5Jeg var vel otte aar, da jeg første gang kom i teatret – jeg husker det som det skulde været igaar, antagelig fordi det gjorde saadant et sterkt indtryk paa mig. Det var paa Kristiania Theater, og «Hos kapteinen» og «Tordenskjold» gik. Da fandt jeg, at teatret var det herligste som tænkes kunde og det at være skuespiller maatte være det største i verden. Men at komme ofte i teatret kunde ikke være tale om for os barn, man fik være nøisom i sine fordringer. Jeg for min del glædet mig ved at studere teaterprogrammer og forsøke at forestille mig, hvordan det og det stykket kunde være. Saa fik jeg dukketeater med et rikt utvalg av kulisser, skrev komedier til det og agerte alle roller. Men snart var ikke dette mig nok, jeg maatte optræ selv. Og vi begyndte forestillinger i barnekammeret, mine brødre og jeg, tjenestefolkene var tilskuere. Jeg var direktør og skrev selv stykker til «Aasens Teater» som jeg kaldte det. Hveranden søndag, naar mine forældre efter fast takst var paa Keyserløkken, spillet vi barn. Men dette skulde foregaa i al hemmelighet overfor vore 6forældre. For mig var det bare interesse og begeistring, men for mine skuespillere var det delvis en forretningssak. Jeg gagerte dem med et øre pr. aften, men siden var jeg nødt til at fordoble gagen, da en av dem gjorde streik og negtet at gaa ind paa «scenen», før han fik sig utbetalt 2 øre kontant. Aar derefter har jeg oplevet noget lignende paa forstadsteatre.
Naar et større stykke skulde op, maatte personalet rekruteres med kokkepiken, stuepiken, gaardsgutten og sveitseren, hvilket gav anledning til mange løierlige scener. De var forresten sterkt interesserte herav.
En aften vi opførte «Jeppe paa Berget» fik vi en celeber gjest i skuespiller Peter Rasmussen fra Kr.a Teater, som kom i geburtsdagsgilde hos husjomfruen. For os barn var det en glansfuld begivenhet at se en skuespiller i vort hjem, og vi nød samværet med denne gemytlige, elskværdige mand. Paa Kr.a teater virket han dengang som statistformand. Han hadde selv engang været direktør for et omreisende teaterselskap og kom siden til Kr.a teater hvor Bjørnstjerne Bjørnson dengang var direktør. Da Rasmussen nogen aar efter søkte posten som overvokter paa Gaustad, gav Bjørnson ham en glimrende attest for at kunne styre vilde skuespillere. Men Rasmussen fik ikke posten.
En dag jeg kom ind i dagligstuen, sat far og læste høit for mor noget, som lot til at more dem begge. Det var et av mine egne skuespil, som han hadde fundet. Jeg syntes jeg kunde synke gjennem gulvet av skam og fældte mine modige taarer. Men 7mor trøstet mig med, at det var en pen og tilladelig lek for barn at spille komedie. Og mange aar senere, nu i vor tid, opfordret presten Herman Lunde lærere til at la sine elever spille komedie, da dette var en sund, forædlende og dannende adspredelse.
Siden da jeg kom ut i livet og blev ribbet for saa mange illusioner, saa jeg vistnok ikke længer i skuespillerne halvguder, men dog interessante mennesker, tiltrækkende ved sin intelligens, behagelige til selskap og hvem man ikke maa ta under samme maal som andet folk.
De første skuespillere jeg blev kjendt med i Kristiania var veteraner for det norske teater i Møllergaten.
Han var født i omegnen av Sandefjord, hvor hans far hadde gaard, gik seminaret og virket siden for en tid som lærer paa et døvstuminstitut. I slutningen av 1850-aarene blev han engagert som skuespiller ved det norske teater i Møllergaten med Henrik Ibsen som direktør. Her blev han snart en meget anvendt skuespiller. Aaret efter sin ansættelse deltok han i det norske studentertog til Upsala. Denne tur hørte siden til Døvles kjæreste minder. Ved et gilde her drak han dus med en svensk prest. Dette saa professor Monrad, som ogsaa var med, og sa:
«Nu har jeg aldrig før set en skuespiller og en prest være venner.»
8Hvortil Døvle svarte: «Begge to skuespillere, hr. professor.»
Paa det norske teater kom for første gang «Hærmændene paa Helgeland» til opførelse, og Døvle spillet Ørnulf fra Fjordene. En av hans bedste roller var Thore Hovland i Rolf Olsens «Anne Kolbjørnsdatter». Her spiltes oberst Løwen av Andreas Isachsen, med hvem Døvle stod paa en mindre god fot. Han hadde som Thore Hovland en replik saalydende: «Nu sitter oberst Løwen som ræven i saksen paa Norderhov.»
Istedet sa Døvle:
«Nu sitter oberst Løwen som ræven Isachsen paa Norderhov.»
Imidlertid var Døvle blit gift med skuespillerinden Amalie Johannesen, der forenet et fordelagtig ydre med en smuk sangstemme. Hendes glansrolle var Sigrid i «Til Sæters».
Ved sammenslutningen av de to teatre i 1863 blev fru Døvle engagert til Kr.a teater, mens Døvle trak sig tilbake fra scenen og kastet sig over det juridiske studium.
Paa Kr.a teater spillet fru Døvle unge pikeroller og gjorde lykke ved sin tækkelige optræden og smukke sang. Siden fik hun under Josefson roller i flere av de operaer, som opførtes, blandt andet som Zerlina i Don Juan, og skilte sig utmerket herfra.
Imidlertid tok Døvle juridikum og nedsatte sig i Kristiania som overretssakfører. Men skuespiller vedblev han allikevel at være baade i privatlivet og i retssalen. Han hadde meget med skilsmissesaker 10at bestille og førte da som oftest den kvindelige parts forsvar, hvorfor assessor, senere sorenskriver, Rdv. Mørch, døpte ham «Damernes advokat».
Da fru Døvle i 1879 feiret sin avskedsbenefice paa Kr.a teater og «Til Sæters» opførtes, spillet hendes mand Per og sekretær Th. Blanc komplimenterte ham med følgende ord:
«Hvis De, Døvle, skulde lide mangel paa klienter, kan De jo godt vende tilbake til scenen.»
Forfattet av Henrik Ibsen og fremsagt av fru Amalie Døvle mens Ibsen var direktør for det Norske Teater, omkring 1860.
Minder, som i Dagen dukkes
Dybt til Bunds i Glemsels Væld,
Syner, som i Larmen slukkes
Maner mig i denne Kvæld.
Hvad her inderst inde gror
Og vil frem til Klarhed famle, –
Vil jeg binde, vil jeg samle
Til et varmt, et taksomt Ord.
Fast et Barn jeg prøved her
Første Gang de unge Kræfter;
Stjernen, som jeg higed efter,
Tyktes vinke mig saa nær.
11O! Det var et smukt Bedrag,
Og jeg lærte Dag for Dag:
Did er Veien tung og bakket,
Did er Livet selv for stakket.
Mig var Verden fjern og fremmed:
Kunstnertrangens unge Skud
Fra mit eget sind slog ud,
Voxte der som Børn i Hjemmet.
Livsens glade, tit forfløine,
Ud i Dagen jeg dem jog;
I dem venlig favnetog,
Saa paa dem med milde Øine.
Jentens Sang paa Sætervold,
Drøm og deiligst Digt i Dale,
Skovliv bagom Aas og Koll
Var det mig saa kjært at male.
Hvis jeg kun et enkelt Drag
Ud fra Hjertedybden drevet,
Stilled frem i Lys og Dag,
Har jeg ei forgjæves levet.
Tak for Følget paa min Vei,
Tak for alle milde Tanker,
Tak for Minderne, som ranker
Sig til Skrud for Livets Hej!
Bedre vil jeg vel engang
Bære frem mit Hjertes Trang,
Trangen til trods Fjeld og Bakke
Ovenfra ved Daad at takke.
12var ogsaa en av veteranerne fra den første norske scene. Her skulde han efter eget sigende med bravour ha spillet Leif Fjerdinggren i Monsens «Gudbrandsdølerne». Egentlig skulde han hete Olsen. Det var en liten, sirlig mand med snehvitt haar og rosenrøtt ansigt.
«Grunden til at jeg forlot teatret,» sa han, «var at naar jeg kom ind paa scenen, fik jeg anfald av svimmelhet og holdt paa at falde om, hvorfor mine uvenner vilde ha det til at jeg var beruset.»
Forøvrig forsøkte han sig som landskapsmaler. Han hadde formaaende venner i Kristiania, som var villige til at understøtte ham paa betingelse av at han bosatte sig utenfor hovedstaden. Og Krohn slog sig ned paa Horten for kun av og til at dukke op i Kristiania. Men paa Hortenshotellets restaurant spillet Krohn tragedie. Han fortalte gjesterne helt gripende om sin hustru, som omkom ved en teaterbrand og de fortvilede anstrengelser han gjorde for at redde hende. Dette fortalte han med skjælvende stemme og under taarer, skjønt han faktisk aldrig hadde været gift. Og tilhørerne følte en inderlig medynk med den haardt hjemsøkte mand, og forpleiet ham rikelig med mat og drammer. Dette holdt han gaaende i aarevis, indtil han en vakker dag blev demaskert.
13var født i Kristiania. Som ung mand engagertes han til Kristiania teater i den danske periode, hvor han og en viss John Andersen var de eneste norske. Her skulde han ha gjort lykke i de mindre roller som blev ham tildelt.
I 1867 aapnedes i Dramatiken Folketeatret med norske og danske kræfter, blandt hvilke vi vil nævne Rosa Baldani, (senere fru Asmundsen), frøken Elvig (senere fru Juell) og den evigunge Jakob Lund. Direktør var førnævnte Peter Rasmussen. Hertil blev Nørgaard engageret og gjorde lykke baade i alvorlige og komiske roller. Han blev efterhaanden selskapets premieraktør og bærende kraft.
Efter to sæsoner ophørte Folketeatret og Nørgaard kom med endel av personalet til Trondhjems Teater, hvor han var et aars tid. Siden den tid var ikke Nørgaard fast engageret ved noget selskap, men foruten at være optat av andre gjøremaal, drog han om i smaabyerne og ga aftenunderholdninger enten alene eller sammen med andre. Jevnlig optraatte han paa markederne, men for at konkurere med jøglerne maatte han gaa ut og holde markskrigerske foredrag og herved lokke folk til forestillingerne.
Da jeg traf ham i ottiaarene, hadde han vel passeret de seksti og hadde kolonialhandel paa Thorshaug, en munter, gemytlig mand, som hadde meget at fortælle fra sit reiseliv.
14En liten, væver mand, som bar navnet Little John. Han var utlært bokbinder og hadde i længst forsvundne dage virket paa Kristiania Teater som karakterskuespiller. Siden viet han sig utelukkende til sit haandverk og var ivrig godtemplar – i visse perioder.
Efter mange aars fravær fra bredderne optraatte Little John i nittiaarene paa Eldorado, hvor han utførte en mindre rolle anerkjendelsesværdig.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I samlingen Kristiania forstadsscener og deres skuespillere med undertittel «Minder fra 70–90 aarene» forteller Rudolf Muus om forskjellige teatre og skuespillere i Kristiania fra slutten 1800-tallet.
Samlingen kom første gang ut i 1924. Se faksimiler av førsteutgaven på nb.no.
Med sine 286 utgivelser er Rudolf Muus en av de mest produktive forfatterne i norsk litteraturhistorie.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
