Signatur: Ms. 4° 3121
Proveniens: Eldre tilvekst.
Beskrivelse: Brevet er skrevet på et dobbeltblad av papir. Sammen med brevet ligger det et løst ark skrevet med en annen hånd enn selve brevet. Det er ikke sannsynlig at denne kan ha vært et vedlegg til brevet, men det er tenkelig at de kan ha blitt arkivert sammen, ettersom de begge handler om perlefangst. Skade med større teksttap: Nederste delen av arket er revet bort og teksten i slutten av tre linjer mangler.

Deris Excellence Stadtholder over Norges Rige Herr Ditlof WibeDitlof Wibe] Ditlev Vibe (1670–1731), stattholder i Norge 1721–1731.

Naadige Herre

Det er deris Excellence self vidende at udj dette Kongerige Norge, ere de ferske Wande eller Elve opfylte med de skiømemeste Perlemosler, baade af godhed og størelse, som de nogen stæds i Werden kand findes, Nu er mig bekient deres Excellences store berømmelige omsorg for at bringe dette Lands herlighed og her udj Ret forlyset till nøtte, og Jeg samme konst haver lært da Jeg A^o 1701 var i Hollandsk Tienniste til Søes, af Duckere eller rette Perlefangere, som i Indien ved Perlefang sten haver været, at tractere Perle eller effter fangsten saaledis som i Indien skeer, Nu faaer aldrig Perlerne dend skiønhed og glantz, i hvor modne de end og ere, Naar de saaledis ved fangsten af Mosler ne udtages, som naar de siden som i Indien efter fangsten bliver handlet, som icke er Naturens skyld, Men alleniste Nationen her, som icke end der i ere oplyste, og derfore siger de fremmede at de Norsche Perler overgaar 2ofte de Orientaliske i størelse; men har aldrig dend skiønhed og glantz, Aarsagen, fordj som Jeg ved, de ere icke endnu der i opsyste;Antagelig skrivefeil for «oplyste». Nu beroer det alleene paa deris Excellence at hand naadig vil behage at lade Perlemoslerne fange i steden for in Aug. fra d. 14. Septembris til den 22 ditto, som er imod dette Lands sidste fangst af Aaret, der de ellers her som andre Stæder bliver 2^de gange moeden om Aaret, og siden inted til nøtte ved dem, og som denne sidste fangst i Indien, skeer in Augustij, og i Francrige in Septembris slaar mit Facit icke feil, dend egaleste moding er her i Norge in Octobris fornemmelig fra Nye til fuldmaane; Naadige Herre, for at faa denne herlighed og til perfection i dette land, saa lad naadig forsøge at lade fange nogen fra d. 14 Septembris til 22^de ditto og siden in Octobris fra nye til fuldmaane saa overkommer deris Excellence dend Iuste tiid her, paa dend sidste fangst, og mig maatte leveres Moslerne ved fangsten u-aabned, og u-rørt, imod æeds afleg om min troskab og redelighed, saa skal Jeg begge gange eller tiider effter fangsten tracterere denne nemblig Perlerne til maturitet glands og skiøndhed, paa samme maade, saaledes som af Indianerne skeer paa det deris Excellence da kand see forskiæl paa luden og fangsten, og at dette Lands herlighed her udj engang kunde komme til sin fuldkommenhed

3For ungefæhr 28 Aar siden, førend Jeg Reiste uden lands, saae Jeg hos Een Norsk bonde i Friderichstad,Friderichstad] Fredrikstad, Østfold. Een umode Perle, stoer i diameter hen ved Een ¾ Hollandsk tomme,Hollandsk tomme] En hollandsk tomme ble kalt duim, og målte 2,573 cm. som var Een Toll Perle, deilig rund formig, foruden deel andre smaa Salt«l» skrevet over «g». Perler, og om samme Perle hafde været taget i tide, og saaledis til glantz tracteret som Jeg siden har lært kunde dend effter dend skiøndsomhed Jeg nu haver have veyet til 6 a 7 Karat det er, om dend hafde hafdeSic. veyet til 6 Karat, gielder dend 576 Croner,Croner] En krone tilsvarte 4 mark = 2/3 speciedaler. og til 7 Karat 784 Croner, effter dend rette Perle tae‹c›tMeningen er antagelig «taxt».  Jeg af for om melte Perlefangere bekom, og Jeg endnu haver; Nu har Jeg med mine øyne seet, saadan herlighed af ovenmelte hendelse her i Landet, var det da iche skade, at saadan herlighed skulle effterlades at bringes til nøtte, ia En ting som Indien end af berømmes fore og her SøndenfieldsSøndenfields] Norge var inndelt i to administrative deler fra middelalderen og frem mot slutten av 1700–tallet. Under eneveldet besto Sønnafjelske Norge av området sør for Dovre og øst for Langfjella. Landet nord for Dovre samt Vestlandet sør til Åna Sira hørte til det Nordenfjeldske. siden Verden blef skabt iche endnu rørt, Jeg meener de oplandskede oplandske] Opplandene er en betegnelse på distriktene nord for Oslofjord-området, det indre Østlandet. Elver, vill nogen nu meene at formedelst dette Lands kolde Clima eller art icke saadan skiønhed og glantz, ved Perlerne skulle er langes, endskiønt de effter fangsten som i Indien Laboreris, saa vil Jeg dertil svare, at saa lidet som Gud i dette land har negtet naturen at blive fisk af fisk, og Mosler af sin frugt, saa lidet kand det hindre at faa Perlerne ligesaavel skiønne her som i Orient naar de alleniste bliver fangen i Rette 4Tiid og effter fangsten som i Indien tracterit, Vel er det saa at der er stoer forskiæl paa Solens varme her og der, som hielper mig meget i laborationen effter fangsten, til Perlernis glands og skiøndhed, saa har dog Gud icke negtet mig Et middel som mig er bekiendt, hvor ved Jeg Varmens temperament her og kand finde, til dette brug, at faa dend til mit Rette pas, og mig der i ej kand hindre, thj var Indianerne der med tient at tage Perlerne uden videre handling effter fangsten, som er der i saa høyt oplyst, hvilchet de dog aldrig giør, giorde de sig der i og ej videre møje; Har naadige Herre nu i dette mit underdanige velmeenende naadige behag, saa erbyder Jeg her udj min underdanig tieniste, og søger Jngen anden fordeel derved end at vere deris Excellence herr Stadtholder til fornøyelse for sin store berømmelige omhygelighed for dette Lands rare frugter, at bringe til sin fuldkommenhed, hans Majestæt til nøtte og gud til ære, som her i har lige saa vel velsignet dette mit fæderne Land som Indien, Deris Excellenses naadige behag at fornemme, afvartes som i underdanighed lever.

Deris Excellence
Herr Stadtholder
min Naadige Herres Underdanige og allerydmygste tiener
Rasmus Daugaard

Christiania d. 27. Aug. A^o 1725 :/:

Sammen med brevet ligger et notat:

ωμ περλενεωμ περλενε] (gr.) óm perlene. Skriveren bruker ómega istedenfor omikron, men forskjellen er bare i lengden av vokalen.

udj Porsgrund ved EdangerEdanger] Eidanger, Telemark. er en Elf som gaar under ved Jobs brue, derudj er fanget mange Perler
―
Udj Bøe ElvenBøe Elven] Det er to elver ved navn Bøelva i Telemark. Den ene har sitt utspring i Seljordsvatn og munner ut i Norsjø. Elven renner gjennom Gvarv, der den også kalles for Gvarvelva. Den andre Bøelva er en elv i Skien kommune. Den kommer fra Røyvatnet og løper sammen med Hoppestadelva ved Fossum der de danner Falkumelva, som munner ut i Skienselva. oven for bøe bruen findes mangfoldige Perle skiel.
―
Udj HytteHytte] Hytteelven er et eldre navn på Bøelva ved Skien, Telemark. og hoppestad Elvenhoppestad Elven] Hoppestadelva, Skien. Løper sammen med Bøelva i Skien og sammen danner de Falkumelva som munner ut i Skienselva i Skien, Telemark. findes ligeledes Perle skiel, derfra ieg selv haver ladt hente skiel.
―
Udj Souer ElvenSouer Elven] Saua (eller Sauarelva) er en elvestrekning i Midt-Telemark kommune i Telemark. Elven går fra Heddalsvatnet, og munner ut i Norsjø. 4 Miil fra skeenskeen] Skien, Telemark. findes Perle Musler, ved Stemminge,Stemminge] Antagelig gården Stenningen i Sauherad, Telemark. Klove,Klove] Antagelig Klevar i Sauherad, Telemark. og hosliggende gaarde
―
tore Svengslien har fisket Perler og solt dem til Juρβιλερερ ιενσ βωρρινγJuρβιλερερ ιενσ βωρρινγ] (gr.) Jurbilerer iens bórring. «b» kan uttales enten «b» eller «v». Holbergordboken har med jubilerer som en av skriveformene for juvelerer (person som fremstiller og forhandler juveler). Jens Borring (ca. 1679–1741), gullsmed i Skien ca 1706–ca. 1724.
―
Udj Overbøe ElvenOverbøe Elven] Øverste delen av Bøelva, Seljord, Telemark. udj SillejordSillejord] Seljord i Telemark. imellem WerpeWerpe] Verpe, Midt-Telemark kommune i Telemark. og Overbøe gaardeneOverbøe gaardene] Øverbø, Midt-Telemark kommune i Telemark. er den beste Perlefangst udj tillema[rck]Skade med større teksttap: Nederste del av arket er revet vekk, og i høyre side mangler slutten på tre tekstlinjer. som er en Miil fra Bøe Prestegaard.Bøe Prestegaard] Bø prestegard (Holmen gård) i Bø, Midt-Telemark kommune i Telemark. ΠεθερΠεθερ] (gr.) Pether. [Bκ..] torvild gravers Sø‹nner› og gullik Sande‹nn›s Søntorvild gravers Sø‹nner› og gullik Sande‹nn›s Søn] Grave og Sanden er nabogårder i Bø, Midt-Telemark kommune i Telemark. ‹…› udj Elven og veed ‹Besked›.

Om Fortidens stemmer

Denne boken er en kildeutgave med transkripsjoner av brevene som i 2017 ble utgitt i Fortidens stemmer. Brev fra Nasjonalbibliotekets samlinger 1378–1776. Målet med utgaven er å tilgjengeliggjøre brevtekstene i diplomatariske avskrifter, det vil si i urettet form, slik at alle de som ønsker å se den opprinnelige ordlyden i brevene skal få anledning til det.

Her presenteres brevtekstene i originalt språk og opprinnelig skrivemåte, og med innledende tekster om transkribering av gotisk tekst og om lese- og skrivekunnskap i de 400 årene boken omhandler.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook