Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

av Jacob Aall

Bilag No. III

Uddrag af Udkastet til en Constitution for Kongeriget Norge, udarbeidet af Adler og Falsen.

Det første Kapitel indeholder almindelige Grundsætninger, som i Udkastet ere forudskikkede i et eget Kapitel; men i Norges Grundlov ere indførte i den 5te Afdeling under Titel: «almindelige Bestemmelser».

Den 9de § i Udkastet, som svarer til den 23de og 101 § i Grundloven, heder: «Da intet enkelt Individ, ingen Korporation, kan erholde udelukkende Privilegier paa anden Grund end formedelst Tjenester, de kunne have viist Samfundet, saa følger deraf ligefrem, at saadanne Privilegier blot kunne være personlige, ikke arvelige. – Monopolier gives ikke, undtagen for en Tid og til Opfindere af nyttige Indretninger.»

504§ 24 i Udkastet, som svarer til § 96 og 97 i Grundloven: «Ingen maa dømmes uden efter en Lov, der var publiceret da Forbrydelsen blev begaaet. At give en Lov tilbagevirkende Kraft, er uretfærdigt.»

§ 25 i Udkastet, svarende til § 104 i Grundloven, heder: «– – – Ingen Straf maa ramme Forbryderens Familie, og ligesaalidt hans Gods eller Eiendomme, uden forsaavidt Skadeserstatning, Bøder og Processens Omkostninger betræffer.»

§ 26 i Udkastet, svarende § 100 i Grundloven, heder: «Trykkefrihed er en væsentlig Betingelse for Borgerfrihed. Ved samme forstaaes: 1) Enhvers Ret til at udgive eller lade udgive Skrifter, uden nogen af den offentlige Magt i Forveien lagt Hindring; 2) kun for de ordentlige Domstole at kunne tiltales for deres Indhold, og ikke for samme at kunne straffes, med mindre dets Indhold strider mod en bestemt tydelig Lov, given for at værne om den almindelige Sikkerhed, og hver Statsborgers Ære.»

§ 30 i Udkastet heder: «Subsidier, Paalæg, Told, offentlige Byrder o.s.v. kan ikke paalægges eller hæves uden Folkets eller dets Repræsentanters Samtykke.»

I Kapitlet om Valgforsamlingerne har Committeen fundet Veiledning til de Bestemmelser, som ere indførte i Grundloven, da der mellem disse i begge Udarbeidelser er megen Overeensstemmelse.

Den 70de § i Udkastet svarer til Grundlovens 49de § og bestemmer: «Rigsforsamlingen bestaaer af tvende Afdelinger, et Lagmandsthing og et Odelsthing.» – I en Anmærkning forklares, at disse Benævnelser ere tagne af det gamle Sprog.

I § 72 i Udkastet, svarende til § 74 i Grundloven, heder det: «Naar Repræsentanterne ere forsamlede, og forinden Lagmands 505og Odelsthinget afsondrer sig, aabner Kongen Rigsforsamlingen med en Tale, hvori han underretter den om Rigets Tilstand og de Gjenstande, hvorpaa han ønsker at henlede dens Opmærksomhed; den forbliver derefter samlet, saalænge den finder det fornødent, dog ikke over 2 Maaneder.»

I § 78 i Udkastet findes flere af de Bestemmelser, som i Grundlovens 75de § ere indførte.

Lagmandsthingets Inddeling og Funktioner, som findes i Udkastets 98de til 105te §, er ganske forskjellig fra Grundlovens Bestemmelser.

Paragrapherne om Kongens Veto, som findes i Udkastets 91 og 95, ere nær overeensstemmende med Grundlovens, ligesaa tildeels den udøvende Magts Rettigheder, som findes i Udkastets § 109 ff.

Af Kapitlet om Retspleien, Forsvarsvæsenet og Finantsvæsenet i Udkastet ere kuns enkelte almindelige Bestemmelser optagne i Grundloven.Der kunde extraheres mange flere Ligheds og Ulighedspunkter, men ovenstaaende være nok som Exempler.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.