67Beskrivelse over Den gamle og fordum vidt berømte Bye Hammer paa Hedemarchen hvilken første Gang blev udgivet i Trykken 1774. Men nu paa nye efter 3 de gamle opfundne Haandskrifter forøget, rettet og forbædret Samt hosføjet Et Anhang Om adskillige gamle og forhen ubeskrevne Norske Alderdoms Mærkværdigheder paa Hedemarken.

Samlet og med anmærkninger udgivet af Christian Carlstrøm

Forerindring

Min hensigt med at udgive paa nye denne Hammers Beskrivelse tilligemed andhang om gamle alderdoms mærkværdigheder troer jeg ingen retskaffen Dansk eller Norsk vil misbillige. Da Jeg kun derved har ønsket at give Een og anden Elskere af det antiqvariske Studium nogle korte og maaskee ubetydelige efterrettninger, om hvad der endnu af alderdoms Levninger findes i denne Egn, som maaskee hidindtil ikke er bleven paaagtet og endnu beskreven. Og skulle end dette mislinge, saa at mit ringe skrift ikke hos lærde finde Bifald, hvilket er meget troelig, da Jeg selv er ulærd, saa har jeg dog det Haab at samme vil bedre fortiene at læses og være i almindelig Mands Hænder, end de mange dumme og vandskabte Kronikker, som her paa Landet fast Eene er Almues mandens Lystlæsning eller Tidsfordriv, og som foruden De overdrevne Løgne, som derudi findes, endnu ofte tiener til at fordærve baade Hierte og Sæder hos de Eenfoldige i hvis Hænder de falder. Mig har det alle tider været højst fornøjeligt, at kunde skue tilbage paa de Gamle Daad og alle de Levninger som den alt fortærende tiid endnu har efterladt sig som beviser derpaa.

Tør Jeg da ved dette ringe Skrift end ikke haabe at tilfredsstille de Lærde Oldgrandskeres Fordringer, saa smigrer Jeg mig dog med at Jeg derved ikke har skadet nogen uden maaskee mig selv i fald Bogen ikke finder Afsætning, hvilket da skal lære mig for Eftertiden at lade saadanne Gamle Alderdoms Lev68ninger fremdeles ligge ubemærkte i den søde Fred og Forglemmelse, som i aar Hundrede har været de norske Alderdoms Mærkværdigheders Skiæbne, og hvis Forglemmelse har giort og giør dette vistnok gamle Riges Ældste Historie saa mørk og uviss. Men skulde herudi finde Opmuntring, da har Jeg foresadt mig at randsage efter Gamle Indskrifter, hvoraf Jeg veed Eendeel, og maaskee ved eftersøgning kunde finde fleere, der naar de bleve afskrevne og ved Trykken bekiendt for de Lærde mueligens kunde tiene til at forskaffe Lys udi Historien i een eller anden deel. Jeg har saaledes giort Reede for min Hensigt. Enhver dømme ved Bogens Giennemlæsning hvorvidt den er opnaaet eller ej af Forfatteren.

Forfatterens fotnote

Udi Baron Holbergs Dannemarks Riges Historie 2.Tom.pag 171 og 351 anføres denne Hammers Beskrivelse som et rart og troeværdigt Haandskrift. Ved Reformationen blev Hammers og Opsloe Stifter forenede sammen under en Superintendent, nemlig den af Opsloe som nu kaldes Christianiæ Bisp. Derved tabte den Stad Hammer sin forrige Anseelse tog tiid efter anden saaledes af indtil den omsider gandske er bleven ødelagt. Bemeldte Stad har haft 24 Bisper hvoraf den sidste var Mogens Lauridsen som udi Reformations Tiden blev fangen af Hr. Truid Ulfftand, hvilket er at see udi Christiani 3^die Historie pag.351, den første Bisp over Begge Stifter var Hans Ref. Denne rare skrevne Bog som nu er meget vanskelig at overkomme vidner at Hammer var Aar 1300 i sin Velstand og at denne Beskrivelse blev funden 1553 udi Hammers Taarn. Udi denne gamle skrevne Krønikke findes tilligemed en liden Bispekrønikke, hvor efter Bispefortegnelsen kan rettes hos Hvidtfeldt, thi dette er det Eeneste man har om Hammers gamle Bisper, da der hos Hvidtfeld findes intet uden deres navne, og det i en anden Orden. Fore Bisp Mogenses Fængsel, opregnes adskillige Miracler. Holberg pag. 173 siger at der ikke skeede større Miracler fore Jerusalems Ødeleggelse, og er det her desmeere at forundre sig over, efterdie denne Bisp Mogens kun var en maadelig Bisp, men Miraclerne give tilkiende, at den Romerske Religion maae endda have regieret stærkt blandt Geistligheden i Hammer.

Dette manuskript som Holberg her omtaler, er det samme som Hr. Christoffer Hammer i aaret 1774 med priselig Omhue lod ved Trykken bekiendtgiøre, hvilket Jeg ogsaa herudi tildeels har fulgt, saasom samme er aldeles conform med 2^de af de gamle Haandskrifter som Jeg selv ejer, men det 3^die som jeg 69har Laant og findes med egen Haand at være skreven af en Provst paa Ringsager ved navn Jens Bugge heel ulæseligt dateret Ringsager d. 6^te September 1601 er meget fuldstændigere en nogen af de forandførte, hvilket Jeg ogsaa til denne beskrivelse meget har brugt. Denne Mands Gravsteen findes endnu i Ringsager Kirke med en Inscription der lyder saaledes: Herunder hviler Vellærde og Høylærde mand Jens Bugi Sognepræst til Ringsager og Religions Provst over Hedemarken og Østerdahlen samt Cannik i Hammer. Døde Paaskedag den 12^te April 1612 ætatis 70. Fra denne Mands Haandskrift har jeg taget de fleeste af de tillæg som herudi findes og som ikke findes i den forhen trykte Beskrivelse og var han selv 1 1 aar gammel da foranmældte Revition udi Hammer Taarn 1553 skeede og altsaa selv som Øyevidne har seet hvad han siden skrev om i Aaret 1601, og hvor han afviger fra den i Taarnetfundne Beskrivelse synes mand med god Føye at kunde følge ham som troeværdig mand. Endnu skylder Jeg at giøre mine Læsere tilkiende at dette Manuscript findes paa Gaarden Lille Boelstad udi Ringsager, hvor Jeg fik det Laant til afskrivning af da værende Ejere, men siden ved Døden afgangen meget hæderlige og fornuftige man Jens Gulbrandsen Lilleboelstad, som tillige da fortalte at denne gamle Haandskrift i umindelige Tid fulgt tilligemed Gaarden i deres Slægt, da de nedstammede fra en Præst ved navn Oluf Thommesen som havde boet paa denne Gaard og været Ejere af Haandskrift. Denne Præst findes afskildret i Ringsager Kirke med sin heele Familie i Aaret 1632.

Tilføyelse av K til kapitlet Om Hammers Domkirke

Udi Bugges Manuscript tilføjes endnu følgende, at nemlig: Denne Kirke var holdet udi nogenlundes stand indtil de Svendske Anno 1567 opbrændte den. Kort for Reformationen var Træværket paa Domkirken meget bedærvet og skal det lille Taarn paa Kirkens mitere Deel være afblæst i Aaret 1490, men siden ikke meere Renoveret. Kirken var bygt i Korsviis med Fløjer og 2^de aflæg paa murene, saa at den indre afsæt af Kirkens Mure var bygget paa runde Pilarer af Steen som stod inde i Kirken. Udi den øvre afdeeling af Kirken sees endnu i denne Tid nemlig 1601 mange Huler i Muren hvor Bielkene har sadt paa hvilken Cohrene hvilede, som og mange afbrændte Stumper af saadanne Bielker vises i Muren. Disse Cohr var Herligen udstafferede og udarbeidet som jeg i min ungdom medens den endnu var ved Magt ofte saae. Oppe i denne Afdeeling var mange smaae aflange og runde vinduer, rundt omkring og neden i selve Kirken var mange dobbelte Vinduer med en smal steen i mitten i alt fandtes 18 Vinduer indberegnet de smaae runde ved Listværket. – Mellem 70Cohret og – hængte et forhæng rødt og hvidt flammende fra Gulvet til Taget opunder Hvælvet. I Cohret var og en Klokke hvorpaa blev ringet naar Præsten traadde for det store Alter, efter at Ringningen var forbie med de 6 Klokker i det store Taarn. Det største Taarn paa Kirken var imellem Kirken og Skolen, hvilken var bygget i en Række med Kirken i dens nordre Ende. paa Kirken var 5 Døre 1 paa væstre 2 paa Søndre og 1 paa den nordre Side foruden Den, som gik til Bispens Capell, Skolen og Hammergaard. Under Kirken var mange hvælvede Kieldre hvoriblandt Bispekielderen var meget stor. Ved siden af Kirken var et udgravet Listværk af huggen Steen som gik rundt omkring Kirken og svingede sig omkring Dørene uden paa Kirken. Op under Taget og omkring Vinduerne var ligeledes smaat Listværk i steen. Ligesaa var og overalt paa Væggene i den Haarde Steen udgravet Engler, Mennesker, Dyr, Fugler, Drager, Orme, Træer og Blade og mange slags kunstige Ting som endnu for en Deel ere at see, men dog er den største Deel deraf ved Ildebranden moxen bedærvet og Steenene af Heeden sønderrevnet.

Cannikkerne paa Hedemarken holdte deres Commun ved samme Kirke indtil den blev ødelagt 1566. Nu er den moxen øde saa derudi ikke meere nogen Gudstieneste holdes. Dog kan man endnu derudi see mange Antiqviteter blandt andet et Kors som er saa højt som Kirken inden i og endskiønt det hænger Løst paa Væggen og undertiden drives hid og did af vinden, dog naar man vil skyde det frem og tilbage ikke formedelst sin sværhed og Tyngde er at bevæge. Saa vidt Jens Buggis Efterretning.

K¹s merknader til dette:

Steene til denne Domkirke maae for det meeste være udhugget af et Bierg paa Græfsens Ejer paa Næss 1/2 miil fra Hammer som endnu vises.

[Med 2. hand: Ellers er at mærcke at Hammers Domkircke var af qvadersteen opført, derimod var St. Jørgens Kirke en trækirke og †kirken en tejlsten kirke.]

I Aaret 1785 lod S.T. Major Wessel efter sin Broders Hr. Cancellie Raad Wessels Tilladelse som daværende Ejere af Hammer opbryde Steen af Grunden paa væstre og søndre Hiørne af Kirken hvoriblandt fandtes endel af det før beskrevne Listværk, som endnu er at see i Kiøkken-Muren paa hans Gaard Nederqværn. Paa Gaarden Steenseng, Ringsager er ogsaa at see en Steen udaf dem som efter beskrivelsen dreiede sig op over Dørene paa Kirken. I samme Steen sees og et rundt Hull hvori formodentlig en rund Steen Pilar eller Stolpe har staaet. Samme Tid blev i Gruset fundet en Gammel forrustet Nøgle, som efter al sandsynlig Formodning maae have været Kirke nøgle. Samme ligger endnu hos mig i forvaring, og var nærværende der han og her omskrevne Listede steene blev opbrudte udaf Grusset.

Om Bispegaarden

71[Dette kapitlet skriver seg fra Jens Bugges manuskript og er ikke med i de vanlige avskriftene av Hamarkrøniken. Det er hentet fra K¹].

Denne var en skiøn Gaard i nord fra Domkirken paa et forhøjet Stæd og var imellem denne Kirken, Klosteret og Communitetet, alle Bispens Haver. Midt for Bispegaarden var i Eendeel Bispers Tiid en kostbar Brygge bygget ud over Vandet Miøsen med Lyst-Huuser derpaa. Ligesaa var en Kostbar Broe bygget fra Bispegaards-Bryggen ud paa en Holme i miøsen til en meget kostbar Have der tilhørte Bispen, med smaae Træevæxter, Urter og Blomster Herlig prydet. Denne Hauge var bygget med stor bekostning med Pæler og Boldværk, opfyldt med steen og Jord, hvor af endnu i stille og klart vejr paa Bunden er levninger at see. Dog Miøsen aarlig borttager samme. Af selve Bispegaarden sees kun Rudera tilbage af et Steenhuus som forhen er mælet om –.

Om Hamarkrøniken

Hamarkrøniken ble skrevet ned en gang på 1500-tallet og er et historisk og kulturhistorisk dokument som beskriver Hamar og omegn på 13- og 1400-tallet. Det er en blomstrende by det fortelles om, en slags idealby der kirken og klosteret står i sentrum. I krøniken kan man lese om hvordan byen var anlagt med hovedgater, torg og tverrgater, om bygninger og om kjøpmennenes virksomhet.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på X
Del på Facebook