Jeg stod med Søljen tankefuld i Haand.
Da randt – som ved et Stød – mig pludselig i Hu:
Hin gamle Æt paa Østraat jo tilhører du.
Og visselig ei blot ved Blodets Baand,
Men og i Sind og Aand og sterken Vilje
Du slegter paa hin vældige Familje; –
O, slige Kvinder trænger vi just nu!
Jeg stirred paa det underlige Smykke
Med sine plumpe Slyngninger og Snirkler,
Der sært Facetterne, de kantede, omcirkler,
Og tænkte: Skal til Sagnet ret vi fæste Lid,
Saa skriver dette gamle Stykke
Sig helt jo fra Fru Inger Ottesdatters Tid; –
Kanhænde har hun selv det baaret . . .
Og derfor skal det ogsaa arvetages –
Notabene, hvis det ikke vrages –
Af den af hendes Slegt, høitideligen kaaret,
Der, fjernt fra hine vilde Tiders Gru
Og mildere i Hu,
Midt i vort kjære, dog ei ganske greie Nu
Har vidst dets Traade stille, snildt – at greie.
Kortelig og godt, –
En af Fru Ingers Slegt skal Søljen eie,
Der, med et Kvindehverv, et stort, benaadet,
Har dette Hvervs Betydning fuldt forstaa’t,
Dets Magter kjærlig mildt, dog kraftig raadet; –
Og det har du, Susanne . . . Det har du!
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Fra de Stummes Leir er en samling artikler og essays der Camilla Collett hovedsaklig analyserer kvinnebildet i 1800-tallets europeiske romanlitteratur. Hun mener at romansjangeren er et vitnesbyrd over kvinners livsvilkår og konklusjonen hennes er at litteraturen lærer kvinner å oppgi seg selv. Fra de Stummes Leir er et tidlig eksempel på feministisk litteraturkritikk.
I forordet skriver Collett: «Den, som sender disse Blade ud i Verden ... er ikke den mere, som hun engang var eller syntes at være, det vil sige maatte være. Mindre maaske ved Natur og Anlæg end ved Forholdenes Tryk var hun stille og taus. ... Men tale vil jeg nu! Kunde mine Ord som Lyn, der splitter, falde ned i alle stumme Sjæle, fortrykte, som min engang var det, kvalte som min!»
Se faksimiler av 1. utgave fra 1877 (NB Digital)
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
