Det er ganske morsomt at see, hvorledes den Klodrian slæber og stræber for at snakke fiint og høfligt uden at forstaae, at en saadan Mand, som jeg, nok altid vil kunne see, hvor liden Dannelse der stikker under. Han er en Stymper, som saa mange andre; han forstaaer ikke at gjøre sig elsket af et Pigebarn; men det er Ulykken, at jeg netop trænger til en saadan Mand, som har noget at gjøre med, og derfor maa jeg være nedladende og holde gode Miner til slet Spil. Trond har baade Gaard og Formue; der vilde jeg altsaa være sikker, enten det nu gik saa eller saa med det øvrige, f. Ex. med denne Odelssag, som jeg nu faaer paa Halsen. Det var da ogsaa et Vovespil af mig at kjøbe denne Gaard uden at være rigtig sikker paa, at der ikke fandtes nogen Arving; jeg hørte rigtignok, at der havde været en Arving, men han var jo borte for lang Tid siden; man troede fuldt og fast, at han var omkommen paa en Reise til Amerika, og saaledes holdt jeg mig ganske tryg. Nu kommer man og fortæller mig, at Arvingen ei alene er i Live, men at han endog er hjemkommen for at gjøre sin Ret gjældende. Men han skal ikke glæde sig for tidlig; for det kan nok hænde, at hans Ret er forspildt.