Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

av Jacob Aall

Attende Capitel

Den 11te Octbr. foredroges i Storthinget af Deputationens Formand, Etatsraad Treschow, hvad der var foregaaet imellem den fratrædende Konge og den, hvorhos Christian Frederiks Erklæring, forsynet med Deputationens Paategning, blev oplæst. Norges Kongestol var nu igjen bleven ledig. Præsidenten yttrede sig derefter saaledes:

«Kong Christian Frederik har gjengivet Kronen i Folkets Hænder. Agtværdige Medborgere! Rigets udvalgte Mænd! Eders Sindighed, Eders Viisdom skal bestemme Rigets Skjebne. Kun Faa af os kjende nøie dets Mangler. Denne Kundskab er nødvendig for at bestemme dets Tarv. Opfordret ved min Pligt som Borger, og end mere ved den hædrende Post, hvortil Eders Tillid har kaldt mig, foreslaaer jeg derfor, at en Committee vorder nedsat til at undersøge Rigets Forfatning, 359og overveie de Midler, der sikkrest kunne berede dets Held.»

Storthinget havde imidlertid først Beslutning at tage, saavel med Hensyn til Udnævnelse af Præsident for de forskjellige Afdelinger, som til Valget af Lagthingets Medlemmer, og at bestemme de forskjellige Afdelingers Virksomhed under Behandlingen af de forelagte Gjenstande. Forskjellige Meninger bleve yttrede i den Anledning. Nogle meente, at Lagthingets Præsident tillige skulde værre Storthingets, og betragtede i denne Henseende denne Afdeling som Storthingets Valgmænd. Andre meente, at Odelsthingets Præsident ogsaa rettest blev Storthingets. Man blev imidlertid efter nogen Debat enig om at følge den naturlige Regel, som siden stedse er bleven iagttaget, at de forskjellige Afdelinger hver for sig valgte deres Præsident. Længe, endogsaa langt hen i det næstpaafølgende lange Storthing, fulgtes imidlertid den Sædvane at vælge samme Præsident for Odelsthing og Storthing, hvilket havde sin Grund i den store Agtelse, som Storthingets Præsident, Sorenskriver Christie, med fuld Føie nød.

Der gjordes flere Forsøg paa at bestemme Valget af Lagthingsmændene efter visse Regler, for ikke paa den ene Side at svække Odelsthingets Kraft ved at berøve det sine forstandigste og meest virksomme Medlemmer, og paa den anden Side give alle Distrikter i Riget sin Ret til at repræsentere i de forskjellige Afdelinger. Men efter lange Debatter afgjordes Qvæstionen naturligst saaledes, at Valget blev frit, hvilket ogsaa synes meest overeensstemmende med den simple Organisation, som finder Sted i Norges indvortes Forhold. Iøvrigt afholdtes flere Storthing, før Lagthingets Forhold til Odelsthinget blev ordnet paa rette Maade. Den 76de § i Grundloven var igjennem 360mange Storthing et Tvistens Æble mellem Storthingets forskjellige Afdelinger, og det er først i de senere Storthing, at en fast Regel og en bestemt Norm er bleven indført, som har mestendeels endt disse vidtløftige og trættende Diskussioner.

Lettere bleve Storthingets Medlemmer enige om Maaden, hvorpaa de forskjellige Afdelinger skulde udføre sine Forretninger under nærværende Storthingsmøde. Det var aabenbart, at alle de Forhandlinger, som stode i Forbindelse med Hovedgjenstanden for samme, nemlig at afgjøre Norges politiske Skjebne, hørte under det samlede Storthings Afgjørelse og de øvrige Afdelingers Virksomhed var ikke af nogen Vidløftighed, da der lidet kunde blive Tale om enkelte Lovbestemmelser.

Samme Dag anmeldte Statsraadet, at det ønskede for Forsamlingen at foredrage en Sag af Vigtighed, og, efterat Statsraadet in pleno havde indfundet sig i Forsamlingen, oplæste Rosenkrantz en Skrivelse fra Statsraadet af følgende Indhold:

«Storthinget er nu ved den Deklaration, dets Deputation modtog fra Hs. M., tilfulde underrettet om Rigets Stilling med Hensyn til den udøvende Magt. Det vil formodentlig finde, at det Tilfælde, hvori Norge nu befinder sig, har stor Lighed med det, som omhandles i Constitutionens 48de §, og at denne tilligemed sammes 42de § nu bliver anvendelig.Den 48de § i Eidsvolds-Grundloven lyder saaledes: «Er den mandlige Stamme uddød, og ingen Thronarving udkaaren, da sammenkaldes Storthinget strax paa den i § 46 foreskrevne Maade, for at vælge en ny Konge. Imidlertid forholdes med den udøvende Magt efter 42de §.» Den 42de § lyder saaledes: «Er ingen saadan fuldmyndig Prinds til, føres Regentskabet af Statsraadet i Forening med de Mænd, som Storthinget maatte finde fornødent at tilforordne, under Ansvar efter 45de §. Den første af Statsraadets Medlemmer har da Forsæde og 2 Stemmer. Statsraadet 361maa derfor indstille til Storthingets Overveielse, hvad det i denne Henseende finder fornødent at bestemme, og dette er egentligen Hensigten af vort Møde i Storthinget i Dag. Dog skulle vi ikke undlade tillige at tilkjendegive, at Statsraadet har modtaget de herværende svenske Kommissairers skriftlige Anmeldelse om deres Ankomst, med Anmodning om at tilmelde Storthinget dette. Vi maa i Henseende til denne Anmeldelse overlade til Folkets Repræsentanter at bestemme Tiden, naar de ville modtage de svenske Kommissairers Andragende og Forslag, der i Følge Vaabenstilstands-Konventionen skulle frembringes direkte for Storthinget.

«Endeligen udbede vi os, at Storthinget vil behage at udnævne en Committee, som Statsraadet kan forelægge sine Protokoller, og en detailleret Fremstilling om Rigets sande Forfatning, som den nu er. Vi indstille til de Herrer Repræsentanters indsigtsfulde Omdømme, hvorvidt denne Committee tillige kunde bemyndiges til at modtage de kongelige svenske Kommissairers Forslag for at forelægge Storthinget samme.»

Præsidenten svarede, at disse Gjenstande skulde blive tagne under en omhyggelig Overveielse, og Svar derefter ufortøvet blive Statsraadet meddeelt, hvorefter Statsraaderne bortfjærnede sig.

Derefter indleverede Reglement-Committeen sit Udkast til et Reglement for Storthingets Forhandlinger. Dette var naturligviis kortere end de følgende Storthingsreglementer, da Erfaring og Prøvelse, og især Inddelingen af Committeernes Virksomhed 362gjorde mangehaande Tillæg fornødne; men dette Reglements faa Bestemmelser ere i Hovedsagen senere blevne fulgte. Major – siden Statsraad – Sibbern foreslog et Tillæg til Reglementet, hvorefter «al Applauderen, saavelsom ethvert lydeligt Tilkjendegivende af Mishag med en eller anden inden Storthinget foredragen Sag, burde som en saadan Forsamling upassende og uværdig, være aldeles forbuden.» Aarsagen til dette Forslag var den Scene, som ved Rigsforsamlingen paa Eidsvold havde fundet Sted, da en stor Deel af dennes Medlemmer, i Anledning af Reins Tale mod Foreningen med Sverige, vare blevne henrevne til larmende Bifaldsudbrud og Klap. Forslaget blev antaget, og denne Bestemmelse saavelsom Reglementets øvrige Beskaffenhed forenet med den Præsidents Sindighed, som styrede Forretningernes Gang under de første Forsamlingar, har usigeligen bidraget til at tilveiebringe en Orden, Rolighed og sindig Takt i Storthingsforhandlingerne, som neppe findes større i nogen Forsamling af den Art. Dersom Interessen for Tilhørerne af disse Forhandlinger er mindre, dersom det forekommer Fremmede, at der raader en vis Døsighed og Sløvhed under de almindelige Diskussioner formedelst det strenge Regulativ, saa maa denne Følge med Hensyn til Sagens Behandling ganske oversees, naar man betragter Forhandlingernes Resultat.

Odelsthinget samledes samme Dag, og valgte Storthingets Præsident, Christie, til Odelsthingets Præsident. I Lagthinget valgtes Grev Wedel-Jarlsberg til Præsident, ligesom han havde de fleste Stemmer til Præsident i Storthinget næst efter Christie. I disse Valg udtrykkes Pluraliteten af Medlemmernes politiske Mening, da de Valgte endnu ingen Leilighed havde havt til 363at lægge deres Talent og Dygtighed som Præsidenter for Dagen. Christie var bekjendt som en af Selvstændighedens ivrigste Forsvarere og den afgangne Konges varmeste Tilhængere. – Selvstændighedens Modstandere derimod gave deres politiske Tro tilkjende ved at vælge Grev Wedel til Præsident, og af denne Aarsag stod han Christie nærmest i Valget til Storthingspræsident, endskjønt han kun havde omtrent 20 Stemmer for sig. Der var saaledes omtrent det samme Forhold blandt de forskjellige politiske Partiers Medlemmer nu, som ved Rigsforsamlingen paa Eidsvold, naar der tages Hensyn til det forskjellige Antal af begge Forsamlingers Medlemmer, endskjønt Medlemmerne tildeels ikke vare de samme, men de tvende Partiers Medlemmer forenede sig efterhaanden til de samme Beslutninger med Hensyn til Afgjørelsen af Rigets politiske Skjebne, og hver for sig havde de sin Deel i det sidste heldige Resultat.

Ved Sammensætningen af Lagthinget raadede andre Principer, der tildeels forplantede sig til senere Storthing. Det har været sædvanligt ved Valget af Lagthings-Medlemmer at tage fornemmeligen Hensyn til Medlemmernes høiere Embedsstillinger, saa at de høieste Embedsmænd som oftest ere blevne valgte til Lagthings-Medlemmer. Stedse var det vistnok ogsaa Meningen at indsætte Medlemmer af Bondestanden i Lagthinget, men da Valget deraf somoftest spredtes mellem Mange, hvorved Stemmerne fordeeltes, opnaaedes ikke altid Hensigten. Senere hen ere vistnok andre Principer ved Siden deraf blevne fulgte i disse Valg. Da Odelsthingets Forhandlinger give Anledning til de vidtløftigste Diskussioner og Ordstrid, har man søgt at bortfjærne de besværligste Snakkere saavelsom eensidige Menings-Zeloter fra Odelsthinget og sat dem i Lagthinget; tildeels 364har man og søgt at fordele mellem begge Afdelinger dem, som vare i Besiddelse af den største juridiske Kundskab. Efterhaanden have de senere Storthing ogsaa i denne Henseende slaaet ind paa en bedre Vei, og have søgt at sammensætte Lagthinget af blandede Elementer.Til Lagthings-Medlemmer valgtes: Amtmand Collett, Grev Wedel-Jarlsberg, Amtmand Sommerfeldt, Amtmand Krogh, Biskop Bech, Etatsraad, senere Statsraad, Treschow, Sorenskriver Berg, Kammerraad, nu Statsraad, Holst, Landsdommer Nansen, Politidirekteur, senere Statsraad, Diriks, Kjøbmand Iver Holter, Capitaine, senere Statsraad, Motzfeldt, Assessor Lange, Sorenskriver Koren, Sorenskriver Bryn, Kammerraad Tidemann, Sorenskriver Manthey, Garvermester Jørgensen, Assessor, nu Stiftamtmand Hagerup og Provst Hertzberg.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.