Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

av Jacob Aall

Bilag No. XV

Kongens Proposition til Norges Storthing, givet i Christiania i Statsraadet den 11te Novbr. 1814.

Ved Udarbeidelsen af den Grundlov, som Hs. M. Kongen nu har naadigst antaget og besvoret, har vistnok dette overordentlige Storthing lykkeligen fuldbyrdet den fornemste Hensigt af dets Sammenkomst; men nåar man kalder tilbage i Erindringen de forbigangne Tildragelser, naar man kaster et opmærksomt Blik paa nærværende Tilstand og tilbørligen seer hen til Folkets billige Fordringer for Fremtiden, overbeviser man sig alligevel om, at en Mængde vigtige Sager endnu staae tilbage, der ligesaa hastig som kraftig maa raades Bod paa, saafremt 550den almindelige Velfærd, hvis Grundvold allerede er bleven rystet, ikke skal sættes blot for yderlige Tab, og saafremt Næringsveiene saavelsom Handelen ikke skal undertrykkes, eller endog aldeles gaae til Grunde.

Det er magtpaaliggende, at Nationen kommer til nøiagtig Kundskab om de offentlige Sagers Stilling paa nærværende Tid. Det er Hs. M.s Villie, at Intet i denne Henseende maa blive skjult for Folket. Dette er Folkets Rettighed, det er Kongens Pligt, og det Heles Vel beroer derpaa.

Først efter at have indhentet Kundskab om den virkelige Tilstand og Aarsagen dertil, kan man finde de rette Midler til at forekomme det Onde, og efterhaanden gjenvinde den Velstand, som Naturen har gjort til Belønning for Arbeidsduelighed og Driftighed; og det er i saadant Øimed man bør benytte Erfaringen om det Forbigangne ved Overveielsen af det Nærværende.

Landets Finantsforfatning opvækker medrette Bekymringer hos enhver tænkende Medborger. Den indvortes Sikkerhed grunder sig derpaa, og Eiendomsretten undergraves hemmeligen ved en tiltagende Uorden i Finantserne.

Man kan letteligen for en Tid blende et Folk ved at gjøre de direkte Paalæg lave, idet man paabyrde det den grusomste af alle Skatter ved en stedse forøget Seddelmasse; men i Tidens Længde opklares dog Alt. Man skaber blot Systemer, som forvilde, istedetfor de skulde helbrede det Onde, og man efterlader at undersøge, om der virkeligen findes Evne til at udholde de uforholdsmæssige Midler, som man anvender for Øieblikkets Hændelser. Erfaringen har ofte fremviist en lignende Forfatning i adskillige Stater, og dette er, i større eller mindre Grad, Norges nærværende Tilstand. Følgerne heraf ere aabenbare, 551men Nationen, hvis Bistand udfordres for at gjenbringe Orden og Sikkerhed, bør kjende dette, for ikke af Uvidenhed om Aarsagerne at miskjende den nærværende Regjerings Hensigter.

Pengevæsenet fordrer saaledes Storthingets største Opmærksomhed.

Rigets Status bør følgeligen regleres for Fremtiden. Indtægter og Udgifter bør sættes i tilbørligt Forhold til hverandre, og Statens Tjenere lønnes saaledes, at de, for troligen at have opfyldt deres Pligter, ei blot tilfredsstilles ved Nationens og deres egen Bevidsthed, men ogsaa have fornødent Udkomme for deres Familier, og have Noget tilovers for at kunne opdrage og danne deres Børn til duelige Medlemmer af Samfundet.

Den rolige og sikkre Tilstand, hvilken Norge i Følge Foreningen vil komme til at nyde, forvisser det om Midlerne til at kunne opnaae disse vigtige Øiemed. Der bør imidlertid gjøres Overslag over og anvises de Summer, som Statsudgifterne udkræve til næste Storthing.

Storthinget vil vistnok indsee Vigtigheden af at dette ufortøvet iværksættes.

Som en Følge af begge Rigers Forening vil der aabnes Kilder til den almindelige Velstand ved Ombytning af Produkter, og ved en friere Handelsforbindelse med Sverige. De oekonomiske Indretninger, Toldafgifterne m. m., bør bestemmes efter den nye Orden i Tingene.

Kommunikationen i selve Landet, saavelsom imellem Norge og Sverige baade til Lands og Vands, bør ombyggeligen bringes i Orden, forøges og forbedres. Hertil udfordres Storthingets Raad og Medvirkning.

552Landets Militair-Etat bør være en Gjenstand for nøiagtige Undersøgelser, og ved de Anstalter, som derved i Følge Rigernes Forening maa træffes, bør man omhyggeligen søge at lette de Byrder, som trykke Nationen; dog med Iagttagelse af, at den fornødne Styrke beholdes til Forsvar mod udvortes Anfald. Dette er en Gjenstand, som et selvstændigt Folk regner iblandt de første Betingelser for Statens Indretning. Armeen skal erholde sin Kraft ved sin Esprit og Organisation; dens Befalingsmænd bør lønnes paa en Maade, som svarer til deres Værdighed og deres ophøiede Kalds Besværligheder; Soldaten bør til rette Tid forefinde hvad der udfordres til hans Underholdning – hvilket Alt ikke kan opnaaes, naar den militaire Styrke udvides over et passende Forhold til Folkemængden. I Følge disse Sandheder, som ere grundede i Alles Rettigheder og i Staternes Sikkerhed, maa man søge at undvige alle de Feiltrin, som blive skadelige for Agerbruget, Handelen, Konster og Videnskaber. Denne vigtige, denne arbeidsomme Borgerklasse, som vexelviis ernærer og forsvarer Staten, med et Ord, Landmanden, maa ved en billig Fordeling af Værnepligtigheden finde sig forvisset om, at han ikke opbydes til Fædrelandets Forsvar, førend Omstændighederne fordre det og den høieste Nødvendighed kræver det.

De offentlige Forretningers Gang bør indrettes med Hensyn paa den Orden, som bør iagttages i Følge begge Rigers Forening under een Konge.

Der udfordres Lokalkundskab for nærmere at bestemme denne Sag, men Grundvolden dertil bør dog strax lægges, omendskjønt en fuldstændigere Udvikling deraf blot efterhaanden kan finde Sted.

553Der gives endnu flere Sager af Vigtighed for Samfundets Vel, som efterhaanden udkræve fælles Anstrengelser af Kongen og Folket. Det er ikke Hs. M.s Mening at ville opholde Storthinget med Afgjørelsen af alle disse Anliggender under Repræsentanternes nærværende Møde; men Hs. M. anseer det fornødent, at de maatte forberedes og planlægges, saa at ingen Hindringer skulde møde for Beslutningernes Vedtagelse paa næste Storthing.

Hans Majestæts Ønske og Proposition er altsaa:

«At Storthinget vilde constituere en Committee, bestaaende af 12 Medlemmer, og fordeelt i 3 Sektioner, nemlig een for Finantserne, een for det Militaire, og een for den indvores Oekonomi, hvilke Committeer bør til næste Storthing sysselsætte sig med en fuldstændig Undersøgelse om Rigets nærværende Tilstand, samt med at udarbeide et Forslag til de Forholdsregler og Anordninger, som i hver af dens Grene passeligst kunde vedtages.

«Hs. M. vil da naadigst meddele disse Committerede sine Tanker i ethvert forekommende Tilfælde, og forlange deres Betænkning Om de Gjenstande, han finder fornødent. Hvorhos det er Hs. Majestæts Mening efterhaanden at lade ved Trykken offentliggjøre Resultaterne heraf, saa at den nærværende Tilstand, saavelsom de vigtigste Gjenstande for næste Storthings Overveielser kan blive Nationen bekjendt, inden Repræsentanterne træde sammen.

«Hs. M. anseer det endvidere fornødent, at disse Committerede maatte overdrages paa Storthingets Vegne indtil Sammes næste Sammenkomst, at holde Kontrol over Myntvæsenet. Hs. M. troer ligeledes, at de Committerede, naar Statsudgifterne indtil næst Storthing ere 554reglerede og Fonds dertil anviiste, bør erholde en passende Instrux ei alene i Henseende til de nødvendige Grændser for Seddelmassens Udvidelse, men ogsaa til saavidt muligt at gjøre Anstalter til en successiv Inddragelse deraf, og for imidlertid at holde Pengene i den Værdi, som Nationens Garanti og de anviiste Hypotheker medrette bør forskaffe samme – og vil Hs. M. indhente de Committeredes Tanker inden de provisoriske Beslutninger angaaende Finantserne tages af Kongen og hans Statsraad, som Omstændighederne imidlertid kunde foranledige.»

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.