Bilag No. VII

Betænkning over Fædrelandets Stilling, forfattet af Jacob Aall, og indleveret til Norges Konge, Christian Frederik, den 21de Mai 1814.

«Det store Maal, som Norge har foreskrevet sig, ved egen Kraft, uafhængig af andre Nationer, at forsvare sin Selvstændighed, maa opfylde enhver Patriots Bryst med høie og ædle Følelser. Enhver, som af Historien kjender, hvad Norge var, saalænge det var selvstændigt, fryder sig ved Tanken om, at det igjen kunde indtage den Plands iblandt Europas Riger, som det forlængst har tabt. Enhver, som har gjennemløbet Naborigets Historie, ræddes for Forbindelsen med en Stat, hvis Politik var en evig Krig, en evig Indblandelse i Europæiske, den selv tildeels uvedkommende, Anliggender.

«Men forinden der voves en stor Kamp, bør Midlerne til Hensigtens Opnaaelse veies, paa det deels ikke Nationens sidste Kræfter unyttigen skulle vorde udtømte, deels ikke frugtesløse Anstrengelser skulle frembringe Fortvivlelse hos den i sine Forhaabninger skuffede Nation. Til at udføre philosophiske Idealer behøves physiske Midler, og de Førstes Værd forsvinder, naar de Sidste fattes.

«Norges Selvstændighed kan betragtes under trende forskjellige Synspunkter, nemlig 1) under en fredelig Tilstand, uforstyrret af det hele øvrige Europa. 2) Under Krig med Sverige. 3) Under Krig med England og Sverige.

513«Jeg vil tillade mig at undersøge de første 2de Tilfælde, og betragte det 3die som en Sag, der ingen Undersøgelse fortjener, fordi Selvstændigheden i dette Tilfælde var aldeles uopnaaelig.

«Som en vigtig Grund til at udføre Ideen af Norges Selvstændighed ansees: Norges Kraft i Handel, dets betydelige Mængde af Exportartikler, og den deraf flydende Overballance i Handelssamqvem med andre Nationer.

«Jeg maa gjøre opmærksom paa, at man i Beregningen over Norges Overballance ikke har taget Hensyn paa adskillige vigtige Omstændigheder, der nedsætte Overskuddets Sum. Man har glemt, at Regjeringens Sæde for begge Riger, at den kollegiale og diplomatiske Bestyrelse, og altsaa de Embeder, som have baade meest Glands og Vigtighed i Riget, ere blevne umiddelbart forvaltede i Danmark. Netop i den høie Klasse af Borgere, som beklæde disse Embeder, findes det største Forbrug af Luxusartikler, indførte fra fremmede Lande, Sted, og denne Import maa formindske Handelsballancen i Danmark, medens den slet ingen Indflydelse har i Norge. Begge Rigernes Flaade er bleven bygget i Danmark, og Norge selv har dertil leveret betydelige Bidrag af Naturalprodukter, som kom det tilgode i Beregningen af dets Overballance. Næsten alle det Kjøbenhavnske Værfts Materialier, bleve hentede fra Udlandet, og denne Udgift, hvormed Danmark ene belastedes, nedtrykte Handelsballancen dybt i Broderlandet. Endelig fandtes en stor Deel af Norges Krigsfornødenheder i Danmark, som fabrikeredes der, men kun opsendtes, naar Behov gjordes.

«Umiddelbar efter Handelens Oplivelse igjen vil dens Overskud ikke blive betydelig. Landet er i den meest afkræftede Tilstand. Dets Beholdninger ere udtømte; de Fødemidler, Klædesvarer 514og Luxusartikler, som kunne forventes indførte, ville stige til en Sum, som langt overgaaer den, der krævedes i Fordumstid.

«Norge altsaa, som herefter i sin Selvstændighedstilstand maa underholde den store improduktive Klasse, der hører til Regjeringsvæsenet, selv bygge dets Krigsskibe, og anskaffe alle til Forsvarsvæsenet hørende Materialier, som desuden har Byrden af en gammel Gjæld, og af flere Aars synkende Velstand, vil i lange Tider, endog under en fredelig Tilstand og uforstyrret Handel, ikke kunne vente noget Overskud af Indtægter.

«Ikke vil jeg ved disse Betragtninger nedsætte Selvstændighedens Værd i deres Øine, der ansee den for det høieste Gode. Næst Forbindelsen med Danmark betragter jeg denne Tilstand, under Fredens Skygge, som den lykkeligste, og langt at foretrække Forbindelsen med Naboriget, der er Nordmænd saa forhadt. Men vil det Norske Folk denne Selvstændighed, maa det gjøre sig beredt paa større Afgifter, stor Sparsommelighed, og en forøget Vindskibelighed, og i disse forøgede Anstrengelser, maa det søge Spiren til Norges National-Lyksalighed og sine Indbyggeres Forædling.

«2) Norges Selvstændighed, under Krig med Sverige, og uden umiddelbar Understøttelse af England og Danmark, anseer jeg forbunden med de største Vanskeligheder.

«Deraf vil følge en forøget Udgift, formedelst Nødvendigheden af en paa Grændsen opstillet betydelig Armee, og en ikke ubetydelig Flotille af Kanonbaade til Kystens Forsvar, og en formindsket Indtægt formedelst Handelsforstyrrelse af Svenske Krydsere.

«Jeg kan ikke istemme den almindelige Ringeagt for den Svenske Nations Krigsmagt og dens Evne til at forstyrre 515vor Handel; men i hvor ringe mine Kundskaber ere om begge Nationers Stridskræfter, maa jeg ansee Sveriges for langt at overgaae vore. Endskjønt Kjærnen af den Svenske Landmagt strider i Udlandet, saa er der nok tilbage for at kræve en Armee af 20,000 Mand opstillede paa vor Grændse, for at hindre Indfald i Norge fra Svensk Side. Dagens Erfaring formoder jeg allerede har lært os, hvad der udkræves, for at holde en Armee af den Størrelse under Vaaben. Vel hører jeg sige, at den Svenske Flaade er for svag til at forstyrre vor Handel, eller hindre Kommunikation imellem Danmark og Norge; men hvor er da vort Forsvar til at modstaae end det svageste Angreb paa Søen? Et Par Svenske Krigsskibe ved Skagen, et Par andre i Nordsøen, gamle eller nye, stærke eller svage, ere meer end tilstrækkelige til at bibringe vor Handel de føleligste Stød. Dersom endog blot hvert tiende Skib blev taget af Fienden, vilde Handelens Fordeel – der vist ikke udgjør en Tiendedeel af Skibs- og Ladnings-Kapital – aldeles forsvinde. Efter Landets nærværende Stilling er det aldeles ikke nok for, at tilveiebringe en fordeelagtig Handelsballance, at vore Produkter hentes af fremmede Skibe, medens vore egne ligge stille. Vore nøgne Kyster vrimle af Beboere, som leve alene af Skibsfart og Skibsbyggeri, og som maatte tildeels fødes paa offentlig Bekostning, naar de ikke kunne dertil anvendes. Man maa ikke sammenligne Norge med Schweiz, Tyrol, og andre Lande, hvis Fabrikater afsættes i Landet selv til Kjøbere, der selv udføre dem. Norges Søvæsen er at betragte som en stor Fabrik, hvis Fabrikanter, formedelst Skibsfarten, meest virke til en fordeelagtig Handelsballance. Standsningen af denne Udførsel har den samme Indflydelse, som naar en stor Fabrik ophører at virke. Sagen er i nærværende 516Stund altfor klar. Naar fremmede Skibe ogsaa maatte anvendes i Kornfarten, saa vilde de betalte Fragter opsluge en stor Deel af Udskibningens Gevinst.

«Under denne Forfatning var det umuligt for Fædrelandet at opnaae den Grad af Velstand, som er nødvendig for at lyksaliggjøre og forædle Landets Indbyggere. Det er noksom bekjendt, hvor meget Kulturen aftager i de Nationer, hvis hele Stræben alene gaaer ud paa at tilfredsstille Livets allerhøieste Fornødenheder, uden at kunne deeltage i andre Nydelser, som oplive vor Tilværelse, og forædle vore Sjælekræfter. En saadan Tilstand kunde blot udholdes i en kort Tid, i hvilken øiebliklige Trængsler maatte taales, for at kunne opnaae Besiddelsen af et tilkommende ønskværdigt Gode. Men dette beroer paa Beskaffenheden af den udvortes Politik, paa mægtige Staters Bestemmelse, og deres Indvirkning paa Nordens Anliggender. Bedømmelsen heraf er Regjeringens egen Sag, til hvilken Nationen bør have den Tillid, at den med Tilsidesættelse af egen Interesse, blot tager Hensyn til Nationens Lyksalighed, og ikke indlader sig i en ødelæggende Kamp, uden velgrundede Forhaabninger om mægtige Nationers aktive Understøttelse.

«Dersom Nationens nyligen tagne Bestemmelse bifaldes og understøttes af hine Jordens Mægtige, saa bør Haabet om en forbedret Tilstand styrke den i at bære Dagens Trængsler, ikke saameget for at opnaae en Selvstændighed, om hvis Fordeelagtighed for Norge jeg ikke kan gjøre mig noget Begreb, som for at gjenvinde den Lyksalighed, som Forbindelsen med Danmark, under en forbedret Constitution, vilde tilveiebringe. Jeg tilstaaer uden Sky, at denne politiske Forfatning i mine Øine vilde være den ønskeligste for Fædrelandet, og jeg grunder min Formening paa den almindelige Erfaring om den 517National-Lyksalighed, hvoraf Norge var i Besiddelse, før denne ulykkelige Krigs Udbrud. Jeg appellerer til Nationen selv, og alle Klasser i samme, om den ikke nød den Grad af Frihed i alle Stænder, om ikke alle Næringsveie dreves saa fordeelagtigen, og ubesværet med Paalæg, som en fornuftig Nation kan gjøre Fordring paa. Norges Lykke kunde sammenlignes med hvilken anden Europæisk Nations; dets Besværinger vare ikke store og kunde let afhjælpes.

«Jeg drager følgende Resultat af disse Betragtninger. Norges Selvstændighed, endog under en fredelig Tilstand, vil paalægge Nationen større Byrder end tilforn. Den vil, under en Krig med Sverige, neppe uden Fædrelandets Skade kunne forsvares, den er umulig under Krig med England. Men dersom Norge kan vente, mægtige Staters Understøttelse, er Gjenforening med Danmark den lykkeligste Statsforfatning.Det havde neppe været tilraadeligt at lade disse Tirader, som angaae Gjenforeningen med Danmark, have blevet uforandret, om Talen var bleven fremsat i Rigsforsamlingen. Faa eller Ingen i Forsamlingen ønskede eller tænkte paa en Gjenforening med Danmark; tværtimod taledes stedse derom med Modbydelighed. Forfatteren tænkte imidlertid dengang, som han skrev, og følte sig dybt nedbøiet ved denne Skilsmisse, hvorom han havde andre Begreber end de Fleste af hans Landsmænd. Han var imidlertid betænkt paa at forandre denne Deel af sin Tale, dersom han havde bestemt sig til at holde den, hvilket, af Aarsager, som paa et andet Sted i Texten er anført, ikke skede. Nægtes denne Understøttelse, er Foreningen med Sverige, under en fordeelagtig Constitution, at foretrække Fortsættelsen af den ulykkelige Tilstand, hvori Landet nu befindes. Thi det er i Sandhed nødvendigt, at tage Hensyn til den Elendighed, som hersker i Landet, der har naaet en Grad, hvilken jeg 518neppe vover at beskrive. Mangelens Spor er vel tegnet over det hele Land; men det er især den nøgne Vestkyst, besat med jordløse Huse, som hjemsøges af dens Rædsler. Man bedømme ikke Elendigheden efter Forfatningen i denne Omkreds. Den er Norges Danmark, og hvor større Folkemængde findes, end som af Jordens Afgrøde kan ernæres, der er Folket undergivet rige og veltænkende Forsørgere og Fabrikherrer. Skibsfarten er en meer usikker Næringsvei for den ringere Almue; riig under en blomstrende Handel; saare fattig, naar denne ophører. Paa disse ulykkelige Kyster findes udplyndrede Huse, halvnøgne Tiggere, ophovnede og farveløse Legemer – ja Hungersdøden har hjemsøgt mangen en ussel Hytte. Jeg spørger frimodigen de Mænd iblandt os, som kjende Elendigheden paa hiin ulykkelige Strand, om jeg malede Rædslerne med overdrevne Farver? Midlerne til at afhjælpe denne Nød ere ligesaa svage, som Elendigheden stor. Penge fattes, der i Danmark kan bruges som antagelig Valuta, og Kjøbere fattes til det over Havet hjembragte Korn. Det hjemkomne Fartøi omringes af tusinde Tiggere og faa Kjøbere. Snart har Norge ingen Valuta at oversende til Danmark, snart har Almuen ikke Penge eller Penges Værd til Indkjøb af det dyrebare Korn. Sædetiden nærmer sig, og næsten overalt fattes Sædekorn.

«Jeg nødes til at lægge Landets Bestyrelse disse ulykkelige Omstændigheder for Øie. De svække, jeg tilstaaer min Svaghed, min Kjærlighed til Selbstændighedens store Værk. Den nærværende Nød, hvortil jeg dagligen er Vidne, bortvender Tanken fra Fremtiden, og jeg vilde troe min Samvittighed besværet, dersom jeg ikke beskrev Landets Tilstand saadan, som den er mig bekjendt, og som jeg sandfærdigen, for Guds og Nationens Øine har fremsat den. Er der intet Haab om et 519godt Udfald af det begyndte Værk, o! da ile man med forandrede Forholdsregler. Lindringens Stund komme, før Fortvivlelsen har henrevet for mange Offere!»Efterat dette var forfattet, lindredes vel Nøden paa Vestlandet ved de mange Kornskibe, som listede sig over Havet fra Danmark, og den liberale Uddeling deraf blandt Trængende; men denne Vaars og Sommers Mangel og Næringsløshed, kan kun sammenlignes med den, som mangesteds herskede i 1808 og 1809.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.