Fernanda Mona

av Ragnhild Jølsen

XIX.

En Kveldstund, Aga, efterat hans Ben var i Bedring, sad i en Stol ved Vinduet paa Gan, saa han to Skabninger, som baded nede i Sjøen. Da de Badende var langt væk, trodde han i 116første Øieblik, det var to Gutter med stort og busket Haar; men som de tog hinandens Hænder og hopped op og ned og gjorde saa meget Styr uden at turde svømme, fik han en Tvil om det.

«De maa Fan ha no’n hede Kroppe de dernede,» henvendte han sig til Oppasseren, «at de orker bade nu saa sent.»

Oppasseren knegged fortrolig:

«Takke til, om det inte fraser af dem!»

«Er det de to, som bodde her fornylig?» spurgte Aga saa.

«Ja Kors da, Kors da!»

Aga blev en Stund siddende med den hule Haand for Øiet:

«De maa være kridhvide,» forlød det.

Og atter fordybed han sig i velbehagelig Beskuelse af de to Piger, hvis Lemmer lyste mod det mørke Vand.

«Sese, sese!» – Og tilslut, da de to forsvandt indimellem Krattet for at trække Klærne paa, kom det saa ganske ligetil og uden Omsvøb:

«Aa gaa ned, du Syver, og sig, at jeg vil snakke med dem.» –

«Goddag, Skøiere – var Vandet koldt?» spurgte han venlig, da de blege og skjælvende som før stod borte ved Døren.

– Ne-i, Vandet havde ikke vært saa værst endda. –

«Er det mig, I skjælver for da, Rædharerne?» – Aga smisked i Barterne: «Saa nytter 117det kanske ikke at spørge Jer, om I vil flytte tilbage her heller? – Jo, hvis I tør, maa I gjerne komme!» – Og Aga lo helt godslig. «Men nogen Fremmaning af skrinlagte Personer skal jeg rigtignok frabe mig – da ved I, hvordan det gaar! – Naa, forstaar I mig, Tøsunger?»

«Joda, jo» – de to Gauper stod fremdeles og trykked borte ved Døren.

«Saa gaa da!» – Aga trommed med Fingrene mod Stolarmen. – «Naar I har betænkt Jer, kan I jo melde fra.» – Da smat de to Gauper ud, blide som Katter, og lukked Døren lækkert igjen efter sig.

*

«Frem og tilbage er lige langt,» var Gaupernes Valgsprog, da de den paafølgende Dag rendte væk ifra Prokuratorens Hus, – og som Tak for Opholdet havde de skrevet med Kridt paa Døren:

– Klog paa Himmelsløb, en stor Nar paa Jorden. –

– Som Dyr, hvis Kjærlighed hænger ved Stedet, hvor de er opfødt, løb de to Søstre tilbage til sin Hule, til det sorte Gan – og de gik ind i Stuerne der, som var ingenting skeet. Siden gik de op til Aga og smisked, neied og skalv. Og Aga lo venlig ved Tanken paa deres hvide Kroppe:

«I Tøsunger,» sagde han – «sandelig er I no’n snurrige Dyr.»

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Fernanda Mona

Romanen Fernanda Mona kom ut i 1905 og er en slags forsettelse av romanen Rikka Gan. Handlingen er lagt til Gan gård på 1800-tallet, i en komplisert brytningstid. Fernanda trekkes mellom gammel og nytt, lys og mørke, kjærlighet og ondskap.

Se faksimiler av førsteutgaven på nb.no.

Les mer..

Om Ragnhild Jølsen

Ragnhild Jølsen er en av de unge forfatterne som i det første tiåret av 1900-tallet signaliserte et generasjonsskifte i den norske litteraturen. Selv om hennes forfatterskap ikke er like utbredt som f.eks. Knut Hamsuns og Sigbjørn Obstfelders, regnes hun som en viktig og original sjanger- og språkfornyer i norsk litteraturhistorie.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.