Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

av Jacob Aall

Sexogtyvende Capitel

Da Foreningen var besluttet og eedfæstet, beskjæftigede Kronprindsen, der ogsaa i denne Henseende havde den valgte Konges Fuldmagt, sig med at organisere det nye Statsraad, og han valgte i denne Henseende Grev Wedel til sin Raadgiver, der efter den Dag fik en vigtig og velfortjent Indflydelse paa Statsstyrelsen og den nye Regjerings Fremfærd. Under 24de Novbr. udnævnedes Feltmarskalk, Grev Essen, til Statholder i Norge. Under 18de Novbr. blev Kammerherre Anker udnævnt til Statsminister, og til Statsraader Grev Wedel-Jarlsberg, Generalmajor Hegermann, Etatsraad Treschow, Justitsraad Diriks, Professor Krogh og Capitaine Motzfeldt. I deres forrige Stillinger forbleve Rosenkrantz, Sommerhjelm og Collett; men Rosenkrantz fungerede ikke længer som Statsraad, og overtog ikke noget Departement. Statsraad Aall tog under 28de Novbr. sin Afsked. Kammerherre Anker maatte ansees for Nationens værdige Repræsentant paa den Post ved Kongens Side, hvortil han ophøiedes, saavel formedelst den Anstand 458og Lethed, hvormed han bevægede sig i alle Cirkler, høie og lave, hans praktiske Blik over og Bekjendtskab med Fædrelandets Forhold, som og formedelst hans Forbindelse med Grev Wedel, der satte ham ind i alle Sager, som, forberedte i Norge, skulde forelægges Statsraadsafdelingen i Stockholm og afgjøres af Kongen. Med Hæder beklædte han sin Post indtil Alderdom og Svaghed nødte ham til sætte sig i Rolighed.

I sit Forslag til dette Valg, som formedelst Vægten af Proponentens Stemme kunde sættes ved Siden af Valget selv, viiste Greven upaatvivleligen stor Klogskab, et upartiskt Hensyn til Sagen selv og den herskende Opinion, og til Vedkommendes Evner og fædrelandske Sind, uden at see hen til deres politiske Anskuelser og Færd under Selvstændighedsperioden. De Medlemmer af det forrige Statsraad, som forbleve i deres Stilling, hørte blandt dem, som havde været Prinds Christian Frederik personligen meest hengivne, og blandt de nye Medlemmer, som indtraadte i Statsraadet, befandtes kun tvende, som havde hørt til Oppositionen, nemlig Anker og Wedel. – Professor Kroghs Mening var lidet bekjendt, da han, som bestandig syg under det overordentlige Storthings Forhandlinger, liden eller ingen Leilighed havde havt til at yttre sin Mening om Fædrelandets Stilling. At dømme efter hans Votum i Anledning af Kongevalget, hørte han blandt dem, som ansaa Foreningen gavnlig for Fædrelandet. Blandt de øvrige udvalgte Statsraader havde tvende – Motzfeldt og Hegermann – viist sig som Foreningens ivrigste Modstandere, idet de havde erklæret Sverige for Norges Arvefiende, og yttret den Mening, at Foreningen vilde være en Ulykke for Fædrelandet. Men Motzfeldt havde baade paa Eidsvold og det overordentlige 459Storthing lagt store Talenter og Kundskaber for Dagen, og neppe kunde Valget i denne Henseende træffe paa nogen Værdigere. Det var iligemaade at vente, at han vilde blive Et af Statsraadets frimodige Medlemmer, som hverken af Frygt eller for Gunst vilde holde Meninger tilbage, som han troede at kunne forsvare, og understøtte Foranstaltninger til Fædrelandets Gavn. Saaledes viiste ogsaa Manden sig i sin Statsraads-Færd, og om han ikke altid banede sig Vei til Bifald og Gunst, nød han dog stedse sin høie Foresattes Agtelse, og havde den almindelige Folkemening for sig, at Fædrelandets Sag i hans Haand var vel forvaret. – Hegermann forblev kun kort i sin Stilling som Statsraad, da han strax efter indlod sig i en Ægteskabsforbindelse, der bragte ham ind paa en ganske ny Virksomhedsbane, der krævede hans hele Tid og Opmærksomhed. Iøvrigt viiste Hegermann sig som en dygtig, kundskabsrig og retsindig Mand, i hvilken Stilling han end fremtraadte, og orienterede sig med Lethed i enhver.– Diriks havde yttret sig med megen Varsomhed om Fædrelandets Stilling, og bestræbte sig for at give ethvert Parties Tilhængere sin Ret. Paa Eidsvold følte han sig krænket ved flere bittre Udladelser mod Danmark og danske Embedsmænd, og havde afholdt sig fra al Deeltagelse i politiske Diskussioner, medens hans Lovkundskab, som ovenfor viist, var Constitutions-Committeen til stor Veiledning under Grundlovens Udarbeidelse. Det var vistnok denne Lovkundskab, som banede ham Vei til en Post, hvortil han havde flere indvortes end udvortes Egenskaber. – Treschow havde stedse viist sig som en varm Ven af Prinds Christian Frederik, og en Tilhænger af det System, Prindsen havde valgt; men da den norske Konge forlod Scenen, vaklede ogsaa Treschows politiske Tro, og under Forhandlingerne 460paa det overordentlige Storthing overbeviiske han sig alt meer og meer om Foreningens Hensigtsmæssighed. Grev Wedel var længe Ubestemt, hvem han skulde sætte paa sin Forslagsliste som Chef for Oplysningsvæsenet, enten Treschow eller Sverdrup, hvilken Sidste vistnok havde flere Egenskaber, der i denne Henseende gave ham Fortrinet. Men Treschov stod i den høieste Agtelse som Philosoph og Forfatter, og Oplysningsvæsenet syntes at maatte kunne fremmes under saadanne Hænder. Hvad han var som praktisk Embedsmand i en høi Stilling, maatte Erfaringen lære. Derhos ansaaes Sverdrup, der nød den høieste Agtelse som Professor, som en uundværlig Støtte for det unge Universitet, da han formedelst sine Kundskaber, sit Foredrags-Talent, sit alvorlige Væsen og sin værdige Holdning, maatte især være skikket til at virke paa den unge Slægt.

Rosenkrantz modtog ikke egentligen nogen Statsraads-Virksomhed, men vedblev at styre Rigsbankens Anliggender. Endkjønt han aabenbart bekjendte sig til den Mening, som Prinds Christian Frederik havde om Fædvrelandes Stilling, og forsvarede den med sin sædvanlige Varme, saa begyndte han dog af flere Aarsager snart at vakle mellem de gamle og nye politiske Forhold. I Danmark havde han sine nærmeste Frænder; hans Broder var der betroet en af de vigtigste Embedsposter, og igjennem ham indviedes han i de store Ulemper, som Prindsens Beslutninger forvoldte den danske Regjering. Efter sin Tilbagekomst fra sit Ærende i Danmark om Foraaret 1814 slappedes derfor hans Iver for Selvstændighedens Sag, og han begyndte at nære bange Anelser om et uheldigt Udfald af den bittre Feide. Han tog derfor liden alvorlig Deel i Prindsens store Beslutninger, og endskjønt han jevnligen tilkaldtes i det 461Raad, hvori Christian Frederik overveiede Statens Anliggender, var det mere Mandens velfortjente Agtelse end hans Stemmes Vægt, som der beredte ham nogen Udmærkelse. Da Foreningen var sluttet, tabte han Lysten til en alvorlig Deeltagelse i Statsforretninger, og ved en frivillig Fratrædelse udelukte han sig fra Forretninger, hvis Byrde han neppe, under Tingenes nye Skikkelse og Statsstyrelsens forandrede Former, var skikket til at bære.

Sommerhjelm og Collett beholdt deres Embedsposter. Den Første stod dengang i stort Rygte som kyndig Jurist og dygtig Embedsmand, og han var skikket til at sætte sig ind i den høiere Sphæres forskjellige Stillinger. – Vi have havt Leilighed til at gjøre vore Læsere bekjendt med Colletts store Navn som dygtig Embedsmand, allerede i Regjeringskommissionens Dage, hvilket Navn tildrog ham Christian Frederiks Opmærksomhed, saavelsom med hans store Fortjenester af Fædrelandet ved Afslutningen af Konventionen paa Moss. Paa hans Embedsbane som Statsraad var det Collett forbeholdent at vise sit Fædreland Tjenester, som aldrig ville glemmes, endskjønt vi ikke kunne berøre dem, uden at anticipere Historiens Gang.

Statsraad N. Aall trak sig tilbage i sin private Stilling, efterat han den 28de Novbr. havde faaet sin Afsked i Naade. Tolddepartementet, som han havde bestyret, forenedes efter Wedels Plan med Finansdepartementet, for hvilket Grev Wedel blev Chef, og af Aarsager, som visseligen ikke vanærede N. Aall, sattes han ikke paa Wedels Forslagsliste, da dette skede efter Aalls eget Ønske. Han opfyldte hæderligen sine Pligter som Statsraad, og ved vigtige Tjenester banede han sig Vei til Fædrelandets Erkjendtlighed. Som Prindsen oprigtigen hengiven og personligen yndet af ham, blev han brugt i de vigtigste 462Forretninger, og han deelte med Statsraad Collett Æren af at afslutte Konventionen i Moss med den svenske Overgeneral paa de for Norge fordeelagtigste Betingelser – en Fordeel, som utroligen lettede det overordentlige Storthings vanskelige Forhandlinger med de svenske Kommissairer. Intet Medlem af Statsraadet opofred saa meget som han ved at indtræde i dette; hans private Stilling forvikledes og forvirredes derved paa mange Maader, og det var intet Under, at han længtes tilbage til Sysler, der høiligen krævede hans Omsorg.Forfatteren kom ogsaa paa Grevens Forslagsliste; men i et fortroligt Bev af 20de November til Greven undslog han sig for denne Forandring i sin Stilling, deels fordi han troede sig mindre skikket til en saa ophøiet Post, og fandt sig meer uafhængig i sin nærværende Stilling, deels fordi hans Virksomhed som Værkseier krævede hans hele Opmærksomhed, medens han troede at kunne gavne sit Fædreland mere paa anden Maade.

Til Chefer for de forskjellige Departementer udnævnedes saaledes under 30te November:

Til Chef for 1ste Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet, Statsraad Treschow.

For 2det Departement for Justitsvæsenet, Statsraad Sommerhjelm.

For 3die Departement for Politisager, Statsraad Diriks.

For 4de Departement for det Indre, Statsraad Collett. For 5te Departement for Finants-, Handels- og Toldfaget, Grev Wedel-Jarlsberg.

For 6te Departement for Krigsvæsenet, Statsraad Hegermann.

463Statsraaderne Motzfeldt og Krogh fik Ordre til at forføie sig til Statsraads-Afdelingen i Stockholm.

Siden organiseredes det 7de Departement for Marinen, og Fasting udnævnedes til Statsraad og Chef for dette.

Den 17de Novbr. udnævnedes Slotsfoged Holst til Statssekretair. Han havde ved Aarets Begyndelse været constitueret Amtmand, og blev senere hen constituerrt Chef for Finantserne i Haxthausens Sted, hvilket Embede han endog forestod medens han var Medlem af det overordentlige Storthing. Da Holst overtog Statssekretariatet, havde dette Embede en langt større Betydning, end det siden fik. Departementcheferne refererede dengang ikke som nu aldeles udarbeidede Indstillinger om de Gjenstande, der efterat være foredragne i Statsraadet skulde expederes til Stockholm, men leverede kun Momenter dertil i et fragmentarisk Foredrag med Bilag. Holst maatte derefter forfatte motiverede Indstillinger, og, efterat de vare bifaldte, expedere dem. Holst var imidlertid opdragen til Arbeidsomhed i Rentekammeret, havde en ualmindelig hurtig Opfatningsevne og et let Oversyn, ligesom han forstod med Klarhed at fremsætte sine Tanker. Derhos havde han en Arbeidsomhed, der som oftest strakte sig til den dybe Nat. Det var Holst senere forbeholdet at vise Fædrelandet de største Tjenester som Kommissair ved Gjældens Opgjørelse med Danmark.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.