Fernanda Mona

av Ragnhild Jølsen

XXIII.

Vi ved, at Døden forløser. Dog ikke alene Menneskesjælen. Men ogsaa Ordet paa de gjenlevendes Tunger. De Ord, som før fik ligge i Knebel og Baand, flyr frit med engang – flagrer som Sommerfugle, som Trækfugle, som Stormfugle, som Standfugle. For Ordet om den døde – snart er det vagt og mildt, snart skriger det i Vildskab og Storm, snart staar det stille og luer som det kolde Nordlys paa Himlen. Og Kvinders Ord om Mænd, der er døde bort fra dem og deres Elskov, er som dette sidste.

– – –

Nu han var død, Daniel Falbe, nu kunde Fernanda Mona gaa til sin gamle Ven, Prokuratoren, og fortælle ham om sine faa og straalende Livsenstimer derover. Og ikke fortalte Fernanda Mona Prokuratoren dette som en Kvinde, der har eiet og tabt; men som en Kvinde, der har eiet, tabt og givet igjen paany, og hendes Øine var mørke, og Stemmen fuld af klingende Seir.

«Se, Prokurator, nu er han Greven af Provence for Tid og Evighed – nu har han for evig Adelsstemplet paa Panden.»

Men siden, da Dødens Begeistring gled væk fra hende, afløstes den rigtignok af en Forstemthed, der fik sit Udtryk i Ord som disse:

138«Prokurator! Var jeg nu gaat didover, da havde jeg seet ham endnu engang i denne Verden. – Prokurator! Hvorfor gik jeg ikke over, naar jeg havde slig Lyst? – Prokurator! Hvorfor læres vi Piger op til at vente? – Jeg tror nok ikke rigtig, at Herligheden gaar om fra Dør til Dør og kikker efter, om nogen sidder paa Stolene og venter paa den. Nei, Herligheden maa søges, Prokurator. – Og hvorfor søgte jeg saa ikke over til Herligheden, naar den ikke var længer væk end tversover paa den anden Side Sjøen? – Prokurator, hvorfor læres vi Piger op til at være stolte? – Hvor langt kommer vi vel med den Stoltheden – er der nogen, som takker os derfor?»

Prokuratoren tvang et Smil tilbage:

«Derfor takker nu jeg dig, min Pige, ligesom du vist ogsaa vil takke dig selv, fordi du havde Selvfølelse nok til ikke at gaa rundt efter en Mand, der ikke –»

«Hvilket? Hvilket, Prokurator?»

«Ikke var din Godhed værdig.»

Da fik hun det jo travelt med at overbevise Prokuratoren, hvor uendelig værdig den Daniel Falbe havde vært til al den Godhed og Kjærlighed, som i Verden fandtes.

Knapt kjendte nu Prokuratoren sig selv igjen, at han orked betage sin Yndling hendes Illusioner. Men han gjorde det, idet han harmfuld forklarte hende Uridderligheden ved at lege med Kvindehjerter, og ikke mindst det forkastelige 139i for et kortvarigt Lunes Skyld at saa Ufred og Tvedragt mellem to, der ved hellige Løfter var bundne sammen. – Og Fernanda Mona stod snart maalbunden for den Gang. –

Men da hun næste Gang snakked til ham om det samme, saa hun modfalden ud, og som det lod, havde den Skruppel fæstnet sig hos hende:

«Prokurator! Men var jeg nu gaat didover, da havde jeg endnu engang seet ham i denne Verden.»

Prokuratoren trøsted: – Hvor naadig en Styrelse, der undertiden greb ind i Menneskelivet og ved smaa Midler leded mangt til det bedre. Var hun kommet over dengang, hvor vilde det ikke pint og plaget hende, dette, at se ham, Daniel Falbe, slig alt hans Væsen tilhørte en anden. –

Fernanda Mona brød alligevel frem med en fortvilet Tanke:

– Nei, hvad nu Prokuratoren end sagde! – Havde Fernanda Mona vært der, saa havde kanske Daniel Falbe siddet med hende, og hun, Fernanda, havde Gud ske Tak ingen skinsyg Mage til at skyde ham. –

Da rysted Prokuratoren paa Hodet:

«Slige Tankeeksperimenter bør du dog fritage dig for, Fernanda! – Ja, vel er du ung og smuk, og Gud og Hvermand kunde undre sig over, hvordan den, du engang har vært huld, nogensinde kunde glemme det. Men der 140gives Mænd, forstaar du, Fernanda Mona, med hvem intet kan stilles op, fordi de drages kun af de nye Melodier – i dem alene finder disse Mænd Vidunderlandet, hvor Vinen skjænkes frisk i sin Sødme og kjølig i sin Hede. Og just slig en Elskovens Ødeland var Daniel Falbe.»

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Fernanda Mona

Romanen Fernanda Mona kom ut i 1905 og er en slags forsettelse av romanen Rikka Gan. Handlingen er lagt til Gan gård på 1800-tallet, i en komplisert brytningstid. Fernanda trekkes mellom gammel og nytt, lys og mørke, kjærlighet og ondskap.

Se faksimiler av førsteutgaven på nb.no.

Les mer..

Om Ragnhild Jølsen

Ragnhild Jølsen er en av de unge forfatterne som i det første tiåret av 1900-tallet signaliserte et generasjonsskifte i den norske litteraturen. Selv om hennes forfatterskap ikke er like utbredt som f.eks. Knut Hamsuns og Sigbjørn Obstfelders, regnes hun som en viktig og original sjanger- og språkfornyer i norsk litteraturhistorie.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.