77I dette variantoversynet blir det hovedsakelig tatt med varianter som gir teksten et avvikende innhold, som har vesentlige tilføyelser eller utelatinger. Ortografiske og morfologiske varianter, ledd- og ordstillings-avvik blir det sett bort fra. I Storms utgave omfatter variantapparatet handskriftene A B C D E, og det kan vises til det for et noe mer detaljert oversyn. Avvikene er gjerne større i F G H K, og de kan fortelle en del om de tolkinger og de mistydinger av teksten som avskriverne har gjort. Det kan ha sin interesse.
Variantapparatet er her presentert noe ukonvensjonelt, og det er knytt kommentarer til noen av variantene. Når ikke annet er opplyst, har handskriftene ikke vesentlige avvik fra U, som vår utgave er trykt etter.
De variantene som forekommer i flere handskrifter, er gjengitt etter det først nevnte av de handskrifter som blir referert, når ikke annet er sagt. Når ingen nærmere referanse er gitt til klassene F G H, er de hentet fra henholdsvis F2, G1, H1.
U har tittel på skriftet skrevet på egen tittelside. D har ikke bare identisk formulering, men teksten er arrangert på samme måte, i form av et triangel med spissen ned. E har samme tittel, men ikke på egen side.
U’s tittelformulering går stort sett igjen i H-klassen med disse avvikene:
Hammers Krønike] Hammers kiøbsteds beskrivelse,
beste] beste og skiønneste.
Ordene «atschellig» og «ungefehr» mangler i H. Ha har dessuten en overordnet tittel: Store Hammers beskrivelse hvorledes den har været funderet for 400de aar siden.
A har ingen tittel, bare overskriften In nomine Jesu Christi, som ellers også står framfor tittelen i E.
C har som tittel på egen side: Beskrivelse over Hammers Kiøbsted, Samlet af en gammel Bog.
78U A B C D E har en ny overskrift eller tittel etter intimasjonen, før første kapittel, noe som tyder på at intimasjonen egentlig ikke opphavlig hørte til krøniken. Variasjonen i ordvalget i disse handskriftene er av mindre viktighet.
Den overskriften som er plassert mellom intimasjonen og første kapittel i disse handskriftene går igjen i F og G framfor intimasjonen, men den er bare delvis bevart, og tilføyelser har kommet til:
Om Hammer og Hammers Kiøbsted] En Kaart Beschrifvels om Hammer Bye og Kierche sampt Deres Biugning FG [etter F1].
Wellmagt] velstand G2,7.
Scholle] + og huorledis samme stad og schiønne Biugninger er bleven ødelagt og (i Grund G) ruineret FG.
K har sin egen tittel som vist s. 67. Men selve krøniken har i K overskrift nærmest i slekt med den i F og G, med en egen tilføyelse: En Kort Beskrivelse over Hammer Bye, Dens Kirker, Klostre og andre Bygninger den Tid da Byen var i Floer, Samt derhos føyet Korte Anmærkninger om hvad deraf endnu er i vore Tider med fleere Ting og Mærkværdigheder desangaaende som følger —.
Manuskriptene U A C D E H er enige om at møtet fant sted den 22. juli 1553. Men alle F-, G- og K-handskriftene har 22. januar. 1600-talls-handskriftene har altså alle juli, så januar beror trolig på en feillesing i det felles grunnhandskrift for F G K.
Alle kjeldene er enige om at møtet ble holdt hos Christen Munck, høvedsmannen på Hamar gård, at Trugels kantor og mester Torbjørn var til stede. U A C D E er ellers enige om at disse var de andre tilstedeværende: mester Amund Ellingssøn av Hadeland, lagmann Bengt Hård, Christoffer Mogenssøn til Vie og Hans Krukov til Tjerne.
Alle de andre handskriftene nevner òg Bård Rolfssøn, i G2,3,7 kalt Robsers. Men G- klassen gjør ham til lagmann og har ikke med at han er af Stange. Mester Amund Ellingssøn av Hadeland blir gjenstand for flere forvanskninger. Han kalles Erichsen i FG. I G er det han som er af Stange. F4 og K har ham som Amund Hemmingsen, rettet til det også av Berg i G3. Endelig har F1 Amund Erichsen i margen rettet til Evensen. Denne rettingen er trolig gjort etter et handskrift av H-klassen, som vi kan føre tilbake til ca. 1 700. Alle H-avskriftene har Evensen [Evindsen H 4].
Christoffer Mogenssøn er med i alle handskriftene, men er i H kalt Christen og i K omtalt som Christopher Mogensen Handingman til Wien paa Øen den Hellige.
H og K lar en lagmann Bertel Gotske være med på møtet. F1 har, trolig etter 79H, tilføyd i margen Bertell godschie Lauman, og Berg har i G3 rettet Baard Robsers til Bertel Godske. For Hans Krukov har H Hans Gotske til Tiernes gaard [H6 Furnes gaard].
Varianter ellers i intimasjonen:
Cantor] canich H.
Geistlige] christelige GK.
Ousdalsbønder.] Slik og i D E. Ellers od(d)elsbønder.
fantis udj – Taarn] fantis udj en bog som kaldis Hammers gaards Torn H.
Leylighed] herlighed G5 H4-7.
Hammers Kiøbsted] Hammersgaards Kiøbsted G2,3,7 .
sidenn – Naade] siden efter kongelig befalling nedsendt til Kiøbenhavn H.
Bygning] bygninger F4 G [-G1] H5-7 K.
Leylighed] Ordet mangler i G K, var vel gått av bruk i den eldre betydningen.
fruchthauffuer] frugtbare haver B, frugt og haver. F1.
belleilliggen noch funderit] herligen beliggende saa alting var derved vel funderet F G1,2,5 K, – G3,7. H omtolker: var baade stor(e) og herligen funderet. H’s tolking kan være: Klosteret var både stort og [dessuten] herlig fundert.
Det er noe varierende meninger i avskriftene om hva «wandet Møssen nu siden haffùer borttagit». Som U har A B C D E hager og hustomtene, altså det siste som kompositum. F G H K har det som skilte simpleksord: huusse, hauger og tomterne [etter H 2]. F G K lar dessuten klosteret stryke med: borttaget baade Klosteret, Haugerne, Hussene og deres tompter. A har tilføyelser som ellers mangler: borttagit Jorden, den største Part, baade aff hauffuer och Hussetombter med sin Storhed som laa i Vandet, baade det Eene oc det andet. B følger A inntil ‘Storhed’.
med derris Storhed] -r F G H K.
Alle handskriftene har med hvordan dette den gang var vel forvart med peler og bolverk, men F G H K sløyfer langt vd til vandet, og som vi så ovf. mistolker A denne sekvensen. U B C D E har samme ordlyd her. Andre avskrivere har følt behov for å slå fast at vernet gjaldt den gang, altså før Mjøsa har tatt bort alt: F2 som idj tiider var saare vel forvaret, G K som i den tiid var-. H har sin egen versjon: som da med Pæler og bollværch var forfærdiget og befestet [etter H 2].
80Klosterritt] Coret H2,3,4,8.
udj Kierchen] udj samme Kloster FG.
K har her et tillegg som ikke fins i andre handskrifter. Kanskje har K det fra Jens Bugges 1601-versjon: «var mange herlige klokker– som brugtes fordum at Time [=kime] paa naar Munkene skulle læse deres Horas eller holde deres bede Timer.»
Vestre] venstre C F4 Hb, væsterste A.
och yderste] – F G K.
Canichgaarden Her Halduor Wlffsens gaard] FG K lar det dreie seg om to ulike gårder: Cannichgaarden nest hoes Hr Halfvor Ulfsøns gaard.
Her (=Herr)] hvor H2,3, hos H5,6,7. Mislesingen gir meningsløst innhold.
Wlffsens] Ol(l)ufsen B E, Olsen H.
och indtil Communit – Wrttehauge]A B hopper over hele sekvensen og endrer derved innholdet.
gaard] gade H. H4,5,7 leser da: yderste og vestre gade, H2,3,8 den yderste og venstre gade, og H6 den østre og vestre gade. Denne gade i H lå da ved kannikgården. Som en konsekvens av gade for gaard skriver H: havde hver gade sin egen frugt- og urtehauge.
Huuss hos huuss] gaard hos gaard G2,3 K.
och Closterit] – G[-G1] K.
H tolker sekvensen på sitt vis : indtil communitætet og Clostret, som mesten møtte mod hverandre [etter H 4].
huer gaard som Cannicherne haffde] hver Canichegaard H.
ere mange til siunne] mangestædss ere at see F G1.
Kierchegaardens Portt] Domkierchens kierchegaardtz Port A B.
Portt] -G[>G1] K.
Forholdet med skolen og skolegården blir lagt fram på varierende vis:
schoellen stoed] hussene aff scholen stod ABC.
Skoellegaarden – Kammer] den halfve part af Skoelegaarden som stoed uden fore var med skiønne kammers F G K.
Skoellegaarden Vdenfor] uden om schoelen H2,3, runden om Skoelen H 4-7. I H8 er «uden» rettet til «runden».
udj sin Sali] udj schoelen Hb, udj sin Sahl og skoelen Ha.
Opplysningene om kirketårnene varierer en del:
paa de Toe Taaren] paa det stoere Taarn F G K
Knapper] Carnapp AC, karnap B.
paa det storre taarn] paa det andet Taarn F G K, + midt over Kirken K.
81och spier] – F G H K.
och en Hanne forgylt] paa hver Fløy var en Forgylt hanne F G1, paa hvert Fløy var et forgylt kors ovenpaa G[-G1,5].
Hanne] Hammers A, haanes B.
med Tre – Kaarss paa] med 2 de Forgylte stoere Kaarss oven paa F.
Som vi ser, er det til dels stor uenighet i handskriftene om hvordan kirketårn med spir og fløyer har sett ut. U A B C D E nevner alle at det var to tårn med forgylte fløyer med knapper på. Deretter nevner de det store tårn og spir med 1 0 fløyer. F og G taler om det store tårn med 1 6 fløyer og det annet tårn med 1 0 fløyer. At H utstyrer kirken med 23 tårn med 1 6 fløyer beror nok på at foreleggets 2 (eller 3) blir mislest og kritikkløst gjengitt som 23.
K har andre opplysninger om tårnene som kan stamme fra Bugges manuskript: «Denne kirke— hav[de] 3 Taarn og blev kaldet Hellig Trefoldighedskirke. Paa det store Taarn var 16 Fløje med forgyldte Knapper og paa det andet Taarn midt over kirken var 10 Fløje med forgyldte Kors over, oven over paa Cohret var og et lidet Taarn med forgyldt Fløj og Knap.
Konstlige] kostelige B E F H, drabelig A.
stoelle] stolper G2,3,7. K2 har samme feillesing, og det kan tyde på at Christensen har hatt et annet forelegg ved siden av K1.
med dørre fore] + en part A B.
med megen Anden herlighed] med megen anden Usigelig ornament og Prydelsse F G K, og andre Instrumenter H.
bøgger]+ oc Ornamenter AB, + saa vel som 4re Altere alle forgylte F G K.
gauffilen] Gulfvet G[-G7].
paa dend side] paa den søndre side H.
Spier] Spids B, Spield Hb. U sier intet om spirets størrelse, men A B har: en liden Spihr [Spids]. F G har derimot: en stor høy forgylt spiir.
offuer taarnitt] mitt offuer chorrit A, —torvet B, over det største Taarn i Kirkens østre Ende K, som kan ha denne opplysningen fra Bugge.
Kunde mand høre Liuden] kunde mand lang vey høre liuden F G, gaf det en herlig liud og klang fra sig langveis omkring H [-H2,3].
En gang — Capel] en gang fraa Kirchetaarnet og ind paa Hammers Gaard, saa vel som og en gang fra Bisspens Capeel, ind paa bemelte Gaard F G1, en gang fra Hammer gaard og ind paa bemelte gaard G [-G1]], – ind paa Kirkegaarden K. F og G har altså mistydd det slik at det var to ganger, fra kirketårnet og fra bispens kapell.
endnu er Till siunne] Alle avskriftene er enige om at alterstenen ennå er til syne, men K3 slår fast at det gjaldt tidligere: «endnu i hr. Bugges Tiider var tilsyne». I fotnote: «men ikke i vore dage sees denne Steen.»
82Røde] Røede store F G[-G1]K, store G1.
steene] tagstæne A B C.
schruff] tegelskruff F G, skuur K.
med tagt schruff offuer] Med Tag ofver H.
Tou fløye] 2de Forgylte Fløyer F G K.
I K’s kommentarer heter det: «Kirkegaards muuren er endnu meget tilsyne. Den er 170 alne paa væstre, 140 paa søndre side. Det andet kan man slutte sig til, der findes overalt Menneskebeen nok, dog ingen af usædvanlig størrelse. Pladsen overalt er begroet af Malurt om Sommeren.»
Disponeringen av innholdet i dette kapitlet varierer. F G K har en annen rekkefølge av innholds-momentene enn de andre handskriftene. De innleder med en beskrivelse av gårdsmuren, som mangler i U A B C D E: «Runden om Hammersgaard stoed en meget høy og tych Muur, der Inden fore [G-G1 «udenfore] stode først—.» Så følger beskrivelsen av de forskjellige salene og kjellerne. Først der etter kommer omtalen av tårnene, som de andre begynner med. Alle handskriftene har ellers de samme innholdselementene med.
Hammers Gaards Torn] Mit udj Gaarden stoed et Muuret taarn F G K.
Ligt høyt med dett første Taarn] lige højt ved det første og største Taarn Ha. Hb har det samme – højt.
første] største A B F G K.
udj Tornnene]af hver sit Taarn F G [-G2], udi en hver af Taarnene G 2, paa (fra) det ene Taarn til det andet H.
naar som de – Høytt] – F G K.
Bagersshuss] røggerhuuss F G K, – H.
och huald kielder] – F G K. Meningen blir dermed en annen: — steggershuus med en Brynd der Nederst udj.
och Vaaninger] – F G K.
Herre Salle] Herre sæder A, muurede Saler F G [-G1] K, murede Huuse eller Sahler G1, smuche Kammerser Hb, – Ha.
Nederste] inderste H.
och yderste] – F G K.
Fruerstuffue] forstuffue A B C F G H K. F understreker at det er tale om to forstuer: Forstue af huilchen mand kunde gaa i en anden Liden Forstue.
gaae I dend Lille Fruerstuffue som Vin Kielderen waar vnder] gaa af dend lille forstue Ned i Winkielderen H.
Fadbur] fadboer B, Fadeboret F G1 H2, fad(e)bordet G3,5 H1,3,5,6.
83Soffue Kammere] svendkammers G, smaae kamre K, + store og smaa F G.
Kielder] kornkieldere G2 .
fetallie] Victualie D, madvahre G2,3 K, – A, som i stedet regner opp matvarene: Malt, Mæl, Kiød, fisch-, + med skiøn proviant og fetaliæ H [Etter H 2].
Ald Anden deel] ald anden tilbehøring G1, – G2,3 K.
Huad som helst mand Wilde] huad som helst til Huussfornødenhed giordes behouf F G, alt hvis som behøfvedis til Folchenes Spisning H.
Gieste kammer] Giæste herberge G1,3,5, – G2 K.
Murritt]en trefelig muret F, en treefoldt mured G1,2,5 K.
Bordstue] badstuffue ABC, borestuffue D, Borgestue F H, Borgerstue G1,2,5 H, Borrestue K.
Tusende] 100 G1,2,7 Ha.
Mand] Mennesker F G.
Først om Klosterritts strede. A B D har dette som del av overskriften. I K er overskriften «Om Kloster Strædet».
gandsche] + tett A.
bygt] beprydet K, + paa baade sider A B C K,+ — af gaden H.
nyttelige husse] pregtige stoere Muurede huusser F G K, + og kiøbstad bygning(er) H.
tienne] sømme G, + oc behouff giordis [B:giøres] A B.
Kornboder] kramboder A B C G H K.
Sammelledis] + visterhuus, oc A.
Sammelledis — beliggendis] – K.
Anpartt och deel] Andeel oc Part F G H, och deel] – A.
Huad som — beliggendis] huiss som enhuer tilhørde F G.
de haffde Huer] hver kiøbmand havde G7 K.
med Baader] med Nøster at sette baader vdj A, med Baade-Noster C, Baader oc all anden tilbehøring i alle Maader F G.
de haffde – Baader] hvorpaa de hafde bygt deris Søeboder og brygger, som de hafde deris baader og Skuder liggende H.
Lystig gade] + oc herlig gaardtzrom A B C, – H.
Gaader] gaarder B C F G Ha K. Det er full forvirring i handskriftene om det er tale om ‘gater’ eller ‘gårder’. I første tilfellet er det uten tvil tale om 200 gårder, slik alle uten U og D har. I det andre tilfellet er det derimot tale om gater, slik det klart går fram av det etterfølgende «langestreder och Tuergader». Likevel har B F G H K «gaarder» også her, B har sågar «tverrgaarder».
84langestreder] Hagestreder FG, Havestræder K.
Imod Hoelset] – G H.
strechede sig] + deres gade F G1 K.
Yd til] i Øster til K.
der haffde de — beschieden – K.
handel och beschieden] drift og handel FG [-G2], Handel og boder H.
och beschieden] – G2.
Bescheen och deel] beschiæden vell A, hver sin Eyedeel F G K, deres beskichede [beskeden Hb] Leigligheder H.
gaardsrum] gaarder FG.
Ligge saa — alle maader] – G2,7 H.
Frugthauger] + oc gaardtz beschiæden som nogen af dennem paa Lang stræden boede, vdi allehaande Vilkor A B.
Wilkor] tilbehørig Wilkaar F G1,5.
Och Anden Wilkor] – G3,7.
Saauelsom dend Anden] – og Herrens Rige Velsignelsse F G1,3,5.
Langt omkring — Grønnebechen] C hopper over den mellomstående tekst. [ Storm opplyser feilaktig at den mangler i B].
bescheen och] – F G H K.
bescheen — de Andere] bescheden deel vdi alle maader som alle de andre gader, med al Herlighed, i huadsomhelst det kunde være A.
lige] vel saa goed F G.
och Vaar – Bygt] som schiønt oc ordentlig bygd oc forfattid vaar A, – H.
Ordentlig Bygt] herlig og ordentlig bygt, af Muurede Huusser og gaarder F G K.
staden] + huor mand vilde A H. A dessuten: Vden hinder sitt ærinde der at for Rette.
Kaarsskierche] + med sine Ornamenter vaar herligen beprydet oc A.
tegelsteen] steen B H.
effter dend schick — Pauedommit] – K.
I Puedommit] – H.
Saauelsom — timmeklocker] med herlige Klocker G, baade med Orgelverck, Seierverch, Timeklocher og andet som ziirligt og herligt var H, med herlige Klokker, Seierværk og Orgel K.
Cantor] Canich H.
85tilhørrede] bode (udi) G1,2,7K, beboede G3,5 , var ejende H[-H,], var liggendes H1.
I dette kapitlet skiller A seg en del ut fra de andre handskriftene ved sin ordlegging, men innholdet er det samme: «hun vaar herligen schickid baade Inden oc Vden, med alt huiss Handell, som Hende burde effter den schick som paa den tid vaar brugelig i Paffuedømmit med alle de Ornamenter som der tillhørde.»
som dennd endnu er] der som Mand endnu kand see lignelse [Spor K] effter dend F GK, – H.
lige neder] endnu neder A, endte neden B, og strecher den [stræckte] sig lige Neder F G, strakte sig ligetil K.
Som Almuffweyen – och] – K.
Almuffweyen] Almandveyen A C, Alfaarveyen F G.
Embidsmend] ha(a)ndverchsfolch H K.
tenche — behoff] tencke eller effter denne landtz leylighed opneffne eller haffue behoff, at bruge som vaar Teygelbrendere, steenhuggere, hattemagere, Plattenslagere, Muhremestere, kierchebyggere, schreddere, schomagere, kleinsmed, groffsmid, kniffsmede, guldsmede, schindere, Buntmagere, oc Verckmestere som giorde hornarmbørste, med mange andre slaugs Embidtzmend A. B har tilsvarende tekst.
K viser i selve teksten til Bugges manuskript i omtalen av handverkerne, uten at noe egentlig nytt kommer fram i forhold til krøniken ellers. Det eneste er Bugges personlige vitnemål: «og videre foranførte Provsten Jens Buggi i sit manuscript om Hammer at endnu i hans opvæxt at denne Gade var bekiendt af mange ypperlige Embedsmænd d.e. Haandværkere som der boede, som ikke havde sin lige i kunstige arbeider paa den Tid i ganske Norge. Blandt disse fandtes især fortræffelige Steen og Billedhuggere Tegelmestere samt muur og Bygmestere, som vidt ifra blev søgt naar nogen kirke eller anden stor Bygning skulle opføres».
de Folck — til goede] de hafde og til samme Stræde deris fornøden hauver, lige ved de andre Invaaner, og særdehlis hvad de til deris handverckers fornødenhed kunde bruge H. H gir altså denne passus et helt annet innhold.
bescheen, Dell och Handel] Drifft och Handel F G K.
saa megit — til goede] saa meget som deres Haandværk ville tillade dem K.
hoes gaard – Staldgaarden och] – D.
86Vaar Der icke — at bruge] var der iche meget af Hammers Hafver, paa nogen side, som io duede til at bruge F G. Adverbialet ‘jo’ i denne eldre betydningen har ikke blitt oppfattet av avskriverne bak F G, og teksten har fått motsatt innhold. H har sammenhengen klarere: Der var da [dog Hb] iche meget af Hammers Byes March uden det var optaget till Nytte og brug. K endrer innholdet: og havde disse sine Haver ligesaa vel som de andre Borgere.
forne Lange gade] bemelte Stræde G [-G1], samme gade Ha, samme stræde Hb. K gir tilleggsoplysninger: Fra dette stræde gik mange Tværgader op i Grønnegade saavel som ned i Miøsen.
Herlighed] beschieden deel oc herlighed A, Beskeen og deel B, fornøden brug H.
Kolekind] Kaaldkild A, Kalche Ha.
waar ochsaa — gaatt Aff] fra dette ledede de Vandet med Render hvorhen de vilde K.
som Mangge — gaatt Aff]at deraf kunde haves Vand til byens fornødenhed H.
Vdj forne Hammers — Embidsfolck] -G.
kaastelige Embidsmend] de fornembste oc kunstigste folch A, saa smukke konstrige Embedsmænd B.
udj de dage] + efftersom deris Rychte gick A B
Bedere eller yppermerre] – A.
paa derris Embids Veignne] til deris Arbeyde F, – A.
En Ihukommelse] en ævig i Hukommelse A F H.
Ihukommelse] + effter deris dage A B.
denne Berømmelse] og berømmelsse F, – E.
denne – Embidsfolck] – A B C H.
Bisperniss] 4 H.
haffde derris Waaning] de boede oc haffde deris Væssen A B.
Waaning] vaaninger og jord K.
beste floer] ypperste fryd og floer B. + og herlighed H.
Fanttis der —] H misforstår og stokker om på teksten: Og fandtis da udj Hammer Bye, naar Kongen eller hans Ombudszmand, engang holt Munstring om Aaret 1000 Vederhæftige Mænd og Borgere.
Weragtige] vederhæftige H.
Ombudsmend] Embedzmend D E F Hb.
Hoff farffue] Hoffane F G, Vaaben eller Hoffane G [-G1].
formerritt] forbedrit A.
Welmagt] + oc sin Rette brug som vell er, gud schie loff A B.
saa tabte Hammers Borgere] G H.
87och Breffue] – A B H.
121] 900 A B, tre hundrede C, 1121 F G.
Tre Tusende] 300 C.
werachtige] vederheftige F G H.
funderit] stafferit A B, beprydet H 5.
burde at haffue] tilkom H.
effter som — brugligt] effter den Catholische viss och schick A, efter dend tiidz skich og Sædvane Ha, effter den tid og sædvane Hb, – G.
udj dend Blinde papisterie waar paalagt] efter dend Catolske Religion blef Celebreret H, i de Catholske Tider ikke var mangel K. De seinere avskrivere har altså mildnet dommen over papisteriet.
Aller sidst] aller mest A.
Ringitt] begynt G1,3,5,7.
Kimme] Ringe oc kime A B, time C, komme F G1,3 H.
Och naar — Mest kunde] – G2. H omtolker til: Da komme de samptlige hver i sin kierche.
iche lenger] baade med at begynde og ende Ha, —begyndelse og ende Hb.
stelle Weyer] blidt oc stille ver A.
«Hørrde dett — Wandett] kunde samme Ringen og Kimen af alle kirchene [klockerne Ha] høris lang vej baade paa landet omkring alle sider Hb, høre lang vey til land B, høre det langt bort at det Ringede G2,5,7.
naar mannd Hørde — Kierchen] da kunde mand høre, Naar som at Presten oc degnene siunge i Kiercken oc Orgeverkernis Lyd hørdis A, og de som reede omkring Hammers kircke eller Kiøbstad, da maatte mand høre, naar som at Præsten og Degnene siunge udj Kircken og Orgelverkernis Lyd hørdes B.
maatte dend — Hørde Siunge] H skriver denne passusen om: til med maatte et Hierte glæde sig ofver dend Gudelige [Hb:yndelige] Sang og Musiqve, der holtis udj alle Kircherne, med Aandelige Psalmer, sampt guds Ordz forkyndelse af Prædichestolen efter dend da værende Papistiske brug. K ordlegger seg også her på sitt eget vis : – Græde og inderligen Glæde sig ved Guds ord og de Psalmer som der bleve udsagde og udsiungne med Orgel saavelsom Menneskers Stemme.
Borgemester] + eller Øfrighed H.
som – allmuffue] – H.
88allmuffue] Indvaanere G1, almue og Indvaanere K.
Raadmendernne] + med Laugrettissmend A B.
Tre Rendere] 3 vnder sig A B, 10 Tienere som da kaldtis Rendere H, 10 Rændere K. K har en tilføyelse, trolig for å forklare de ulike tall i foreleggene : Paa det sidste var udi Hammer kun 3 Rændere, saa meget havde Byen aftaget.
som nu kaldis] som mand kallede A.
Øffrigheden] en [B :endten] Aandelig eller Verdslig Øffrighed AB.
Vdrette] bestille A B, befalle H.
eller tilkiendegiffue] – F G.
och Verge]- G K.
da ginge – at gaae] da ginge disse 10 Rendere, hver med sin Værge ved siden og et Kaabberhorn I haanden, hvor udj de blæste og ved den Liud kallede Meenige Mand tilsammen [Hb: og Indbyggerne] til Raadstuen, der at høre Øfrighedens Villie og Befalning og hafde hver Rendere sine gader, som hand skulle gaae og blæse paa H. Også K omskriver denne sekvensen, men innholdet er stort sett det samme.
mehning] + oc Willie A B.
Hammerss] Deres A B.
Kloster Kierchegaard] Closteret og Kierchegaards Muren H.
Kierchegaard] + nest op till A B.
stercheligen] store og sterche H, – B
for Ildtz — Vagt] – A.
for Ildtz schyld] som brugtis udj Ildebrand, Warmen med at udsluche H.
Vdgraffuit] + i den haarde steen K.
Vdhugen] Vdgraven eller huggen F.
Bogstaffuer] Runde Bogstaver F G 2,7, Rune bogstaffuer A B G1,3,5 K.
saare lystigt] stor lyst E, gandsche saare lystigt A B.
Roede omkring] reede om(kring) G, rode forbie H, rejste forbie Hammer enten til Lands eller vands K.
Och de Pelkgrimme] saa at Pilegrimene B.
med sig] + paa hiem Reyssen A B.
Vrtter] Vrtefrød eller træ A B, Urter, Frøe eller treer F G, Blomsterfrøer eller og Træer og andre udenlandske vexter K, som videre tilføyer: saa var det især derved at Hammers Byes hauger bleve forsynede Med alle disse herlige Ting.
89Kierist kommen] meget kierkommen G.
Engeltorn] Engelhorn A, Fagelssen C, Engelnoeren D.
H-manuskriptene omskriver og utbroderer teksten for å framheve ytterligere Hamars herligheter. Til dels blir innholdet da noe endret. Teksten i Ha: «Naar nogen Rode forbie Hammer, om Sommeren, Da var det saare lystigt at see til dend. Til med gaf de mange vellugtendis urter, som stode udj Haufverne, saadan en sød lugt fra sig langt ud paa Wandet, at det var største lyst og behaug. Ja de Pillegrime som ginge til og fra Rom og fra mange fremmede stæder, Droge Landet omkring for at besee, At de noget af de Vellugtendes Urter og Andre Rariteter maatte bekomme, at føre med sig til deris lande saa at Hammer var saa lystig en Ort, som aldrig Nochsom kand fortellis eller beskrives.»
E har ikke med dette kapitlet eller kapitlet om mostperserne. K har teksten i de to kapitlene innarbeid i kapitlet Om Kiøbmendene.
Podemestere] + og Urtegaards-Mand H K.
Borgernne] Borgerskabet H.
fortientte derris med] toge ssig forre at fortienne deris føde medt A, toge vare paa uden alleeneste det samme, at fortiene deres føde og underholdning med B, toge vare en opvarte deris Hauger, og dermed Nerte sig og sine F G[-G3] K, foretog, hafde og deris visse løn og ophold af Borgerne for deris arbeide H, havde Podemesterne sin Daglig udkomme da saavel Bisperne som Borgerne havde hver sine der intet andet havde at bestille end tage vare paa Haverne og ved dette Arbeyde nærede sig og siine G 3.
Vi ser her at avskriverne i ulike grad er opptatt av at podemesterne hadde dette som eneste arbeid og inntektskjelde. Det skulle illustrere hvor velstående en by Hamar var.
A og B utvider teksten i dette kapitlet i forhold til U, uten at noe egentlig nytt blir meddelt: «Udj Ligemaade haffde Bispen ocssaa Mostpersere som beridde aarligen for hannem sin Most, oc Pære oc Kirseber dranch, Disligiste haffde ocsaa Hammers borgere sine Mostpersere som beredde for dennem deris Most oe Kirseberdranch, oc deris bryggere, som bryggit for dennem gandsche aarit igiennem, oc var der noch i de dage offuerflødig, paa alt hvis deell som gaat vaar, baade Sommer oc Vinter, uaar noch at selge altid, for huem som haffde Lyst till at kiøbe.»
Selge] + af alle slagss drichende vare F G K.
Kiøbe]+ og Drikke K.
90Selge – Kiøbe] saa dem fattedis indtet hverchen Vinter eller Sommer, som endten indbyggerne eller fremmede Reisende folch hafde fornøden at kiøbe H.
Besyndelige] adtskillige F G K.
Opsloe] + som i den Tid var en Lastestad for Hammer K.
Staldsberig] Stadtzbierg A C Hb.
saauelsom — Salt] kiøbmænd som førte Salt — H. K gir en mer omfattende tolking av denne sekvensen: havde hver sine Indkiøbere eller Underhandlere i Opsloe, der skulle underrette dem om prisene paa de Vahrer som Hammers Indvaanere havde fornøden.
opførre] fornemme i byen F G.
Fløyell – Brugligt waar] Fløyel Silche, med hvis fornøden var af adskillige slags varer, baade til Klæder og føde H.
3 s.] 3s.Danske B, 4re skilling Danske H.
maae Gud Vide] ved Gud og ingen anden nu som Igien lever F G[-G7], vides ej G7, veed mand ikke, ventelig maae den have været bedre end vore nu havende skillinger K, Mynten har dend tiid været hvider H [Hb: hvide].
Hammers Kiøbsted] Man kan finde iblandt Bispernes Bøger at Hammers Bye K.
Hammers — de dage] – B.
alkrmegtigste] – A B FG H K.
der Vaar – er Rørtt] – F G.
som før er Rørtt] – A B, + etc. D.
fruchthauger] + med ald den frucht som Landtzens Leylighed kunde taalle, oc for frost haffue frembgang, der var homble haffuer kaalhaffuer Eblehaffuer Kirseberhaffuer, oc anden god frucht, som Nyttig vaar A, tilsvarende tekst med noen små avvik i B.
enhalff]enG[-Gi]K.
Kierssedranch] Kirsebærviin H, + af huert slagss F G K.
Landsbyen] landtzbøyden A C, landet H.
Sende paa Landsbyen] – F G K.
Wenner] + til Forræring F G K.
och der Vanchede — bøygden] – F G H K.
sit Baren] sine børn A B H, søn eller Daatter G1.
it aarss Koest] kaast it heelt Aar till sit barn at holde A B. H K retter prisen drastisk til: 8 skilling om ugen.
91men de tøgte — formegit] mens da tøchte dem paa bøyden, at giffue vell meget A B, Dog siuntis de, det var dyrt H.
der Wanchede icke] der handledis ikke meget H.
Reede] Smaa A B, – F G1.
Itemb der War] ellers til en huers Efterrettlighed var F G K.
paa alle gader] – A F G H.
hoes huerss Mands portt] udj en huer Mandtz gaardtzport A, hos enhver gaards Port B.
portt] huss F, – G K.
Mallitt] skrevet F G K.
huide] store H.
et tegen] – F G.
huad som heldst hand war for en Embidtzmand] huad Embede hand kunde F G [-G1] K, hvad hand kunde G1, hvad handverchs eller Embedzmand — H.
udj Artickle Wiss] udj Articuler H.
beschreffuen] forfattet oc beskrefuen H.
schicheligen] ordentlig G[-G1]K, vel Hb, – oc vell A Ha, + oc Rett B.
Fattig] + høy eller Laug, fremmit eller iche A B, – og blefve alle i Retten Lige Anseet enten hand var [fattig eller Rig, – Hb] høy eller lauv H, + af Høy eller ringe Stand K.
Til kapitteloverskriften føyer A B: till alle dem som dett fortiente.
Daarekiste — Mørchestuffuen] mørk stue og en stor Daarekiste K.
it Andet — kallede] – FG.
Mørchestuffuen] Huden eller Mørchestuffuen A B, en Mørch Stue F G.
giorde sig Wnøttig] giorde uret G1,5 .
Huikhen som – Wnøttig] naar nogen formastede sig H, giorde nogen en anden imod K.
gierninger] + eller i anden Maade forsaae sig FG, + eller paa andre maader K.
stadstienner] Byesuenene F G [-G2] Ha K, Byens Sverme G 2, Byess tiennere Hb.
fulde] førde F G K, toge hannem fast, og fulte H.
Hen] hæden udj Rolighed AB.
fengssel — fortientt] fengsel huor dj maatte forblifve lige som dj hafde 92giort Ilde til, og da en huer siden efter sin Fortieneste blef afstrafet F G [med små avvik], til fornefnte Stæder, hvor de sin tilbørlige straf skulde udstaae H, Byens fængsel hvorudi han maatte blive til Dom var falden og om hand i tilfælde hans [sic] befantes skyldig havde faaet sin tilbørlige straf efter Fortieneste K.
Stadsens Horn] alle Stadsens hiørner B, alle Stadsens taarn F. Dette er tydelige mislesinger.
Kaaber spande] + till vaade ild at Vdslucke A B. B tilføyer videre: om hvilcke til forn er anmeldet og enfoldeligen talet etc.
Siste del av dette kapitlet, fra «Itemb», høver dårlig til overskriften og til innholdet ellers. Sekvensen mangler i G[-G1] H K.
I G1 er bare utgravingen på de 80 spann med. I H er denne teksten, noe omtydd, tatt med i kapitlet Om stadsens Breffuedragere, uten særlig tilknytning til den foregående tekst: hvor udj var udgrafvet, Stadens Sværd horn, Klode, Hillebaard, Spiud samt de 80 Kaaber spander H. Dette vaaben var med Stadens Sværd, Horn, Klode, Hellebord, en Langskiæftet Øxe, et Spyd samt de 80 kobberspande udi K. G3 har med en annen hand K’s tekst tilføyd i dette kapitlet.
paa derris Kleder] paa sig A B.
giordt Aff — Andere] støbtt aff kaabber, eller Messing, det schulle de bære aabenbarlig, vden paa deris klæder syett, paa det mand kunde see huad hand var for en karll AB. G7 mangler kapitlet.
Deler av den lange overskriften fører F G H K inn i teksten.
Huor stor Den haffde Werritt] Storhed F G, Storlighed H, Størrelse K.
met sinne Eydeller] – A.
met sinne — herlighed] Byens Bygning med gader og streder, sampt Fiskevand, og anden Herlighed F G, Byen med sine Bygninger, Hauger, Gader og Fiskevand og andre herligheder K.
Bischopsgaards Staldgaard] Biskops stiftelse, og dens Staaldgaard B.
Fra — Indtil Furberiget] var fra Bispens gaard til Stalgaarden og lige til Furubierget H.
med Alle — eller Smaa] – F G K.
med Alle — Eydeller] – H. I stedet står: bygt gaard hos gaard.
Eydeller] liggendefæers gaarder B, eygendeeler gaarder A.
strechede — Flagstad] strecker sig langt [stræckte sig langs B] ende 93Neder fra Alloers [Alles B] eygendeeler oc ende, Neder till Flachstad A B.
Broe — Flagstad] – B pga. øyehopp fra det ene «Flagstad» til det andre.
Eydeller] + stort oc smaatt A B.
baade gaarder — Vndertagende] – F G K.
och Siden alt Indtil] og der fraa til F G K.
Aspehollem, och Byens fischegaarde] Aspeholmen, Byens Fiskegaard F G, Aspeholmen, hvor Byen havde sin Fiskegaard K.
och Byens — Møtte imod] – H.
de alle sammen] alle disse Indvaanere [Ha:lndvaaninger] H.
paa dennd tid] paa en viss tiid møede, og F G K.
baade til Geistlig och Werdslig Øffrighed] baade geistlige og Verslige Mænd Ha, som altså oppfatter dette som apposisjon til Indvaaninger. Hb har det som apposisjon til ret.
Rett] rettighed B, som slutter kapitlet her.
Itemb Kunde mand — Beuissis] – K.
forfahre] høre G1,3,5, see G2 .
Moradtzer] maaser A, Marck G.
gaarmyre] torfMyrer F G, myrer H, + oc skmbt V-føre A.
fischeuand] + og fiskedamme H.
finge der megen fisch som Vaar schiøn] finner der nogenn skiønn Fisk C, finge deraf overfløedig fisk F G, havde deris fiske udj gaaende H.
som Norchsommelig — Beuisis] som endnu lader sig tee [G3 see], at have saa verit F G, som med Sandhed kand beviises at der var aldrig Mangel paa nogen ting H.
der som — Hammers gaard] K gir det hypotetiske vilkåret sin egen formulering: Dersom ikke Rigets Fiender saa ilde havde forstyrret og afbrændt Staden med gaarde og Huuser saa havde vel endnu paa denne tiid i det mindste været fleere Levninger, som kunde vidnet endnu bædre om Byens Storhed.
Opbrentt och Forstørritt Hammers gaard] bortført og Ruineret, hvis som fandtis paa Hammers gaard H.
och Forstørritt] – F G.
Hammers gaard] + med alle andre Huusse og Bygninger F, + — Gaarder Huuser og Bygninger G1,5,7, + Gaarde og Huuse G2 K, + — Gaarder G3 . Dessuten: + da havde der vel været fleere Biugninger til siune endnu i denne dag F G.
Bisp hermands och] – F G K.
hermands] Carls H.
Bøger] Documenter F G. + og Documenter K.
94Thoe Hunderede gaarder] – G K.
Borgere] Boesidendis Borgere i Hammer F G K.
dog Embidtzmend Medstepartten] der var mest Embæds Mænder, som siden hengde lengst ved F G, dog meestendeekn Haandværksfolk som her opholdte sig K. [For dog har G2 og, som gir en helt misvisende opplysning].
mere End fire gange] 4re ia 6 gange F G[4G2], 6 gange G2 K.
Bispernne] Bisspernis Skrifter F G1, bøger H K.
Berustede] Geruste A, gerustede C, velberustede F G K.
Karlle] Soldatter til Reede F G K, + Til Landtz A.
nogen feyde paakomb] Noget fiendlig Riiget kunde paakomme H.
Den lange overskriften er forkortet: Hvor mange Bisper der har boet Hammer G 7, Hammers første Begyndelse H.
besiddendis] boesiddende F G1,2 , boende G 3, haver boesiddet G5.
I K finner vi innholdet i dette kapitlet igjen i kapitlet Om Hammers Alder. A tilføyer etter overskriften, med et noe haltende latin: Adrianus Angelus templi fundatur Roma venit postra[!] profectus Greatus e[st] papa.
Adriam — Kloster] Adrianus Anglus, En Cardinal af Rom, var dend første, som funderte og lod bygge Domkierchen med Ste Olufs Closter H, Hammers Domkirke og Kloster blev først her funderet A C 1155 af en Cardinal fra Rom ved Navn Adrian Angelus som var udsendt af Pave Eugenio K.
Kloster]4- Hammers Korskiercke, scholen i Commune och Bischopsgaarden A.
som hand nu –Til Guds Ærre] Innholdet i denne sekvensen blir gjengitt med varierende ordlyd av noen av avskriverne, ja, enkelte misforstår eller omtolker teksten: huikhet hand loed bestille hoes Kongerne, og Rigens Raad, Efter Pauens Befalling, huilchet blef hannem Beuilget af alle stænder her i Norge, og Menige Almue i Oplandene, huilche lovede paa Gudss og Pauens Veigne, de skulde være behielpelige, at Aking skulde blive til Gudss ære efter hans begiering efterkommet F G, Hand lod nu herudi Norge beskikke hvad giøres skulle til Guds ære, Efter Pavens Befalning og med Kongernes samtykke, og da disse med Rigens Raad Adelen og meenige Mænd paa Oplandene havde lovet med Haand og Mund efter Pavens villie og til Guds ære, at dette Arbeid skulle blive fuldbyrdet K.
haffde Bestellitt] sin forretning — hafde tilendebragt H.
95Kongernne och Worris Raad] Kongen, oc hans Raad, at komme denne Bygning paa gang A.
Raad Saauelsom] Rigens Raad, och gode mend aff A.
(Kongernne —) haffde loffuit] lofvede hand samtlige Adel og Meenige Mand og Almue Ha, som altså ikke har funnet det riktige subjektet. Hb har det rette forholdet.
bleff Saa Paffue] bleff hand tagen till Paffue igien A, blef der Cronet til Pave H.
Kommen til sin Pafflig Regiering] — Regimente A, blefven paue F G, kommen til det Pavelige sæde H.
da sende hand — formedelst sinne Cardinaller] A ser her ut til å ha sprunget fram og tilbake i foreleggets tekst. Dels er deler sprunget over, dels er deler skrevet dobbelt. Storms utgave gjengir A’s tekst som den rette [?]: Da sende hand strax till Norgis Rige, oc mange andre land, oc lod bessøge Kongerne formedelst sin Cardinal Mange gange all den stund der hand leffde, baade till Norgis Rige, oc mange andre Land formedelst sine Cardinakr. H trenger denne teksten sammen: da sente hand Cardinaler ud, som Reiste baade til Norge og andre lande Kongerne at besøge. G-avskriftene gjengir teksten litt forvirrende, (se s. 39).
Til Norgis Rigge] til Hammer F.
formedelst sinne Cardinaller] – F.
Dernest Loed forfare — paa dett Aller flitteligste] paa det at Religionen, med Kircher og Kloster, at kunde blifve fulddrevet, og komme udj goed skich, til Guds æres Forfremmelse F G, og Erfare paa det flitigste, om Kiercher, Closter og Religions brug og skich, blef holden til gudz ære udj sin tilbørlig brug H, og flitteligen forfare om Gudstienesten og Religions Handelen samt om Kirkerne og Klosteret i Hammer K.
paa dett Aller flitteligste, en syntagme som er knytt til forfare, blir i F og G knytt til sende – Steenhuggere.
Stenhuggere] + Bygmestere af alle slags H, + og andre arbeidere K.
Embidsmend] Handvercksfolch H K.
Igiennem Tysland] som fantis udj Tyskland H, – A.
paa dett Att — forsømmis] paa det alting skulde blifve fuldkommen med Gudss Huuss, at der ved kunde forfremmes Guds Ære F G, paa det alting kunde hafve sin fremgang, baade med Kiercher og Closter, at bygge til Guds Ære H, for at befordre Bygningerne sammestæds til Gudstienestens vedligeholdelse K.
96K’s omtale av biskopene blir presentert nedenfor.
Kapitteloverskriften veksler: Hammers Biskopper som haffuer værit besiddendis der, huer effter anden, ved Nauffn A, Hammer Biskopper B, Catolische Bischopper H. F G mangler overskrift, Om Hammers Bisper K.
Grønlland] + A° 1203 som Grønland Krønike formelder H.
och schriffuelsse – H
Tord] Frode(r) G.
Gilbertt] Gulbrand H, Pilbert G2, Gildberg G5, Silbet G7
Torfind] Find A.
Hand — 1292] – Hb
1292] 1282 A C K, 1281 Ha, – G [- G1].
Jorunder] F G1 har her en mislesing som får følge for bisperekken. Foreleggets Anno 1292, den 11. Jorunder er blitt til: 1292 den 11 Januari. Neste bisp i F G1 blir dermed nr. 12 Torsten. H hopper også over Jorund, men setter i hans sted inn nr. 14 Gutolf.
Jorunder] Giørunder K. + Om ham veed man intet med sikkerhed K.
Anno 1200] Samme feil og i A B C E. D har det enda mer umulige årstall 200.
Ingualder] Ingrod Hb.
de meste] de beste F.
Rødsteder] rødtstøttere A, Roddestæder B E, Rødstøbere C, gaarder F G.
Også bisp Ingvald springer F over pga. mistyding av forelegget. Det skaper ny skipling av bisperekken. «Den 13. Ingualder» blir oppfattet som «den 13, Iuni» og knytt til Torsteins dødsår 1298. Noen bisp Ingvald forekommer heller ikke i G, som følger F med det unntaket at G sløyfer datoen «den 13. luni», som er kjernen i misforståelsen. Opplysningene som gjelder Ingvald, blir i F G gitt med referanse til året 1300.
giffuen] + af Høyst bemelte Konge F G.
bleffue de Øde] blef det som en Øde Ørchen F. + oc døde A.
Ingen] Ichun saare faa F.
som dennem kunde Besidde] som Igien levede, der kunde dyrche og forarbeyde Jorden, langt mindre holde Bygningerne ved lige F.
Och begynttis] og samme Smitsomme Siuge begyntis F.
alle helgenss tid] + som varede udj 8te Uger F.
Botulff] Gattulf F G, Gottulf B, Galluf G2, Gadulf G7, Gutolf H. Denne bispen har F G som nr. 12.
1320] 1220 A.
97Haffuold] Hoffuollo A, Harvold B, Hoffuel D, Haavold G,, Hadvald G 5, Han(d)vold H, – G2,3,7
Magnuss] Anslangus G1,2,7, Ansborgus G3, Aslagin G5. A.
1426]1406 B, – G[-G1] H.
Anbent] Embret G1, Ambolt Ha, Anbolt Hb.
waar føed] + aff beste Bundefolck A B.
Rommedal] Romdall A, Romsdal B, 4 F G.
och døde] – A.
udj Hammer] paa Hammers Gaard F G.
Der] + i Dombkirchen F G.
straffede- dennem] straffedt haardeligen alle Missgierninger, hand gaff slet intet till aff alle dem som sig forbrødt, udi alle de Sager A, straffede – alle Misgierninger, hand kunde give efter imod alle dennem B, som altså gir en motsatt mening.
hannem tilkom] hand hafde Magt til at strafe F G1.
Hand waar — dømme om] – G[-G1].
dømme om] søge, efter Kristen Ret A B.
meget goeds] noget godtz A B.
Bischopsstoel] + oc Commune A B.
til forbedring] i sin tiid F G.
til Haabe] + alle steder A B.
Hans] Hammers AB.
1439] 1478 A, 1450 B, 1425 C, 1440 F, 1445 G1. – G2,3,5,7, H. A og F gir en omtale av Gunnar, som egentlig gjelder bisp Karl.
1440] 1477 B, 1428 C, 1450 G.
Hand Hede Her Siger] U’s forelegg har nok hatt ‘hans fader hed’ eller liknende. Slik mislesing har ført til misforståelser i avskriftene i F og G, mens de andre har det rette forholdet.
Regimentte] Rente A B G K, Rente og Regimente F.
Kappelan] Capitein / Capitain F.
lig] – B F G.
Aggersshuss Slott] Her slutter F 2. Referansene er siden til F1. + begraffuen i Domkierchen F G.
1507] 1512 A.
Trud Wlffstand] Truitt – A, Truuls – C, Ulvild Tand H.
Beuilling] + oc sambtøeke A B.
schickeligen] + oc Richtigen A B.
98Weignne] + Gud till ære A B.
Om Hans Rev gir F og G tilsvarende opplysning, men med annen ordlyd: og Efter kongl. Mayts befahling beschiched at forestaa Relligionen og dend fortplante, at alleting kunde komme i god schich og gaa ordentlig till. H gjengir vesentlig det samme innholdet.
Hylditt i Opsloe] + Anno 1548 A, + 1558 B, + 1557 C.
Niels Jensen] Jens Nielssen A B C H K. Samme feil som U har D EF G.
Bendtzen] Baarsen F, Boesøn G1,7, Boersen G 3, Bojesen G 5.
Bøessen] Borsen F, Baardsen H, Bojesen G 5.
Som Bispen — da Waar det] Bispen stod op oc saa dett, da var det – A, Bispen stoed op og da var det — B.
saae Vd] + i sit Vinduve F G.
udj domkierchen och Korrit] i Chorit udj Domkiercken A C, i Choret B, i Domkierchenn H, udj Kierchen og anden stedtz deromkring F G [-G7], udi Kierchen, i Klosteret og Domkierchen G7. Udi Choret — udi Kirken og anden stædes der omkring K.
Closterrit och] – A B.
Kaarss Kierchen] Domkierchen G 3.
aff dennem Selff] – A B G K.
dend Natt]Om Natten klochen 3H, – G [-G1] K
Spøgerj] Allarm og Spøgerie H.
Krigsher] Krigsmagter H, 2de Herrer i Krigen G3,5,7, K.
Slaaeis sammen] + paa borregaarden, AB.
Wechternne — forferdis] Vacterne der offuer forferdis, oc en part aff folckene stode op oc viste iche huad paa ferde var, oc folckene bleffue gandsche megit vnderlige der ved A B, vegterne sampt alt folchet i staden bleve meget forferdede F G K, folchet og vægterne blefve derofver meget bange og forskrechede H.
Sammeledes] Dernest A B; Der H, Nogle dage derefter F G K.
Loed sig til siune] beteede sig A B.
Øenss land] ‘Oenssøelandt A B.
Gillund] Giellelund A, Gildlund D E, Gielund F, Giellum G3,7 .
støen] støde A, støtte B, stoe C, søen D E, strømmen F.
Staalbue] Stor Bue at ligne A.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Hamarkrøniken ble skrevet ned en gang på 1500-tallet og er et historisk og kulturhistorisk dokument som beskriver Hamar og omegn på 13- og 1400-tallet. Det er en blomstrende by det fortelles om, en slags idealby der kirken og klosteret står i sentrum. I krøniken kan man lese om hvordan byen var anlagt med hovedgater, torg og tverrgater, om bygninger og om kjøpmennenes virksomhet.
Teksten i bokselskap.no er en digitalisert utgave av Egil Pettersens NSL-utgave fra 1986. Utgaven inneholder en fyldig innledning om krøniken og de forskjellige bevarte kildehåndskriftene, en normert og modernisert versjon av krøniken (basert på det eldste bevarte håndskriftet fra ca 1610) og en diplomatarisk versjon. I tillegg er utgaven utstyrt med et stort variantapparat.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.