Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

av Jacob Aall

Niogtyvende Capitel

485Foreningen mellem Sverige og Norge var fuldbyrdet, men dens Begyndelse var ingen lys Periode i Norges Historie, ligesom det ikke kan siges, at Nordmændenes Hjerte i Almindelighed hængte ved den nye Statsforfatning. Statsforholdene bedømmes sædvanligen efter den nuværende Tids Phænomener, og de nu levende Borgeres Velvære, og Folket hæver sig i sine Betragninger over Fædrelandets Stilling ikke let til det høie Standpunkt, hvorfra Fremtid og Fortid ligesaavel som Nutiden oversees i et ublandet Lys. Fremtidens Forhaabninger erstatte ikke Nutidens Lidelser, og Statsformens Fuldkommenhed, forbunden med Statsstyrelsens Viisdom i Anvendelsen deraf, er ofte en svag Beskyttelse mod uheldige Tidsomstændigheder og udvortes Hindringer for Vindskibelighedens Fremme. Følgerne af industrielle og kommercielle Vildfarelser og af vanskelige Konjunkturer væltes ofte over paa Statsstyrelsen, i hvis Magt det ikke staaer at styre Privatflidens Forsigtighed og Klogskab i dens Yttringer, eller at forandre kosmopolitiske Forhold, skabe villige Kunder for lidet søgte Varer, og lægge Baand paa en stigende Konkurrence i fremmede Lande. – Store Vanskeligheder lagde sig i Sandhed ved Fædrelandets Fod i Begyndelsen af den skandinaviske Halvøes Forening, og den store Mængde søgte Roden dertil mere i Landets forandrede Politik, end i udvortes Omstændigheder og forandrede Handelskonjunkturer som maatte nedtrykke Vindskibeligheden og forvikle dens Forhold, hvordan end Statsforfatningen monne være. – I Folkets Hjerte raadede, som vi ovenfor have bemærket, ingen almindelig Utilfredshed med den forrige politiske Tilstand. Den sidste Deel deraf, før det voldsomme Rift gjennem en grusom 486og uretfærdig udvortes Politik splittede den gamle Forbundsstat, var velsignet med de indvortes Fordele, som et Land med Norges indvortes Kraft kunde begjære og haabe, og den store Mangel paa Selvstændighed formedelst Savnet af Virksomhedens vigtige Drivemidler i Landet selv dækkedes under en fordeelagtig Handelsperiode. Lyden af de Klager, som hørtes i hiin Tid, gaaer igjennem vor Tid endskjønt i forandrede Toner, og Statshuusholdningens Mangler i hiin Tid afløses af andre Mangler i vor. Norge havde just i Skilsmissens Øieblik af den danske Konge modtaget Velgjerninger, som det aldrig vil glemme, som vil bære Frugter i den sildigste Fremtid, og betrygge den vigtigste Deel af dets Selvstændighed. Folket tog liden Deel i den Knurren ag Klagen, som hørtes i de saakaldte høiere Stænder, eller som forplantedes af vore lidet beskjæftigede Presser. Dette viiste sig, da nogle enkelte Forfattere strax efter Skilsmissen søgte at fremstille den gamle Forening i det ufordeelagtigste Lys og begrunde den nye Forbindelses Værd igjennem historiske Kjendsgjerninger. De modtoges ikke med Bifald og gjendreves med Alvor. Nationen havde store fra Forfædrene nedarvede Fordomme at overvinde; den var vant til at betragte sin Nabo som Fiende, og havde flere Gange afviist hans fiendtlige Indfald. Der herskede i Norge høist urigtige Begreber om Landenes gjensidige Forhold, og disse vare styrkede ved den fratraadte Regjerings bittre Udfald mod de Svenske. Det kan saaledes ikke siges, at der i Almindelighed rørte sig Glæde og Haab i Nordmandens Barm i den nye Forenings første Periode.

I Naboriget herskede i Begyndelsen større Tilfredshed med den skandinaviske Halvøes Forening. Sverige deelte ikke Nabofiendskabet med Norge. Endog før Foreningen modtoges ikke 487alene Nordmænd i Sverige med venlig Forekommenhed, men det aabnede sine Naboer villigen Adgangen til at gjøre dem bekjendt med sine Indretninger og dele Frugten af sine Opfindelser.I Aaret 1802 gjorde Forfatteren en Reise i Sverige for at gjøre sig bekjendt med det svenske Jernværksvæsen, der paa den Tid dreves fuldkomnere end det norske. Han behandledes overalt med den meest forekommende Gjæstfrihed, og der gaves ham den frieste Adgang til at opfylde Hensigten af sin Reise. Intet Værksted, hvor nye Opfindelser det havde at fremvise, har nogensinde været lukket for Forfatteren i Sverige. I Foreningens Begyndelse steeg denne venlige Forekommenhed i en høi Grad. Den norske Statsminister, Statsraaderne, ja næsten hver Norsk mødte ved deres Ankomst til Stockholm baade af Høie og Lave en udmærket, ja næsten enthusiastist Modtagelse. De urigtige Begreber, som man i Sverige gjorde sig om Foreningens Art, monne vel deri have havt sin Deel. I Sverige betragtedes Forbindelsen med Norge som en Erstatning for Tabet af Finland, og man gjorde sig i Begyndelsen langt andre Begreber om denne Forbindelses Natur, end Erfaring senere gav i Hænde. Man tænkte sig Norge forbundet med Sverige som Finland havde været det, begge Statslegemer med Kjød og Blod forenede, og begge Rigers Indbyggere sammenblandede i Statsværkets indvortes Organisation. Norge betragtedes som en Erobring, der maatte modtage Seierherrernes Vilkaar. Vi have lært at kjende de langt heldigere Omstændigheder, under hvilke Foreningen fuldbyrdedes, hvis Vilkaar, til Lykke for Norge og uden Skade for Sverige, formedes langt anderledes, end Meningen fra Sveriges Side i Begyndelsen var. Norge blev forbundet med Sverige som en Foederativstat, i fuldkommen Nydelse af indvortes Frihed og Selvstændighed, og kun saaledes kunde Forbindelsen bære gode 488Frugter for Norge. Sveriges og Norges indvortes Organisation er saa forskjellig, at een og samme Rigsdag, i den svenskes nærværende Stiil, ikke kunde give passende Love for begge. Med Lethed glider Norges Stat ind paa den nye Bane, som vore Dages Statskonst lærer, der jævner Betingelserne for den menneskelige Virksomhed i alle borgerlige Stillinger, medens der i Nabolandet gives mange Vanskeligheder at overvinde, mange Knuder at løse, førend denne Simpelhed i de borgerlige Forhold kan opnaaes. Hvilke Fortrin Sverige i flere Henseender maa siges at have for Norge – Fortrin, som Nordmændene i deres Selvgodhed sjeldent ville tilstaae – saa kan det ikke nægtes, at Elementerne til en simpel, Menneskets naturlige Rettigheder betryggende, Statshuusholdning og Statsindretning ligger nærmere forhaanden i Norge end i Sverige, og at Rigerne ikke kunne sammensmeltes i een Stat, regjeret i alle Dele efter samme Love, uden at Norge vilde blive i høi Grad den Tabende. Norge kan ikke blive hvad Sverige er, uden en sørgelig Forvirring i dets indre Forhold, uden at frembringe de Ujævnheder i den indvortes Statsorganisation, som Statskonsten søger at hæve; – om Sverige vil indføre Norges Simpelhed i sin indvortes Organisation, det maa blive Frugten af dets egne Overveielser; men før dette skeer kan ingen nøiere Forbindelse mellem Rigerne finde Sted til Fordeel for begge. Sveriges fornuftige Mænd indsee dette, og Talen om Amalgamation forstummer efterhaanden. – Den Forekommenhed, som i Begyndelsen af Foreningen viiste sig i en saa høi Grad, tabte sig saaledes efterhaanden, og gik endog i en Mellemperiode mellem Foreningens første Øieblik og Nutiden over i en vis uvenlig Tone, der visseligen befordredes ligesaa meget af norske som svenske Publicister. Ubillige Fordringer, overspændte Begreber 489om eget Nationalværd, og misforstaaede Begreber om Regjeringens Virksomhed og Indblanding i Statens indvortes Anliggender paa den ene Side; skuffede Forventninger, og en aldeles falsk Opfatning af Forbindelsens sande Natur og Øiemed paa den anden Side, forbittrede stundom Gemytterne i en høi Grad, og gav Anledning til fiendtlige Diskussioner i begge Riger. Men denne uvenlige Strid førtes sædvanligen imellem Avispresserne, for hvilke Strids-Elementer af forskjellig Art synes nødvendige, for at udbrede Liv over en Læsning, der iøvrigt hos os giver liden Stof til Underholdning. I den senere Tid har ogsaa denne Strid mestendeels tabt sin Bitterhed, og de, der bebude sig som den nationale Tones Repræsentanter i begge Lande, nærme sig sædvanligen hverandre i en fredeligere og humanere Tone, naar nye Stridspunkter bringes paa Bane. Den større Deel af Nationen har lidet taget Deel i disse Stridigheder. Hvor Svensk og Norsk have mødt hinanden, have de udvortes Tegn i Almindelighed hentydet paa gjensidig Agtelse og Tilfredshed med det lykkelige Forbund, som i politisk Henseende forenede Skandinaviens Riger og styrkede deres Selvstændighed, uden at berøve nogen af dem Elementerne til en indvortes heldig Organisation.

I Henseende til Landets Formuestilstand, Handelens og Virksomhedens Betingelser, Landets indvortes Midler til at organisere en selvstændig Stat igjennen de forskjellige Styrelsesgrene, da befandt Norge sig visseligen i en vanskelig og betænkelig Stilling, da det nye Forbund sluttedes. Det havde under Selvstændighedsperioden befundet sig i en Slags Febertilstand, i hvilken alle Hindringer for den borgerlige Velstand glemtes, idet alle Bestræbelser sigtede til et Maal, Befrielse fra det svenske Aag. Vi have paa de foregaaende Blade beskrevet 490Landets Tilstand under Krigen, og under Licencefarten midt i denne, og henpeget paa de Omstændigheder, som forvanskede Frugten af den sidste Farts Fordele. Nu havde igjen Norges vigtigste Næringsveie hvilet i Uvirksomhed et heelt Aar igjennem, Dyrtid havde hersket i Landet, og Pengevæsenets idelige Forværrelse havde forstyrret fast alle pekuniaire Forhold. Den opsamlede Formue var tildeels formindsket og fortæret, et fordærveligt Laanesystem, som forlængede men ikke forbedrede en tilbagegaaende Virksomhed, havde udbredt sig overalt, og mange gamle Huse, stærke Stammer fra en forsvunden gylden Tid, vaklede og faldt efter faa Aars Forløb. Nu skulde ved Fredens Slutning Virksomheden fornyes, men den gamle gyldne Stiil var ikke at finde. Vore Træprodukter kunde ikke meer indledes i de gamle Kanaler med den Fordeel, som tilforn; thi England havde skabt en ny Tilførsel fra sine Kolonier, og betyngede den nordiske Trælast med en Indførselstold, der i sine Virkninger nærmede sig et Indførselsforbud, og Østersøen og Sverige aabnede sine rige Skove under en fri Handel og lettere Transportmidler. Fragtfartens Fordele formindskedes, fordi alle Nationers Skibe fredeligen beseilede alle Vande, og fordi en almindelig Lemlæstelse besværede Handelsvirksomheden over den største Deel af Europa og forsinkede Omsætningen.

De første Aar efter Freden maa saaledes regnes iblandt den senere Handelsperiodes ufordeelagtigste, og ingenlunde skikkede til at hæve en sunken Velstand. – Der gaves især en Deel af Norges Virksomhed, som trykkedes umiddelbart formedelst Foreningen med Sverige – nemlig den Udførsel, som skede af Norges Produkter til Danmark, og under disse Rigers Forening paa mange Maader beskyttedes og lettedes. Under Krigen 491havde denne betydeligen tiltaget, og førtes da fra Norges Side mere aktiv end tilforn, idet den største Deel af de norske Produkter overførtes i norske Fartøier, og danske Produkter tilbageførtes i disse. Denne Virksomhed, som stedse har været af stort Omfang, fik nu en langt ufordeelagtigere Stilling; norske Produkter belagdes med en høi Told i Danmark; Norges naturligste Værksteder plantedes over paa dansk Grund, og Danmark satte, i en Art af fiendtlig Foranstaltning, norske Skibe blandt de uprivilegerede, der betalte 50 pCt. høiere Told end de danske.Reciprociteten fra Norges Side i denne Henseende afhjalp ikke denne Ulempe. Norges Toldvæsen gik paa den Tid i sin forrige Slendrian, og det skarpere Tilsyn havde endnu ikke øvet sin gavnlige Indflydelse. Store Partier Korn- og Fedevarer indsmugledes, saalænge den forhøiede Told varede, i danske Kornskibe, medens denne Indsmugling af norsk Trælast i norske Skibe i Danmark ei kunde finde Sted, fordi den fortoldedes efter en sikker Beregning. I Henseende til denne Slags Afsætning fremstod ogsaa Norges nye Statsfrænde som dets farlige Rival. Af mange Aarsager, som ikke her kunne udvikles, har en vigtig Deel af begge Landes Virksomhed en lettere Gang i Naboriget, ligesom Sveriges paa denne Vei har en langt større Betydenhed; men især slæber den norske Metaltilvirkning, omgiven med store Vanskeligheder, sig tungt ved Siden af den svenske. Disse Omstændigheder berøres her kun korteligen, da deres nærmere Udvikling tilhører en senere Periode. Betragtningen herover leder kun Granskeren til det Resultat, at store Vanskeligheder og forvanskede Virksomhedsbetingelser, udledede tildeels af den nye Forbindelse, tildeels af Verdensvirksomhedens farlige Stilling strax efter den almindelige Fred, formørkede den første Periode af det nye Statsforbund.

492Men ikke alene formindskedes Indtægterne paa den almindelige Vindskibelighedsbane, men Statsudgifterne maatte i Foreningens Begyndelse betydeligen forøges. Under Foreningen med Danmark havde Norge med Hensyn til sine indvortes Forhold, til Vindskibelighedens Hjælpekilder, Forsvarsmidler og Regjeringsforanstaltninger ingen Selvstændighed havt. I alle disse Henseender lænede det sig til sin Statsfrænde, og løsrevet derfra stod den norske Stat som et Skelet uden Liv og Safter. En ny Selvstændighed paa denne Vei maatte skabes og kjøbes med dyrebare Opoffrelser, der trykkede meest den levende Slægt, fordi Staten ikke havde den fornødne Kredit, og de nye Statsbygmestere hverken Klogskab eller Villie til at fordele den paa Efterslægten. De Gjenstande, som i denne Henseende vare at ordne, vare i Sandhed af et foruroligende Omfang; thi Mangelen var almindelig, Kræfterne til at afhjælpe den svage, Nødvendigheden af at give Statslegemet en Form, der passede til den nye Statsforfatning, bydende og overhængende, den praktiske Statsklogskab her i Landet i sin første Barndom, og Landets Skjebne i denne Henseende endnu ikke i de rette Hænder. Især maatte det slette Pengevæsen give store Bekymringer, og det maatte være en af de vanskeligste Opgaver for Lovgivningen, at bringe denne forviklede Sag i sin rette Orden. Det danske Pengevæsen var igjennem et heelt Aarhundredes Vildfarelser nedsunket til en Grad af Forvirring, der alene kunde løses ved et Magtsprog, som smerteligen forstyrrede Eiendomsforholdene. Det var endnu uafgjort om Norge skulde bære en Deel af den Byrde, som disse Fortidens Bildfarelser paalagde Forbundsstaten, men det kunde ventes, at den danske Statsstyrelse derpaa gjorde Fordring, da det paastodes, at en Deel af Seddelforøgelsen skyldtes den Hjælp, der 493maatte ydes Norge i Nødens Tid. I Norge selv fandt de samme foruroligende Phænomener Sted med Hensyn til de Foranstaltninger, som vare trufne for at skaffe den nye Stat de nødvendige Pengemidler. En stor Masse ufunderede Sedler vare satte i Omløb, der hvilede paa en kraftløs Stats Garanti, tvetydig i sin Form som i sin Materie. Det norske Storthing gik igjennem Lovgivningen en usædvanlig Vei; det skaanede den kommende og trykkede den levende Slægt til Jorden, og i denne Henseende kunde de Statsborgere, som hilsede den nye Statsforfatning, betragtes som et Offer for Fremtidens Lykke. Statsforfatningens Bygmestere havde viist Klogskab i at udkaste Norges Grundlov; – dens Principer vare mestendeels hentede fra den reneste Statskonst; Simpelheden i de indvortes Forhold lettede Arbeidet, og Tidsaanden, forædlet ved en særegen Harmoni paa den Tid imellem Statsmagterne, under Folkets og Fyrsternes Stræben til eet Maal, havde veiledet de mindre øvede Constituenter. Men da Grundlovens Bud skulde anvendes paa den borgerlige Virksomheds Forgreninger, og de indre Statsforhold ordnes, viiste det sig stundom, at de nye Lovgivere ikke vare deres Arbeide voxne, eller ikke altid kunde hæve sig til et reent Oversyn over det Heles Tarv. Vi kunne ikke fordybe os i denne Materie, uden at gribe for tidligen ind i Undersøgelser, som tilhøre et tilkommende Tidspunkt, og hvilke Forfatteren maa lægge i andre Hænder. Men vi undre os ikke over, at den norske Stat i Gjenfødelsens Øieblik, i Henseende til mange af dens indre Forhold, stod paa en huul Grundvold, og at vi mangesteds støde paa en tilbagegaaende Velstand, en tung Bevægelse paa Virksomhedens Bane, Udslettelsen af flere store Handelshuses Navne, og paa store Lidelser under de trykkende Byrder, som med en uretfærdig 494Eensidighed paalagdes den levende Slægt. Vi undre os ligesaa lidet over, at vi i ‘Begyndelsen af det nye Statsforbund opdage Misnøie med de offentlige Foranstaltninger, en slet forstaaet Statskonst, en uheldig Anvendelse af dens Forskrifter, et stille Savn af et nyligen forsvundet lysere Tidspunkt i Næringsdriftens Stilling, og en uforstandig Sammenblandelse af Aarsagerne dertil, en uheldig og ufornuftig Strid mellem de forskjellige Borgerklasser ved Lovenes Udfærdigelse, Egennyttens tvetydige Spil under Valget af Lovgivere og under at ordne de indvortes Forhold, en urigtig Opfatning af Grundlovens liberale Bud, og de menneskelige Lidenskabers Stræben efter at forvanske Lovgiverens Bestemmelser og gode Hensigt. – Ikke heller maa vi undre os over, at der efterhaanden opstod bittre og vanskelige Stridigheder imellem Statsmagtens Afdelinger. I Tidens Løb modificeredes Constitutionsideen i Europa, den antog en mindre liberal Form, og de gyldne Løfter om at give Folket sin Ret bleve ikke overalt opfyldte. Det lod som den exekutive Magt ogsaa i vort Norden begyndte at angre sin Eftergivenhed; den gjorde gjentagne Forslag om at udvide sine Rettigheder, der mødte Storthingenes naturlige og vedholdende Forsvar for de Rettigheder, som vare lagte i Folkets Haand igjennem dets Repræsentanter. Efterhaanden gaves store Gaader at løse, og enhver Deel af Statsmagten søgte at udvide sit Omraade under Striden.

Alle disse Omstændigheder udbredte vel stundom ugunstige Begreber om Landets Stilling og Foreningens Værd, og gave Stof til Fremmedes Mistydning af Landets sande Tilstand; men under alle disse Forviklinger og indbyrdes Gnidninger har en urokkelig Overbeviisning rodfæstet sig i Nationen, at Norges nærværende Statsforfatning indeholder Betryggelse for dets 495politiske Lyksalighed. Efterhaanden ere Vanskelighederne jævnede, de indvortes Forhold ordnede, Striden mellem de forskjellige Statsstyrelsens Afdelinger afgjort eller bragt til Hvile, og det indsees alt meer og meer, at, naar Norges Virksomhed lider under store Hindringer for en fordeelagtig Fremgang, da maa dette deels tilskrives udvortes Omstændigheder, som ligge udenfor Statsstyrelsens Paavirkning, deels Vedkommendes egne Vildfarelser, og at disse Ulemper, saalangt fra at være en Følge af Statsforfatningens Mangler, i dennes Fortrinlighed maa efterhaanden forhaabes afhjulpne.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.