Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

av Jacob Aall

Bilag No. IV

Carl Johans Breve til Essen lød saaledes:

«Min Fætter! Jeg har modtaget alle Breve, De har skrevet mig til, ligesom og Afskrift af dem, som De har skrevet til Prinds Christian, og det Svar, han har givet Dem. Jeg fatter ei, hvorledes denne Prinds har kunnet fjærne sig fra Pligtens Vei til den Grad at modsætte sig sin Souverains Villie, og gjøre fælles Sag med nogle Oprørsstiftere, og derved 506udsætte sig for, at tabe al sin Ret til Danmark. Jeg formoder, at nogle sletsindede Danske Embedsmænd have opflammet denne unge uerfarne Prindses Hoved; men endeligen bør han høre, hvad Fornuften, hans personlige Interesse, hans Ære som Mand, og hans Hæder som Prinds tilsige ham. Norge har ulykkeligviis lidt altfor meget i 6 Aar. Dets Folkemængde er formindsket ved de utallige Ulykker, som have rammet dette Land. Dets Handel, dets Søfart have ligget i Dvale, og Agerdyrkningen, istedetfor at skride fremad, er bleven standset ved en vilkaarlig Bestyrelse, der var uden Sammenhæng, og uden Principer.I disse Yttringer viistes ikke Bekjendtskab, med Tingenes Stilling. Handel og Søfart havde været sær blomstrende i en Deel af disse Aar, Agerdyrkningen kunde ei siges at være gaaet tilbage, allermindst ved vilkaarlig Bestyrelse. Ved at ville vedblive dette Slags Tyranni sætter Prinds Christian sig i Oprør. 1) Mod Kongen af Danmark, som er hans lovlige Souverain, som har befalet ham at forlade de Norske Stater, og at afgive til Kongen af Sverige det ved Traktaten i Kiel afstaaede Land. 2) Mod Kongen af Sverige, som efterat være bleven lovlig Souverain af Kongeriget Norge ei herefter bør betragte Prinds Christian, saalænge han forbliver i Norge, anderledes end som en oprørsk Undersaat, og som en Mand, der, for at tilfredsstille nogle af hans Favoritters Ærgjærrighed, vil forlænge de Ulykker, der trykke Norge, og som altfor længe have trykket dette Lands ulykkelige Indbyggere. Giv alle veltænkende Mennesker tilkjende, at hverken Kongen eller den Svenske Nation vil, eller begjærer Andet af Nordmændene end Enighed og Venskab; at Kongen ikke behøver af Norge enten Kontribution, ei 507heller Flaade, ei heller Armee, og langt fra at ville udskrive Soldater i sine nye Stater, har han isinde at afskaffe den Skyldighed, der paaligger Nordmændene, at være til Regjeringens Disposition indtil en Alder af 60 Aar, da Alderdommen sætter den største Deel af Menneskeslægten i den ulykkelige Stilling, at forblive i en aldeles Uvirksomhed. Kongen vil derfor indstrenke Milicen, og formindste de Byrder, som trytte dette ulykkelige Land.Det Løfte stod det ikke i den svenske Regjerings Magt at opfylde. Norge har aldrig baaret saa store offentlige Byrder, som strax efter Foreningen med Sverige. Jeg gjentager det: Hs. Majestæt vil ikke udskrive en eneste Soldat, han vil sætte den Norske Armees Styrke i Forhold til Landets Folkemængde, til dets Handels Relationer, til dets Industri og til dets Agerdyrkning, der saa gruelig er bleven forsømt af Prinds Christian og foregaaende Statholdere. Kort, Kongen vil ikke have nogen Konskription i Norge; Han vil endog ved Freden afskaffe den i Sverige, efterat have overlagt med Rigets Stænder derom. Hs. Majestæt behøver ei den Norske Armee, for at gjøre den paa Fastlandet værende Svenske Armee fuldtallig. Disse Rygter underholdes ikkun af slette Borgere i Landet, af Sveriges Fiender, og af Danske Agenter.

«Iøvrigt, min Fætter, forlader jeg mig aldeles paa Deres Energi, Deres Iver og Deres Talenter for det lykkelige Udfald af den Sag, der er Dem betroet. Jeg gjentager Dem Forsikkringen om mine Følelser, og anbefaler Dem, min Fætter, i Guds høie og store Naade.

Lüttich den 10de Marts 1814
Deres affektionerede Fætter
Carl Johan


508Det andet Brev, som ogsaa var dateret Hovedqvarteret Lüttich den 21de Marts 1814, lød saaledes:

«Min Fætter! Det er let at see, at hvis Prinds Christian vedbliver sit troløse Foretagende, skal vore Vaabens Styrke, understøttet af vore Allierede, ufortøvet med Seier krone en Sag, som henter sin Grund fra Retfærdighed, fra Samfundslovene, og fra de helligste Forbindelser. Imidlertid kræver Menneskeligheden, at man anvender alle de Midler, hvorpaa Klogskab og Velvillie giver Anviisning, for at tilbageføre et ved nogle Ærgjærriges Rænker forvildet Folk tilbage til Følelsen af sine Pligter – et Folk, som ved Traktaten til Kiel er berettiget til broderlig Tillid af enhver Svensk. – Men skulde Fornuften og Eftergivenhed fremdeles forgjæves hæve sin Stemme; skulde Prinds Christian, veiledet af troløse Raadgivere, udsætte dette Folk, hvis Vel burde være hans kjæreste Maal, for utallige Ulykker; skulde Samvittigheden i hans Hjerte ikke være mægtig nok til at afstaae fra sine sorte Planer, saa gjør ham opmærksom paa den Afgrund, som aabner sig under hans Fødder, og paa den ulyksalige Skjebne, som venter en Rebel, hvilken ved Ulydighed udsætter sig for at tabe al sin Ret som Dansk Undersaat. Underret de Oprørske om, at Lovenes Hevn svæver over deres Hoved. Lad bekjendtgjøre, at alle Udlændinge strax bør afgaae fra Norge, hvis de ikke skulle ansees og straffes som Forrædere mod den Svenske Regjering, at enhver Dansk, som uagtet sin Regjerings Befalinger bliver tilbage i Norge fire Dage efter den Tid, som er bleven bestemt af Kongen af Danmark til Landets Overleverelse, skal erklæres fredløs; at Enhver, som modtager Prinds Christians ulovlige Sedler, skal dømmes som falsk Myntner, og hans Eiendom seqvestreres.

509«Giv og tilkjende, at jeg kommer tilbage med min Armee, og at jeg vel ikke uden levende Smerte, men med al den Kraft, min Sjel eier, er færdig at føre mine tappre Soldater til Erobringen af de Rettigheder, som ved en høitidelig Traktat ere blevne os tilsikkrede, og som de største Magter i Europa have garanteret. Jeg gjentager Dem, min Fætter, Forsikkringen om min Tænkemaade for Dem, og beder Gud, at han vil tage Dem i sin hellige Beskyttelse.

Deres vel affektionerede Fætter
Carl Johan

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.