Den, som sender disse Blade ud i Verden, idet hun med Bæven sætter sit Navn derpaa, er ikke den mere, som hun engang var eller syntes at være, det vil sige maatte være.
Mindre maaske ved Natur og Anlæg end ved Forholdenes Tryk var hun stille og taus. Stille har hun gjennemskredet hint Livets ugjenkaldelige Afsnit, der indeslutter og afgjør dets Enteneller; – stille, næsten viljeløs, lod hun Liv og Lykke skride sig forbi, turde ikke gribe, ikke fastholde dem; og Livet, Lykken vil gribes og fastholdes; de vinker kun og forsvinder. Stillet mellem lutter Individer, udrustede med Styrkens og Storhedens hele Ret, havde hun kun Valget mellem at søndermales eller at kvæles. Hun valgte det sidste; man sagde, det var det smukkeste, det ene rigtige.
Himmelen var barmhjertig, der havde plantet Mildhed og Bøielighed i hendes Sjæl.
Altsaa kvalt – Hjerte, Aand, Vilje, indtil Talens Evne i dem undertrykte, kvalte, – saa var hendes Liv, der sender disse Blade ud i Verden.
Og saa bares hun stille gjennem de mange lange Ungdomsaar, vegeterende som Planterne omkring hende, vekslende efter Aarstiderne med dem, kun tærende paa sit eget Hjerte.
Da kom han og tog den forkomne op, satte hende ved sin Side, granskede kjærlig hendes hele Tilstand og fortalte hende, at her var adskilligt at redde.
Ja han var det, som gav den fortrykte Mod, som løste den tause Sind og Tunge, han var det, som gjorde hende til et ret Menneske. Og da han havde fuldført denne sin bedste Opgave hernede, blev han kaldt bort og lod hende alene tilbage.
Min Husbond, min bedste Ven, jeg har havt – ak kunde jeg engang træffe dig igjen! . . . Var det sandt, hvad man lærer os! Kunde vi træffes gladere end dengang, – kunde jeg oprette min Synd mod dig! Thi min Forsyndelse mod dig var, at jeg ikke bragte Glæden med til dit Hus.
Men tale vil jeg nu! Kunde mine Ord som Lyn, der splitter, falde ned i alle stumme Sjæle, fortrykte, som min engang var det, kvalte som min!
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Fra de Stummes Leir er en samling artikler og essays der Camilla Collett hovedsaklig analyserer kvinnebildet i 1800-tallets europeiske romanlitteratur. Hun mener at romansjangeren er et vitnesbyrd over kvinners livsvilkår og konklusjonen hennes er at litteraturen lærer kvinner å oppgi seg selv. Fra de Stummes Leir er et tidlig eksempel på feministisk litteraturkritikk.
I forordet skriver Collett: «Den, som sender disse Blade ud i Verden ... er ikke den mere, som hun engang var eller syntes at være, det vil sige maatte være. Mindre maaske ved Natur og Anlæg end ved Forholdenes Tryk var hun stille og taus. ... Men tale vil jeg nu! Kunde mine Ord som Lyn, der splitter, falde ned i alle stumme Sjæle, fortrykte, som min engang var det, kvalte som min!»
Se faksimiler av 1. utgave fra 1877 (NB Digital)
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.