarne Herrer Statsraaders bevaagne Tilbud, vorder oplagt og bevaret i dertil bestemte almindelige Magasiner.

«Med fuldkommen Høiagtelse o.s.v.
Christiania den 17de Septbr. 1814.»


Statsraadet svarede derpaa saaledes:

«Statsraadet kan, til yderligere Besvarelse af Hr. Generalmajorens ærede Tilskrift under 17de dennes, ikke fornægte de Grundsætninger, som bestemte det til, ved en foregaaende Opfordring at undslaae sig for al Deeltagelse i Uddelingen af det Korn, som Hs. K. H. Kronprindsen i Sverige har ladet hidkomme til Hjælp for de Trængende i Christiania og dens Omegn. Statsraadet haaber i Hs. K. H.s milde Bedømmelse af dets nærværende Stilling at finde tilstrækkelig Undskyldning for denne dets Beslutning. Iøvrigt unddrager Statsraadet sig ikke for, efter Hr. Generalmajorens Forlangende at tilkjendegive, at Overbestyrelsen af Fattigvæsenet i og omkring Christiania er overdraget Stiftsdirektionen, og at denne for Tiden bestaaer af den constituerede Stiftamtmand, Kammerherre Falbe, og Biskoppen over Agershuus Stift, Doktor Theologiæ Bech. Statsraadet kan imidlertid ikke undlade at vedblive den Mening, at Hensigten af denne Uddeling vilde fuldkommen opnaaes, naar den maatte udsættes indtil nærværende Storthing er samlet, og skulde derfor meget ønske Hr. Generalmajorens Medvirkning dertil.

540«Statsraadet undlader ikke at gjentage o.s.v.

Christiania den 21de Septbr. 1814.»


Bjørnstjerna henvendte sig nu til Stiftsdirektionen, som han tilskrev saaledes:

«Efterat Norges Riges Herrer Statsraader, uagtet min gjorte og fornyede Fremstilling om en ufortøvet Anvendelse af det allerede for en Deel hidkomne Korn, som Hs. K. H. Kronprindsen har foræret til Understøttelse for de meest nødlidende blandt Agershuus Stifts, især Christianias og nærmeste Omegns Indbyggere, har unddraget sig for al Medvirkning med Hensyn til dette Korns Uddeling, tillader jeg mig hos den ærede Direktion, som i Følge de Herrer Statsraaders Opgivende, har Overbestyrelsen ved Fattigvæsenet i og omkring Christiania, at anholde om, at samme velvilligen vilde paatage sig at besørge den omhandlede Uddeling, hvilken Foranstaltning paafordres af Agtelse for Giveren, men endnu meer af selve Menneskeligheden. Jeg foreslaaer Deres Høivelbaarnheder derom med mig at træffe Aftale, i Fald Saadant ansees fornødent, og forøvigt kan hos mig indhentes fornøden Oplysning, saavel om de ankomne Kornpartiers Qvantitet og Sorter, som om Forvaringsstedet.

«Med fuldkommen Høiagtelse o.s.v.
Christiania den 22de Septbr. 1814.»


Stiftsdirektionen svarede derpaa:

«Stiftsdirektionen har havt den Ære at modtage D. Hv. Skrivelse af 22de d. M. betræffende Uddelingen af en Deel Kornvarer fra Hs. K. H. Kronprindsen af Sverige til de Trængende i Agershuus Stift.

541«I Betragtning af at D. Hv. allerede gjentagne Gange har henvendt Dem til Statsraadet, angaaende denne Sag, ansaae vi det nødvendigt at forespørge os, om der maatte være Noget til Hinder for Modtagelsen af bemeldte Kornvarer.

«Men da Statsraadet ei har villet meddele os Ordre til Modtagelsen af bemeldte Gave, maae vi ærbødigst udbede os, at Deres Høvelbaarnhed vil behage at undskylde, at Stiftsdirektionen efter disse Omstændigheder ikke kan afgive sig med Sammes Uddeling.

Agershuus Stiftsdirektion den 27de Septbr. 1814.
Falbe. Bech.

Høivelbaarne Hr. Generalmajor v. Bjørnstjerna.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.