Bilag No. V

Bemærkninger over Sorenskriver Falsens den 18de April i Rigsforsamlingen paa Eidsvold fremsatte Forslag No. 2 og 3.

«Hvad det andet af Hr. Sorenskriver Falsen fremsatte Punkt angaaer, da Finder jeg kun dette at bemærke, at, da den lovgivende Magt Maa være nedlagt i Folkets Haand igjennem sine Repræsentanter, saa maatte en Fremgangsmaade som den foreslagne være høist ønskelig. De hidtil gjældende Love trængte længe til Rettelse, Indskrænkning og Udvidelse. Dobbelt stor er denne Trang efter Tvillingrigets Opløsning, og hvorledes skulde denne Trang bedre kunne afhjælpes, end ved en Lovkommission, hvortil udkaaredes Landets forstandigste Jurister? – Held følge dem, som bygge Landets Fred ved gode Love!

«Det tredie af Hr. Sorenskriver Falsens fremsatte Forslag kan jeg derimod ikke bifalde, da det kunde lede til en Overilelse, som i nærværende Stund maatte blive høist farlig for Nationen. Jeg er langt fra at hylde den Mening, at denne Forsamling 510ikke er bemyndiget til at tage Midlerne til Constitutionens Mulighed i Overveielse, tilligemed Maaden, til at betragte Statens udvendige Forhold og dens indvortes Hjælpekilder, for, ved Hjælp af disse Data, at tage en Beslutning, som er en Forsamling værdig, der med Føie kan kaldes den hæderligste, som i Mands Minde er seet i Norge. – Hvad vandt Forsamlingen ved denne raske Beslutning, ved dette farlige Baand paa dens tilkommende Forhandlinger? – Den har organiseret flere Committeer af sine egne Medlemmer, til at foretage særskilte Undersøgelser. Hovedformaalet for deres Nærværelse paa dette Sted fremmes dagligen, og dersom de udvortes Omstændigheder ved Arbeidets Tilendebringelse ere Norges Ønsker gunstige, dersom de Magters Venskab, hvilket Regenten Selv har kaldt væsentlig for Norge, er os vis, hvi skulde Forsamlingen dvæle paa dette Sted? Ere disse os derimod saa ugunstige, at Værket umuligen kunde vorde fuldbyrdet, skulde vi da ved overilede Beslutninger foreskrive os selv uundgaaelig Elendighed?

«Tvende Betragtninger bør lede os ved vore nærværende Undersøgelser. Paa den ene Side Nationens Had til Forbindelse med et fremmed Rige, paa den anden Side Elendighedens Spor, tegnede over det ganske Land. Blot Kundskab om Landets sande Stilling til Udlandet kan lyse for os paa disse mørke Veie.

«Det Norske Folk svor i Herrens Templer: at hævde Norges Selvstændighed; skal denne Eed paalægge Nationen den Pligt at forsvare en her grundlagt Constitution mod hvilkensomhelst fremmed Vold, hvilket Ansvar for dem, som gjorde Eden, og for dem, som ovfordrede dertil? – Folkets Stemme gjenlyder vel ikke overalt paa den Maade, som Proponenten 511har beskrevet. Standsede Næringsveie, Mangel og Elendighed afpræser en stor Deel det utaalmodige Ønske, at den herskende Nød paa hvilkensomhelst Maade maatte vorde forkortet. Jeg for min Deel bekjender frit, at jeg føler mere Kald til paa dette Sted at være Elendighedens Talsmand, end at nære en patriotisk Lue, som let kunde styrte Nationen i Fordærvelse. Mistydninger frygter jeg ikke. Mine Handlinger ligge for Nationens Øine, min Overbeviisning bedømmes af høiere Tribunaler.

«Jeg foreslaaer saaledes for den ærede Forsamling, at Falsens 2den Paragraph maa vorde antagen, men at det 3die Forslag ikke tages under Overveielse, førend Constitutionen er tilendebragt, og de Oplysninger indhentede, som sætte Forsamlingen istand til at afgjøre det til Fædrelandets Gavn.

Eidsvold den 19de April 1814.
J. Aall,
Repræsentant for Nedenæs Amt.»

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.