Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

av Jacob Aall

Ottende Capitel

Vi kunne ikke her indlade os i nogen vidtløftig og detailleret Beskrivelse over denne Sommerkrig, der truede med at 263blive en blandt Nordens blodigste. Deels mangler Forfatteren de fornødne Kundskaber og Materialier til at meddele en vidtløftig Krigshistorie, deels maa vi henvise til andre Skrifter, som behandle denne Gjenstand.See «Felttoget i Norge 1814, Christiania 1815, af en norsk Officeer» og «historisk Beretning om Staffeldts Forhold under den norske Krig o.s.v.», udgivet af Morgenstjerne, samt «Frederiksteen i Beleiringen 1814 af en norsk Officeer.» Kun en kort Skidse have vi at forelægge vore Læsere. – Den norske Armee, som var opstillet mod Fienden, udgjorde omtrent 26,000 Mand. Den blev vistnok hist og her, baade i Danmark og Norge, angivet til henved 50,000 Mand. Men en saadan Armee, om den endog kunde stilles i Marken ved at blotte Udskrivnings-Rollerne gjennem de forskjellige Alders-Stadier, i hvilke Værnepligten er Landets Borgere paalagt, kunde hverken armeres eller provianteres. Denne Armee var posteret paa følgende Maade: Brigaden Staffeldt, som bestod af 8000 Mand, kantonerede paa den østlige Side af Glommen, i Berg, Skiberg, Thunø, Rakkestad, Eidsberg, Trøgstad o.s.v. Brigaden Hegermann, som udgjorde noget over 7000 Mand, laa i Sørum, Ullensager, Eidsvold o.s.v. Krebs laa ved Kongsvinger med 2000 Mand, Reservebrigaden under Generalmajor Arenfeldt med omtrent 4000 Mand i Drammen, Christiania o.s.v., Generalmajor Meylænder ved Frederiksværn med 2000 Mand, og Oberst Rode paa Hedemarken med omtrent 1000 Mand. Endelig kommanderede Oberstlieutenant Stabel et Aventkorps af omtrent 2000 Mand, der havde trukket en Kordon fra Krogfos i Høland til Skotborgsund. Denne lille Armee, som paa flere Punkter var adsplittet, fordi det var ubestemt hvor Fiendens Indfald vilde skee, manglede ligesaalidet modige Soldater 264som dygtige Hærførere; men deels var den svenske Armee, som var opstillet paa Grændsen og i Nærheden deraf, og udgjorde med sine Reserver over 40,000 Mand, den langt overlegen, deels var der større Eenhed og Kraft i den svenske Hærs Anførsel, under en Overgeneral, der uindskrænket ledede alle Angrebsplaner, var øvet i Krigshaandværket og anførte Tropper, der nyligen havde endt et seierrigt Felttog. Kronprinds Carl Johan var selv Øverstkommanderende over denne Armee, og Feltmarskalk Grev Essen var Armeens Secondchef. General Baron Adlerkreutz var Chef for den svenske Armees Generalstab, Generalmajor Sparre var Chef for de indre og Generalmajor Bjørnstjerna for de vdre Anliggender. Den fra Tydskland tilbagekomne Armee var deelt i tre Hovedafdelinger under Cheferne Generalmajor Posse, Generallieutenant Sandels og Generallieutenant Boye. Det senest samlede Armeekorps var deelt i 2 Divisioner under Generalmajor Grev G. Mørner, og Generalmajor Baron Rosenblad. Sveriges Kronprinds begav sig, ledsaget af sin Søn, Hertugen af Søndermannland, den 12te Juli fra Stockholm for at overtage Overkommandoen over den svenske Armee. Det første Armeekorps koncentrerede sig i Egnen af Strømstad, og didhen havde Kronprindsen forlagt sit Hovedqvarteer. Didhen forføiede sig ogsaa den svenske Konge og Dronning, som den 18de Juli havde forladt Stockholm, da Kongen selv havde besluttet at overtage Kommandoen over Flaaden.

Den norske Armee var slet forsynet med Proviant, der ikke fandtes samlet paa beqvemme Punkter, medens den svenske Armee, som tildeels underholdtes ved Hjælp af engelske Subsidier, ingen Mangel leed. Mangelen paa Proviant i den norske Armee var saa stor, at der til den ofte uddeeltes i Stedet 265for Meel tør Havre, som Soldaterne selv maatte besorge formalet og bagt, fordi Armeen ei var tilbørligen forsynet med Feltovne. Da Soldaterne kom tilbage til deres Hjem, havde de at fortælle om, hvorledes de snart vare blevne bedre snart slettere underholdte efter deres Foresattes større eller mindre Omhu for deres Underholdning, eller efter de Distrikters Beskaffenhed, hvori de laa kantonnerede. Men denne Mangel vilde neppe, under Nationens daværende Stemning, især i den Deel af Landet hvor Armeen laa, have været følelig, naar der var bleven brugt tilbørlig Forsigtighed med den Proviant, som var forhaanden, naar den var bleven samlet i Depots paa passende Punkter, og især naar den private Velvillie til at forsyne Krigerne var bleven benyttet, endskjønt der vistnok ikke i Almindelighed gik den patriotiske Aand, beredt til at gjøre store Opoffrelser og taale haarde Trængsler for at modstaae en indtrædende Fiende, igjennem Nationen i denne Sommerkrig med Sverige, som i Felttoget 1808. – Ikke heller vare Soldaterne vel klædte, eller fornøden Ammunition forhaanden paa de kritiske Punkter. Soldaternes Mundur var tildeels saa slet, at de paa flere Steder maatte belæsse sig med en tung Oppakning af egne Klæder, for ei at vise sig nøgne og pjaltede i Tjenesten. Dertil svarede ogsaa den til Hestene brugte Fourage, som var høist maadelig, og maatte stundom søges i Landmandens blomstrende, paa den Tid til Modning grændsende Agre. En kyndig OfficeerForfatteren til Felttoget 1814. mener, at Armeens Soldater burde været underholdt med en drøiere Føde, som Flesk, Ærter, Gryn o s. v., og at den Havre, hvormed deres Tornistre vare fyldte, burde været lagt for Hesten. Men vore Soldater, 266som i deres Hjem ere meest vante til Meelspiser, og især paa Østlandet til Fladbrød af Havremeel, kunde have ladet sig nøie med en mindre Portion af hine drøiere Fødemidler, naar Brød, Smør og Meel i tilstrækkelig Mængde havde været forhaanden. Desuden vare hine kraftige Fødemidler ikke lette at tilveiebringe i store Masser, og naar derfor ikke var sørget om Vaaren og Vinteren, medens der herskede en Slags Vaabenhvile, og Havet var mindre opfyldt af fiendtlige Krydsere, maatte det under Landets nærværende Stilling være for seent, da Norges Kyster meer end nogensinde var omspændt med aarvaagne Fiender.Den milde Regjering krympede sig ved at anvende de Midler, hvormed de talrige Hære underholdtes under den franske Revolutions skarpeste Periode, da Penge toges i de Kasser, hvor de fandtes, og Heste og alskens Proviant ved haarde Tvangsmidler skaffedes tilveie. Men i hiin beqvemme Tid slappedes Provideringsomsorgen under Foranstaltninger til at fremme Christian Frederiks store Planer, og opflamme Nationens Mod til at kuldkaste en nedværdigende Forenings-Kontrakt. Det var saaledes langtfra, at de Foranstaltninger, som bleve trufne til Armeens Forsyning, i alle Henseender i Kraft og Omfang svarede til den velmeente Hensigt, som laa til Grund for den alvorlige Modstand. Haxthausen, i hvis Hænder denne Omsorg laa, var overlæsset med andre Forretninger, men fornemmeligen manglede han de fornødne Midler til at anskaffe saa dyrebare Provisioner, der sjeldent findes i Overflod i Landet, naar Høstens samlede Forraad ere fortærede om Vinteren, og nu især maatte fattes, da liden eller ingen Tilførsel fra Danmarks rige Forraadskamre kunde gives. Kraftigere Foranstaltninger gjennem flere og dygtigere Hænder paa forskjellige Punkter burde 267vistnok være trufne for at fremme Armeens Providering; men Regjeringen inddyssedes tildeels ved de ugentlige Lister over indkomne store Partier Kornvarer fra Udlandet, som i Aviserne bekjendtgjordes, og Regjeringens Chef bar ofte i den Tid den Paastand paa Tungen, at Tilførselen af Korn om Vinteren og Vaaren fuldkommen vilde tilfredsstille Sommerens Behov. Men disse Lister fik efterhaanden mod Sommerens Nærmelse og under Fiendens formedelst de paa Eidsvold tagne Beslutninger skjærpede Blokadesystem, et mavert Udseende, og det befandtes, at det ankomne Korn hverken beskyttede mod Hungersnød, eller tilstrækkeligen fyldte de militaire Magasiner, ja ikke engang satte alle de Landmænd, der havde fortæret deres Kornforraad om Vinteren, istand til at tilsaae sine Agre. Prindsen organiserede vistnok allerede om Vinteren et Providerings-Bureau, som skulde træffe Foranstaltning til Landets Forsyning; men Medlemmerne deraf vare overdragne andre vigtige Dele af Statsstyrelsen, og kunde ikke udelukkende pleie en Sag, hvis Vigtighed og forviklede Stilling krævede udeelt de dygtigste Mænds Tid og Kræfter.En dansk Naturkyndig, som tilfældigviis paa sin Hjemreise til Fædrelandet berørte Norge, valgtes til at fremme Norges Provideringssag i Danmark, men han var for ubekjendt med disse Forhold til at udrette noget Gjennemgribende. De Providerings-Kommissairer, som opholdt sig i Danmark, kunde ikke udrette, hvad de i Følge deres Dygtighed og fædrelandske Sind vilde have været istand til, fordi de manglede den fornødne Pengehjælp, og deres Bestræbelser ofte forstyrredes af den danske, under de allierede Magters Formynderskab satte, Konges fiendtlige Forholdsregler mod Norge. Foranstaltningerne til Armeens Providering vare saaledes i sig selv mangelagtige, og de forstyrredes og forvikledes 268under Fiendens Forfølgelse, og under finantsiel Nød. Denne de militaire Magasiners Stilling havde en vigtig, for ei at sige afgjørende, Indflydelse paa de militaire Operationer under denne Sommerkrig. Haxthausen, der i denne Henseende, som før bemærket, gjorde sine Meldinger direkte til Kongen og mestendeels i Kongens eget Kabinet, modsatte sig altid Armeens offensive Bevægelse, og dens Koncentrering paa enkelte Punkter, fordi Feltkommissariatet ei kunde levere de fornødne Provisioner. Armeen adsplittedes saaledes uhensigtsmæssigen i vidtspredte Kantonneringer for at lette dens Underholdning, og spare tarveligen forsynede Magasiner.

Forenes alle disse Omstændigheder – den norske Overgenerals Vankelmod i Henseende til Krigens Fortsættelse, som en Følge af hans tabte Haab om et heldigt Udfald deraf; den fiendtlige Armees store Overlegenhed saavel i Material og Armeens Forpleining, som i Antal under en Anfører, der seierbekrandset vendte tilbage fra en lykkeligen tilendebragt Krigs Valplads; de norske Anføreres ringe Sammenhold saavel i Angrebs- som Forsvarsplaner, og at Enkelte af disse forøvrigt tappre og dygtige Officerer deelte Overgeneralens Mistillid til et godt Udfald, og derved maaskee lunknedes i deres Tjenesteiver; den i Norge selv herskende Meningsulighed, som deelte sig imellem et sværmerisk Haab om et lykkeligt Udfald af Selvstændighedskampen, og Frygt for og Tvivl om, at hverken Kampen selv kunde bringes til et lykkeligt Endemaal, eller dette endog under Krigens heldige Udfald opnaaes; og endeligen den mørke Udsigt til Fremtiden formedelst de mægtigste europæiske Staters Understøttelse af Sveriges Planer, Næringsveienes Standsning, Skibsfartens Ophør, og Udeblivelsen af al Tilførsel fra Norges naturlige Spiiskammer – hvilken historisk Gransker 269af den Tids Begivenheder vil vel, efter en upartisk Sammenstilling af alle disse Omstændigheder, undres over Krigens Resultat? Paa Valpladsen voxede en Sæd, som svarede til det Frø, der var lagt af uforsigtige og uforsynlige Hænder; men Sæden blev under Forsynets Beskjærmelse til en Velsignelse for Fædrelandet. Dog gaves der, uagtet denne Modvægt af trykkende Omstændigheder, lyse Punkter i denne Sommerkrig, som reddede vores Krigeres Hæder, og som opvakte Fiendens Opmærksomhed og Agtelse for sin Modstander, som en for Norge heldig Basis for Fredsværket.

Den svenske Landarmee havde ikke alene Valget af Angrebspunkter, og en stor Overvægt i ovennævnte Henseender, men den havde ogsaa en stor Støtte i den svenske Flaade, der skred frem langs Kysten ved Armeens Side, alt som denne rykkede ind i Landet mod de vigtige ikke fjærnt fra Kysten liggende Fæstninger. Kongen af Sverige havde nu selv overtaget Overkommandoen over Flaaden, men paa dette Tog kunde han ikke forøge de Laurbær, som han ved sin Broder Gustav den tredies Side i Krigen mod Rusland havde sanket. Norge havde intet Søværn at raade over, der med Hensyn til Styrke i fjærneste Maade kunde sammenlignes med Sveriges Armada. Den norske Flotille veeg for Fienden efter høieste Ordre, og den svenske Flaade stevnede mod Frederikstad, hvis Erobring ved et Sammenstød af Overmagt i Angrebet, Feiltrin og Svaghed i Forsvaret, var den første uheldige Begivenhed, hvormed denne Krig aabnedes.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815, bind 3

Jacob Aalls Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 er fremdeles en av våre viktigste kilder til tiden rundt 1814. I detalj redegjør Aall for de politiske hendelsene i Norge og Norden som førte til utarbeidelsen av Norges Grunnlov, bruddet med Danmark og unionen med Sverige. Beretningen er basert på egne erfaringer, han var selv til stede på Eidsvoll.

Verket kom ut i tre bind i 1844-45.
Bind 1 inneholder innledning, «Første Tidsrum» (1800-07), første del av «Andet Tidsrum» (1807-08) og bilag.
Bind 2 inneholder andre del av «Andet Tidsrum» (1808-14), bilag og tillegg/rettelser.
Bind 3 inneholder «Tredie Tidsrum» (1814) og bilag.

I 1859 kom en ny ettbindsutgave med noen rettelser og tillegg.

Se faksimiler av utgavene (nb.no):
1. utgave, bind 1, 1844
1. utgave, bind 2, 1844
1. utgave, bind 3, 1845
2. utgave, 1859

Les mer..

Om Jacob Aall

Jacob Aall var først og fremst forretningsmann og politiker, men ga også ut en rekke verker, særlig populærvitenskapelige tekster om næring og handel. Hans mest kjente verk er Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 (3 bind, 1844-45), hvor han basert på egne erfaringer i detalj gjør rede for de politiske hendelsene i Norge og Norden rundt 1814.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.