Fra de Stummes Leir

av Camilla Collett

Til August Bournonville.

Ved Opførelsen af hans herligste Ballet, Et Folkesagn, i det nye Skuespilhus i Kjøbenhavn.

I Vuggen alt af Dybets Magter røvet,
I Dybets Kunster altfor tidlig øvet,
Med vilde Lader – Smilet tamt og mat,
Af Frækhed hyldet, – Gratier forhadt,
Mens Søstermuserne sig vendte bort bedrøvet,
Saa fandt med Kunstneridens hele Gru
Terpsichore, din Yndling, engang du.
Men var af Genier hun end forladt,
Hun trodsig pukked dog paa Gudeætten.
Der skulde dømmes, Rettens Kreds var sat,
Og dig man valgte til at skille Trætten.
Lang Prat var ei din Skik, din Dom var Handling.
Du Staven svinged; – brudt var Mørkets Magt,
Og viet ind til Sjælelivets Pakt
Din Musa – første Gang i Høitidsdragt,
Huldt rødmende steg frem i sin Forvandling.

Fortidsballetten i dens Prunk og Pragt
I Grav var lagt,
Af Tiden dømt, i Misgunst sunken,
Dens tomme Sansekogleri.
Med Aandens Skabervilje
Paany du vakte paa din Scenes Tilje
Guddomsfunken,
Livet i dens Liv: dens Poesi.
Med al sin dulgte Fryd,
Sin Higen, sine Længsler, kvalte Smerte,
En Maske gik den der, berøvet Blik og Lyd.
Du Stemme gav den, du gav den et Hjerte
Og lod den, baaret af din Musas Trylleri,
I rigest Billedrække flagre os forbi.
Blødt vugget paa de hede Soners Vande,
Den toner til os, Fjernt fra Danmarks Strande,
Fra Golfens Underby,
Hvor over Bjergets Kegle, høit mod Sky,
Ildsøiler gløde.
Paa Rytmers Takt,
I Sydens hele Farvepragt,
Sødt lokkende den svæver os imøde;
Den vinker os fra Fjeld og Dale,
I Fjeldets Brudeskik, i Alfers Dans paa Sletten;
Den tyder os, i Slottets Høitidssale,
Løst fra sin stive Panserdragt,
Den rette Mening, skjult i Menuetten;
Den kom tilorde
Selv der, hvor Guder bænker sig om Borde.
Dog ikke mindre
Vi ser den funkle, ser den tindre,
I Jætters vilde Leg, fra Bjergets Indre . . .
I Trollets Hjertekvaler.
– En vildsom Funke, der i Mørket blinker,
– I Pigens Blik, naar hun sin Længsel maler,
I Korset, der i Drømmen salig vinker,
– Hvor gribende den til os taler!
Kort – hvor vi drages hen, mod Dybet eller Himlen,
Til Guders høie Sæder, Trollelagets Lyst,
Til Dagens travle Glæder, Sagnets Taagekyst, –
Til Høiloftsvalen eller ned i Vrimlen,
Der møder os, paa et Geniets Bliv –
Ei Livets Maske blot, men Livets . . . Liv.

Hvor er vi? Sig! . . . Er det de samme Bredder,
Hvor trættet, halvt bedøvet, engang vi
Af Øienslyst og sjæletomme Glæder –
Med stille Suk: O var det snart forbi! –
Naar det kom høit, beundred Pirouetten?
Se dette er der Sans og Mening i!
Her sidder vi som tryllet fast til Pletten.
I Skrækkens Gys vi ler, af Fryd vi græder!

Det er, saa lød en Røst, den samme Scene,
Erkjendt kun af den himmelske Kamene
Og givet Kunstens høie Viestempel.
Vi varlig kun, hist fra det gamle Tempel,
– Velsignet være det! – der nu er Grus,
Den flytted hid og gav den bedre Hus.
Og her, som der, sin Mester skal den ære,
Og her, som der, skal manende og tyst
Hans glade Kunst os midt i Hvirvlen lære:
Til Tidens Alvorsverk den sit vil bære,
Dens Løsen ogsaa er: Ei blot til Lyst.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Fra de Stummes Leir

Fra de Stummes Leir er en samling artikler og essays der Camilla Collett hovedsaklig analyserer kvinnebildet i 1800-tallets europeiske romanlitteratur. Hun mener at romansjangeren er et vitnesbyrd over kvinners livsvilkår og konklusjonen hennes er at litteraturen lærer kvinner å oppgi seg selv. Fra de Stummes Leir er et tidlig eksempel på feministisk litteraturkritikk.

I forordet skriver Collett: «Den, som sender disse Blade ud i Verden ... er ikke den mere, som hun engang var eller syntes at være, det vil sige maatte være. Mindre maaske ved Natur og Anlæg end ved Forholdenes Tryk var hun stille og taus. ... Men tale vil jeg nu! Kunde mine Ord som Lyn, der splitter, falde ned i alle stumme Sjæle, fortrykte, som min engang var det, kvalte som min!»

Se faksimiler av 1. utgave fra 1877 (NB Digital)

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.