135Digteren har været her idag og betrod mig noget. Jakob og han har bygget sig et «Kjøkken» langt borte fra Grænden, i en liden lun Krog mellem to Bergknauser. Og da han havde forstaat, at jeg ikke paa længe havde smagt andet Kjød end Sjøfugl og fjorgammelt, tørt Faarekjød, vilde han sige, at iaften, efterat Doktoren havde lagt sig, skulde Røgen af et stort Offerbaal til Gudernes Ære stige til Himmelen fra det skjulte Tempel mellem Fjeldene.
Han var i straalende Humør. Det var gaat op for ham, sagde han, at Menneskene var slagne med Blindhed tilhobe. Naturligvis var vi skabt til at bo i Skogene og i Fjeldene og paa Havet. Huse var en Djævelens Opfindelse. Han var saa stærk som en Løve i disse Dage, og havde en Appetit som en Ulv. Han maatte ha Kjød. Nu følte han, at i Grunden var det kanske hans Lykke, at han intet Hjem havde havt, og at han havde «irret omkring» som en altid søgende, misfornøiet Fyr, der ærgred Livet af sig mange Gange om Dagen. «De kan ikke tro,» sagde han, «hvilke vanvittige Ting vi unge Mænd kan komme opi! Hvorfor Pokker gjør aldrig dere Kvinder Dumheder? Det er snart det aller betænkeligste ved 136eder. Dere gaar altid nøgterne og vaagne ved Siden af alting – selv naar dere laver Komedie og lader som om dere er berusede og dumme. Det er forargeligt! Og hvordan klarer dere alt Ungdommens Vrøvl? Det vilde jeg gjerne vide. Men dere lyver altid.»
– Jeg lo. «Ja,» sagde han og saa pludselig forlegen og barnlig oprigtig ud; «eller tar jeg feil? Er der nogen, som ikke lyver?»
«Ja, jeg ved virkelig ikke!»
Saa sagde han utrolig alvorlig: «Vilde De nogensinde fortælle sandt om Deres Ungdom? – Aldrig!» tilføied han hurtig og tog sin Hat. «Men nu ved De om Sauestegen!»
Saa gik han.
Hvor rar og troskyldig han var. Det er sandt hvad han sagde om at vi er nøgterne og vaagne; – d. v. s. naar vi ikke er forelsket, saa er vi det. Jeg har saa ofte ligeoverfor Mænd følt mig saa kjedsommelig fornuftig og nøgtern, og jeg har mange, mange Gange været rørt over deres barnlige Trohjertighed. Hvordan er det Nietzsche siger: «Bedre end en Mand forstaar Kvinden Børnene; men Manden er barnligere end Kvinden. I den ægte Mand er et Barn 137gjemt: det vil lege. Op, I Kvinder, saa find mig dog frem Barnet i Manden!»
Det er sandt. Og det er vakkert.
*
Boken er utgitt av Høgskolen i Oslo og Akershus
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Fru Evas Dagbog ble først utgitt i 1905, og forfatteren var da anonymisert. Det ble kun påpekt at boka var utgitt av samme forfatter som Kvinden skabt af Manden (1904).
Fru Eva forlater et dødt ekteskap for å bo på en øy og finne tilbake til seg selv. På øya møter hun en dikter, en geolog, flere fiskere og en yngre jente. Gjennom hardt arbeid og «tilbake til naturen»-opplevelser, kommer Eva sakte men sikkert ut av depresjonen, og vi får innsikt i hvordan hennes tidligere forhold har utartet seg. Boka er ispedd anekdoter og betraktninger rundt kjønnsproblematikk og kjønnsrollemønstre.
Se faksimiler av 1. utgave fra 1905 (NB digital)
Hulda Garborg er i en viss grad en glemt forfatter i dag. Vi kjenner henne mest som kulturpersonlighet og forkjemper for bygdekultur. Hun engasjerte seg sterkt i kvinnekampen og i kultur- og samfunnsdebatten. I samtiden var hun imidlertid også en viktig stemme i litteraturen.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
