Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

av Jacob Aall

Trettende Capitel

Vaabenstilstanden var nu afsluttet, og Udsigt til Fred var aabnet. Det stod nu tilbage at gjøre Nationen bekjendt med denne vigtige Begivenhed, og at træffe de fornødne Foranstaltninger til at efterkomme Konventionens Bestemmelse, og fornemmeligen til at sammenkalde et Storthing, der skulde tage Beslutning om Krig og Fred. I denne Henseende var Statsraadet herefter mestendeels overladt til sig selv, da Kongen ved en hemmelig Artikel havde forpligtet sig til at træde tilside og ingen umiddelbar Deel videre tage i Regjeringen. Efter den 14de August mødte saaledes Kongen ikke mere i Statsraadet. Under 17de August modtoges i det samlede Statsraad Major Brocks Skrivelse, hvori han efter Hs. Majestets Ordre underrettede Statsraadet om, at Kronprindsen havde ratificeret Vaabenstilstanden tilligemed den gjorte Reservation angaaende Demarkationslinien. I den Anledning blev det vedtaget «allerunderdanigst at forestille Hs. M. Nødvendigheden af at Foranstaltninger træffes til Storthingets Sammenkaldelse den 7de October, som den seneste Dag sammes første Seance efter Konventionen kan bestemmes til, saa og at det norske Folk hastigst muligt bliver underrettet om, at Vaabenstilstanden er bevirket og Vilkaarene for samme.» Den 20de August blev i Statsraadet forelagt «Hs M.s Reskript af Gaars Dato, hvori 308Statsraadet under Allerhøistsammes Sygdom tillægges Befaling at antage sig og besørge alle Regjeringsanliggender, samt at afgive alle Ordres og Resolutioner med Underskrift ‘efter allerhøieste Befaling’, og uden Segl.» Til samme Tid fremlagdes Kongens Kundgjørelse til det norske Folk af 16de August, samt Gjenpart af Expeditionerne til Biskopperne og de civile Øvrighedspersoner om Storthingets Sammenkaldelse til 7de Octbr. d. A., og Oversættelse af Konventionen og Vaabenstilstanden af 14de d. M.

Kundgjørelsen til det norske Folk lød saaledes:

«Nordmænd!
«Da Vi efter Opløsningen af Eders Forbindelse med Danmark overtog Styrelsen af Norges Anliggender, var det for at hindre at ikkc Borgerkrig og Partiaand skulde sønderslide Eders elskte Fædreland.

«Eders Ønske kaldte Os til Norges Throne; Vi fulgte Eders Kald; Eders Tillid og gode Sag fordrede Vor Deeltagelse. Vi bestuttede at underkaste Os enhver Opoffrelse for at føre Eder hine Goder imøde.

«Vel øinede Vi Farer, som i en ulige Kamp truede at tilintetgjøre Eders og Vort Haab; men Vi kunde umuligen fatte, at Europas mægtigste Stater vilde forene sig for at undertrykke et ædelt og uskyldigt Folk, hvis billige Ønsker var Frihed, og hvis eneste Attraa var Uafhængighed.

«Imidlertid lode Sveriges mægtige Bundsforvante Os ved deres Sendebud erklære, at Norges Forening med Sverige var uigjenkaldeligen besluttet. Det er Eder bekjendt, at Vi vare villige til at opoffre en personligen lykkelig Stilling, naar et sammenkaldt Storthing fandt, at det kunde berede Folkets Held; men det er Eder ogsaa bekjendt, at de Vilkaar, som 309da bleve tilbudne for en Vaabenstilstand, vare af det Slags, at Vi ikke kunde antage dem, førend Krigslykken blev prøvet, idet de vare stridende mod Grundloven.

«Vi maatte saaledes beklage, at Vore redelige Bestræbelser for at undgaae Krigen i Norden bleve frugtesløse.

«Norges udstrakte Grændser og Søkyster have gjort det nødvendigt at fordele Tropperne. Sverige rustede sig med Anstrengelse paa flere Steder, og, uvisse om paa hvilken Deel af Riget dets Angreb kunde ventes, maatte Vi vælge en Stilling, hvorfra Vi baade kunde dække Rigets indre Provindser, og tillige ile de angrebne eller truede Punkter til Hjælp. Glommen synes i denne Henseende at tilbyde de fleste Fordele.

«Ved Efterretning om Fiendens Indbrud over Idesletten og Svinesund ilede Vi at samle et Armeekorps ved Rakkestad, for ved et Angreb fra denne Side at standse Fienden fra at gjøre videre Fremgang, men Frederikstads uventede Overgivelse nødte os til at søge Glommen, thi Fienden havde derved vundet en sikker Overgang, og Veien til Christiania kunde forceres.

«Overlegen til Søes kunde Fienden ved idelige Landgange tournere vor Flanke. En langvarig Blokade af engelsk og svensk Sømagt havde hindret Magasinernes tilstrækkelige Forsyning; de vare næsten udtømte, og Mangel paa de fleste Fornødenheder truede at knække det Mod, som Fiendens Overmagt ei kunde bøie. Rigsforsamlingens AfsendteSaaledes kalder Kongen den Deputation, som Kongen afsendte strax efter Rigsforsamlingens Opløsning, og talte tvende af dennes Medlemmer. I Rigsforsamlingen selv var ikke en saadan Deputations Afsendelse besluttet, langt mindre skede dette i dennes Navn. bleve ei modtagne 310af det engelske Ministerium, og kom saaledes tilbage uden Haab om Hjælp eller Formildelse af dette Riges fiendtlige Forholdsregler.

«Under disse Omstændigheder foreslog Sverige Vaabenstilstand. Af de to Fæstninger, hvis Besættelse af svenske Tropper i de afbrudte Underhandlinger var omtvistet, var den ene allerede i deres Magt, og den anden afskaaret al Undsætning og bombarderet. Krigslykken havde erklæret sig mod os, og Kampen i nærværende Stilling maatte blive Fædrelandets Ødelæggelse.

«For at afværge dette, og at give Folket Leilighed til at skjønne Rigets Tilstand ved at beramme et Storthing, gjentoge Vi Vort Tilbud beredvilligen at træde tilbage fra den lykkelige Stilling, hvortil Eders Tillid kaldte Os.

«Vaabenstilstanden og Konventionen af 14de dennes bleve undertegnede, og som en Følge deraf have Vi ved Reskript af D. D. til samtlige Overøvrigheder ladet sammenkalde et overordentligt Storthing, at aabnes i Christiania den 7de Octbr. dette Aar.

«Elskede norske Folk! Kun den bydende Nødvendighed – det ville I ikke omtvivle – kunde bevæge Os til et Skridt, som Eders Hengivenhed gjorde Os dobbelt sørgeligt. Vor Attraa var at fortjene Eders Kjærlighed, Vor Trøst er Overbeviisning om Eders Sindelag, og den Bevidsthed, at Eders Vel var Maalet for alle Vore Handlinger.

«Givet paa Moss, den 16de August 1814.
Christian Frederik


311Konventionen lød saaledes:

«Konvention sluttet mellem Hans Kongelige Høihed Kronprindsen af Sverige i Hans svenske Majestæts Navn paa den ene Side, og den norske Regjering paa den anden Side, sluttet under Betingelse af Stadfæstelse ved Undertegnede paa Moss den 14de August 1814.

«Art. 1. Hs. Kongelige Høihed Prinds Christian skal efter den i Constitutionen foreskrevne Maade strax sammenkalde Kongeriget Norges Storthing, som skal aabnes den sidste Dag i September, eller, om dette ikke er muligt, i de første Dage af October.

«Art. 2. Hs. M. K. af Sverige skal staae i umiddelbar Underhandling med Storthinget ved en eller flere Kommissairer, som han udnævner.

«Art. 3. Hs. M. K. af Sverige lover at antage den ved de Deputerede i Rigsforsamlingen paa Eidsvold udarbeidede Constitution. Hs. M. vil ikke foreslaae andre Forandringer end de, der ere nødvendige for begge Rigers Forening, og forbinder sig til ikke at gjøre dette uden i Aftale med Storthinget.

«Art. 4. De Løfter, som ere givne det norske Folk, saavel af Hs. M. Kongen af Sverige som Hs. K. H. Kronprindsen i Kongens Navn, skal samvittighedsfuldt blive opfyldt og stadfæstet af Hs. M. for det næste Storthing.

«Art. 5. Storthinget skal sammenkaldes i Christiania.

«Art. 6. Hs. M. Kongen af Sverige erklærer, at Ingen skal blive forfulgt enten middelbart eller umiddelbart for Meninger stridende mod begge Rigers Forening, som han til dette Øieblik har yttret. De civile og militaire norske Embedsmænd, eller Udlændinger i Landet, skulle blive behandlede med 312den Agtelse og Velvillie, som den høieste Myndighed skylder dem. Ingen af dem skal kunne drages til Ansvar for sine Meninger. De, som ikke vedblive i deres Tjeneste, skulle nyde Pension efter Landets Love.

«Art. 7. Hs. M. Kongen af Sverige vil anvende al sin Indflydelse paa Hs. M. K. af Danmark for at faae tilbagekaldt de Forordninger og Edikter, der ere udgivne efter 14de Jaunar 1814, saavel mod de offentlige Embedsmænd, som mod Norge i Almindelighed.

Hovedqvarteret Moss, den 14de August 1814.
Skøldebrand, Generallieutenant.
M. Bjørnstjerna, Generalmajor.
Jonas Collett. Aall. Statsraader.

Ratificeret af Hs. M. Kongen og Hs. K. H. Kronprindsen af Sverige.»



Additionel-Artikel.

1.

«Hs. K. H. Prinds Christian erklærer og forpligter sig høitideligt til at overgive den ham overdragne exekutive Magt i Nationens Hænder uden noget Forbehold; og at det er til Opfyldelse af denne Formalitet han sammenkalder Rigets Stænder.

«Fra det øieblik de ere forsamlede skal han fornye denne Erklæring og lade den bekjendtgjøre i hele Riget, og derefter skal han forlade Norge, om endog Stænderne skulle ville formaae ham til at forlænge sit Ophold i dette Rige. Til Bekræftelse heraf skal Hs. K. H. Prinds Christian overgive dette Løfte skriftligen i tilbørlig Form, forsynet med hans Underskrift og 313Signet, til Hs. M. Kongen af Sverige, saa hurtig det lader sig gjøre. Denne Artikel skal ei publiceres før 8 Dage efter Rigsdagens Begyndelse.

«Denne additionelle Artikel skal have samme Kraft og Virkning, som om den ordlydende var indtagen i Konventionen af 14de August 1814.

Jonas Collett. Aall. Statsraader.
A. F. Skøldebrand, Generallieutenant.
M. Bjørnstjerna, Generalmajor.

Ratificeret
Christian Frederik



2.

Separat og hemmelig Artikel.

«1) Hs. K. H. Prinds Christian skal siden under et eller andet Paaskud overdrage den exekutive Magt til Statsraadet, som skal beholde den til Rigsdagens Slutning, eller indtil Stænderne have bestemt erklæret sig angaaende Regjeringsmaaden.

«2) Statsraadet skal udøve sin Funktion overeensstemmende med Constitutionen.

«3) Indtil Stænderne ere blevne forsamlede skal Statsraadet undertegne Forvaltningens Akter (løbende Affairer) «paa høi Befaling» – Givet i Moss.

Christian Frederik.
(L. S.)»



3.

«Jeg erklærer og forbinder mig høitideligen til at overgive den exekutive Magt, som er mig overdragen, i Nationens Hænder uden noget Forbehold. Jeg fornyer denne Erklæring og skal lade den bekjendtgjøre i hele Kongeriget, saasnart Stænderne ere 314forsamlede, hvorefter jeg skal forlade Norge, om end Stænderne skulle ville formaae mig til at forlænge mit Ophold i dette Land. Til Bekræftelse heraf undertegner jeg dette og sætter derunder mit Signet.

Christian Frederik.
(L. S.)Det var rimeligviis disse tvende sidste Dokumenter, som bleve Kronprindsen af Major Brock overleverede, og som bevægede ham til Sanktion. Saavel disse hemmelige Artiklers Form som Materie røbe en svensk Forfatter. Her tales om «Rigsdag» og «Stænder» istedetfor om Storthinget og Storthingets Medlemmer.

Til Hs. M. K. af Sverige.»



Den afsluttede Vaabenstilstand var af følgende Indhold:

«Vaabenstilstand
mellem de svenske Tropper paa den ene og de norske Tropper paa den anden Side, sluttet under Betingelse af Stadfæstelse ved Undertegnede paa Moss den 14de August 1814.

«Art. 1. Fiendtlighederne skulle ophøre baade til Lands og Vands imellem de svenske Tropper og Flaader paa den ene og de norske Tropper og Flaader paa den anden Side, at regne fra den Dag denne Vaabenstilstand undertegnes indtil 14 Dage efter Rigsdagens Aabning, og med 8 Dages Opsigelse efter den bestemte Tid.

«Art. 2. Blokaden af de norske Havne skal ophæves fra den Dag denne Forening er undertegnet. Al Indførsel og Udførsel skal være fri, dog de norske Toldintrader uforkrænkede.

«Art. 3. Dersom Frederiksteens Fæstning ikke har kapituleret, skal den strax overleveres med samtlige dertil hørende 315Værker til Hs. svenske Majestæts Tropper. Garnisonen skal gaae ud af Fæstningen med Vaaben og Bagage og alle militaire Honneurs. Det skal være Officererne tilladt at gaae hvorhen de ville. Soldaterne vende tilbage til deres Hjem; saavel de Første som de Sidste skulle love ikke at ville tjene mod Hs. svenske Majestæts Tropper.

«Art. 4. Der skal trækkes en Demarkationslinie mellem de tvende respektive Armeer. Den svenske Linie skal hælde sig til Soner, gaae over Hovi, Onstad Sund hen til Øjern-Sø, og følge Glommen lige til Kragerud. De svenske Tropper i Wermeland maae ikke gaae forbi Acklanger. Den norske Linie skal hælde sig til Drøbak, gaae forbi Korsegaarden og Krogstad til Øjern-Sø, og siden følge den høire Bred af Glommenlige til Kongsvinger.

«Art. 5. De norske Tropper skal strax gives Orlov at gaae tilbage til deres respektive Hjemsteder. Der skal kun være under Vaaben de gevorbne Tropper, nemlig:

  • a) Det søndenfjeldske Regiment.
  • b) Det nordenfjeldske Regiment.
  • c) Det oplandske Regiment.
  • d) Agershusiske Skarpskytter.
  • e) Artilleribrigaden.

Disse Korps maa aldeles ikke gaae over den i den 4de Artikel bestemte Demarkationslinie saaledes, at Landstrækningerne fra Drøbak, Korsegaarden og Krogstad til Soner, Hovi og Onstad Sund skal være aldeles frie for Tropper.

«Art. 6. Der skal kun blive tilbage i Norge tvende svenske Divisioner med forholdsmæssigt Artilleri og Kavalleri. Resten af den svenske Armee skal gaae tilbage til Sverige.

316«Art. 7. Den Deel af den norske Armee, som bliver under Vaaben, skal gaae ind i Demarkationslinien i bestemte Dagmarscher, og bryde op to Dage efter denne Vaabenstilstands Undertegnelse. Den Deel af den svenske Armee, som gaaer tilbage til Sverige, skal bryde op saasnart skee kan.

«Art. 8. Naar Fiendtlighederne have ophørt, skal svenske og norske Generaler gjensidigen gives Ordres sigtende til at god Forstaaelse kan herske imellem de tvende Armeer, og Krigens Byrder og Spor kan forsvinde. Ingen Kontributioner og Reqvisitioner af hvilkesomhelst Slags skal hæves i Landet. Alt, hvad Indbyggerne maatte levere, skal betales med rede Penge. De svenske Generaler skal nøiagtigen lade iagttage de Befalinger, som ere givne med Hensyn til denne Gjenstand.

«Art. 9. Krigsfanger skal sættes i Frihed paa begge Sider saa hastig det lader sig gjøre.

«Art. 10. For at give Nationens Repræsentanter, sammenkaldte i Christiania, fuldkommen Frihed i deres Forhandling, skal det ikke tillades hverken svenske eller norske Tropper at nærme sig bemeldte Storthing paa en Afstand af 3 Mile, saalænge Storthinget holdes. Borgerne i Christiania skal besætte Vagterne i Byen og paa Agershuus Fæstning, saalænge Storthinget varer.

«Art. 11. For at spare Blodsudgydelse skal der være en Vaabenhvile, regnet fra dette Dokuments Undertegnelse, med 12 Timers Opsigelse.

«Art. 12. Det norske Flag skal respekteres medens Vaabenhvilen varer.

Hovedqvarteret Moss den 14de August 1814.
Skøldebrand. Collett. Bjørnstjerna. Aall.

317«Med den Reservation, at Demarkationslinien af de respektive Armeer skal være status quo for den svenske Armee, og for den norske Armee en Linie, som gaaer igjennem Soner, Spydeberg og Hovi til Glommen.

Samme Underskrifter.

«Ratificeret af Hs. M. Kongen og derefter af Kronprindsen med følgende Paategning: Jeg ratificerer ovenstaaende Konvention med Reservationen, og jeg griber med Fornøielse denne første Anledning til at give Beviis paa mine Følelser for Nationen og den norske Armee.

I mit Hovedqvarteer Frederikstad den 18de August 1814.
Carl Johan



Under 16de August udstedte Christian Frederik til Biskopperne og Overøvrighederne Bekjendtgjørelser, hvori de underrettedes om Rigets Stilling og Vaabenstilstanden, med Befaling at kundgjøre samme for Folket, og at træffe grundlovmæssige Foranstaltninger til Valget af de Repræsentanter, som den 7de October skulde sammenkaldes til et overordentligt Storthing i Christiania. Denne Bekjendtgjørelse var den sidste Regjeringshandling, som udgik umiddelbar fra Christian Frederik. Alle følgende Bekjendtgjørelser skede, som ovenfor meldt, i Følge den hemmelige Artikel i Konventionen, af Statsraadet gjennem Statssekretairiatet: «paa allerhøieste Befaling» og paa Statsraadets An- og Tilsvar. Fra den 16de August kunde Christian Frederik ikke længere betragtes som Norges Konge. For at give denne Fratrædelse et antageligt Paaskud, hedte det, at Kongen var sygelig – og hvo kunde undre sig over, at dette efter saa mange Sjælens Rystelser virkelig var saaledes? – og kunde ikke deeltage i Forretningerne. Som Følge Heraf 318udgik under 23de August følgende Bekjendtgjørelse fra Statsraadet til samtlige geistlige og verdslige Overøvrigheder:

«Da Statsraadet den 14de dennes har modtaget Hs. Majestæts allernaadigste Reskript saalydende:

«I Dag Morges ere Vi ankomne her til Ladegaardsøen, men i en saa sygelig Tilstand, at Vi for Tiden ei kunne befatte Os med Statsstyrelsen. Idet Vi underrette Vort Statsraad herom, befale Vi tillige herved, at Samme fra nu af har at antage sig og besørge alle Regjeringens Anliggender, samt at afgive alle derved fornødne Ordres og Resolutioner med Underskrift: «Efter allerhøieste Befaling» uden at vedhæfte nogetsomhelst Segl.

Herved skeer Vor Villie.»

og det tillige af Lægernes Indberetning er bragt i sørgeligst Erfaring, at Hs. Majestæts Sundhedsforfatning endnu er den samme, saa haver Statsraadet i allerunderdanigst Følge af denne tilkjendegivne allernaadigste Villie, og i Overeensstemmelse med Grundlovens 42 og 43de Paragrapher, indtil Videre overtaget den udøvende Magt, hvilket tjener til Efterretning og fornøden Bekjendtgjørelse for de dem underordnede Embedsmænd, og ville saaledes samtlige Breve, der forhen adresseredes til Hs. Majestæt, være at fremsende til Norges Riges Statsraad.

Statsraadet i Christiania den 23de August 1814.
Rosenkrantz. Sommerhjelm. Jonas Collett.»


Henviisningen til de ovennævnte Paragrapher i Grundloven tilkjendegiver tydeligen nok den sande Mening af ovenanførte Christian Frederiks sidste kongelige Reskript. Deri foreskrives nemlig, hvad der skal foranstaltes, naar Riget befinder sig i saadan 319Tilstand, at det kan ansees for at være uden kongeligt Overhoved, der selv umiddelbart kan sætte sig i Spidsen for Regjeringen, og kan ei fortolkes om saadanne midlertidige Foranstaltninger, som gjøres i Anledning af Kongens forbigaaende Sygelighedstilstand.

Det var naturligt, at den norske Konge under disse raskt paa hverandre fulgte Begivenheder, Tilintetgjørelsen af sit stolte Haab om at bevare sin kongelige Stilling og Norges Selvstændighed, maatte føle sig nedtrykt og bekymret, og saaledes beskrives hans Sindsstemning ogsaa af dem, som i den Tid nærmest omgave ham. De fandt ham mestendeels mismodig, indsluttet i sig selv, og ligegyldig for den Omhu for sin udvortes Person, som han i bedre Dage aldrig pleiede at forsømme. Denne mørke Sindsstemning laa ogsaa udtrykt i de private Meddelelser om Tingenes Stilling, som han gjorde de kommanderende Officerer. Saaledes skriver han under 16de August til Generallieutenant Staffeldt:

«Hr. Gen. Lieutn. Staffeldt! Den Mangel paa Fornødenheder, som Armeen lider, og som man ei formaaer at afhjælpe, har nødt mig til at indgaae Vaabenstilstand med de Svenske. Disse overskride ikke Glommen. Det vil være fornødent, at Tropperne paa det nøieste underrettes om Nødvendigheden af en slig Foranstaltning. Jeg er syg af Bekymring.»

I Følge Christian Frederiks Forpligtelse at afholde sig fra en effektiv Indblanding i de offentlige Regjeringsforanstaltninger, og under alle Omstændigheder nedlægge den norske Krone, forføiede han sig til sin Sommer-Residents udenfor Christiania, Ladegaardsøen. Der holdt han sig indtil sin Afreise fra Norge indsluttet i sine indre Gemakker og i sit Sovekabinet. Med 320Kongen fulgte Major Brock, Capitaine i Søetaten Holsteen og daværende Lektor, nu Konferentsraad, Adler, som dengang arbeidede i Kongens private Sekretairiat. Han modtog under dette sit Ophold der ikke gjerne Besøg fra Christiania, og kun Enkelte, som han hædrede med sin særdeles Gunst, havde Adgang til ham. Han spiiste sædvanligen alene paa sit Værelse eller med Major Brock, og da denne mod Slutningen af August gjorde en kort Reise til Kjøbenhavn, maatte Generalchirurg Thulstrup dagligen kjøre ud til Ladegaardsøen for at spise med ham. Han forlod kun sin Residents for at gjøre korte Spadseer-Ridt i den temmelig vidtløftige Have, som omgiver Ladegaardsøen, og indskrænkede sig da til at ride op og ned i Gangene med sin Adjutant i en skjødesløs Paaklædning. Sin Dag tilbragte han sædvanligen med Læsning i sit Kabinet, og modtog derhos Besøg af hine 3 Mænd, der opholdt sig hos ham paa Ladegaardsøen, og i deres Selskab tilbragte han sædvanligen nogle Aftentimer, indtil han i god Betids gik til Hvile. De sidste Afskedsscener med hans Statsraad, og Frasigelsesakten, der foregik mellem ham og Storthingets Afsendinger, hvilken vi senere have at beskrive, vare meget angribende, og han maatte visseligen under vemodige og blandede Følelser forlade et Land, hvor han havde modtaget saa mange Beviser paa oprigtig og tro Hengivenhed og Tillid, og hvis sande Gavn han med et redeligt Sind havde søgt at befordre.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.