Stiernlilien

Teksten ble trykt som artikkel nr. 5 i Fastings tidsskrift Provinzial-Samlinger (Bergen, 1791), s. 86–88. Fasting begynte på slutten av sitt liv å interessere seg for botanikk og planla å anlegge en hage på sin eiendom Øvre Møhlenpris. Engelsk hagekunst var idealet, noe som ennå ikke hadde slått an i Bergen. Allerede i Provinzialblade (1778–81) ble kinesiske og engelske hager skildret, jf. artikkelen «[Engelsk hagekunst]» ovenfor. I boksamlingen han etterlot seg er det flere verker av Carl von Linné, samt andre botaniske studier. (Samlingen er nå i Universitetsbiblioteket i Bergen, Spesialsamlingene.) Tekstgrunnlaget er en digital faksimile av Nasjonalbibliotekets eksemplar av originalen.
Ogsaa fremmede, nyttige eller skiønne Planter, naar de enten taale vor Himmel-Egn, eller, i det ringeste, lade sig nøye uden Drivhuuse, forekomme her, Tid efter anden, dog kun saa mange, som jeg enten selv har opdraget, eller har seet voxe hos andre, thi paa Løfter er ikke at forlade sig; Ovenstaaende, der endnu intet Dansk Navn har, har jeg givet nærværende, for at udmerke den baade fra alle av dens Slægt, og tillige af dens heele Familie, ligesom dens Skiønhed udmerker den fra de fleeste Planter paa Jorden.Kommentar til fotnotetekst: Dansk Navn] planten heter i dag jacobslilje på dansk.

PS 86Stiernlilien, (Amaryllis formosissima,Amaryllis formosissima] jakobslilje. Den har nå det latinske navnet Sprekelia formosissima, etter Johann H. von Sprekelen. Han skaffet til veie planten som ad omveier kom til Linné (se Linné 1742, 99). Spanjolene, som brakte liljen til Europa, oppkalte den etter den spanske skytshelgenen Jakob. Linn.) blomstrede hos mig den 12te April 1789, netop paa samme Dag, den første Gang, i Aaret 1742, blomstrede i den akademiske Have i Upsal, hvortil den var kommet fra den berømte Kliffords HaveKliffords Have] hage etablert av bankmannen Georg Clifford den yngre (1685–1760). Linné oppholdt seg hos ham 1736–1738, som ledd i sine botaniske studier. i Amsterdam. Ved en Vens Godhed fik jeg et Par Exemplarer fra den botaniske Have i Kiøbenhavn, og da det eene, som blomstrede, i nogle Stykker afviger fra Linnes BeskrivelseLinnes Beskrivelse] Carl von Linné (1707–1778) skrev en artikkel om denne planten i Kongl. Swenska Wetenskaps Academiens handlingar for 1742: «Anmärkningar öfwer Amaryllis den Sköna» (vol. 3, nr. for april, mai og juni, s. 93–102 og ill. «Tab. VI»). Fastings sidereferanse «4 –116» peker på at han benyttet den tyske oversettelsen av denne skriftserien, Der Königl. Schwedischen Akademie der Wissenschaften: Abhandlungen, aus der Naturlehre, Haushaltungskunst und Mechanik (overs. A.G. Kästner, Hamburg). Her står Linnés artikkel i bd. 4 (1750), s. 116–123 (og Tab. VI), som «Anmerkungen über die schöne Amaryllis». i Sv. Vid. Ak. Avhandlinger 4–166, vil jeg anmerke, hvori det var forskielligt fra det Upsalske.

Stengelen (scapus) var ikke opreyst, men heldende, ikke grønagtig, men mørkrød, og til Side dreyet.

PS 87Skeeden (spatha) var ikke obtusa, emarginata,obtusa, emarginata] lat. «butt, avkortet». som Linne beskriver den gandske Slægt i Genera plantarum,Genera plantarum] Linnés botaniske avhandling Genera plantarum (Plantefamilier), som utkom i 1737, og deretter i en rekke reviderte utgaver i Linnés levetid. men spids, og tilbagebøyet.

Blomsterkronen (corolla) var ikke sort, men grøn ved Basis. De tre yderste Blade var ikke dobbelt saa breede, som de indre, men omtrent lige store, eller meget meere, endnu smalere. Kun det øverste var meget bredere.

Frugttraadene (filamenta) vare ikke mørkbrune, men purpurrøde, ligesom Blomsterkronen, og hviidgrønne ved Basis. Frugtknappene (antheræ) vare ikke mørkrøde, men gandske guule, og overpudrede med Frugtstøv (pollen) ikke oblongæ,oblongæ] lat. «avlange». (genera plantarum) men cornutæ.cornutæ] lat. «traktformede».

Frugtnaalen (pistillum) var en femtedeel længer end filamenta, og endnu gandske tilbagebøyet, altsaa meere, end longitudine fere staminum;longitudine fere staminum] lat. «av omtrent samme lengde som (frukt)tråden». (gen. plant.)

Blomstret udsprang før Bladene lode sig see, og den gandske Plante var dobbelt saa stor, som den Upsalske. I Skiønhed lignede den aldeles Beskrivelsen. Blomsterkronen var av Purpur, indsprengt med Guld, og skinnede som tusend Stierner. Paa denne Lilie passer sig, at SalomonSalomon] kong Salomo (900-t f.Kr.), skildret i Det gamle testamentet. Hans regjeringstid skal ha vært preget av rikdom og fremgang. i sin Herlighed var PS 88ikke som en av disse. Linne, som har seet saa utallige Planter, tilstaaer denne Rangen for alle.

Denne Plante er nu ikke længer saa sielden, som tilforn; Man kiøber den, hos de fleeste Blomsterhandlere, omtrent for samme Priis, som Tulipper og Hyacinter, av det almindelige Slags. Hos BueckBueck] Johann Nicolaus Buek (1736–1812), tysk botaniker. Hans verk Verzeichniss von in- und ausländischen Bäumen, Sträuchern, Pflanzen und Saamen so bekommen (Bremen, 1779), fins i Fastings boksamling (Spesialsamlingen, Universitetet i Bergen). staaer den blant de Planter, som kræve Varme fra 3 til 8 Grader efter Reaumurs Thermometer,Reaumurs Thermometer] R.A.F. Réameurs (1683–1757) temperaturskala, hvor 1 grad tilsvarer 5/4 grad Celsius. 3–8 R° tilsvarer dermed ca. 4–10 C°. Skalaen var i bruk i enkelte land på 1700-tallet. og en varm Drivbænk om Vaaren. Hos mig blomstrede den uden Drivbænk, men nær ved Kakkelovnen, omtrent tre Uger efter at den var nedsat; Jorden var almindelig Have-Jord, blandet med Sand; Heele Vinteren giemmes den, uden Jord, ophængt over det varmeste Stæd i Værelset, og nedlegges først, naar den begynder at skyde.

At dens Fæderneland er Mexiko, hvorfra den sidst i det 16de Aarhundrede blev bragt til Spanien, er bekiendt, ligesom dens øvrige Vandring siden den Tid.

Ogsaa her kan man nu sige:

Non quæri indignum trans æquora, transqve remotos
Indorum fines, et nostris floribus addi.Non quæri …addi] lat. «at det uverdige ikke søkes på den andre siden av havene, langt bortenfor Indias fjerne grenser, og tilføyes ikke til vår flora» (overs. Jon Haarberg). Fra René Rapins (1621–87) latinske pastorale på vers, Hortorum libri IV (Om hager, i fire bøker; 1655), bok 1, «Flores» (blomster), v. 645–46. Sitatet står også i Linnés artikkel om samme plante, der med referanse til Rapin (1742, 99).

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.