SS3 175Det er Indbyggerne i den berømmelige Norske Handelsstad Bergen (efter en berømmelig Landsmands Udtryk)Landsmands Udtryk] Fasting alluderer her til Ludvig Holbergs historieverk Den Berømmelige Norske Handel-Stad Bergens Beskrivelse (1737). ikke ubekiendt, at denne Stad paa nogle Aar har vundet mange Forbedringer og Beqvemmeligheder baade i Henseende til dens physiske, og dens politiske Forfatning. Grændserne rundt omkring ere fra nøgne Klipper forvandlede til Agre og Marker; Landeveyene giøres daglig taaleligere; Selskaber av kloge og retskafne PatrioterSelskaber av … Patrioter] Det nyttige Selskab i Bergen ble stiftet høsten 1774 på initiativ av rektor ved latinskolen, Jens Boalth (1725–1780), etter mønster av tilsvarende selskaper i Danmark og andre land. Selskapet arbeidet for å fremme nyvinninger innen landbruk, fiskeri og annen praktisk virksomhet. Med «patrioter» forsto man dem som arbeidet for fellesskapets beste. Selskapet er fortsatt aktivt (pr. 2015). I 1776 hadde selskapet utlyst en premie for forslag til «En Handels Skole i Bergen», uten at det kom inn noen svar (Espelid 1975, 128f). foreene sig for at opmuntre den nyttigste av alle Videnskaber, og, uden Opmuntring, blomstrer et Akademie for de smukke Konster,Akademie for … Konster] Jens Boalth, som i 1765 hadde startet musikkselskapet Harmonien, ønsket å utvide dette selskapets virksomhet til også å omfatte undervisning i tegning og språk. I 1772 ble De frivillige Harmonisters Academi opprettet, som i praksis ble en ren tegneskole, med undervisning i bl.a. arkitektur og karttegning, senere også bokholderi. Det gikk inn i 1786 (Gjesdal 1975, 34). til Fornøyelse for hvem, der vil modtage den; Læseselskaber og BibliothekerLæseselskaber og Bibliotheker] Fasting sikter her til private boksamlinger og leseforeninger. Det fantes ikke offentlige biblioteker i Bergen på denne tiden, men latinskolene var fra 1775 pålagt å etablere biblioteker for lærere og elever. Også den tyske kirke hadde bøker til utlån fra 1778. Selv ble Fasting i 1779 medlem av Det bergenske Læse-Selskab (etablert 1775), en forening som kjøpte inn bøker og periodika som medlemmene kunne låne i Det nyttige Selskabs lokale (Bjerke 2015, 23; Espelid 1975, 285). anlegges for at udbrede Kundskab blant de Ulærde, og man begynder allevegne at spore en Forandring, som giør denne Stad Ære.
Blant saa mange nyttige Stiftelser mangler imidlertid endnu een, som overgaaer alle, og som allene venter paa en eller fleere riige Velgiøreres Haand for at iverksettes, uden hvilken Understøttelse alle andre Ønsker og IdrætterIdrætter] arbeid. for dens Tilværelse vil være forgieves. Jeg behøver ikke at sige, at jeg ved denne Stiftelse SS3 176forstaaer en Realskole, og at et bekiendt Institut, eller for at nævne Barnet, det Fridericianske SeminariumFridericianske Seminarium] Seminarium Fredericianum ble startet i Bergen av biskop Pontoppidan høsten 1752. Skolen huset tolv gutter fra latinskolens øverste klasse, som ble gitt undervisning i mer yrkesrettete fag, slik som moderne språk, matematikk og fysikk. Seminaret hadde i 1760- og 1770-årene liten oppslutning, og ble til slutt lagt ned i 1808 (Skogrand 2014, 19f, 25f). i Bergen, som i saa mange Aar har været frugtesløst, ville være særdeles bequemt til denne Hensigt, hvis Regieringen i denne Tid ikke har bestemt det for en større. Realskolers Nytte er tillige saa almindelig bekiendt, at jeg behøver ikke at fylde dette Blad med deres Berømmelse. Overalt i Europa tiener Borgernes Oplysning, som lykkelige Frugter av deres Tilværelse, til deres Talsmænd. De Berlinske og Hamborgske Skolers Fremgang har især udmerket sig saa meget, at deres Indretning kan tiene til et Mønster for fleere, og da den sidste, nemlig den Hamborgske, endskiønt under Navn av Handelsakademie, og altsaa efter en meere indskrænket Plan, passer sig bedre end den Berlinske for en Stad, der i alle Henseender har meere fælleds med Hamborg end med Berlin, vil jeg levere et Udtog av Hr. Prof. Büsches EfterretningHr. Prof. Büsches Efterretning] Umständliche Nachricht von der Hamburgerisches Handlungs-Akademie (1778) av Johann Georg Büsch, jf. innledende kommentar. Fra 1767 ledet han den private handelsskolen i Hamburg. om dette Akademie, hvorefter mine Læsere kan see Indretningen for at opvækkes til at iverksætte den her efter samme, eller hvilken Plan, man finder bequemmeligst.
Hensigten av dette Institut, som allerede har blomstret i 11 Aar, er i Almindelighed at danne Ungdommen til Mænd, som ere voxne til vigtige Forretninger, og tillige forstaae den slebne Verdens Omgang. Den nøyere Hensigt er at danne indsigtsfulde Kiøbmænd. Hertil anvendes, foruden mange Regnetimer, i Særdeleshed tre Aftner hver Uge, som Eleverne under Opsigt av en forstandig Kiøbmand tilbringe saaledes, at de vel fornemmelig faae Undervisning i det dobbelte Italienske Bogholderie, men at man i Særdeleshed derav forklarer dem alle Handelsforretningers Forbindelse, og den Nøyagtighed, disse udkræve. Den historiske og geographiske Underretning angaaer fornemmelig hvad der kan intressere en Kiøbmand. Av Matematiken foredrages allene det fatteligste, og brugbareste for det almindelige Liv. Til Kundskab om ethvert Lands Produkter, som udgiøre Formaalet for Handelen, og Indretninger i Staten, Handelen angaaende, forklares Büschings ForberedelseBüschings Forberedelse] Vorbereitung zur gründlichen und nützlichen Kenntnisz der geographischen Beschaffenheit und Staatsverfassung der europäischen Reiche und Republiken (1758), av den tyske geografen og pedagogen Anton Friedrich Büsching (1724–1793). om de Europæiske Stater, hvorved tillige ved en duelig Megler gives Undervisning i at kiende Vahre.
Lektioner gives daglig fra Klokken 8 til 2 Formiddag, og fra 4 til 8 Eftermiddag av 15 Lærere i forskiellige Videnskaber.
SS3 177Den nyere Historie læres ugentlig i 2 Timer, Matematik for Kiøbmænd 2 Timer, og Handelens Theorie, og Historie i 2 Timer.
KommerzgeographieKommerzgeographie] handelsgeografi. læres ugentlig i 6 Timer, deels over Büschings Udtog,Büschings Udtog] Anton Friedrich Büschings Auszug aus seiner Erdbeschreibung (1762), som utkom i flere opplag, og i en dansk oversettelse i 1772. deels over hvad Asia, Afrika, Amerika, og især de Europæiske Kolonier i disse Verdens Deele angaaer, efter korte Diktater.
Efter Bekmans Teknologie,Bekmans Teknologi] Anleitung zur Technologie, oder zur Kentniss der Handwerke, Fabriken und Manufacturen, vornehmlich derer, die mit der Landwirthschaft, Polizey und Cameralwissenschaft in nächster Verbindung stehn (1777), av Johann Beckmann (1739–1811). Boken ble senere oversatt til dansk (1798). og efter en egen Plan, hvor Bekmans er utilstrækkelig, gives ugentlig to Timers Undervisning til Kundskab om ManufakturerManufakturer] fabrikker. og Haandverker, hvorved tillige besøges alle Manufakturer og Verkstæder i Hamborg.
I Religionen gives 2 Gange ugentlig Undervisning.
I Historien læses 2 Timer over Akkenwalds bekiendte Haandbog.Akkenwalds … Haandbog] Grundsätze der europäischen Geschichte zur politischen Kenntniss der heutigen vornehmsten Staaten (1754), av Gottfried Achenwall (1719–1772), tysk historiker, statsviter og statistiker.
Til Kundskab om nyttige Bøger for en Kiøbmand anvises ligeledes 2 Timer ugentlig.
I Bogholderie og Kalkulation over Vahre gives 3 Gange ugentlig Undervisning, 3 Timer hver Gang; I Regnen tilsammen 19 Timer, og i Skriven 11 Timer av to Lærere.
Det Franske Sprog læres ugentlig i 8 Timer av 2 Lærere, og av Sprogmesteren gives Øvelse i at tale det, 6 Timer ugentlig, foruden endnu 4 Timers Undervisning i Fransk Kiøbmandskorrespondenz.
Engelsk læres ugentlig i 7 Timer, Italiensk 4 Timer, og Tydsk 12 Timer ugentlig, hvorhos, naar forlanges, ogsaa kan faaes Undervisning i Spansk, og Hollandsk.
Eleverne boe med deres Opseere, og en Maitre d’hotel,Maitre d’hotel] mann med ansvar for den praktiske driften av en større husholdning. samt fornødne Betiente, i et dertil indrettet rummeligt Huus, og spise i næste Huus hos Hr. Prof. Büsch, som har ladet en stor Sal bygge til Spisesal, hvor Eleverne tillige samles paa deres Fridage, og høre Koncert eller dandse om Vinteren.
SS3 178Forskrifterne for Eleverne ere trykte, hvoriblant ingen findes, som er til ringeste Besvær, eller hvis Nødvendighed ey er beviist av en lang Erfarenhed. Til disse Forskrifter maae alle Forældre lade deres Børn forpligte sig, naar de indlemmes i Stiftelsen.
Enhver Lærer antegner de i Læretimerne udeblivende Elever, eller naar de paa andre Maader forsee sig, i en dertil indrettet Protokol, hvorefter en KonduitlisteKonduitliste] anmerkninger eller rapport om oppførsel. sendes Forældrene til Eftersyn.
Det overlades alle Forældre, om Pengene til Biudgifter skal gaae giennem Elevernes eller Lærerens Hænder, endskiønt de altid helst vælge det sidste, hvortil Professor Büsch, naar forlanges, giør Forskud, og for tillige at forhindre alle unødvendige Krediter, bekiendtgiør offentlig, at ingen Gield betales, som er giort uden Lærernes Vidende.
Handelsakademiet har til denne Tid haft 164 Elever, og har været saa lykkeligt at see sin Hensigt opnaaet hos de fleeste. Anseelige Kiøbmænds Børn har udgiort det største Antal, og disse ere saaledes blevne anførte, at de efter deres Undervisning ved Akademiet har været deres Forældre til betydelig Tieneste paa deres Handelskontorer. De, der vare bestemte at tiene paa fremmede Kontorer, ere saaledes forberedede, at de strax i de første Aar arbeyde bedre og med meere Indsigt, end deres allerede ældre Brødre, fordi de har lært at oversee og kalkulere alle Forretninger i Forbindelse til hinanden, og lært tydelig at indsee Resultatet derav. Overhovedet ere de, som vove den første Indtrædelse i den store Verden, under dette Instituts Beskyttelse og Opsigt, foreenet med de dermed forbundne idelige Forretninger, saaledes bevarede fra Lediggang og Forførelser, og tillige saa meget oplyste, at deres Forældre kan haabe alt got av dem i deres heele tilkommende Liv, og med Sikkerhed derefter betroe dem til Reyser eller Forretninger i den store Verden, uden at frygte for, at de ved Mangel av Indsigt, eller ved en endnu betydeligere Mangel av gode Sæder, skal ligne den almindelige Hob av unge Mennesker, som reyse udenlands allene for at prøve Viine og Piger. De Elever, som ikke bestemmes til Kiøbmandskab, har imidlertid i dette Institut fortsat de Studeringer, som nytte dem til alt i det borgerlige SS3 179Liv, nemlig Sprogene, Matematik, og de historiske og geographiske Videnskaber, foruden at de tillige har lært et System over Handelen, som i Kameral og FinanzsagerKameral og Finanzsager] det som angår statens finanser, nasjonaløkonomi. vil være dem uundværlig, og i mange andre Henseender til megen Nytte. Akademiet har derfor ogsaa blant dets Elever havt en Mængde Adelsmænd, hvis Hensigt udtrykkelig var, at forberedes til de Videnskaber, som foreene Statsmanden med Kiøbmanden.
Omkostningerne for dette Institut udgiøre for Undervisning, Værelser, Spise, Brænde, Lys, og Opvartning, tilsammen 333 Rdlr. aarligen, som betales i 4 Qvartaler. Andre Omkostninger gives ikke, uden hvad Forældre selv ville bestemme til Klæder, Tvet, og til Lommepenge, eller til private Læsetimer for Musik, Dands, o.s.v. Enhver Eleve forærer ved sin Afreyse en nyttig Bog til Institutet.
To Elever boe tilsammen i et rummeligt Værelse, og enhver har sin egen Seng, sin Kommode, og et Garderobværelse. Den, som forlanger et Værelse allene, betaler meere, end de andre.
Efter 3 Maaneders Opsigelse kan alle Forældre tage deres Børn fra Stiftelsen, naar dem behager.
To Aars Undervisning i dette Akademie udfordres for en Eleve, der er flittig og beqvem til Studeringer, og hvert andet Aar igientages Forelæsninger i de historiske og geographiske Videnskaber fra Begyndelsen av.
Maatte denne nyttige Stiftelse snart efterlignes hos os! Maatte Bergen snart faae en Realskole, og, vel at forstaae: Maatte den faae den gratis, uden hvilket enhver skielver at betale, naar det gielder Undervisning!
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Det er først og fremst som litterær kritiker og skribent Claus Fasting har sikret seg en plass i norsk litteraturhistorie. I 1770-årene publiserte han en rekke anmeldelser og artikler i de to tidsskriftene han ga ut sammen med venner i København: Kritisk Journal (1773) og Kritisk Tilskuer (1775–76). Tilbake i Bergen ga han i årene 1778–81 ut Provinzialblade i fire bind. Han stod selv bak de aller fleste bidragene i bindene.
Her er 12 av Fastings artikler. «Om Fængsler», «Stiernlilien» og siste del av «[Om Provinzialbladene]» er transkribert av Aina Nøding, resten av tekstene er hentet fra Samlede skrifter, utgave ved Sverre Flugsrud, 3 bind, Det norske språk- og litteraturselskap, Alvheim og Eide Akademisk forlag, Oslo 1963-79.
Se faksimiler av Samlede skrifter (1963-79), bind 1, bind 2 og bind 3 (nb.no)
Les Provinzialblade (Universitetsbiblioteket i Bergen) og Provinzial-Samlinger (nb.no) på nett
Claus Fasting var bergenser og bodde mesteparten av livet i Bergen. Fra 1787 til sin død i 1791 var han rådmann i byen.
I tre perioder bodde han i København. I den siste av disse (1770-77) var han en aktiv del av Det norske Selskab. Hans evne til å improvisere og til å formulere treffende epigrammer ga ham en sentral plass i selskapet. Han var godt orientert i både samtidens og eldre europeisk litteratur og han ivret for de klassisistiske idéene som selskapet satte høyt.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
