(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
in nomine patris et ff. et ss. sa.
Jieg maner dich icht om the hellige v vundher, ieg maner teg om the hellige III naglele (!), som igiennem ginge guds hendher och fødher, ieg maner teg icht vith thet hellige suære kors, om worherre iesus christus holdte sin sinnede døth oppaa, ieg maner thig icht om sol och mane och allæ planeter, ieg maner thig icht vith guds domstoll +, ieg maner teg icht per lac beatæ mariæ virginis +, ieg maner thig icht vith the veldige XII apostelæ +, ieg maner tig icht om allæ the IIII verdighe ewangelistæ +, ieg maner teg icht om allæ the hellige martyres och allæ conffessores + och allæ iomfrwer + och allæ hellighe viduer +, ieg (maner) thig icht om then yterstæ domme dagh +.
Ieg maner thig icht thet thu borth flyr aff thet guds menniskæ N. aff hennes hoffwit och aff hennes hertthæ, aff henæ øwen och aff hennes armæ och aff fødher och hendher + och aff hennes righ och aff hennes ben + och aff allæ hennes ledher indvorthes och vdvor thes +, och saa ledh worde teg icht och werck tenne guds tenneste quinne eller mand N. i kød och saa som iomfrv maria ledh gordes aff syn sinedhe søns dødh, dum proffisset (?) Christus monstraverit sanctus gallus (?) in valum evasit dic conjuro te macula rogita per patrem et ff. et spiritum s. saluat et sanat N: dei in nomine patris et filij et spiritus sancti Amen.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Crux Christi +
Clavis est Paradisi, hvormed jeg heler og læger,Forfatternote: e: Heller og leger. løser og binder Blod-Ægten paa NN. Du skal uddrives, ligesom Aanderne af Jomfru Maria. Og det skal fuldkommes og ske i Navn En τοντω NonForfatternote: Vel korrumperet for Nom(ine). +.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Læs dette om Morgenen, naar du fører dig i din Skjorte den Dag, du vil være haard:
Vor Herre Jesus Kristi Ord, som jeg idag oplæser, skal bevare mig fra Had og Avind, fra Kiv og Trætte; jeg skal være bevaret fra alle mine Fiender, synlige og usynlige, og fra al deres Vold og Kraft. Idag skal jeg være, som min Hals var af Jern, mit Hoved af Kobber, min Ryg som Horn, mine Armer som Staal,
idag bevaret under Sankt Mortens Skjold,
under den Mands Skjold,
som al Verden haver i Vold.
In nomine patris et filis et spiretus sancti. Amen.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Jeg, NN., gaar herved af denne (Dør),Forfatternote: Konjektur i NN*. NN har her udeladt et Ord.
vor Herre Jesus være min Broder;
Hvem mere kan,
end denne Mand,
have mig i denne Mand,
give mig idag an?
Han være mig i denne DagForfatternote: Tilsat af Udg.
og al min (Tid)Forfatternote: Ligesaa. Skjold og Værn.
Min Nomiue Patris + et Sant. Spiritus +
Dette læser du, førend du gaar ud.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1730.
Gud allerhøieste med dit høie Val(d)
bevare alle mine gode Deler fra Nederfald,
rige Mænds, urene og onde Mænds grumme.Forfatternote: Her maa et Ord være udeglemt.
Den, mig ilde vil,
Gud give hannem ingen Raad dertil,
Gud lægge Band under deres falske Raad og Svig, indtil de faar
3 Draaber af vor Herres Jesu Saar!
Amen.
(Efter A og Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Urskog 1815.
Læs disse Ord hemmelig ved dig selv, naar du ser din Uven, førend han faar se dig:
Jeg over-ser dig med 6 Øine
de to er Gud Faders,
de to er mine,
de to er dine.
Og jeg ser dig ind udi Hjertet og udaf dine Øine med 12 Guds Engle. Og jeg binder dig nu med Guds Ords Baand, saasnart som Gud lader Solen, Maanen og Planeterne skinne over Jorden, at du nu strax skal forglemme din Vrede, som du haver til mig.
I Navn Gud Faders, Søns og Helligaands. Amen.
(Efter Y og d).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Jeg dig, N.N., overser med 6 Øine,
de tvende er mine,
de tvende er dine,
og de tvende er Gud Faders:
Du skal tie
og jeg skal tale!
I Navn Gud Faders, Søns og Helligaands. Amen.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Sig for dig selv, naar du skal gaa i Retten:
Min Modstander skal vige og staa til Skamme. Saa taler den gudfrygtige Davi(d)s Mund.
I den hellige Trefoldigheds Navn, Faders + Guds Søns + og Helligaands + Amen.
Læs Fadervor med sandForfatternote: T: hun. Andagt.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Stat bag hans Ryg, saa han ikke ser dig, og læs disse Ord:
Jeg ser dig igjennem i dit høire Øie
og igjennem det Bryst.
Saasnart skal din Vrede blive stilt,
som Lucifer blev sendt til Helvede!
I 3 Navn, Gudfaders, Søns og Helligaands. Amen.
(Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar).
ØierForfatternote: Indført fra Trøndelagen af Fanter. 1881.
Som Jesus om paa Jorden drog,
de ti spedalske[s] Smerter borttog,
saa borttager jeg og Smerter i din Fod
(ell. Haand, Finger etc).
I N. Gf. o. s. v.
(Efter U. Trykt i Ill. Nyhedsblad for 1874, Side 180, og Theol. Tidsskrift, R. II, B. X. Side 172).
? 1790.
Læs derimod:
Jomfru Maria sidder paa Marmorstene,
hun saa en Ild optændes,
han vil al Verden opbrænde.
Hun slukker den Ild med sine 10 Fingre
og 12 Guds Engle:
Denne Ild skal aldrig brænde mere,
før Jomfru Maria faar Sønner flere
saa gode, som Kristus var.
Aldrig faar Jomfru Maria flere:
Aldrig skal denne Byld eller Saar bolne mere.
I Navn 3 Gange G. F. S. og H. A. Amen.
Og spyt saa 3 Gange imellem hver Gang, du læser det, og gjør 3 Kors over dit Hoved, (hver) Gang du læser det.
(Efter U).
? 1790.
Se, JesusU: Jeng. ser denne Ild optændeForfatternote: U: optændes
og i Luften høit at brænde.
Maria slog sin Kaabe over den.
Jeg forbyder dig, at du ikke brænder, førend
der opstaar en Jomfru, som føder en Søn,
som aldrig var og aldrig sker.
I Navn F. S. og H. A.
(Efter U).
? 1790.
Skriv og bær det paa dig i Navn G. F. S. og H. A.:
Jeg besver(g)er Eder, I Orme, som æder N.N.s Kjød og drikker af hans Blod, at I ikke æder af hans Kjød eller drikker af hans Blod, førend Jomfru Maria føder bedre Sønner. I Navn G. F. S. og G. den Helligaand. Amen.
(Efter U).
? 1790.
Gjør en Circul eller Kreds om ham med en Kjæp, og sig disse Ord: Her skal du i denne Circul blive liggendes, indtil Jomfru Marie (føder) bedre Sønner end Christus.
I Navn G. F. S. og H. A. X X X.
(Efter A).
Urskog 1813.
Jeg gjør … til mine Fe,
som Jomfru Marja gjorde til sine Fe
med sine 5 Finger,
saa at ikke Trold eller Troldkvinder
skal have Magt over mine Fe,
før de kommer til Jesu Vunder
og faar 3de Draaber
naar di inte i 3de Navn
F… og Avind i deres Hjerte-Rødder og Nyrer,Forfatternote: A: Hjerte og Nyrer Roder.
lad min Bøling være i Fred!
I 3de N: F. S. og H.aand.
(Efter M No. 5 og N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Gausdal 1880.
Jeg stemmer det Skødt,
som jeg havde hørt;
det skal ikke blive til Nytte,
førend du faar Satans Magt at tvinge.
(Efter U).
? 1790.
Sig til ham, naar du ser ham:
Lig fast, du jordiske Orm, for mig,
som Træet staar fast paa Rod for dig,
indtil jeg har havt min Haand paa dig.
I 3 N, G. F. G. S. og Gud den Helligaand.
Dette siges 1 Gang. Tag saa fat paa ham.
(Efter U).
1790.
Sig disse Ord 1 Gang, naar du ser ham:
Se, I er Adams FristerForfatternote: U: fvsted. og Eva var min Moder, som du saa snildelig i Haven har forraadet. Derfor har jeg nu Magt at sønderknuse dig; Edder og Forgift det skader ikke mig. I N 3, G. F. S. og H. Aand.
(Efter A).
Urskog 1813.
Saa sandt som Peder hjalp de Sy(g)e,
saa sandt som Jernet paa Vandet monneForfatternote: A: maane. flyde,
saa vist hidmaner jeg de skadelige Dyr,
her menes de Orme, Røskat, Rotter, Mus, Ulve, Ræve,
som her i Skoven gjør mig Ustyr.
Har du ei dinForfatternote: A: dit. Bolig her,
saa maner jeg dig, hvor du er,
500 Alen i Rund-Del bort,
jeg maner dig (til) Aat-Holet fort;
gaa saa mange Kroger, du vil,
dit Liv skal (du) dog hen sætte til.
Elec, Omsides, Abenedegod
Tag en Varme-Brand og brænd paa Aat-Holet med, og læs det 3de Gange, som er skrevet; gaa siden hen, hvor du vil skyde.
(Efter A).
Urskog 1815.
Saa san(d)t som Peder hjalp de Syge,
saa sandt som Jernet paa Vandet monne flyde,
saa sandt maner jeg alle de Fiske, i Floder er,
500 Alen i Rund-Del om.
Og paa det kaster jeg mit Garn ud
og drager den største Fiske-Dræt.Forfatternote: A: Fiske Drægt.
I 3de N.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Den Dag, du gaar til Alters, da gak tiendes hjem igjen, og naar du kommer i din Gaard, da gak i alle Huse og (sig) disse Ord med høi Røst:
Jeg forbyder Rotter og Mus
at være i dette mit Hus,
førend I har været i den Flod,
hvor Elisæus sig døbe lod.
I Navn Gud F., Søns og H.aand.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Gak tiende hen i dine Huse, naar du er berettet, og sig disse Ord:
Nu forbyder jeg alle Rotter og Mus her i dette Hus at være, at æde, bide, gnave, skjære enten Kjød eller Flæsk, Ost, Smør eller noget, som er i Huset, førend de faar været ved den Flod, St. Johannes døbte Jes(um) Kristum udi. Men ligesom Ravnen rømte af Noe Ark og kom ikke tilbage, ligesaa skal alle Rotter og Mus nu strax rømme af dette Hus og aldrig komme her mere igjen. In nomini patris et filii et speritus sanctij. Amen.
(Efter Y og en Optegnelse af Løitnant Jørgen Brochman paa Kisterud i Nordby Annex; meddelt af Hr. Rigsarkivar Huitfeldt-Kaas).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Aas c. 1800.
Naar du lægger det første Baand i Laden, da sig disse Ord:
Sancte Gregorius haver saaet,
Jomfru Maria haver skaaret,
Jesus Kristus haver det sammen baaret.
Saavist skal dette Korn bevares
fra Rotter og Mus,
som den Mand, der stod paa Thinget,
ved ret og vidned uret,
skal være Himmelen udelukket.
Viger fra mig, alle Rotter og Mus,
til Skov og Mark,
til Fjeld og Krat!
Der skal I have eders Føde
af dette Aars Grøde.Forfatternote: Begge Opskrifter adskillig korrumperede. Jeg har ved at sammenarbeide begge, faaet ud en rimelig Mening.
(Efter Z).
Sandeherred c. 1800.
Da læs dette efterfølgende; vil du, han skal staa længere, da læs det atter igjen:
Maria, vor kjære Frue, gik i Hagen. Da var der tre Engle, som tjente hende og varted hende op: den Engel Sankt Mikael, Sancte Gabriel, Sancte Gabel. Da sagde Sancte Peder til vor kjære Frue: Peder bind, Peder bind, Peder bind med Strikker og Bændler og med Baand og med RudsForfatternote: Feil for: Rubens = Kerubims. Haand og med sine hellige 5 Vunder, saa at alle mine Varer kan blive bevaret; og forbind den Tyv, som vil angribe det, at han maa der stille staa som en Sæk og maa alle Stjerner paa Himmelen tælle, de som staa og op gaa, til jeg ham med mine Øine kan se og saadan en Tyv med min Tunge kan Forlov give. Og hvad jeg synder dermed, skal Tyven selv svare til. I Navn Gud Faders, Søns og Helligaands. Amen.
(Efter NN * og a).
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Eker c. 1850
Jeg har Orm i mine Tænder
hvad heller de ere røde eller hvide eller graa,Forfatternote: Saa NN*. a her korrumperet.
da skal de saa
visselig dø,
som Jesus er fød af en Jomfru Mø.
I Navn Gud Fader, Søn og Helligaand. Amen.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Ffor trodh.
Saa gør ett kors over thet trodh med thyn fodh och sygh sso: the hellige fem wundher thel helæ tessæ wundher in nomine patris et filij et sspiritus sancti.
(Efter D).
Nordfjord 1862.
Jesus spyttede i Jorden og sagde: «Efata, lad dig op!» Og disse samme Ord skal hjelpe mig til, at dette Klodyr skal bie mig, og det (i) den Trefoldigheds Navn, og det i den Treenigheds Navn, og det i disse tre Navne o. s. v.
(Efter A).
Urskog 1815.
Vor Herre Jesus –
gik ud en brændende Ild af hans Tænder
og en blaasende Ild-And ud af hans Næse.
I 3 N.
(Efter NN og P).
Eker c. 1800.
Storelvedal c. 1830.
Med den samme Vind
blæses denne nye Bælg ind,Forfatternote: P udelader «ind».
som blæste paa det Gallilæiske Hav,
da Jesus laa og sov.
I 3 N. F. S. H. a. 3 G. Fv.Forfatternote: NN foreskriver bare en Gang Fadervor.
(Efter D).
Nordfjord 1862.
Gud sprenge den, som denne Ko (Stud, Hest o. s. v.) vil sprenge!
I Navn o. s. v.
Fadervor 3 Gange
(Efter D).
Nordfjord 1862.
O Jesu Bøn, hjælp mig at gjøre godt. Fadervor 3 Gange.
(Efter M No. 4 c, (ogsaa afskrevet i N*) og Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1850.
Gausdal 1880.
Jeg staar paa Jorden den grønne
og ser til Himlen den skjønne:
Gud skille mig ved den onde Gjæst,Forfatternote: Opskriften i M og N*: hiælt.
som sidder i mine Tænder fæst
i Namn Gudfader, Søn og Helligaand. Probatum.Forfatternote: Saa Y. M og N* om. Probatum.
(Efter E og f No. 4).
Hedrum c. 1800.
Hemsedal 1897.
Jeg har Høl(d)-Greb,
jeg har Trøl(d)-Greb,Forfatternote: Saa E. – f No. 4: Trælgreb.
jeg har Dødsmands-Greb,
jeg har Man(d)e-Greb,Forfatternote: Saa f No. 4. – E: Mansgreb.
jeg har Blod-Greb,
jeg har Norden-Greb,Forfatternote: E: manden. – f No. 4: Nærvengreb.
jeg har Sønden-Greb,Forfatternote: Denne Strofe udeladt i f No. 4.
jeg har Øster-Greb,Forfatternote: E: høster
jeg har Vester-Greb,
jeg har (alle) Slags Greb,
som svæver imellem Himmel og Jord,
Vor Herre Jesus Kristus hør mine Ord!
I de 3 N. G. F. S. H.
(Efter U).
? 1790.
Læs tre Torsdags-Morgen førend Solen staar op, den Bøn efter Davids Salme, som staar skrevet i Salmen den 119, engang hver Morgen; saa faar (de) skyldige sin Løn og Betaling.
Eller og du kan læse de tre Søndagmorgener, før Solen staar op; saa sker det samme.
Men læser du det hver Søndag og Torsdag et halvt Aar igjennem, da visner den skyldige rent bort og dør; ja alting forulykkes for ham og gaar bort.
NB! Men man agter, at man selv er uskyldig og har ren Fod at staa paa, og at man ikke læser den ubesindig og uden Aarsag; thi er man selv skyldig, da maa Læserne selv frygte for Fare. Gjør ingen Uret, men vederfares du Uret, saa læs den, som skrevet staar. Saa faar du Ret, og saa se derefter, at din Fiende bliver straffet.
Eller læs paa samme Maade den 3 og 5 Davids Salme 3 Torsdag- eller 3 Søndag-Morgener, førend Solen staar op; saa overvinder du dine Modstandere og Fiender.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Mandags Morgen efter, at Godset er stjaalet, eller og første Nyet er tændt, da stat op tiendes og gak i dit Kammer for dig selv i Enrum og gjør 3 + paa Gaarden, og sig, naar du gjør det første +:
Abraham skal dig binde;
naar du gjør det andet +:
Isak skal dig holde;
og naar du gjør det 3die +, da sig:
Salomon den vise, som aldrig noget Menniske igjen skrive(!), skal dig paa finde o. s. v.
(Efter U).
? 1790
Vor Herre Jesu Kristi sagde til sine Discipler: Hvilken I løser paa Jorden, skal og være løst i Himmelen, og hvilken I forlader Synderne paa Jorden, skal evig være forladt. – Herfore skal du tegne hamForfatternote: U: dig. Slutningen viser, at her skal staa: «ham». med det hellige Kors. – Gjør Pønitentse og Omvendelse og fortryd, at du foruden andre Synder ogsaa har mættet din Sjæl med Tyveri og uretfærdigt Gods og syndet i mod Herren din Gud, F., S. og H. A. I Navn Silo Elohims Adonays er du løst af Helvedes Baand ogForfatternote: Herfra er Formularen noget korrumperet. tvækker(?) Abdamons og Satans Tilhængeres Skat og Løn i Sol og Maane og Stjerner, deres Uvidenhed, hvilken og staar ligesom Adams Fødder, alt sammen skal være mig regnet for Synden til Retfærdighed. – Gjør saa igjen Kors over ham – ved Jesu Kristi. Amen. Stad op og vandre, og synd ikke saaledes mere!
(Efter C).
Ringerike 1885.
Om et Menneske har stukket eller hugget sig, saa læs følgende i Brændevin og Smør over Saaret, saa kommer det hverken Værk eller Svia:
Vor Herre Jesus Kristus, Guds og Marias Søn, havde 7 Vunder og Saar. De 7 Vunder og Saar
skal grø(d)e med dine og mine Saar.
Intet mere Svie og Værk skal du have i dine Saar,
end Jesus Kristus, Guds og Marias Søn, havde i sine Saar.
I 3 N.
(Efter B).
Gudbrandsdal c. 1830.
Du maa ikke svi(e) og værke mer
end Kristus(‘s) 15 Saar svier og værker,
som staar paa Korset.
Kristus op paa Korset staar,Forfatternote: B: stod.
han havde vel mere end 15 Saar;
den Værk og Vaag,Forfatternote: B: Voge.
der udgaar,
skal heleForfatternote: B: hede. alle dine Saar.
Vor Herre Jesus somned,
hans Saar dovned,
Vor Herre Jesus vakna,Forfatternote: B: vagtna.
hans Saar batna.Forfatternote: B: bagner.
I 3 Navn.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Jesus gik over til Kirkegaard,
han sagde at stille NN Værk og Saar.
Jesus søvna,
Værken døvna,
Jesus vakna,
Værken sakna.
I Navn F. S. H.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Jesus søvna,
Værk og Svea døvna.
Jesus vaagnede,
og alle hans Saar lægte var.
Og Jomfru Maria gav mig (at)
læge den, jeg læge vil,
bøde den, jeg bøde vil,
grøe den, jeg grøe vil,
og stille Værk og Svie,
at læge og grøe NN af sine Saar.
I Navn F. S. H. Amen. 3 Gange Fader vor.
(Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar).
ØierForfatternote: Indført fra Trøndelagen af Fanter. 1881.
Jesus red over Kirkegaard,
der gjorde han sig et blodigt Saar,
Jesus somna, Bloe domna,
Jesus vakna,Forfatternote: i Øier: vaktna. Bloe sakna.Forfatternote: i Øier: saktna
Statt blo i N. G. F. o. s. v
(Optegnet efter Folkemunde af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 165).
Urskog 1882.
Jesus rider over Kirkegaard,
døvede Værken.
Jesus sovne,
Værken dovne,
Jesus vakne,
Værken sagtne.
(Efter C).
Ringerike 1885.
Jesus gik over Kirkegaard,
han døvede Værk og Svie i alle Saar.
Vor Herre Jesus Kristus vaagnede,
al Værk og Svie dovnede.
Vor Herre Jesus Kristus vendte (?),
al Værk og Svie endte.
I 3 N.
(Efter Y; trykt i Skillings-Magasinet for 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Naar nogen bliver huggen, skaaret eller stukket, da læses disse Ord trende Gange over Saaret:
Vor Herre Jesus fik Saaret i Jorderig
og det var lægt i Himmerig.
(Efter A).
Urskog 1815.
Vor Herre Jesus havde 5000de Saar,
inteForfatternote: A: intet havde han Værk, ei Vaag.
I 3de Navn.
(Efter G. Tidligere trykt i Skillings-Magasinet for 1859, Side 219.)
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Gud velsigne mit nye Saar!
jeg læg(g)er ned mit nye Saar,
ned for Jesu Knæ,
han velsigner min Verk og Ve
i tre Navn, Gudfader, Søn og Helligaand.
(Redigeret efter De Fines Beskrivelse over Stavanger Amt, Norske Magasin III, Side 197)
Stavanger c. 1630–1660.
(Læses i Brændevin, som man smører Vedkommende med).
Nu døver jeg din Verk,
som Jomfru Maria døvede sin Verk
om sig og sin velsignede Søn.
Jomfru Maria sovner,
og al hendes Verk dovner.
I Navn Gud Faders, Søns og Helligaands.
(Efter Lørdags-Aftenblad 1865, Side 51).
Solør 1865.
Jomfru Maria gik paa Kirkegaarden,
hun døyvdedøyvde] rettet fra: døyde (jf. trykkfeilslista bak i førsteutgaven)Forfatternote: L.-A.: dejvde. Værk og Svea.
Værken gik ned,
og selv stod hun op igjen
i 3 Navn o. s. v.
(Efter M No. 5 og M No. 11; ogsaa afskrevet i N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og c. 1830.
Gausdal 1880.
Jomfru Maria befriede sin kjære Søn Jesus for Værk og for Sve.
I hellig 3 Navn, Fader, Søn og Helligaand.
Spyt 3 Gange paa Saaret.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Jeg døver det ved Jomfruens Foster,
han din Værk forøde
ved den Førstegrøde,
for JomfruJomfru] rettet fra: Jomfu (trykkfeil) Marie Bøn,
for Jesu Blod saa rødt.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Jesus var selv syg i Jorderig; saa der alle Værk og Svul(l) og Svagheder.
Inte ske dig Værk
inte ske dig SvideForfatternote: e: Svede.
inte ske dig Svul(l)en,
men du skal være som Jomfru Marias Førstegrøde.
I Navn F. S. H.
(Efter H, I, NN, NN* og e)
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Romedal c. 1780.
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Maria Magdalena gik til Jesus,Forfatternote: H udelader: Jesus. Faderen sin,
og bad til Fader sin:Forfatternote: Denne Linje lyder i I og NN saa: Jeg beder dig, Faderen min; e læser: til beder hun Fader sin.
Lad mig ikke faa Værk i Saarene mine.
Jesus svarede Maria Magdalena:
Ikke skal du faa Værk i Saarene dine.Forfatternote: Denne og den foregaaende Linje findes blot i e.
Jesus, den Stund han paa Jorden gik,
da gik han saar, og Værk han fik.Forfatternote: Alle Opskrifter er her korrumperede. H, I og NN læser: da fik han Saar og Værk, medens e har: da gik han saar og værknede.
De bade for hannem i Himmerig,Forfatternote: Saa 1, NN og e. H: han lod bede for sig o. s. v.
NN, jeg beder for dig paa Jorderig,
som de bade for Kristo i Himmerig.
I 3 N. Fadervor 3 Gange.
(Efter H, I, NN, NN * og e).
Fron (Gbdl.) c. 1750
Romedal c. 1780.
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
St. LarsForfatternote: H: St. Laurentius. blev stegt paa en Rist
og indbaaren for vor Herre Jesus Krist.Forfatternote: Saa I, NN og e. – H: og Johannes den Døbers Hoved blev indbaaret paa et Fad af en Hore.
Jesus med sin GuddomsForfatternote: Saa H og I. – NN: høire, medens e læser: sin Haand. Haand
han stilte Ild og Brand,
han stilte Værk og Svea,Forfatternote: e: Svie.
han stilte Øl
og Kjøl
og alt Utøl.Forfatternote: De sidste tre Linjer er i flere Opskrifter adskillig korrumperede; I og e læser Kjød for Kjøl.
I 3 N. 3 Gange Fadervor.
(Efter f No. 2).
Aal (Hallingdal) c. 1800.
Jesus han red over Bakke,
seanForfatternote: Maa være korrumperet for: «saa han», eller lignende. Svade hos alle,Forfatternote: Afskriveren har her først tilføiet: «Mand» og siden overdroget det.
Saar døvede.
Gud bevare dette Saar
fra Bold,
fra Kjøld,
fra al Utold,
og det i Navn F. S. og H. Amen. F. v. til Ende.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Vor Herre red i Herre-Færd
med sine 10 Fingre og 12 Apostler
han døvede alle dragne Sverd:
Stat Staal, bliv død som en Sten,
bid hverken paa Kjød eller Ben,
førend der bliver født et bedre Barn,
end Jomfru Maria fødte Jesum Krist –
det aldrig var, det aldrig blev!
In nomine patris et filii et spiritus sancti. Amen.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) 1735.
Vor Herre red i Herre-Færd
saa forbød han alle dragne og uddragne Sverd,
han forbød Eg og Led(?), saa og Piler, Lod og Krud; alle de Knive og Jern, som er smedet, siden Jomfru Maria er født, skal hverken bide i min Bug eller Kjød mere, end Mus kan bide i en jordfast Sten.
In N: P: F & S: S: Amen.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1730.
Jesus rider i Herrens Fred,
der døver han alle dragne Sverd,
Berburus, Berefirø-Bertrott, Bernort.
Om Jern eller Sten var aldrig saa kvast,
det skal ikke paa mig bide;
om du huggede tusinder Pas paa mig,
ikke mere paa mig bide
end paa en jordfast Sten,
der aldrig groede Løv eller Græs paa.
I 3 N.
(Efter L).
Dovre 1864.
Vorherre rider i Herrens Fred,
han døvede alle dragne Sverd,
han saag, dem intetForfatternote: L: ittet. skade kan
hverken paa Kvinde eller Mand.
Petrus med sit Sverd
gjorde en Fandens Færd.
At gjøre det godt igjen
Kast dit Sverd 3 Gange omkring og stik siden i Jord.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Naar du ser nogen drage sit Sverd, Kniv, Kaarde eller andet Værge, da læs disse Ord:
Stat Odd og Egg med samme Ord,
som Gud skabte Himmel og Jord!
Stat Odd og Egg med samme Ord,
som Kristus skabte sit Kjød og Blod
i Jomfru Mariæ Liv!
In nomine patris et filii et spiritus sancti. Amen.
Repeteres disse Ord 2 Gange.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Vor Herre forhindrede og døve(de) alle dragende Sverd; alle de Vaaben han tog, saa tog han Odd og Ægg, fra Æggen til Bakken, fraForfatternote: Konjektur i NN*; NN: han. Odd til Handfanget;Forfatternote: Konjektur i NN*. NN: han Fangel. – Formularen er, som man ser, adskillig korrumperet. alle de Mænd, som Vaaben bar, som Vaaben kan binde ved Side. Vor Herre blev født; der skulde staa som Stene og hverken bide Kjød, Skind eller Ben, før Jomfru Maria føder anden Søn; det engang var og aldrig mer, i 3 N. F. S. og H.aand. Amen.
Jeg forbyder dig at bide hverken Kjød eller Ben, hverken i Guds eller Fandens Navn.
Alligevel du stikker det i Jord,
alligevel saa hjælper Guds Ord.
(Efter M No. 5 (hvor Formelen forekommer to Gange), M No. 11 og N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og c. 1830.
Gausdal 1880.
Skud, staa stille
for hans Skyld,
som skabte Himmel og Jord,
og den ganske Verden, –
for hans Dom
og for Jesu Kristi Skyld!
(Efter NN, NN* og M No. 12).
Eker c. 1800 og 1850.
Skaabu (Fron Gbdl.) c. 1820.
Skud, staa stille formedelst hannem, som skabte Himmel og Jorden og formedelst alt det, i Verden er, og den forskrækkeligeForfatternote: M: forskjelige. Dom og for Jesu Kristi Lidelse og Bods Kraft.
Bind disse Ord paa dit Bryst.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Lige saa hart,
som Jesus stemte
Noæ Flod,
da stemmer jeg dit Blod
i Stok og Sten,
intet Menneske til Mod eller Men.
I tre Navn, Gud Faders +: Søns +: og Helligaands. Amen +:
(Efter f No. 5).
Nes (Hallingdal) 1897.
Stat Blod,
staa Blod,
som No i Flo
satte Sunflo.
I 3 Navn, Fader, Søn og Helligaand.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Stin + stil +,
stin + stil +,
stin + stil +,
I Jesu (Navn)!
9de Ægt, bryd ikke Brusk eller Ben,
rør ikke Aare eller Sener paa NN.,
rør ikke Jesu Blod
mere end Jomfru Maria god.
(Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar).
Øier 1881.
Stat stille, Blod,
som Jesus stilte Vandflod,
og som de tre Mænd i Ovnen stod.
I N. G. F. o. s. v.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Vor Herre Jesus gjek seg til Jordans Hav
aa satte der ned sin Kjæp og Stav,
Blo!
stil Blo,
likesom Jesus stilte Jordans Flod!
I Navn Gud Faders, Søns og Hellig(aands).
(Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar).
ØierForfatternote: Indført fra Trøndelagen af Fanter 1881.
Som Jesus stod ved Jordans Flod
og der den hellige Daab modtog,
saa stanser jeg den ulykkeliges Blod
I N. G. F. o. s. v.
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
Stad, Blod rød,
staa Blod skyldig,
staa som Jordans Flod,
den Tid, Jesus var døbt paa Jorden!
I Navn Gudfader, i Navn Guds Søn, i Navn Gud den Helligaand.
Fadervor 3 Gange til «det onde».
(Protokol og Tingbog for Lister Amt 1667–68, Rigsarkivet)
Lister og Mandals Amt 1668.
Stat Blod
og still Blod!
Saa gjorde Jordan,
da Jesus igjennem for.Forfatternote: Protokollen: foerd
(Efter f No. 12).
Øvre Hallingdal c. 1896.
Jeg læger dit Saar, (NN)
jeg stiller dit Blod, (NN)
som Kristus reiste over Jordans Flod
for at døve al Værk
og stille alt Blod.
FørForfatternote: Før er vist her = fyr = fordi. Kristus var død,
bar Værk og Blod,
stille i Navn Gud Fader, Søn
og den Helligaand.
(Efter Segner fraa Bygdom I, 110).Forfatternote: Omtrent ligelydende kjendtes Formularen i 1821 i Hardanger; se Haukenæs, Hardanger VI, 377.
Hallingdal 1871.
I Jesu Navn
støgge Blo,
som Vatne sto
i Jordans Flo!
(Læses 3 Gange, idet Lillefingeren sættes paa Aaren, som er beskadiget).
(Efter N*; optegnet efter Folkemunde).
Valders 1880.
Stat, du stygge Blod,
som Vandet stod
i Jordans Flod!
(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).
Bø (Telemarken) 1878.
Staa Blo
aa stem Blo,
som Vatne sto
i Jordans Flo.
i tre Navn: Gud Fader og Gud Søn og Gud den Helligaand.
(Optegnet efter Folkemunde af Sogneprest N. Hertzberg, Budstikken 1821. Ogsaa trykt i Haukenæs, Hardanger VII, 352).
Kintservik 1821.
Stat Blo,
so Vatne sto
i Jordans Flo.
Stat Blo,
so Mannen i Helvete sto,
der viste ret, men gjorde vrangt.
Stat Blo, stil Bo!
(Efter f No. 1).
Aal c. 1800
Stat Blod,
stil Blod,
ligesom Jomfru Mari stilte Jordans Flod!
I 3 Navn, Gud Fader, Gud Søn og Helligaand. Amen. Amen. Amen.
Dette skal læses 3 Gange, og Fadervor efter 3 Gange.
(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 38).
Nordland 1889.
Da Jesus gik at lide,
gik han frem til Jordans Flod,
saa han Blodet rinde,
holdt han for sin høire Haand,
sagde: «Stat du Blod.»
Saa Jesus led ved Jordans Flod.
I Navn o. s. v.
(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).
Bø (Telemarken) 1878.
Statt og still deg, Blod,
som Jomfru Maria stillede Syndens Flod!
I tre Navn, Gud Faders, Søns og Helligaands.
(Efter E).
Hedrum c. 1800.
Stat Blod
stil Blod
stat som JomfruForfatternote: E: Jonfru (Maria) stilte Jordans Flod.
Stat Blod imag enForfatternote: E: i Mage (saa synes der at staa). Stund,
stat i sam(m)e Stund!
I de 3 N. G. F. S. H.
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
Jesus stod i Jordans Flod,
døvteForfatternote: P: døbte. Veer,Forfatternote: P: Weier. stemte Blod.
Blodet stod paa jordfast Sten,
som Jesus stod i Gaarden med.
Jesus op paa hang,
af hans Side Blodet udrand,
Blod og Vand,
men hans Kraft den stemte han,
saa den aldrig mere rand.
Gjør du saa ved denne Mand (N)
NB! eller Kvind (N)
og det i 3 N. F. S. og H.aand. Fadervor.
(Efter L, N*, NN, NN*, M No. 5, e og f No. 2).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Aal (Hallingdal) c. 1800.
Eker c. 1800 og 1850.
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Dovre 1864.
Valders 1880.
Stat stille, Blodflod,Forfatternote: e: Stat Blod, stilles Blod.
paa NN.,
ligesomForfatternote: NN: ligesaa stille som. Strømmen stille stod,
der Jesus med sine 12 Disciple overForfatternote: e tilføier: Vandet. for.
I N. F. S. H.Forfatternote: NN foreskriver tillige: 3 Gange Fadervor.
(Efter I, NN og NN*).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Stat stille Blod,
og stilles Blod,
ligesaa stille som det røde Hav stille stod
for JosvaForfatternote: NN: Israels. Børn,
da de gik over med tørre Fødder.
I Navn F. S. og H.aand. Amen.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Land 1849.
Stat Blod,
staa Blod
som det røde Hav stod!
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Stat og stilles Aare-Blod,
ligesom den forhærdede Farao stod
i det røde Hav!
Og det i 3 N. F. S. H. 3 Fadervor.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Krødsherred 1853–63.
Stat Blo
stil Blod,
som Kristi Blo
paa Korset stod!
I Treenighedens Navn.
(Efter X).
Strømsø (Drammen) 1777.
Stat BlodForfatternote: X: bloe
stille Blod,Forfatternote: X: bloe
som Jesus Kristus i Helvede stod.
I 3 Navne, Gud Faders, Gud Søns og Gud den Helligaands. Amen.
Jeg stemmer Blod,Forfatternote: X: bloe
som vor Herre Jesus Kristus i Helvede stod.
I 3 Navn, Gud Faders, Guds Søns og Gud den Helligaands. Amen.
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
I den samme Nat, som Jesus døde paa Korset, ind stevner jeg dit Blod, N. N. i Navn Gudfaders, i Navn Guds Søn, i Navn Gud den Helligaand.
Fadervor 3 G.
(Efter E).
Hedrum c. 1800.
Jesus iled,Forfatternote: E: illed.
Blodet siled.Forfatternote: E: silled.
Stat (Blod),
som Jomfru Maria
Magt stod!
I de 3 N. G. F. S. H.
(Efter e)
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Staa, du Aare,
stat du Flod,
til Jomfru Maria føder sin Søn saa god!
I 3 N., F. S. Ha. Og 3 Gange Fadervor.
(Optegnet af Jørg. Moe efter Folkemunde).
Krødsherred 1853–63.
Jomfru Marias hvide Flor(?)
kan ogsaa stille Mandeblod.
(Mon ikke «Flor» skulde være = «Flod»?)
(Optegnet efter Folkemunde af Doktor O. Tybring. Bruges, naar man ikke bander efter at have skaaret sig).
? 1884
Der for tre Mænd til Things,
som vidste ret og vidnet ret.
Stat Blod
som støvelForfatternote: Støvel Flod turde maaske være = «Døvelsens» Flod Flod,
som Jesus og Jomfru Maria stod,
som tre Mænd i Himmerig stod.
(Efter D).
Nordfjord 1862.
Blodet randt af Jesu Kors,
kom over alle os.
Gak Blod din rette Gang
i (vor) Herre Jesu Navn.
Amen.
Faderv.
(Efter M No. 13).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1830.
Staar du her, du Burod stande, ja jeg vil dig og ta med mine ti Fingre og tolv Guds Engle.
I 3 og eni(g)e Navn, Gudfader, Søn og Helligaand.
(Efter f No. 12).
Hallingdal c. 1896.
NN. Jeg læger dit Saar, jeg dæmper dit Blod. Alt Blod stilles i den Treenigheds Navn. Og saa Herrens Bøn.
(Efter A, I, P, V og Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Romedal c. 1780.
Hadeland 1789.
Urskog 1815.
Storelvedal c. 1830.
Det var en god Tid og en god Stund,
der Jesus kom i Jomfru Mariæ Fund;
han løste fra hende al Sorg og Nød
med sin haarde Død.
Visselig skal dette Blod stilles
ved Guds Barmhjertighed
i Navn Gud Faders og Søns og den Heligaand. Amen.Forfatternote: Texten væsentlig efter Y og A; i de øvrige Haandskrifter nogle mindre betydningsfulde Afvigelser.
(Efter NN, NN* og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780
Eker c. 1800 og c. 1850.
Det var en salig Tid og Stund,
at Jesus kom i Mariæ Fund.Forfatternote: NN: Xun.
Han løste os fra den evige Død
med sit Blod saa deilig og rødForfatternote: Saa NN. e: saa deilig med sit Blod saa rød
Og saa visselig som det er sandt
og vist, saaForfatternote: e om. saa. stilles dette Blod ved
Jesu Kristi Magt og i Jesu Kristi
Navn. Nino.Forfatternote: Saa ender Opskriften i NN. I e fortsættes med en korrumperet Levning af en Mane-Formular af Form væsentlig som No. 36.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Jesus reiste igjennem Zions Land,
saa han den haarde Ildebrand.
Staa,Forfatternote: T: staar. du haarde Ildebrand,
som Jesus gjek (og) stod
i Jordans Flod.
I Navn Gudfader +: Søns +: og Helligaands +: Amen.
(Efter Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 170 samt G, NN, NN*, a og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780 og c. 1800.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Fron (Gbdl.) c. 1830
Urskog 1882.1882] rettet fra: 1832 (jf. trykkfeilslista bak i førsteutgaven)
Jeg formaner dig, du Vaade-Ild og Skade-Varme, ved Gud, den allerhøieste Herre, som haver skabt dig og alle Elementer, at du skal udgaaForfatternote: Saa NN, e og a. G: indgaa. og forsvinde som Dug for Solen og Salt for rindende Vand.Forfatternote: Heyerdahl fortsætter: Du strax siger til dig selv, du er bunden, og ræddes for Guds Straf. I tre Navn, Gudfader, Søn og Helligaand
(Efter NN, NN* og a).
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Jesus og Ste Peder gik Veien fram,
mødte de den store Ildebrand.
Kristus tog en Ildebrand
i sin høire Haand
og slukte saa den store Ildebrand.
Mens dette tales, springer man 3 Gange omkring den skadelige Ild; og hver Gang tager noget, som man finder foran sig, i hvad det er for noget, og kaster til Ilden.Forfatternote: Her ender NN. Og siden læses Fadervor 3 Gange, medens man springer deromkring.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
O du Lue, jeg maner dig ved din Herre, som dig haver skabt, at du skal forgaa og miste din Kraft; du skal undergaa og forsvinde, som Dug for Solen, naar den oprinder. In. n. P: F: SS. Amen.
(Efter I, V og Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Romedal 1788.
Hadeland c. 1789.
Jeg formaner dig Ild og Fyr ved den allerhøiestes Kraft, som er en regjerende Herre over alle Elementer, at du forsvinder og udgaar, ligesom Solen stod stille i Josvas Tid.Forfatternote: I: «som Duggen for Solen og Salt for rindende Vand i Navn F. S. og H.aands Disse Ord siges tre Gange. Derpaa sig». V: «og det i 4re halve Minutter, i fire halve bagvendte Minutter Tid og ikke en Haand bredere skal du komme end du nu er.»
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Vor Herre Jesus Kristus gik til Gideons Bæk, tog Vand i sin høire Haand og slukkede den skadelige Ildebrand. I Navn G. F. Søns og den Helligaand. Her tages lidet Vand i den høire Haand og kast paa Ilden, og sam(me) omgaaet(!) gjøres og læses 3 Gange. Da kommer den ikke videre.
(Efter V).
Hadeland 1789.
Jesus Kristus, Gud og Mand, hand stilte og dæmped Vaade-Ild og Varme. Udi Jesu Navn stat stille og dæmpe dig, du Vaade-Ild og Feyr, og bliv til intet og forsvind bort ligesom Dug for Solen, og stil dig, ret ligesom Jesus Kristus stilte Gud Faders Vrede. Stat stille og dæmpe dig, du Vaade-Ild og Feyr og bliv til intet, og stil dig, ret ligesom Jesus Kristus stilte Noæ Flod. Stat stille og dæmpe dig, du Vaade-Ild og Feyr og bliv til intet og stat stille ligesom den Mand i Helvede staar, der gik til Tings og vidste ret og provede vrangt. Stat stille, du Vaade-Ild og Fyrd og Varme i Jesu Navn. A. A.
(Efter T og W).
Hadeland 1793.
Moland (Telemark) c. 1800.
Da tal til den første, du ser, disse efterfølgende Ord:
Jeg ser dig, EldForfatternote: Saa W. T om. «Eld».
jeg binder dig
med St. ArentsForfatternote: Saa W. T: «Ordens». Baand
med Guds Haand,
med Guds hellige 5 Vunders Kraft.
I Navn Gudfaders, Søns og den Helligaands.
Siden læs 3 Gange Fadervor, og var dig vel, at ikke Ilden skader dig.Forfatternote: W fortsætter: «eller du kommer den for nær».
(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).
Bø (Telemarken) 1878.
Jeg maner dig, Ilden, under Guds Haands Kraftes Maal, at du nu ikke kommer videre, end du nu gjort haver, i Navn Gud Faders, Søns og den Helligaands.
(Efter NN, NN* og P).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Storelvedal c. 1830.
Stat stille i din Lue ogForfatternote: NN udelader «Lue og». Glød,
som Jesus stod i sin Lidelse og Død,
da han til + spigret var,
da han alle vore Synder bar,
ved Gud Faders Magt,
ved Guds Søns Kraft,
og ved den Helligaands Visdom.
I 3 N. F. S. og Hell. A. 3 Gange Fadervor.NN foreskriver bare ett Fadervor.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Du Ild, stat
i din Glør saa fast
som Jesus stod paa Korset.
I tre Navn, Gudfader, Søn og Helligaand.
NB! dertil læses 3de Gange Fadervor.
(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).
Bø (Telemarken) 1878.
Statt, vaadeskadelige Ild, alt udi dine Gløder, som Jesus der han stod bunden paa sit Hellige Kors med sine syv Vunder og Saar. Jeg forbyder dig ved Guds Magt og ved Jesu Magt og ved den Helligaands Visdoms-Magt og det i Treenigheds Navn, Gud Faders, Søns og Helligaands.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) 1770.
Stat, du Ild, udi din Glød, som Jesus stod bunden paa det hellige Korsets Træ med hans hellige Rosens Blods Udgydelse os alle til gode. Jeg maner dig, Ild, ikke at gaa videre frem, ved Faderens Kraft, Sønnens Magt, ved den Helligaands Visdom. I Navn Gud Fader, Søn og Helligaand. Amen.
(Efter G, I, NN, NN*, V, Y og e).
Stil dig nu ærbødig,Forfatternote: I: arbulig. e: arbuelig. V: bluielligen.
og ræddes for Guds Hevns Straf!
I tre Navn, Gud Fader Søn og Helligaand.
NB! Slaa saa begge Hænderne tilsammen.Forfatternote: I de fleste Afskrifter optræder denne Formular som Slutning til No. 1267 eller No. 1268 c.
(Efter A).
Urskog 1815.
Du Ildens Glør!
Stil dig, ligesom vor Herre Jesus staarForfatternote: A: stod.
paa Korset med sine fem Vunder og Saar.
I 3 N: F. S. H.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Vor Herre Jesus Kristus still(ede) Varmen for de trende Mænd udi den gloende Ovn udi deForfatternote: T: den. hellige 3 Engles Navn, Gud Fader +, Søn + og Helligaand + Amen.
Læs derpaa Fadervor etc. – Det skal ske udenfor det Hus, Varmen er først kommen fra, naar denForfatternote: T: norden. brænderForfatternote: T: brand. i Haanden, som man a(a)nder paa.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Vend dit Ansigt mod Østen og sig saa disse Ord:
Bliv stille, Ild, som vor Herre Kristus standsede Ilden for de 3 Mænd i den gloende Ovn!
I Navn Gud Fader + Gud Søns + og Gud den Helligaands + Amen.
Læs saa Fadervor med sand Andagt. Og du maa være nær ved Ilden.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Da læs 3 Gange det efterfølgende og gak en Gang om Ilden:
Velkommen være du mig; kom ei videre, end du nu er, det beder jeg dig i N. G. Fader, som mig haver skaft, i N. G. Søn, som mig haver igjenløst, og i N. G. den Helligaand, som mig haver helliggjort. Ild! Jeg beder dig formedelst Guds Kraft, at du staar stille, saa vist som Kristus stod stille udi Jordan, da han af den hellige Johannes blev døbt, – det byder jeg dig, du Varme, i N. G. Fader, Søn og H.aands. Ild, jeg byder dig ved Guds almægtige Kraft, at du vil nedlægge dine Flammer, saa vist og saa sandt som den hellige Jomfru Maria beholdt sin Jomfrudom og forblev Jomfru og Mø foruden Mands Beblandelse, – det beder jeg dig, du fortørnede Ild i N. G. Fader, S. og H.aaands. Ild! Jeg byder dig ved din Flammes Gløder, læg din herskende Magt ned, – det byder jeg dig i N. G. Fader, S. og H.aands. Amen. Hellige Gud! Forbarme dig over os og vær os naadig; frels os formedelst denne vor Bøn, derom sukke vi, derom bede vi i N. G. Fader, Søn og H.aands. Amen.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Item om Noghen løffwer bortth, som thu vilth ij ghen haffwe, thag noghet aff hanss kledher, och lægh vnder I kuern, och dragh v ræsær om krijng, och less: crux christi ab oriente reducat te N, crux christi ab occidente reducat te N, crux christi a meridie reducat te N, crux christi ab aquilone reducat te N; och less v pater noster och v aue maria in honore quinque vulnera ihsu christi et sanctæ crucis;
och dragh quernen om krijngh medhen thu læss et cetra.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
accipe sinistram spatulam vnius bufonis, qvæ inuenitur in bufone grisia, qvæ habet ab una cuspide furcam porro ab alia cuspide hammum. quo hamo vestes mulieris tangas, et statim te sequetur. probatum est et verum. coniuro te sspatula per sanctam trinitatem patrem videlicet filium et spiritum sanctum. coniuro te per passionem iehsu christi coniuro te per virginem mariam, per omnes sanctos patriarcas, prophetas, appostolos, martires et confessores, coniuro te per omnes sanctas virgines, viduas et continentes, per omnes sanctos et sanctas dei. coniuro te per celum et terram, per omnia, quæ in eis sunt. coniuro te per ista sancta nomina dei: ely, eloy, el, eleon, on, thetragrammathon, vnitas, deus. coniuro te insuper per omnia, quibus potes coniurari, vt mulier hec vel virgo, quam per tetigi, non habeat requiem, stabilitatem seu quietem, nisi ad me quamtitius venerit, adiuratus per eum, qui venturus est iudi care vivos et mortuos et seculum per ignem.Forfatternote: Med Hensyn til denne Slutning cfr. Missale Nidrosiense. Formularen for Besværgelsen af Salt og Vand; oversat i A. Chr. Bang, Udsigt over den norske Kirkes Historie under Katholicismen, Side 244. Amen.
(Efter U).
? 1790.
Tag en levende Frø, som man ellers kalder en Hessel Skrække. Kom den i en liden, langagtig Æske, boret runden om oven og neden fuld af mange smaa Huller, og bind Laaget om den med et Baand, og gak saa tiende til en Myrehob og kast Frøen med Æsken derudi. Og hav dine Øren tilforn vel tilstoppede med Voks, at du ikke hører Frøen skrige; thi hører du den skrige, saa bliver du døv eller tunghørt. Gak saa 9 Trin tilbage fra Myrehoben, skynd dig derfra og gak hjem og se dig ikke tilbage. Den 9ende Dag derefter tag Æsken af Myrehoben; saa finder du af Frøen en Krog eller Gaffel;Forfatternote: Som man ser af Formel No. 1283 sammenholdt med det følgende, er Meningen den, at man finder et Ben, der i den ene Ende er formet som en Krog og i den anden som en Gaffel. thi Myrene har rent ædt Kjødet af Frøen indtil disse 2 Poster.
Naar du nu vil have, at en Pige skal løbe efter dig og elske dig, saa fæst Krogen fast i hendes Klæder; straks elsker hun dig. Men vil du intet mere have med hende at bestille, saa stik sagte i hendes Klæder med Gaffelen; saa forlader hun dig.
Forvar vel Krogen og Gaffelen, indtil du bruger den igjen.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag Kirkelys og lad 5 Draaber dryppe udi et ubrugt Kar med rent Vand, som er rindendes, og vend dig i Øster og sig saaledes:
O Jesu Kristi, al Verdens Frelsere. Lad ikke denne Tyv faa Ro eller Hvile, førend han fører igjen det, som er stjaalet, hvad heller han er (i) Øster, Vester, Sønden eller Norden; og paa hvad Sted, han opholder sig i Verden, lad Jorden ikke skinne paa ham, og tilsted, at jeg maa se hans Ansigt i dette Vand. Hør og bønhør mig, Gud Fader, Søn og Helligaand. Læs derpaa Fadervor til Ende 3de Gange.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Om thu wylth at thyffuen skall bære y ghien dhet, han haffwer stollyth, Tha tag eth vyth kyndemyssæ lyuss, och gack saa y thet huss, ther som han stall, och stath y then vraa, som er bodhe vessht og nord, og drøff y korssvis paa gwlleth med lywsseth, och less deus laudamus. ther effther haen er vdhe, tha drøff I corss paa gwllet med lyusset, och gack saa y then vraa, som er bodhe syndhen och vessther, och gørd ther II korss paa gwllyth med lywsseth, och gack saa thyll baghe III fedth, och stath dher, och less: deus laudamus, och gack saa y then vraa, som er bodhe øssther og syndher, och less ther: deus laudamus, og droph ther eth korss aff lyusseth paa gwlleth, och gack saa y then vraa, som er bodhe øssther och nordher, och gør ther korss paa gwlleth med lyusseth, och gack saa thyll baghe III fædh, staht dher og less: deus laudamus, och skall thw ther gøre III daffwe wth ath sless. tredhe dagen skall thw sæ hannem.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Vill thu see, hwor tyffuen er kledh, eller huorledes han er y syt anledhe, som stollyt haffwer, thag en saa och droppæ III kors undher bonnen med I kynnemæssæ lyuss, och les thyssæ ordh: christus vicit + christus regnat + christus imperat. och ladh soen halff med wand och drøpphe v kors y wannet, och less thyssæ salmer: domine deus salutis – quæqumque vollt salus – deus iudicium tuum regida (!) och v pater noster och v aue maria; och gak fra saaen ret y østher, och less: domine iessw christe ostende mihy ffaciem ffwris propter tuam veram et rectam iusticiam saluumForfatternote: Haandskriftet: slauum. fac in nosentem. in nomine patris et.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Dhe ere IIII daghæ om aareth, som nøtthen vordher thagen af boskaffwen; fførst er ther tosdag, andhen er sommerss dagh, tredhe pyness dag, och fierde er bottholphi. tha skal man thage melken aff thet faa(r), som tha molker, och ladhe viæ salth och van offwer molken, och blandhe thyll sammen och lessæ ther offuer III psalmer: qwæqumque w(u)lt –, deus laudem – qui gloriaris – och IIII werbum in princi pio et cetra. …… och droffue ij melkæn och ij vannet med kynessmøssæ lyussit och gyff ssaa ffa(ar)yth ath dryckæ ssaa megith som molken det helper med guds help.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Jeg forbyder dig, atForfatternote: T: fra. bort du stiller dig og forføier dig fra denne Grase fra.Forfatternote: Forskriften er her, som man ser, korrumperet. Stik ellers med en Stav i Jorden for dig 3 Huller (og) + imellem hvert. Saa kommer den ikke af Steden.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Nar hesth haffwer ffor fanget segh, tha gack tøssver retth om krig hesten och tred hannem paa hans høgræ ffodh fremmer, och syg i hans venstræ øræ tessæ ordh: Saa lydett moo thennæ hesth skadhe thettæ fforfangh enthen i korn eller i watn, som then hordhe døød och pinæ, then wor herre toldhæ, skadhe ey hans værdhyghæ gwddom in nomine patris.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Ffor tredh ffall paa knæ og lægh thinæ tømelfynger oppaa kors oppaa thet tredh, och syg saa: thet tredh, ther wor herre iesus christus paa thet hellighæ kors tren, thet tren bødhæ thette tredh in nomine patris et ffilii et spiritus amen.
(Efter U).
? 1790.
Moderen skal først lade sit vand paa Jorden; straks derefter lader (hun) lidet af sit Vand i den høire Haand og slaa(r) i Menniskes Hals, naar det haver den Syge, (og siger):
Du skal tage Bod, som du har taget Bane, i Navn Gud F. S. og H. A.
Giv det tre Gange paa en Tid af Haanden, og sig det samme Ord hver Gang; det hjælper med Guds Hjælp.
(Efter W).
Hadeland 1793.
Tag og slaa Øxen af Skaftet og tag saa af det Blod, som flyder, og bestryk den Ende, hvorpaa Øxen sitter, dermed. Slaa saa Øxen strax paa igjen paa Skaftet dygtig fast og sig saa derhos:
Staa Blod i Jesu Navn! Saa kan Blodet ikke mere springe.
(Efter F, I*, N [ogsaa afskrevet i N*], NN, NN*, (4 Varianter) V, W*, Z og e).
Tinn c. 1650.
Jeløen (Rygge) 1780.
Hadeland 1789 og 1793.
Skaabu (Fron, Gbdl.) e. 1800.
Sandeherred c. 1800.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Romedal c. 1830.
Gausdal c. 1880.
Dersom du vil vide Sandingen, (hvem) som staalet haver, da tag Røgelse af Paaske-Ljus og viet Vand, Mælk af en Kvinde, som haver født Drengebarn. Dette gjøres en Konfekt og Smørelse af. Tag et Speil og smør Glasset over med samme Konfekt, da Klokken har slaaet 9 og Natten til Fredag, og skriv et 
Hjerte midt i Speilen og Jesu Kristi Side, som er gjennemstungen med Spjudet:
Gjem siden Speilen i et lønligt Rum i 3 Nætter. Gak siden til Speilen igjen; da faar du se Tyvens Navn og hvor det er henkommet, som staalet er, og saa hvor det igjen findes.Forfatternote: I de enkelte Afskrifter forskjellige formelle Ændringer.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Da gjør, som herefter følger. Tag et halvt Ark og skriv disse Ord og sæt Bønnen 3 Gange paa Papiret og tørk det igjen. Tag hvidt Vox, saa stort som en Ært, til at fæste det fast med i alle Bredder paa Papiret i en Vandbøtte. Tag rindendes Vand.
Gjør siden Speilet i et lønligt Rum i 3de Nætter. Gaa siden til det igjen. Da faar du se Tyvens Navn, og hvor det er henkommen, som staalet er, og hvor det maa igjen findes.
(Efter U).
? 1790.
Naar Klokken er 12 Julenat, saa hav hos dig beredt Jomfru- eller meget fint Pergament; heraf gjør smaa Stykker Sedler, og skriv paa hver Seddel disse 4 Bogstaver:
I. N. R. I.
Tag saa Vand, somme tager viet Vand, og Hvedemel, ælt det sammen til en Deig, og gjør smaa Kager deraf. I hver Kage læg en Seddel med Bogstaverne skreven paa fint Pergament eller fint Papir, og i den selvsamme Time faa dig gjort færdig saaledes. Lad (dem) tørres eller bages og læg dem hemmelig paa Alteret at sjunge eller læse Messer over dem, nemlig den første om Paaske(dag), den anden om Kristi Himmelfarts(dag) og den tredie Pintse(dag). Tag dem saa igjen af Alteret og forvar dem paa et rent Sted. Naar du nu skal slaaes med din Fiende, eller naar du ellers om Morgenen opstaar, og du har toet og vasket dig, saa sig:
I Navn F. S. og H. A. Amen. Herre, i dine Hænder befaler jeg min Sjæl og Aand.
Derpaa tag en Kage og slug den, og derefter sig:
Men I., som gik midt iblandt dem, skal gaa i Fred; min Gud skal bevare mig (Hans, Peder, Jacob etc.) fra alt ondt.
Saa er du altid sikker i 24 Timer. Gjør dette igjen, saa ofte du lyster, og bær Sigmar-Rod, det er Altheo-Rod hos dig. Saa skal du fornemme underlige Ting. Tak Herren din Gud.
(Efter H og Y. Cfr. Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 210).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Da vil den ikke løbe og blive til Ost eller Rømmen til Smør, naar man kjerner;Forfatternote: Y: ei heller kan man kjærne Smør deraf. da lukter den ilde; undertiden er denne Materie seig, undertiden er den blød og vandagtig.
At raade Bod paa saadant.
Gjør et trehjørnet Ostefad, male eller skjær et Kors paa Bunden og i det ene Hjørnet med store Bogstaver: I. N. I. P. S. O., i det andet Hjørnet: C. U. M. I. P. S. O. og i det tredie Hjørnet: P. E. R. I. P. S. U. M., og runden omkring Korset: S. U. M. O.Forfatternote: H: A. Y rigtig: omnia. M. N. I. A. Mjælk saa alle Kjørene Fredags Morgen og gjør en Ost deraf og sæt den i samme Ostefad. Gjør saa Bagerovnen vel varm med 9 Slags Frugt-Træer.Forfatternote: Saa Y. H: Træers Frugt. Naar det er udbrændt, da skil Glørene ud i 2 Parter; sæt saa Ostekarret med Osten imellem begge ParterneForfatternote: Saa Y. H: i Ildhoben. og lad saa langsomt stege og forbrænde. SaaForfatternote: Saa Y. H: Som. kommer strax Troldkvinden indrendendes til dig og begjærer noget af dig enten givendes eller tilkjøbs eller tillaans; men lad hun slet ikke faa. Da faar deres Kjør Mjælk og Smør igjen; men Troldkvinden bliver forbrændt paa al sin Krop.
(Efter A).
Urskog 1815.
Gjør først et Blik; tagForfatternote: A: af. 7 Svale-Unger, brænd demForfatternote: A: den. i en meget tillukket Potte til Pulver, stød det vel til fint Pulver. Derefter tag Pedersille eller Vintergrøn og tryk det udi et rundt FadForfatternote: A: Rynt Fad. og bland det med Rosenvand, at (det) ikke bliver for tykt. Kare det paa Svale-Pulveret udi et Glas og rør det vel omkring med dette Blik.
Skriv de paa et tyndt Messing-Blik eller Kobber-Blik disse efterfølgende Kara(k)terer:
Og naar Kara(k)tererne er tørre, læg Blik-Pladen udi et Bæger varmt Vand og tag derudi 3 L(a)urbær; sæt saa Bægeret paa et Brandjern, at det bliver meget varmt; sæt saa Bægeret paa et Bord og tal 10 Gange, som følger: Pakelialis, Gemulek, avangen Gemalx Erubarmes, gaa Ben Benedilse over denne NN. ligeledes førend Verdens Begyndelse, de gjord(e) og stikkede den store Flod, og den løb af hende og skiltes ad 4 Floder, som er Gitror, Peson, Tygris, Euphrates. Af Himlen haver Vandet den ganske Verden, og intet derimod kan staa, saa ei Djævelen eller Troldkonst eller noget Slags Gjørelse kan staa denne N., i hvilken jeg afløser denne N. ved Cherubin og Cerabin, ved alle Engle og Over-Engle, ved dette Herredom, og ved Engle, som staar og tjener for Guds Ansigt Dag og Nat, og ved de 3 Brødre, som var i den skarpe Ild og gloende Ovn og paa denne og blev ikke et Haar forbrændt, fordi Guds Engel var hos dem og løste dem af deres Baand, hvis Navn var Sedrach, Mesak og Abednego. Saa afløser jeg denne Trolddoms Raad og Troldfolks Raad i N. G. F. S. og H. Jeg afløser denne N. ved 12 Apostler, ved de 10 Discipler og alle ConfessorerForfatternote: A: Cofe sorige. og ved alle Martyrers Blod og alle Hellige Jomfruers Bønner fra alle Forgjørelser ved Pilegrimes Idrighed, ved Adams Skabelse, ved Apels Opfart, ved Serus Retfærdighed, Arons Hellighed, ved Cains Ukydskhed, ved Raphaels Godhed, ved Enos Føde fortagelse(!), ved Jacobs Offer, hvilken her befriede med sin Engel, ved Melchecedich(s) Lidelse og Hellighed, ved Jacob Patriarchen, ved Josephs Fængsel, ved Jobs Taalmodighed, ved Simons Bønner, ved Davids Salmer, ved Jeremias Børns Graad, ved Asia Børns, ved Propheternes Prophetier, ved Helgener, som ikke sover, men altid vaager og lover Gud, ved Dybhedens Dybhed, ved Guddommens Klarhed, ved Evangelisternes Tunger, ved Engles Røst, ved den Tornebusk, som Moses sad, ved den Støtte, som førte Israelitiske igjennem det røde Hav, ved det himmelske Herredom, ved de(t) hellige Evangelium, som prædike(s) for os til Bod og Penitense, ved vor Herre Jesu Christi Fødsel og ved hans Daab udi Jordans Flod, og ved Røst, som hørtes udi Daaben og sagde: denne er min elskelige Søn, (i) hvilken jeg haver Behagelighed, hannem skulle I høre, og ved vor Herre Jesu Christi Pine og ved hans Blod, Nedfart til Helvede og den Magt, føren(d) han brød Helvede(s) Porte, ved hans glædelige Opstandelse og ærefulde Himmelfart, ved 100,000 Engle, som opfor med ham til Himlen, og ved den svore(!) hans Aands H.aands Bisendelse til Apostlene, og ved den svore (!) alle Ting skabte, ved den samme afløser jeg denne N. ved disse foreskrevne kjæv ladaren (!).
Og naar du 10 Gange har talet disse Ord, da har du at høre en mild og sød Røst eller Stemme, saa du maa græde af Glæde, og den gode Aand gjør med dig. Spørg ham saa om, hvad du begjærer, og han skal give dig Svar. Og naar du ikke vil spørge ham, da sig:
Gaa nu hen i Guds N., og Guds Fred være med Eder.
Held saa Vandet ud, og naar du lyster, kan du skrive paa igjen denne Hem(me)lighed, maa du helle og for det yp(p)erste. Og aabenbar det ikke uden for en from og gudfrygtig. Thi ved dette kan erfares forunderlige Ting. Den treenige Gud være da evig Ære! Amen.
NB! Derefter maa du paa det allerbedste forvare Blikket ved, og naar det er bleven tørt, da kan du igjen opmænge det med Rosenvand og for ommældte udpræssende Saft.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
O herre iesv Christo, som er sandh gwd og sandh mand offer hijmmijl och offer iordh, gør ffor dijn store velwijsshed och ffor dijn store Barmhertighed och thææ meg ij dhette sold, om N. er skijllijgh i dennæ sagh; er han skijll lijgh, da løffwer dette soldh om krijngh, in nomine patris et fijlij et cetra, som sancte peder och som sancte pawell och som sancte kijllijan, han er skijllijg, II han er ikkæ, III han er.
(Redigeret efter de Fines Beskrivelse over Stavanger Amt, Norske Magazin III, Side 197).
Stavanger c. 1630–1660.
Man bruger en Sax og et Sold, hvorpaa man har skrevet Forbogstaverne paa de for Tyveri mistænkte Personer, og disse Ord dertil:
Saa sandt som Jomfru Maria fødte Jesus Kristus, en ren Jomfru, saa sandt haver P. M. I. o. s. v. taget Pengene.
(Ifølge Norske Samlinger I, 246 brugte en Kvinde i Bergen Aar 1594 at lade en Dreng holde i Soldet med Saxen i Hænder, medens hun selv læste, og da «gik Soldet og Saxen rundt omkring»).
(Efter W).
Hadeland 1793.
Tag en Saue-Sax, en Grynsold og en Psalmebog, sæt Saxen fast i den yderste Side af Trøsken paa Soldet, saa at det kan hænge blyret ned fra Spidsen paa Saxen. Bogen skal lægges inden i Soldet paa Trøsken lige under, hvor Saxen staar. Derpaa skal Soldet holdes af Tvende saaledes: Man stiller sig enhver paa sin Side af Soldet, dog saa, at ingen kommer Soldet nær eller rører det med sine Klæder, og holder i hver Bøiel, saa at man sætter Tommelfingeren paa Bøielen af Saxen og saaledes holde Soldet i fri Luft. Derpaa maa der være en, som forelæser de Tvende, som holder Soldet, følgende Ed, som Ord for Ord maa læses efter den ene læser eller siger:
Jeg NN. svær(g)er ved Ste. Peder og St. Povel og alle Guds Hellige at NN. [man nævner da dens Navn, man har mistænkt for Tyveriet] har stjaalet det, som paa NN. er bleven borte.
Derpaa vender man sig til den anden og lader ham sige efterfølgende Ed:
Jeg NN. sværger ved St. Peder og St. Povel og alle Guds Hellige at NN. ikke har stjaalet det, som paa NN. er bleven borte.
Derpaa begynder Soldet at bevæge sig eller dreie sig i en Runddel af sig selv, saa ofte Tyven bliver nævnt. Man kan nævne adskillige Navne; men saa snart man nævner Tyvens Navn, bevæger Soldet sig og dreier sig, hvor stille man end holder, saa at man sikkert kan forlade sig til, at den, ved hvis Navn Soldet bevæger sig, er Gjerningsmanden. Thi om man ellers nævner tusinde andre Navne, staar Soldet altid stille, indtil det kommer til den rette.
(Efter NN og NN *).
Eker c. 1800 og 1850
Om det er bortstjaalet noget, og du vil vide Navnet, saa tag en Uldsaks, en Sold. Man slaar Saksen i Trøsken paa Soldet, da det holdes under Bøilen af to Personer med to Fingre hver, og den mistænkte Person nævnes. Da rører Saksen sig tilligemed Soldet, naar den, som skyldig er, nævnes med 6 Besværinger, som følger:
Anmo Sator Arepo Tenet Opera Rotas.
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.
I en Kirkesalmebog opledes den Salme: Sover I, hvor kan I sove o. s. v. (Man) sætter den ind i Skjægget af en Nøgel, som haver staaet 3 Julenætter i Laas, spænder Bogen sammen og lader 2 Personer holde den efter Nøgelhanken, saa at Bogen hænger horisontal og kan svinge frit. Nu spørger en af dem, som holder Bogen, den anden, om du NN. haver staalet den eller den Ting; man nævner herved en af de mistænkte ved Navn og siger tillige, hvad som er staalet, hvortil den anden Person svarer Nei, indtil man rammer Tyvens Navn, da Bogen sagtelig dreier sig om.
NB! Den, som forretter Kunsten, er altid den spørgende.
Paa denne Maade kan ogsaa erfares, hvem som har gjort et eller andet Fortræd eller Avindstykke mod nogen.
At bortmane alt Djævelskab og Vil(d)farelse, hvor som helst det være kan, endog at bortmane Djævelen selv.
(Efter A).
Urskog 1815.
Jeg Cyprianus i vor H. Jesu Navn. Jeg forsaa mig med min Syn(d), og Hukommelse har jeg til Dig af denne gamle Tid. Du saa over Din Tjeners Synder og Ondskab, (i) hvilket jeg var nedsunket under Djævelens Vold. Jeg forbød Him(m)elen, at den kunde ikke regne, og Jorden gav ei sin Grød(e) af sig. Jeg bandt Kvindfolk, at de kunde ikke føde deres Fostre, – meget andet, som jeg gjorde, altsammen med min mangfoldige Ondskab.Forfatternote: A: Ongskaber. O Herre Jesu Christe!Forfatternote: A: Christi (skrevet forkortet: Xsti). Jeg kjender nu dit hellige Navn og er afleveret (!) fra mine Synder og Ondskab, og beder Dig, min Herre og Gud, at Du sønderbryder Skyerne, at Regnen kan stige ned paa Jorden, og Jorden give sin Grøde og bær Frugt, og Kvinderne de maatte føde deres Børn, og Børn maatte su(g)e deres Moders Spener,Forfatternote: A: Spenne. og alle de Fiske, som rørtes i Vandet, og alle Fugle i Luften, og alt det, som paa Jorden er, maatte, maatte afføde for dit hellig(e) Navn(s) Skyld. Amen.
O du hellige Herre Jesu Christe!Forfatternote: A: Christi (skrevet forkortet: Xsti). Jeg uværdige Synder – i dit hellige Navn afløser jeg og bortmaner fra denne NN. alleForfatternote: A: foran alle læses: «afløser jeg». alle Gjørelser og Trolddomme, af alle onde Øine og svigefulde Tunger og af alle Uvenner ved Abrahams, Isach(s) og Jacobs Gud, som er en stor Konge i Himmelen og paa Jorden, og jeg stadfester mig N. ved dit hellige Navn og Evangelium, det som udsagt er, er Gud medens (!), og ligesom Stenen ophølt (!) sig i Ørken, Moses Folk drak deraf, Herren befriede dem fra den Egyptiske Magt og Trolddom ved Mose og Aron sin Tjener, saa sætter, o du Herre, fuld med Navn og Kræfter og Bønner, som i den hellige Bog staar skrevet, Gud til Lov. I N. G. F. S. og H.aand. Amen.
Om der er nogen Djævelskab, som er ham om Børde (!), være sig Djævelens FantasiForfatternote: A: Fandosi. gjort af Sølv eller Guld, af noget Orme-Ben eller Faar-Ben, eller af noget Slags Haar, af Uld eller Lin eller af noget Djævelskab, da skal disse dine sønderbrydes og bortsvindes ligesom Dug for Solen ved disse foreskrevne Navne og Kræfter og Bønner, som indeholdes i denne Bog. I N. S. og H.aand.
Eller om der er nogen Djævelskab, som (maatte) være forhaanden, være sig paa Børde (!) eller paa Gulvet, i Hus eller udenfor Huset, oppe eller under, i Seng, i Væg(g)e, i Kilde, i Brønd, paa Bjerge eller i Dale, i Skov eller i Mark, i Led eller i Grin(d), i Gjærder eller nogen anden Sted, eller i hvad Slags Hus det endog er, paa Ager og Eng, i Kister eller Graver eller i noget Vand, paa Veier eller paa Stier,Forfatternote: A: Skjer. paa Korsvei eller Alfarvei, hvad det endog er, da skal alle disse foreskrevne Navne og Kræfter og Bønner, som indeholdes i denne Bog. I N. F. S. og H.aand.
Saa skal og vige fra mig og denne N. alt ondt hver Time paa Nat(t)en, hvad heller andre sovende eller vaagende, vandrendes + + +, saa skal ingen Trolddom staa den imod hverken Dag eller Nat, hverken naar han æder eller drikker eller fastendes, hverken i Ny eller Neden, (i) aandelig eller legemlige Gjerninger, at de andre Aander ikke skal staa denne N. (imod) eller noget Menneske paa denne Gaard, ikke fremmede Tunger, ja ikke Djævelen selv eller noget ondt skal staa denne N. imod, hvilken jeg idag afløser i N. F. S. og H.aand. Amen.
Jeg maner Eder, de onde Aanders Troldfolk og Djævelskab, i hvad det er for Slags, ved den levende Gud, og binder alle deres Vrede til Djævelens Fod, og maner Eder i det Fjeld, som ingen Solskin nogen Tid, og derfra i den Skov, der ingen Mand hugger eller noget Menneske kommer, og hen i det Van(d), der ingen (Mand) eller Kvinde, Kvæg eller Kreaturer æder eller drikker af, og ned i Helvedes Afgrund. Der binder jeg Eder alle ved Guds Haand, og de skal der aldrig udkomme, føren(d) jeg afløser denne ved min Haand. I N. F. S. og H.aand.
Saa skal og vige fra denne Guds Tjener N.N. alt ondt hver Time paa Dagen eller Natten, hvad heller han er sovendes, vaagendes eller vandrendes, ædendes eller drikkendes, i Ny eller Neden, i aandelige eller legemlige Gjerninger. Saa skal intet intet ondt skade denne N.N. mere, end en Mus kan skade en jordfast Sten, indtil saa længe Jomfru Maria føder en bedre Søn end Christus, hvilket ikke sker, saa skal og ingen Djævels Menneske eller svigefulde Tunger skade denne N., hvilkenForfatternote: A: hvilket. jeg i Dag haver afløst i N. G. F. S. og H.aand. Amen.
Hvo som denne Bog haver eller lader læse over sig, fra hannem skal vige alt ondt, fra hans Kvæg og fra hans Børn og fra alle hans Eiendomme, i hvilket det og være kan. Og den skal læses 3 Søndager efter hinanden, før Solen opgaar.
(Efter R).
Vestre Slidre c. 1780.
(Kor)s i Navn Gud Fader, Kors i Navn Gud Søn, Kors i Navn Gud den Helligaand. Amen. Amen. Amen.
Jeg binder onde Aander, onde Tunger, onde Øien. Jeg binder deres Hænder og Fødder, deres Syn og Hørelse, deres Rød(d)er og Hjerte-Rød(d)er. Ligesaa binder jeg, binder Bjørn og Ulv nu ved Rubens Haand, nu ved Gud Fader, nu ved St. Hans Baand, nu ved Gud Fader, Søn og Hellig Aand, Aand, Aand, Amen, Amen, Amen. Jeg binder, binder Bjørn og Ulv nu ved 3 Patriarker, Abraham, Isak og Jakob, aaa. Jeg binder Bjørn og Ulv nu ved de 4 Evangelister Amen, aa. Jeg binder Bjørn og Ulv nu ved de hellige Profeters Minde, Amen, Amen, Amen. Jeg binder dig Bjørn og Ulv nu ved de Ord, Jesus Guds Søn talede paa Korsets Galje: Eli, Eli Lama Asabtanie, Amen, Amen, Amen. Jeg binder dig Bjørn og Ulv nu ved de(t) hellige Evangelium Amen, aa. Jeg binder al Trolddom. Jeg binder i dem deres Mund og Tunge, deres Hænder og Fødder, deres Syn og Hørelse. De skal ikke mere Magt faa med mine Kreature end Jøderne finge med vor Herre Jesus, Guds Søn, i Ørken. Jeg binder i dem deres Tænder og Tunge, deres Lever og Lunge; de skal være fremløen men bag kvas, og ikke bide eller rive mine Kreaturer mere end Linde-Bast, aa a fia volun.
Jeg CyprianusForfatternote: R: Seprianus. Jesu Kristi Tjener besvær(ger) dig, du onde Menniske, og onde Aander og onde Tunger og onde Øien formaner jeg ved Jesu Fødelse, ved Jesu Reise, ved Jesu Skolegang, ved Jesu Hjerterum, ved Jesu Graad, ved Jesu Fangelse, ved Jesu Sved, ved Jesu Drik, ved Jesu Ord, ved Jesu Smerte, ved Jesu Pine, ved Jesu Død, ved Jesu Begravelse, ved Jesu Hvile, ved Jesu Kors, ved Jesu Blod, ved Jesu Legem, ved Jesu Salver, ved Jesu Reise til Emaus, ved Jesu Opførelse, ved Jesu Gjenkommelse at dømme Levende og Døde. Jeg binder deres Lunger og Tunge-Rødder og deres Hænder og Fødder og forbin(der) deres Syn og Hørelse og binder dem med Lucifers Lænke og Baand i Helvedes Tvang. Jeg binder dem med St. Hans Baand, med St. Peders Baand, med Apostelens Baand, med St. Povels Baand. Jeg binder dig med Solens Straaler, med Dagens Lys.Forfatternote: R: Dagens med lys. Jeg binder ved Lazarum (!) Opstandelse, ved Elias, ved Enok, ved Abel, ved Josua, ved David. Jeg maner al Trolddom, og alt TroldfolksForfatternote: R: Troldfolk tils. Forgjørelse formaner jeg af min Gaard og Kreature, hen af min Gaard og hen til min Avinds Mand paa hans Kreatur, (og) paa hans Go(d)s. Der skal det være og bo indtil Kristenhedens Tid og Bølger bryd. Amen. Amen. Amen.
(Efter U).
? 1790.
Ved den og almægtige Guds Navn og ved Jesu Kristi Pine og Død, Kraft og Magt i den Helligaands Amen og vedForfatternote: U: jeg. Jesu Kristi Manddom. JegForfatternote: U: da jeg. Cyprianus ved Guds store Naade afløser udi vor Herres Jesu Kristi Navn, fordi min Bøn og min Ihukommelse er storligen til dig, du øverste og almægtige Gud, til hvilken jeg siger: du est den største og almægtige Gud, som bor i den store Bygning, og (den) allerhøieste af Evighed. DaForfatternote: U: det. saa du, Herre og evige Gud, dine Tjeneres Ondskab og grove Synder i Himmelen. Og jeg var undersynket og truet under Djævelens Magt, saa at jeg ikke kjendteForfatternote: U: bande. dit hellige Navn. Thi den Tid band(t)e jeg, Cyprianus, Skyerne, at de ei gav Regn ned paa Jorden, og Jorden ei gav sin Frugt og Grøde. Jeg bandtForfatternote: U: bande. til for Hjorden, og strax, førend Tiden kom, kastede (de) deres Lam; og jeg tvingede Kvinderne, som vare med deres Foster, at de ikke kunde føde deres Foster; og jeg bandtForfatternote: U: bande. Fiskene, at de ei kunde vandre deres Vei under Havets Dybhed. O Herre! I min Vankundigheds Ondskab bedrev jeg disse Ting. O Herre Jesu Kriste! Nu kjender jeg dit hellige Navn, som er sandt, og jeg elsker det, og jeg takker dig, fordi du haver afværget mig fra mine undelige Gjerninger, Synders og Ondskabs Misgjerninger. Jeg af mit ganske Hu og Hjerte, Sjel og ganske Sind og Styrke beder og formaner din Almægtighed, min Herre og Gud, at du sønderbryder Skyerne deres Baand og løser dennem, at Regn kunde komme ned paa Jorden, og at Jorden maatte give sin Grøde og Frugt, og at Kvinderne maatte føde deres Børn ubesmittede,Forfatternote: Her har en senere Haand tilføiet under Linjen: Og de maatte die deres Moders Spæner. og at Fiskene maatte løses i Havsens Bund, og at Dyrene paa Landet og Fuglene i Luften maatte (flyve) for dit hellige Navns Skyld og at alt Ondt maatte flyve fra din Tjener N. N., og at alt Ondt maatte flyve fra din Guddoms Kraft, for dit hellige Navns Skyld. For hannem, som lader dette Skrift læse for sig eller over sig, fra hannem skal fly alt Ondt og alle Aanders Plage med al Forgift, og alt Trolddoms Baand skal fly fra hannem N. N. og hans Hus og Gaard, Hustru og Børn og fra al hans Jord og Eiendom, og Israels Gud hjælpe imod alt Ondt. I Navn Gud Fader, Søn og Helligaand. Amen.
O Gud, du som er Himmelens og Jordens Herre og alles vores Hjælper og Beskjærmer! Jeg, din uværdige Tjener afløser denne Tjener N. N. af al Forgjørelse og alle Trolddoms-Konster og af al Djævelens Magt af (hans eller hendes) N. N. eller vore Uvenners Farlighed, og fra alle onde Syne(r) og fra alle svigefulde Tunger, fra alt Ondt og fra alle onde Aanders Fordømmelse forForfatternote: U: ved. dit hellige Navns Skyld, som stort og ærefuld(t) er i Himlene og paa Jorden. Amen.
O kjære Herre Gud! Jeg stadfester ved dit hellige Ord dit hellige Navn Immanuel, som er udlagt: Er Gud med os, hvo kan da være imod os? O Herre! Ligesom Stenen er og lagt for din Haand, og der udflød Vand af den, og Israels Børn drukke af den, og Herren friede dennem fra Trolddommen og den ægyptiske Trolddoms Magt ved Mosen og Aron, sine Tjenere, saa send os, kjære Herre og Gud, din høire Haand hel fuld med BenedidelseForfatternote: U: Benedægtelse. overForfatternote: Efter over tilfoier TJ: dine. din Tjener N. N. Og ligesom du udi Verdens Begyndelse udi Paradis stiftede og gjorde der den store VandflodForfatternote: U: Vandfald. som en Hovedkilde, hvoraf Pison, Gihan, Hiddechel og Phad udflyder der, af hvilke 4 Strømmer den ganske Verden haver Vand, og ingen kan der imod staa, saa skal ei Djævelen, ei heller de onde Aander, ei heller onde Mennesker imodstaa denne Guds Tjener N. N., hvilke(n) jeg idag afløser. Fra ham skal langt bortgaa alt alt ondt og alle onde Aander og Djævler, ligesom Raphael, Herrens Engel bortførte de onde Aander fra Sara, den unge Tobie Hustru, langt bort ved Guds Aand i Ørken, saa maner jeg vedForfatternote: U: af. Guds Aand Djævelen og alle onde Aander, og alle onde Mennesker med deres Kunst skal være formaledidede,Forfatternote: U: for molle deyete. forbande(de) og bandsatte. – O Gud, du som er Himmelens og Jordens Herre og alles vores Hjælper og Beskjærmer! Jeg din uværdige Tjener afløser denne din Tjener N. N. af al Forgjørelse og af alle Trolddomskunster og af al Djævelens Magt. O Herre Jesu Kriste, du som er Verdens Frelsere, min eneste Tilflugt! Fri du mig og regjer du mig. Giv mig Magt, og ved Cirubins og Seraphins Magt den, som al Tid lever hos den levende Guds Søns Throne, som er ærefuld af Naade og af tilbørlig Ære, at jeg kunde afløse denne din Tjeners Navn, at der ei skal komme over ham nogen Fantasi,Forfatternote: U: Fadosie. eller Djævelens Insnigelse skal have Magt over ham, men skulde vige fra ham og for lade ham i Fred. Men Djævelen og alle onde Aander skal være for maledidede,Forfatternote: U: formalle deyete. og al deres Kraft skal være magtesløse ved Pauli og Simon Petri Bann,Forfatternote: U: bandede. som ere Hoved(er) over alle Apostlerne, og ved de ypperste Bønner og ved Apostlernes Bønner og Formaninger og Pillegrims-Ydmyghed, ved Adams Styrke, ved Abels Offer, ved Seths Spagfærdighed, ved Amos Figus,Forfatternote: Feil for Figur. ved Thamars Listighed, ved Raphaels Godhed, ved Enochs Borttagelse,Forfatternote: U: Bortjagelse. ved Sems Fødsel, ved Jakobs Offer, hvilken Herren friede ved sin Engel, ved MaladidensForfatternote: Vel Feil for Mardokaus. Herlighed, ved Jakobs Anger, Josefs Fængsel, ved Jobs Taalmodighed, ved Abels Hellighed, ved Davids Salmer,Forfatternote: U: Pasalmer. ved Isaks Bebudelse, ved Jeremiæ Graad, ved Zakarias Bønner, ved Profeternes aandelige Profeti og ved alle Hellige, som ikke sover, men vaager altid og lover dig, O Herre Gud i det Høie! Jeg bekjender din den evige Guddoms Kraft og ved de 4 Evangelisters Tunger, (som) ere Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, og ved Englenes Røst, og ved Busken, som Moses saa Gud i en Skystøtte og ved den gloende Ilds Aske, ved vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Fødsel, ved hans Daab og ved den Røst, som blev hørt, der sagde: denne er min elskelige Søn, i hvilken jeg haver min Velbehag i, ham skulle I høre, og ved den, der omvendte Vand til Vin, ved den, som mættede 5 000 Mand i Ørken foruden Kvinder og Børn, og ved den, som vakte Enkens Søn af Nain og Lazarus fra de Døde. Ja, ved hannem blev du hjulpen ogog] rettet fra: eg (trykkfeil) helbredet. Og ved den, som gjorde Stilhed i Havet, da han bød, at det skulde være stille, saa det stillede sig strax, og de vandrede derover, – ved den, som er korsfestet, død og jordet og (op)stod den 3die Dag, – ved mange 1000 Engler, som (ere) hos hannem, og ved alle Helgeners Sjele, som ere hos ham i Himlen, og ved den Helligaands Udsendelse (til) sine Apostler, og ved Gud Fader, som alting skabte, afløser jeg dig Guds Tjener N. N. af alle Forgjørelser og af al(le) Baand og af al Trolddoms Besværing og af alle Djævelens Kunster og List, som under er gjort eller haver været gjort imod mig og nogen anden Guds Barn; fra hannem skal vige alt ondt, og alle urene Aander skal vige og ingen Magt have at gjøre os Skade i denne vores Gjerning, men skal vige langt bort med Beskjæmmelse og Skade ved alle disse foreskrevne Kræfter og Bønner, som i denne Bog staar skreven, den alsom mægtigste Gud, som alting haver skabt, til Lov og Ære.
+ Og ved den Røst, som er hørt paa Korset, der sagde: Eli, Lama, Asabtani, det er udlagt: min Gud, min Gud, hvorfor haver du forladt mig i disse grumme Løve(r)s Hænder? Jeg formaner Eder ved den levende Guds Navn, som er ærefuld gjort, og jeg tilbeder Faderen, Sønnen og den Helligaand, at alt Baand og al Forgjørelse og alt Fantasi, som er gjorte af Guld eller Sølv, Kobber eller Jern eller Bly eller Tin, i hvad Materie det er eller være kan, af Vox eller Træ, af Kridt eller Jord, af Urter eller Urters Rødder, af Ulden eller Linnet, af døde Mennisker eller Dyrenes Ben, – saa skal det altsammen synderbrydes og tilintetgjøres over denne Guds Tjener N. N., hvad heller det er i Bøger eller Papirer eller Pergament eller i nogen Kjæmpe-Grav. Ja, om der er nogen Forgjørelse i nogen Ild, Vei eller Vand, Jord eller Straa, Stene eller Vægge oven eller nedenForfatternote: Teksten i U her korrumperet. i nogen LerkarForfatternote: Ligesaa. eller i nogen Menniskes Grav, i Mands eller Kvindes, i Bjerge eller Dale, i Marke-Skjel, Korsveie, i Kirkegaard eller Mose eller Gjærde, da skal det altsammen brydes til intet over denne Guds Tjener N. N. Ja, om der er nogen Forgjørelse af Øster eller Vester, Sønden eller Norden eller af nogen Menniskes Ledemoder eller nogen anden Steds, oven eller under Døren, da skal det altsammen synderbrydes og tilintetgjøres ved Gud Faders Kraft og Magt
. Og barmhjertige Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader! Jeg beder din grundløse Barmhjertighed, at du vilde naadeligen bevare mig, N. N., fra alt ondt og (fra) urene Aander, som ere baade paa Jorden og under Himmelen, og fra alt andet ondt eller onde Mennisker, og fra alle vores aandelige og legemlige Fiender, synlig(e) og usynlige, lønlige eller aabenbare. O du Abrahams Gud, Isaks og Jakobs Gud! Hjælp mig, og fri du mig, Du som est en stor Konge i Himmelen og paa Jorden! Hjælp, at alle disse Ting maa synderbrydes og tilintetgjøres over denne din Tjener N. N. O Herre Jesu Kriste! for din uskyldige Døds og Pine(s) Skyld opladForfatternote: U: og lad. din Miskundheds Haand og faderlige Hjerte for mig og hannem N. N., vi, som ere dine Hænders Gjerninger og dit Ords Skabning. For alle levende og for alle Helgener, Englene, Michael Engel, Gabriel Engel, Rafael Engel, for alle Throner og for Herredømmet og for alle Hellige, som ikke sover, men lover den Herre Jesum Kristum, og for alle hellige Aanders Værelse, og ved alle hellige Skribentere, ved St. Johannis Bapitista og ved Profeternes aandelige Profetier og ved Apostlernes kraftige Bønner og ved det hellige Korsets Paafindelse, ved alt Menniskens Kjøn, som ere frelste fra Mørkhedens Magt, ved alle deres Bønner, som staa skrevne, skal den Guds Tjener N. N. afløses af al Forgjørelse og Baand og af alle Djævelens Magt og Lister – ved Gud Fader, Gud Søn og Gud den hellige Aand. Amen. Amen. Amen.
Jeg maner Eder Alle, I Trold-Kvinder og Trold-Karle og alle onde og urene Aander, i hvad som helst Parti I ere af, ved den levende Guds Navn og ved hans Kraft, som ei haver Begyndelse eller Ende, ved den som vandrede over Verdens Vinger, hvis Ansigt skjultes,Forfatternote: U: Skiulter at de ei kunde se Høihedens Magt og Sæde og ei understaa hans Visdom eller Værelses Magt. Jeg besværer og formaner og vedersiger Eder alle, I onde Aander og alle Trold-Kvinder og Trold-Karle, ved den levende Guds Navn og ved alle disse Ting, som ere skrevne i denne Bog, at I ei længer skal have Magt over denne Guds Tjener N.N. og ei heller over os at fordærve Dag eller Nat, hvad heller han er i Huset eller paa andre Steder. O(g) ligervis som Ilden er udslukt og ei haver brændt de 3 Mænd, som var i den gloende Ovn, hvilke vare Sidragh, Mesach og Abednego, fordi Herrens Engel var hos dem og friede dem, ligesaa vil Gud frie denne Guds Tjener N.N. fra Djævelen og alle onde Aander og fra alle onde Mennisker, at de ei skulde imodstaa denne Guds Tjener N.N., hvilken jeg idag afløser ved Herrens Jesu Kristi, Navn. Og ligesom David overvandt den hovmodige Goliath, thi han stod, ligesom han havde været bundet, ligesaa skal bunden staa alle onde og urene Aander, og de skulle fly og bortvige fra denne Guds Tjener N.N., hvilken jeg idag afløser fra alt Ondt, Gud den almægtigste til evig Lov og Ære og alle onde, ugudelige til Fordømmelse, som saa haver gjort Dag eller Tid, og den alsommægtigste Gud skal fordømme dem i deres Synder, og han skal sætte dem udi den udvortes Mørkhed, hvor der skal være Graad og Tænders Gnidsel og evige Pine.
Jeg maner Eder, alle I Trold-Kvinder og Trold-Karle, I onde og urene Aander, som er baade paa Jorden, under Jorden og under Himmelen! I hvad Parti I ere af, da maner jeg Eder ved de hellige Engler, som love den Herre Jesu Kristum, og ved Torden(s) Røst paa Sinai Bjerg, derved maatte fly alt ondt og Forgjørelse og al Trolddoms Magt, ligesaa skal alt ondt fly fra denne Guds Tjener N.N., og han skal være fri ved det hellige Embede, som idag bliver holdt i den Kristen Kirke og Menighed, vor Herre Jesus Kristus til Ære, – og ved hans Blod, som bliver udgydet paa Korset ved Golgatha, og ved St. Johannis Tro og ved Guds Hellige og ved Kong Davids Throne og ved alle Helgeners og Martyrers Blod og ved de 12 Apostlers og 70 Disciplers kraftige Bønner da afløser jeg denne Jesu Tjener N.N. af alle de onde Baand, som ere gjorte eller haver været af Djævelens Lemmer eller nogen Djævels Lemmer, og han skal være fri for dem og deres onde Tunger og for deres Øine. Og HerrenForfatternote: Teksten korrumperet i U. vil af sin grundløse Barmhjertighed afløse sin Miskundhed og udsende sin naadige Hjælp til sin arme Tjener N.N., paa det vi kunde have Fremgang i alle aandelige og timelige Gjerninger, at alle onde Aander ei kunde skade hannem eller os. Som du hørde Daniel i Løve-Kulen og hjalp ham derud af, og ligesom du hørde Elias, da han bad, at det ikke skulde regne, og det regnede ikke i 3 Aar og 6 Maaneder, og han bad igjen, at det skulde regne, og det regnede, og Jorden gav sin Frugt,Forfatternote: Ligesaa. ligesaa bede vi dig af Hjertet, at du vilde give ham N.N. sit Helbrede og ham og hans ganske Legeme give din Helligaand, at han kan finde dig evindelig, i Navn Gud Faders, Søn og den Helligaands. Amen. Herren velsigne og bevare Eder, Herren lade lyse sit Ansigt over Eder og være Eder naadig og give Eder Fred.
Jeg uværdige vor Herres Jesu Christi Tjener formaner og forbyder Eder alle, I Trold-Kvinder og Trold-Karle og alle underjordiske og urene Aander, i hvadsomhelst Parti I ere af, at I skal overgive al den Troldom og Djævelens Fantasi, som I bruger eller haver brugt ved denne Jesu Tjener N.N, hans eller hendes Hustru eller Børn, da skal I overgive hannem ved Gud Fader, som haver skabt baade Himmel og Jord, Sol og Stjerner og Planeter og alle Kreaturer, og ikke have mere Magt over hannem end som Jomfru Mariæ Magt over Jomfru Mariæ Søn Jesum Christum. Ydermere skal være forbuden hans og hendes Hus og alt det, som ham tilhører, ved Jesu Christi Fødsel, ved hans Omskjærelse paa den ottende Dag og ved hans Landflygtighed for Herodes og ved hans Lærdom i Jerusalem og i den ganske Verden og alle hans underlige Gjerninger. Jeg maner og tvinger (Eder) alle, I Trold-Kvinder og Karle, ved vor Herres Jesu Christi Pine og Død og ved hans hellige Vunder og Saar og ved hans hellige Usigelighed, at I skal forlade og overgive Eders Troldom og Djævelens Fantasi, som I bruger eller haver brugt. Jeg maner Eder alle, I Trold-Kvinder og Karle af Øster og Vester af Sønden og Norden, i hvadsomhelst Parti I ere af, da tvinger (jeg) Eder alle ved vor Herres Jesu Christi KorsfestelseForfatternote: U: Kaars Fristelse. og ved hans Udstrækkelse paa det hellige Kors og ved det sidste Ord, den Herre Jesus talte paa Korset saaledes: O Fader! i dine Hænder befalerForfatternote: U: befalder. jeg dig min Sjæl. Derimod skal I være befalet i Djævelens Hænder med alle Eders Raad og Gjerninger, uden I omvender og gjør Pønitense. Nu tvinger jeg Eder alle I Trold-Kvinder og Karle ved vor Herres Jesu Christi Død og ved hans hellige Begravelse og ved hans hellige Himmelfart og ved den Helligaands Udsendelse og ved den store og usigelige Dom, som skal gaa over Eder og alle ugudelige paa den yderste Doms Dag. Thi I da blive udstødt i de evige Kvaler, uden I gjøre her i Verden aabenbare Pønitense, og han NN. da skal blive beholden formedelst Faderens Kraft i Glæde til Evighed i Navn Faderens, Sønnens og den Helligaands.
Amen. Amen. Amen.
at læse i Salt og Malt og give sine Kreaturer om Sommerdagen; da er de fri fra al Troldom og Svig og onde Djur det Aar igjennem.Forfatternote: Overskriften efter F; den i T og V omtrent ligelydende. H: Kipprianus anden fri Renstus giv. Det Aar 1719 (= Cyprianus Frikunst, udgivet i det Aar 1719; «anden» hører nok til det følgende «Formaning»). Kipprianus formaning at holde syge Kreature fri fra Troldom og Svek, fra ald Avunds Ond, fra onde Tunger, fra onde øien, fra Troldkatter og alle andre onde Dyr, og skal læses i Salt og Mel og gives Kreaturene; da ere de fri et helt Aar. – I1: Cyprianus Frikonst, udgivet udi Aaret 1719. Cyprianus formaner at holde sine Kreatur fri fra Trolddom og fri fra al Avinds Onde, fra onde Tunger, fra onde Øine, Troldkoster og fra alle onde Dyr og skal læses i Malt og Salt og gives Kreaturene paa Langfredag; da er de fri det samme ganske Aar. – I2: En tilforladelig Bøn at lægge til nogle af de andre for Kreaturene. –
(Efter F, H, NN, NN*, O, T, V, Z, I (hvor Formelen forekommer 2 Gange (I1 og I2), samt a (begynder med St. Line). Man har lagt til Grund den ældste Afskrift (F) og nyttet de yngre Afskrifter til Rettelser hist og her).
Tinn c. 1650.
Høland c. 1700.
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Romedal c. 1780.
Hadeland 1789.
Moland (Telem.) c. 1800.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Sandeherred c. 1800.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Ved KrummeForfatternote: Saa H og Z. I2: Krommer, [I1 om.]; F og V: Kronne. T: Krone. Brød, ved sysken Grund,Forfatternote: Saa F. T: syssken. V: lysken. Z: Sødsken. NN: sukkende Grød. H: sødskedns grud, [I1 om.]. I2: soken grud. ved alle Profeters Prov, ved Helgener, som ere hendøde, ved dem, som lover hannem i Himmelen, og ved den hellige Guddoms Kraft!
Og jeg, Cyprianus, maner og bjuderForfatternote: Saa F og V. H: bider. I1 og T: binder. I2 og Z: byder dig, du onde Menniske med alle dine Kunster ved de fire Elementer: Ild, Veir, Vand og Jord, ved de fire Evangelister, Mat., Mark., Luk. og Joh., ved deres hellige Lærdom og Evangelium, ved Englenes Røst og den Sky, som gik for Guds Folk, og den Stjerne, som gik for de hellige tre Konger til Betlehem og stod over det Hus, som Jesus var født udi!
Og jeg, Cyprianus, maner og bjuder dig, du onde Menniske med alle dine Kunster, at de skulle ikke have Magt over eller mod disse Menniskers Kvæg, Ko, Kalver, Hest eller Gjeder, Faar, Lam. Men jeg bevarer altsammen ved JesuForfatternote: Saa F, O og T; H: hans. Røst, som sagde: denne er min elskelige Søn; han skulle I høre.
Og jeg, Cyprianus, maner og bjuder dig, du onde Menniske, hvad heller du er nær eller fjærn eller langt herifra, at du skal ikke svige disse Mennisker eller Kvæg inden- eller udengaards, i Skog eller Mark, i Ager eller Eng, – Ko eller Kalver, Hester, Hors, Faar, Lam, Gjeder, Kid; men jeg haver det altsammen ved Jesu Kristi Sved, som han lod, der de hudflettede ham, og ved det tunge ✞, som Jesus bar, der han skulde selver dø paa ✞ Galje, og (ved) den beske Drik, som Jesus drak paa ✞et, som var Edike og Galde, og ved Jesu Kristi hellige Jordeferd og ved Jesu Opstandelse fra de Døde og ved (hans) Igjenkommelse paa den yderste Dag, naar han skal dømme Levende og Døde.Forfatternote: I2 gaar her over til de senere forekommende mange Helgener; Omtalen af disse indledes med Ordene: trevne bene til dolse udi det Malt og Salt og alle Apostler, som skal o. s. v.
Og jeg, Cyprianus, Jesu Kristi Tjener, maner og bortdriver al Trolddom og al Forgjørelse ved det første Jertegn, som Jesus gjorde i Cana omvendte Vand til Vin, og ved den levende Guds Søns Magt, som mætted 5 000 Mand i Ørken, og ved den levende Gud Søn, som opvakte Enkens Søn af Døde og Lazarum af Graven, og ved den levende Gud, som lod Vandet være stilt og IsragelsForfatternote: Saa F efter Folkeudtalen. Folk gik over det røde Hav med tørre Fødder, og ved de 7 Maal Tusinde gode Engle, som var hos hannem, og ved den Helligaands Undfangelse til Apostlene og ved den levende Guds Søn, som alting skabte. Ved alle disse Guds Kræfter og MagterForfatternote: Saa O. H: Gjerningers Kræfter. I1; Gjerningers Kraft. F: Guds Kraft og Magt. da bevarer jeg disse Guds Mennisker med det, de skal have godt af i Skog og Mark, i Hus og Hjem, i Ager og Eng, med Ko og Kalver, Hester og Hors, Gjeder og Kid.
Jeg indvier i dette Malt og Salt alle Guds Engle og Apostle, som disse Guds Mennisker skal bevare fra alt ondt og al Forgjørelse, som er:
Den førsteForfatternote: Texten er i det nærmest foregaaende korrumperet i alle Afskrifter. F og Z læser: Jeg indvier i dette Salt og Malt alle Guds Men(n)isker skal bevare fra alt ondt og al ond Forgjørelse, som er den første. H og O: Jeg … Malt alle Guds Engle og Apostle, som disse Guds Menneske skal bevare fra alt Ondt og Afvældelser, som er den første. I1: Jeg … Malt og dette Salt Velsignelser ved alle Guds Velsignelser Engle og Apostle, som skal disse Guds Mennesker bevare fra alt ondt og alle Anvendelser som ere disse. I2: trevne bene til dolse udi det Malt og Salt og alle Apostle som skal disse Kvæg og Kreature vogte og bevare, som ere de første. T og V: Jeg inddriver dette Malt og Salt alle Guds Engle og Aaposler, som disse Guds Mennisker med alt, de haver, skal bevare fra ondt og alle Afvendelser, nemlig heer o. s. v. V: Afvendelse, Som er den første o. s. v. / Man har ved at benytte F, Z, H og O søgt at give Texten en Skikkelse, der gav Mening; man er da gaaet ud fra, at Sætningen: «som er» o. s. v. er parallel med den foregaaende Relativsætning: «som disse Guds Mennisker» o. s. v. St. Stefen, St. Line,Forfatternote: Saa H og O. T: St. Lines. V: St: Lunners. I2 og a: St. Linne. F: St. Unne, I2: St. Eime. Flere af Helgennavnene er, som man ser, anførte i Vokativ, hvad der vistnok har sin Grund i, at de nok ere tagne fra et eller andet Litani; se f. Ex. Martene, De ritibus antiqvis ecclesiæ II, 255 o. fl. Steder; Parallel i en «orazione» i Ubbie, Ciancione e ciarpe del secolo XIV, Side 31 (No. 71 i Scelta di curiosità letterarie. Bologna, 1866). I Litanierne nævnes saare ofte Linus efter Stefanus og foran Cletus. St. Clete,Forfatternote: Saa F. I2, O og V: St. Klette. T: St. Klett. H: St. Gele. Ii: St. Gillo. a: St. Gelle. St. Sevold, St. Marcus,Forfatternote: Saa F, O, T og V. H: Martinus. I1: Marthin. St. Germune,Forfatternote: Saa F. H: Giermani. O: Giermane. V: St. Germani. I2: Jeirmand. I1: Gumane. Sikkerlig = Litaniernes: Geronyme, T: udelader her flere Navne. St. Kari,Forfatternote: St. Kari er vistnok forkortet af Vocativ af St. Macharius. O. om. St. Lars, St. Andris, St. Peder, St. Agata,Forfatternote: Konjektur efter Litanierne. Maaske der bør læses: St. Gregori. F og V: Agari. O: Argoj. H og Z: Ageri. I1: St. Angol. I2 om. a: Angel St. Kristofer, St. Povel, St. Kristine,Forfatternote: Maaske er Kristine = Litaniernes Cecilia. I1 og a læser: Custil. St. Johan, St. HieronymeForfatternote: Konjektur. H: Jærmoni. F: Hirmo. V: Hiremonus. I1 Hermann. og de 9 SimeonisForfatternote: Saa F, Z, T, H og O. I1: Zions. Udtrykket: de 9 Simeonis Staldbrødre peger vel hen paa et Litani, hvor der af Apostlerne var nævnt 9 saadanne foran Simon. Staldbrødre og ved de hellige ✞-Paasigelser.
Jeg indvier Guds Velsignelse og Benedidelse ved alle ✞-fæstede,Forfatternote: Udtrykket er vistnok forvansket af Litaniernes: Confessores. O læser: alle disse korsfæste. Z: alle Kaartses Fæste. som er:
St. Nikolai, St. Sølfester, St. Augusten,Forfatternote: Saa F. H: Augustio. I1 Augustius. O: Augustj. T: Augusti. St. Benidekt, St. Culunberg,Forfatternote: Saa F. O: Kallundbirgi. H: Palamberg. I1: Callundborg. T: Cattuberg. I2 forbigaar baade dette og flere Navne. «Calunberg» er selvfølgelig ogsaa korrumperet. Maaske der bør læses: Colomann. St. Berent,Forfatternote: Saa F og H. I2 og O: Bernhardus. T: Brnhard. a: Kallunborg. I1 og a: Boente. St. Antonis, St. Andris, St. Frans, St. Oluf.
Og ved Himmelens Høihed og ved Sol og Maane og ved den ypperste Engel Mekael og Rafael, som skal disse Mennisker (og) Kvæg bevare.
Og jeg, Cyprianus, Jesu Kristi Tjener maner alt det onde,Forfatternote: Herfra bliver I2 mere og mere forvirret. som er paakommen denne Gaard heller Grund, at det skal forsvinde og forvisne som Kuld’ i ForaaretForfatternote: Saa H og I1. F: Kult i aare. O: Kurl udi Aare. og som Salt for rindendes Vand og som Dug for Solen og under en jordfast Sten, i Jorden staar og aldrig udgaar, og hjem til den samme Stad, det er kommen ifra.
In Nommenij Patris et fille et Spiretus Sanctj. Amen.Forfatternote: Latinen efter F. H og I1: i 3 Navn. – T: L Nomine Gatoris et Tiilii et S per ufus Saniti Amen. V: In Nommenie pateres et filliet speritus Sangti Amen.
(Efter U).
? 1790.
Jeg besværger dig, du urene Aand, ved vor Herres Jesu Christi Magt og ved den Helligaands Naade og Kraft, at du viger fra denne Guds Tjener N. N., og at du aldrig kommer til ham eller hende N. N. igjen.
Du Herre almægtigste Gud! Oplad din Haand med megen BenedidelseForfatternote: U: Benedigtelse. og Velsignelse over denne Guds Tjeners Navn. I Navn Gud Faders, Søns og den Helligaands. Amen.
Jeg Cyprianus haver i vor Herres Jesu Christi Navn sat mig for i mit Hu og Sind ved den store og høieste Gud at forliges og bedet ham: Se, du est min Gud, som bor i det store Hus, den ypperste og almægtigste og priset af gammel Tid. Herre! Du har seet din Tjeners Ondskab og Synd, hvilken jeg var med, under Djævelens Magt og jeg kjendte ikke dit hellige Navn. Men nu, Herre Jesu Christe, har jeg lært at kjende det, og jeg sørger for mine mangfoldige store Synder og Ondskab af mit ganske Hjerte og af mit ganske Sind, og nu vil jeg blive i dine Bud, hvorfor jeg ønsker og beder dig, min Gud, at du vil anamme mig i din Hands BeskelighedForfatternote: Saa U*. U: Kristelighed. og forlade mig alle mine Synder. Thi du est min Gud, allerhøieste Fader(s) eneste Ord. Jeg beder dig ogsaa, min Gud, at alt maatte fare fra mig og ingen uren AandForfatternote: U: Aands. at blive hos mig eller denne din Tjener N. N., ei heller hos dem, som bærer dette Skrift hos sig eller lader den læse over sig. Alt Ondt fly fra dem, al Djævelens Kunst og Magt skal forstyrres og tilintetgjøres og vige fra ham og alt det, som han haver og eier, fra alt hans Kvæg og fra alt andet, han haver. Jesu Christe, du levende Guds Søn! Bevar din Tjener og fri ham fra al Djævelens Magt og fra alle hans Uvenners Svig og Bedrageri, og løs ham af al Djævelens Magt, og fri ham fra al Ondskab og fra alle svigefulde Tunger og fra alle onde Aander for dit hellige Navns Skyld i Himlen og paa Jorden. Jeg uværdige, dog stadig, tror, at Imanuel, det er Gud med os, i dit aller helligste Navn, som er Jesus Kristus, bøier alle Knæ i Himlen og paa Jorden og under Jorden og i Helvede. Ved din Tjener Mosis og Arons Hænder saa besværger jeg dig, du Ondskab og Djævelens Skrøbelighed, ved den almægtigste Gud, Faders Søns og vor Herres Jesu Kristi Magt og ved den Helligaands Kraft, at du viger og udfarer fra denne Guds Tjener N. N. Du urene Aand skal forsmægte og forsvinde og ødelægges, forstyrres, og til intet blive, miste al din Kraft og Magt for Gud, dit hellige Navns Skyld, som er velsignet fra Evighed til Evighed. Amen.
O Herre, allermægtigste Gud! Regjer og giv mig din Naade, hjælp, at jeg kan i dit hellige Navn uddrive Djævelen med al Ondskab og Djævelens Kunst fra dette Menniske N.N. Jeg forbyder dig ved Cherubim og Seraphim og ved alle Engler, at du haver ingen Magt mod dette Menniske eller at plage nogen, ei heller anden, som kan skade eller tilføie nogen Sorg(!). Men du skal vige fra disse Mennisker og miste al dinForfatternote: U: sin. al din Kraft. Vor Herre Jesu Christi Guds Søn og den værdige Helligaand regjer dem. Du skal ikke skade ham N. N. paa sit Legeme i nogen Maade, ei heller nogen, som hænger i Ledemoderne eller nogen anden Sted. Al Djævelens Kunst skal vige fra dem ved vor Herres Jesu Christi Kraft. Amen.
Og dersom nogen djævelsk Kunst er gjort til dette Menniskes Skrøbelighed for denne eller andre Ulykker, dersom nogen Gjerning er gjort ved Middel eller andet Raad, da skal det ske udi Gud Faders Navn. Men er det af Kobber, Jern, Staal, Sten, Tin eller Bly samt døde Menniskers Ben, af Dyre-Haar eller Hud, eller af Fugles Ben, eller af deres Dun eller Klør, og dersom den Gjerning er af en Ting eller anden, være sig Æggeskaller, Gaasefeder, eller hvad Navn det have kan, da skal det udslukkes og miste sin Kraft ved vor Herres Jesu Christi Navn og Kraft. Og dersom den Gjerning høres eller bemærkes, skal hun forstyrres og forsvinde, hvad heller hun er forvaret bagtil, begravet i Jorden eller over Jorden, i Huset eller ovenpaa Taget eller i Veiret eller paa Marken, i By, i Mose, i Mødding, i Port, i Døre, i Fæhus, i Lo eller i Lade, i Klæder eller Dyner, i Havet eller Brønde; dersom den er paa Ager eller Enge, i Skov, Bjerge eller Dale, eller nogen anden Sted, i hvor det og være kan, da skal det ødes og forstødes og fordærves, ja skal miste al sin Kraft under din Velsignelse og guddommelige Magt i vor Herres Jesu Christi allerhelligste Navn, som ved dig bliver og regjerer, en sand Gud fra Evighed og til Evighed. Amen.
Vor Herres Jesu Christi Navn rense denne N. N.! Den almægtigste Gud opløse, husvale dine ved din Søns Pine og Død, ved hans hellige Sved og Blod og Kindheste, som han led, ved hans Baand, ved hans Graad og Ve. Jeg besvær(g)er dig, du Ondskab og Djævelens Kunst ved den Støtte, vor Herre Jesus var bunden til, og ved hans Hudstrygelse, Marter, Pine og haarde Død, ved Gud Faders almægtige Hjælp, ved Jesu Suk og Aandedræt, ved Aabenbarelsen, ved Renselsen. Ved dette og alt andet dermed skal der og herefter intet Ondt mere enten med Pine eller Plage eller Smerte røre denne N. N. ved den haarde Hudstrygelse, som han taalde og led, ved alle de Saar, som var paa vor Herres Jesu Christi velsignede Legeme.
Jeg besværger dig ved den samme vor Herres Jesu Christi Pine saa og ved den Pine, han led i sine allerhelligste Hænder og Fødder og i hans Side, ved deres Magt og Kraft. Jeg besvær dig ved hans hellige og dyrebare Blods Kraft og ved de 7 allerhelligste Ord, som han talede paa Korset, der han hængte derpaa. Jeg besvær og byder dig ved vor Herres Jesu Christi Blods Sakramente og uskyldige Døds Kraft og ved de tre Nagler, som han var festet til Korset med, og ved det Spyd, som han var stungen med i hans Side, og ved hans Begravelse og hans hellige Grav, at du straks viger fra dette Menniskes Legeme og aldrig kommer til den Guds Tjener N.N. igjen. Jeg besvær dig, du Ondskabs og Djævelens Kunst, ved vor Herres Jesu Christi ærefulde og hellige Opstandelse, ved hans guddommelig Magt og Kraft, ved hvilken han opstod fra det døde, og ved hans hellige Fødsel og ved den Helligaand og ved hans Magt og ved den Ed, han s(v)or vore Forfedre,Forfatternote: U: Forpodere. og ved hans Hukommelse og ved Jesu Christi Tilkommelse til den yderste Dag at dømme de levende og døde, da han vil sige: Gaar bort, I forbandede, i den evige Ild, som er beredt for Djævelen og hans Engle. Jeg siger dig, Ondskab og Djævelens Kunst, at bortfare og bortvige fra dette Menniske N. N. og ei have Magt over ham med Plage eller Sorg, ei heller nogen Helvedes Brynde paa nogen af hans Lemmer, Hu eller Sind; ikke nogen Øie eller svigefuld Tunge skal have Magt over hannem eller over nogen Guds Tjenere eller Tjenerinde, hvad heller de gaar eller staar, eller de ligger vaagende eller sovende, hvad heller de æder eller drikker, enten i Skov, Mark eller By, i hvadsomhelst, det dog være kan, i Lyset eller Mørket, paa Havet eller paa Landet, paa Jorden eller under Jorden. Jeg besvær dig, du urene Aand, som haver gjort denneForfatternote: U: dette; ligesaa U*. Skrøbeligheds Ondskab og Djævelens Kunst, ved den levende Gud og ved den sande Gud og ved den hellige Gud. Jeg besvær dig, du urene Aand, ved den udødelige Guds Kraft og ved den samme Guds Søn, som været haver af Begyndelsen og bliver til Evighed, og er i Himlen og ser ned i Afgrunden, og jeg besvær dig ved de hellige, som altid staar for Guds Trone, som haver Magt fra nu og indtil Evighed, at du gjør, hvad jeg befaler dig. Amen, Herre Jesu! Amen. Amen.
En Form(anelse) at læse i Salt og (Malt og) at give sine Kreature ind i Salt og Malt i det høie Jesu Navn. Da est dem (fri) fra Trolddom og Svig det Aar.
(Efter R).
Vestre Slidre c. 1780.
Jeg formaner dig, du onde Menniske, at du ikke skal svige disse Guds Mennisker ifra den Del, de skulle have godt af her i Ver(den), at du maa ikke svige eller forholde mig i nogen Maade. Haver du i Sinde (at) svige mig nogen Maade, da skal du fly mig 3 af Kristi Hoved-Haar, den ene skal være i Solen, den anden skal være i Maanen, den tredie skal være den gode Herre Jesus selv. Kalder, forsamler, oplyser og (hellig)gjører mig, alle (Menn)isker, som ville bygge paa den sande Gud Fader, Søn og Helligaand, som udfordrer af os det, som ham tilhører, du onde Menniske, at ikke skal bedrage eller forholde mig nogen Maade. Har du i Sinde forsvige mig, da skal aller(mes)t betragte det femte Bud, hvorledis du kan ihjælslaa din Broder, da skal du se, hvad Tjenest du gjør din Gud dermed, saa kan du se, hvad godt du gjør mig dermed. Derfor vil jeg mane dig hen i det Fjeld, som ikke er gaaendis, i det Van(d), som ikke er roendis, og Helvedes underste Steder, som ‹…› dens nederste, ‹…›, som Dagen skal finde din ‹…› Jeg forviser dig, du onde Minniske, at du skal ikke formaa dig at svige noget Minniske ifra det, Gud giver ham, det maa dog nyde for alle og hver, som vil takke og tilbede den sande og udødelige Gud derfor og blive saa i Fred. (Jeg f)ormaner dig (Tro)lddoms Forgift og Fordærvelse som du kan gjøre med dine Konster og Djævels En(g)le og Sodomitters Bedrageri. Derfor skal du ikke maa komme mig nær til nogen Ulykke i nogen Slags Maade, som du komme kan paa mig eller mine Kreature, smaa eller stor, Ku eller Kalv, Gjeder eller ‹…› eller Lam. (Men jeg) bevarer altsammen ved den store og almægtige Gud Fader, Gud Søn og den værdig Helligaand. Jeg fordriver ved den levende Gud selv skal al Satans-Folk og Trolddoms Forgjørelse aldelis forsvinde og til intet blive, alde(les) udelukt ifra mig og mine Kreature og ‹…› jeg udlade ‹…› nde Jorde Vetter. Jeg tilvætter mig de 7 og halvfjerdsindstyve Profeter og Prædikantere; ved deris hellige Munds Opladelse og deres Benedidelse nu skal denne Forgjørelse aldrig findis mere og hengjord(t) ved Jesu tie velsignede Fingre ‹…› mine tie ‹…› 3 og 30 Tusinde Guds Engle, som her staar tilligemed Løve og al(t) det Græs, som Jorden bær, skal forbande dig, som sviger, og disse hellige Guds Engle skal raabe Ve og vogte over dig, over alle dem, som gjør ‹…› vil saa ‹…› haver en Dag i Himmelen … XXX.
Formelen, som man ser, meget forvirret; den synes at være nedskrevet efter Hukommelsen af en, der har glemt meget af den Opskrift, han har forefundet i en eller anden Cyprian.
(Efter F, H, I, NN*, T, V, W, Z, a og e).
Tinn c. 1650.
Romedal c. 1780.
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Fron (Gbdl.) c. 1750 og 1830.
Hadeland 1789 og 1793.
Moland (Telemarken) c. 1800.
Sandeherred c. 1800.
Eker c. 1850.
Idag, som er en beskikket DagForfatternote: Saa F og Z. – e: den N. Hui(= hujus). – I og a: den Dato, nemlig den Dato (a udelader her Dato). – W: en hellig Dag. den ganske Verden over, løserForfatternote: Saa H. F: overlæser. T: læser. – e: liste. jeg migForfatternote: H: dig. udi Guds Magt medForfatternote: H: udi. – Det følgende adskillig korrumperet i T med adskillige Udeladelser. Guds Kraft, ved Jesu Kristi Finger. Er der nogen Forgjørelse, paasendt afForfatternote: Saa H. F gjentager de 4 foregaaende Ord. Troldmænd ogForfatternote: Saa H. F: paa dig af. V: paa dig, N. N. Trold-Kvinder,Forfatternote: H fortsætter: af Fienende-Mand eller Fiende-Kvinde. heller Trolddom af Fiske-Ben eller Fugle-Ben, af Norden-Veir eller Sønden-Veir, af Bjerge-Trold heller Fosse-Trold, af Jorde-Trold heller Tue-Trold,Forfatternote: Tiraden fra: heller Trolddom – Tue-Trold lyder i H saaledes: «af Bjerge-Trold, af Fugle-Ben, af Norden- eller Sønden-Veir, af Fosse-Trold eller Tue-Trold». af nogen Hændelse heller Ulykke indengaar(d)s heller udengaar(d)s, i Mad heller Drikke, sovendes eller vaagendes, sid(d)endes heller staaendes: da binder jeg idag deres Lever og Lunge,Forfatternote: Istedet for Lever og Lunge har H: lejer og lyneb. deres Tand og Tunge;Forfatternote: Saa F og V. H: Tænder og Tunger. jeg binderForfatternote: Saa F. H om. T fortsætter: «Lever og Lunge». deres Hænder og Fødder og alle deres Hjerterødder. DuForfatternote: Efter Hjerterødder fortsætter H: «skal være under Stenen stungen, at de skal ikke have mere end i rindendes Vand at sue for den hede Sol og det i 3 N.» skal blive blive under Steren stungen, under Bjerget bundenForfatternote: Saa T og V. F. … under Sten og under Bjerg bunden. Enkelte mindre Afvigelser i W, NN* og e. og aldrig faa nogen Magt med mig en(d) som Salt for rindende Vand og som Dug for den hede Sol. Og det skal ske udi 3 Navn, Gud Faders + Guds Søns +, Gud den Helligaands. Amen. Amen. Amen.
(Efter A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 170).
Urskog 1882.
Idag, som er den hellige Dag over den ganske vide Verden, overlæser jeg mig med Guds Magt udi den Treenigheds Kraft med Jesu Christi Finger. Er der nogen Forgjørelse i og paa denne Gaard og Grund enten paa Heste eller Høns, Ko eller So, Faar eller Gjed eller Kjed af nogen Hændelse eller Ulykke af Trold eller Troldmænd, Troldkvinder eller andre onde Mennesker, som ondt haver udsendt, som ved Avind og Forgjørelse haver tilføiet denne Gaard og Grund, saa maner jeg og bortdriver jeg fra denne Gaard og Grund al Had og Avind, al Forgjørelse fra Mennesker og Kvæg, fra Hest og Høns, fra Ko og So, fra Faar og Gjed og Gjæs og inddriver trevne Benedidelse udi dette Malt og Salt ved Droune og Brond og ved Sønskens Grund og ved de hellige Profeters Prov og ved de hellige Apostler, som er St. Lars, St. Ole, St. Andris,Forfatternote: Heyerdahl: Andrig. St. Germand, St. Bernhardus, St. BenedicteForfatternote: Heyerdahl: Bendute. – og alt ondt skal forsvinde for dennem som Kuld fore Varme og Salt for rindende Vand og Sne for den hedeste Sol.
(Efter T, V og Z).
Hadeland 1789.
Moland (Telemark) c. 1800.
Sandeherred c. 1800.
Idag, som er den hellige Søndag over den ganske Verden, maner og besværForfatternote: Saa T. – V: afvenner og besvær. jeg alle Forgjørelser, Had og Avind, som erForfatternote: T om. «er». eller komme kan, som er dig paa sendt,Forfatternote: Saa V. T: paa Veien ved alle de Guds Ord, som prædikes over den ganske Verden, ved de 12 Apostler, som var udsendte at forkynde Guds Ord over den ganske Verden, og ved de 4 Evangelister, som er Math. Mark. Luc. og Joh., og ved alle deForfatternote: Saa V. T: deres. Under, som Gud har gjort i Himmel og paa Jorden, ogForfatternote: T om. «og». ved Jesu Kristi Fødsel af sin rene Moder Mariæ Bryst, der hun gav sin kjære, velsignede Søn DieForfatternote: T om. «Die». deraf i Bethlehem, ved Jesus Kristi Død og Pine, ved hans hæderlige Opstandelse fra de Døde, ved hans ærefulde Himmelfart til sin himmelske Glæde og Fader, ved alle Guds hellige EngleForfatternote: V: Gengler. og alle ProfeterForfatternote: Efter Profeter tilføier T: «og Profetinder». og Patriarker, som staar for Guds Throne, som siger: hellig, hellig est du til evig Tid. Ja, jeg maner og besvær det ved Himmel og Jord og ved det himmelske Firmament, som er Sol og Maane, Himmel og Jord, Veir og Vand, Stjerner og Planeter, al den store himmelske corpora,Forfatternote: Saa V. T: Lorpre. at det skal ikke have nogen Magt over mig N. N. Det skal ikke bryde mine Ben, skal ikke su(g)e mit Blod, men det skal forsvinde og vige ifra mig N. N.,Forfatternote: T om. «Det skal ikke – – – ifra mig N. N.» ligesom Jøderne fulde fra den Herre Kristus i Urtegaarden, og som Røgen forsvindis bort i Luften; saa skal Had og Avind og Vrede forsvindis og bortrykkes og aldrig faa nogen Magt med mig N. N. eller mine. Udi tre Navn, Gudfaders + Søns + og Gud den Helligaands + Amen, Amen. Fadervor.
(Efter H. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 206).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Disse Ord skal læses i Salt og Malt og gives Kreaturerne.
Idag, som er den beskikkede Dag af Gud, maner og besvær(g)er jeg al Forgjørelse, Had og Avind, som er eller kan komme paa denne Gaard eller Jord. Jeg bortdriver det alt med Guds Ord, som prædikes over den ganske Verden, og ved de 4 Evangelister, som er St. Mattæi, St. Marci, St. Lucæ og St. Johannes, og ved alle Under, som er gjorte i Himmelen og paa Jorden af Jesus Kristus, og ved hans kjære Moder Maria og ved Jesu Kristi Død og Pine, Opstandelse og Himmelfart og ved Guds Throne, ved Englene og Helgene. Jeg maner alt det Onde fra mig og mine Kreature ved Himmel og Jord, Sol, Maane og Planeter, at det skal ikke bryde noget Ben eller su(g)e noget Blod af mine Kreaturer, men alt det Onde skal forsvinde fra mig og mine, ja ligesom Salt for Vand og Sne for Solens Hede.
I 3 N.
Dette Salt gives Kreaturerne nogle Gange om Vaaren. Da er de frie et helt Aar.
(Efter R).
Vestre Slidre ca. 1780.
Kors i Navn Gud (Fader), Kors i Navn Gud Søn, (Kors i) Navn Gud den Helligaand.
Nu idag, som er den hellige Hvile og Bede-Dag over den ganske Verden, formaner jeg af mine Kreature, Gaard og Gods al Trolddom og alle Troldfolkes Forgjørelse, og alt det Onde, som farer og fly(v)er imellem Himmel og Jord, og alt det Onde, som kommer af onde Menniskers Munde, af onde Menniskers Hjerte, af onde Øien, af onde ‹…› der, af ond Lugt, af ‹…› og Urter og Støv, af Land og VandForfatternote: R: og Land af Vand. og Jord og alt det Onde, som kommer af onde Dyr og Berge-Katter, af fødte og ufødteForfatternote: R: fødde og ufødde formaner jeg af mine Kreature, Gaard og Gods og hen til den, det udsendte, paa hans Kreature, Gaard og Gods. Der skal det være og bo til Kristenhedens Tid og Bølgen bryd og ikke mere Magt have med mine Kreature eller Gods, end Jøderne finge med vor Herre Jesus, Guds Søn. Nu idag, som er den hellige Søndag over den ganske Verden, formaner jeg af mine Kreature, Gaard og Gods og i det Fjeld, som ikke er gaaende, og i det Vand, som ikke er roende, og nord til Helvedes Afgrund, nu ved de hellige 10 Guds Bud, nu ved den hellige Troens Artikle, nu (ved) de 5 Herrens Bønner, nu ved Guds Sententser, nu ved de hellige Profeters Munde, nu ved de hellige Patriarker, nu ved de 4 Evangelister, nu ved den hellige Evangelium, som falder (paa) San(k)te Hans Dag, nu ved det hellige Fadervor. Jesu Lennis Sanna nos Jottem Mettoie fia volua.
Denne Formaning læses 3 Gange i Salt og Smørelse med en Sax, paa Alle(hel)gens Dag 3 Gange, den 14de April 3 Gange, og 3 Gange San(k)te Hans Dag. Da skal du finde en ret probatum.
(Efter I, NN, NN*, og M No. 1; ogsaa afskrevet i N*).
Romedal 1780.
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1820.
Eker c. 1800 og c. 1850.
I vor Herres Jesu Namn binder jeg alle mine Fiender og Uvenner ved vor Herres Jesu Saar og Vunder. Jeg binder deres Hjerter og Mund, Tænder og Tunge, deres Lever og Lunge.Forfatternote: Saa M No. 1. I om. Lunge. Hasper for deres Hjerte, Sabel for deres Mund, at de ikke skal tale eller imod mig sigeForfatternote: Saa M No. 1. I: imodsige. i denne Dag ved vor Herres MarterForfatternote: Saa I. M No. 1: Martyr. og bedske Pine, som han liddeForfatternote: Saa I. M No. 1: led. for den ganske VerdensForfatternote: M No. 1 om. Verdens. Synder. Jeg binder alle mineForfatternote: M No. 1 om. Jeg binder alle mine. Fiender ved den uretfærdige Dom, som Pilatus dømte paa vor Herre Jesus. Jeg binder, jeg binder alle mine Fiender og Uvenner ved stompedeForfatternote: Saa I. M No. 1: stumgede. NN: stoppede. Jern-Nagler, som blev slaget igjennem Jesu hellige Hænder og Fødder, og den bedske Galde-Drik, som hanForfatternote: Saa I. M No. 1: Jesus. drak paa Korsets Galge for vore Synder.
I NamnForfatternote: M No. 1 har overalt: Namn; I altid: Navn, – I NN er Formularen noget forkortet i Midten. Gud F. S. og H.aand. Amen.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Jesus med sine 12 Disciple reiste over det galilæiske Hav til sin egenForfatternote: I: eyen. Stad Kapernaum. Der fremførte de en Værkbruden for hannem, da de brøde itu Taget paa Huset, sænkedeForfatternote: I: hinkede. ned den Syge med sin Seng for Jesu Fødder og bad om Hjælp. Jesus han bad den Syge staa op, tage sin Seng med sig og gaa bort. Jesus med din Kraft, hjælp denne Mand! Jesus for din Pine, hjælp denne Kvinde af sin Værkbrudenhed og Igt og for de hellige Patriarker, Profeter, Evangelister, Apostler, Martyrer og hellige Helgener, ved din Død og Pine, Opstandelse og Himmelfart, ved din Dom, ved de Ord, som stod skrevet paa Korset paa 3 Maader, ved de 30 Sølvpenge, du var solgt for, ved de 3 Parter, ved de tvende Sakramenter, og den hellige Jomfru Maria, ved alle Ting, som helligt er, ved Englene og alle Hellige. I 3 N. Fader vor 3 Gange.
(Efter I, NN, og NN*).
Romedal c. 1780. <>Eker c. 1800 og c. 1850.
Jeg beder dig, kjære himmelske Fader, ved din kjære Søn Jesum Kristum, at du vil i dette tilkommende Nytaar med denne din førstlige og de hellige Engles Beskjærmelse vilde vogte og bevare mig N. N. med Hus og Gaard og Boskab, Ager og Eng, Fiskevand og Fremgang til Fjelds og Lier og al den Del, som mig med Rette tilhører. Gud den Almægtige bevare mig fra Trolddom, Edder og Forgift, fra Galde og Finskud og al Ulykke, og naadelig hjælpe mig, at alt det, jeg foretager udi de hellige Engle, som stande for dit Aasyn og tjene dig Nat og Dag, de hellige Apostle deres Bønner,Forfatternote: Saa NN. I: Børn. – Formelen er, som man ser, affattet i et yderst slet Sprog; Meningen er dog klar. Petri, Pauli, Anders og alle andre, hver med sit Navn. Emanuel, som er udlagt: «Gud med os», besvær(g)er alle Troldmennesker, hvad dere ere, Mand eller Kvinde, Pige eller Dreng, ung eller gammel, som Trolddom haver lært, at alt det onde, de mig har og t(æn)kt at gjøre, det forsvinder fra mig og til dem selv – og forgiftige Lem, som ondt haver i Sinde; det skal være dem saa haardt forbøden at gjøre mig N. N. nogen Svig paa nogen Del, som min kommer, som Lucifer er forbuden fra Helvede og til Himmelen at fare; det aldrig sker og aldrig bliver.
I Navn Gud F. S. og H. aand. Amen.
(Efter H og Y).
Fron (Gdbl.) c. 1750.
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Om Morgenen, før du opstaar, skal du læse 3 Gange disse Ord:
Jeg inden fire Vægger befaler mig i Jesu Kristi Hænder. Himlen være mig blid. Al Verden være mig god ligesom Jesu Kristi Legem og Blod. Alle Mænd og Kvinder, Piger og Drenge, Unge og Gamle, Smaa og Store, Fattig(e) og Rige, ja alle Kreaturer skal neie og bukke for mig, ligesom Englene neiede for Jomfru Maria ved hendes velsignede Søn Jesum Kristum. Og jeg N. N. jeg skal vinde Held og Yndest ved G. fader, Søn og Helligaand. Amen.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) ca. 1750.
Jesus Kristus og Sankte Johannes Evangelist haver sendt denne Bøn til Jorderig, at den skal (fordrive) al Trolddom og Forgjørelse fra «Vitter», Trold og Djævle i dit Hus eller paa din Gaard. Denne Bøn bliver læst i Salt og Malt.
Der skal intet Ondt hænde eller ske, ingen lide Nød af Ko eller Kalv, Gjeder eller Kid, SauerForfatternote: H: Søer. eller Lam og Stude, Grise eller Svin; de skal ei udi Marken dø. Det haver Jesus Kristus, Guds Søn, lovet os, at AavundForfatternote: H: Efter Aavund maa noget være udeladt. imod for alle med, som Troen tilsammen have god. Abrahams Gud, Isaks Gud, Jakobs Gud velsigne dette, vi har i vore Hænder; ligesom de 4 Floder, som altid rinder Jorden til Fromme, saa skal og Herrens Benedidelse over Hus og Hjem komme, samt Kvæg, over Kreature, Ager og Eng mig tilgode komme, og det med Gud Fader, Guds Søn og Gud den Helligaand.
(Efter Lørdags-Aftenblad 1865. Side 50).
Solør 1865.
Jesus og St. Johannes Evangelist haver sendt denne Bøn til Jorderig, at den skal fordrive al Trolddom og Forgjørelse ifra Vetter og Trold og Djævle i Hus, paa din Gaard eller Plads, Ager eller Eng. Peder P.
Denne Bøn bliver læst i Salt.
Der skal intet Ond hende eller ske, og intet lide Nød, og ikke Ko eller Kalv, Gjeder eller Sauer eller Lam, Hest eller Stude, Grise eller Svin, de skal ikke udi Marken dø.
Denne Bøn haver Kristus selv givet os at staa imod for alle, som paa ham haver Troen.
Gid Abrahams Gud og Jakobs Gud og Isaks Gud velsigne dette Hus, og som der er tre Floder, som rinde unden Jorden til Fromme, saa skal ogsaa Herrens Benaadelse over mit Hus til Gode komme i Navn Gud Faders o. s. v.
(Efter Aarflot, Landboblad 1810, Side 195. Ogsaa trykt i Fyllings Folkesagn II, Side 32 og Theol. Tidsskrift R. II, B. X, Side 189).
Søndmøre 1810.
Søndagsbøn.
Syndajes Arre, du æ min Arre, du æ all vide værsens Arre. DaForfatternote: Aarflot: Tha. Gjessus gjekk i skule me si gyldan krone, samfængd i mannshold (?), dærForfatternote: Aarflot: thær. saag han sit kors i Jødeland.Forfatternote: Aarflot: Jøtheland.
DærForfatternote: Aarflot: thær. var han næglde,
dærForfatternote: Aarflot: thær. var han stæglde
igjønaa haand, igjønaa fot
igjønaa sit heile hjarterot.
Saa kom Gjessu mor, saag sin vælsignade son paa korset sto:
Sier du, mi mor,
me forlængjes,
me fortrængjes,
einno rænnie samme vatn og blod gjønaa mi høgre sie, som forløjste mann og kvinnu, kvart ejt bodn, i væra æ.
DeinForfatternote: Aarflot: Thein. so læse deinniForfatternote: Aarflot: theinni. væss seint om kvældaa, tilekt um mæinnaa,
han ska sin sæl sændas,
han ska sin hug vendas,
te ein go aa luksalig enda.
Amen.
(Efter Aarflot, Landboblad for 1810, Side 108. Ogsaa trykt i Theol. Tidsskrift, R II, B X, Side 190. Brugt af Bønderne, der, lige til Aarhundredets Begyndelse, pleiede om Fredagene at samle sig om Helgestenen paa Gaarden Brekke (i Ørsten) for at forrette sin Andagt).
Søndmøre. 1810.
Fredagsbøn:
I daje æ dæForfatternote: Aarflot: thæ fredaj,
Gud naate okke, mir hæve inkje fasta, so mir maa.
I morgju æ dæForfatternote: Aarflot: thæ laurdaje,
daaForfatternote: Aarflot: thaa. høirast klokku fyr himmerikin slaa.
I aavermorgjuForfatternote: Aarflot: Aafermorju. æ dæForfatternote: Aarflot: thæ søndaj,
Gud gji, mir hanar mutta upnaa!
DaForfatternote: Aarflot: Tha. kjøme Gull-Var-Arrar mæ gull-kaapine sina. Han seje te møj Maria: «Kveim æ, so stænde framfyre signade kneaa dina?» DaForfatternote: Aarflot: Tha. svara møj Maria:
DæForfatternote: Aarflot: thæ æ sig signade saanin min:
Nægla gjønaa haand aa nægla gjønaa fot
aa nægla gjønaa hjarterot.»
Aa sæl æ dein,Forfatternote: Aarflot: thein. so fredajevæssin læsi kan tri regje fredajn, før han fæ se mat; dæForfatternote: Aarflot: thæ reinni synda ta sæline likso hagla ta himmila. Guds or aa amen!
(Efter Folkevennen for 1859, Side 390. Optegnet efter Folkemunde af E. Sundt).
Sunddalen. 1859.
Paa den hellige Langfredag skulde vor Herre Jesus Kristus til sin Død og Pine gaa,
fik han se Korset for sig staa.
Manddommen taler,
Guddommen svarer:
Stat haardelig,
Strid mandelig,
Tro rundelig.
Døden er endelig
Glæden varer evindelig.
Saa kom Jesu Moder Maria, fik hun se sin velsignede Søn paa Korset:
«Se, min Moder Maria,
se mine Ynker,
se mine Saar,
se, hvor jeg værker
se, hvor jeg bløder;
jeg Spiger i Taarn har jeg hængt,
med Svøber og Ris er jeg krænkt,
jeg bløder mine Hænder
jeg bløder mine Fødder
jeg bløder min venstre Side;
derpaa frelste jeg baade Mand og Kvinde.»
Denne Bøn skal læses tre Gange om Aftenen og Morgenen, før jeg bider i det velsignede Brød …
(Cetera desunt).
(Efter Folkevennen for 1859, Side 386 fg. Optegnet efter Folkemunde. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 190 fg.)
Valders 1859.
Den velsignede Langfredag, da vor Herre Jesus Kristus
skulde til sin Død og Pine gaa
fek han sjaa
Korset fore sig staa.Forfatternote: Rettet; i den trykte Opskrift: stod.
Manddommen talede,
Guddommen svarede:
Stat haardelig,
strid mandelig!
Kom Jomfru Maria gangand’ og saa sin Guds velsignede Søn paa Korset:
Med TornespigerForfatternote: I den trykte Opskrift: Taarnespiger. var han hængt,
med Tydneris var han flængd:
«Se min Ynk,
se mine Saar
blodige ere mine Hænder,
blodige ere mine Fødder,
se, Blodet renn af min venstre Side.»
Den som denne min Bøn læser 3 Gange hver Aften og Morgen, før han bid i Brød og drikker Øl, om Synden er saa stor som Sand i Havet, skal den være forladt af Gud i Himmelen. Amen.
(Optegnet efter Folkemunde af Andreas Austlid).
Lom 1876.
Kom ind, sa’ Vorherre; tænk ikke paa Veien er lang, sa’ Vorherre. Tænk paa min, naar Glæden din. Jesus i Stolen stod. Jomfru Maria har sæt i Pris, sa’ Vorherre, med ti Guds Finger, sa’ Jesus, med tolv Guds Engle, sa’ Vorherre.
Jomfru Maria sig selv opstod,
fik hun se sin velsignede Søn, paa Korset stod,
i Taarnet var han hængt,
var han sprængt.
Se, hvor han værker,
se, hvor han sveder,
og se, hvor han bløder.
«Mine hænder bløder,
mine Fødder bløder,
min venstre Side bløder,
derfor frelste jeg baade Mand og Kvinde
fra den Helvedes Pine.»
Saa mange, som læser denne Bøn af fastende Mund, af Hjertens Grund, før han drikker en Draabe, før han lader os bide i dette velsignede Brød, saa mange Synder skal ham affalde, som Straaler for Solen, som Græsset paa Jorden, som Sandkornet paa Havets Bund. Gud lade os ikke Graaden falde, før vor Herre Jesus Kristus vil os til sig kalde. Amen.
(Efter en ældre Kones Diktat optegnet paa Gaarden Korbøl i Hof, Solør, af Lærer Th. Hornbæk. Trykt i Lørdags-Aftenblad for 1865, Side 50).
Hof, Solør 1865.
O hellige Langfredag, da Jesus skulde til sin Pine og Død gaa. Pinen var ikke liden, men Glæden varer evindelig. Da kom Jesu Moder Maria og fik se sin velsignede Søn, paa Korset hekk:
«Se, Moder Maria,
se mine Lænker,
se mine Saar,
se hvor jeg verker,
se hvor jeg bløder,
bløder mine Hænder,
bløder mine Fødder,
bløder min høire Side.
Med Tornespig er jeg hængt,
med Torneris er jeg klemt,
derfor frelser jeg baade Mand og Kvinde.»
Salig er den, som denne Bøn kan læse 3 Gange om Aftenen, før han gaar i sin Seng, og 3 Gange om Morgenen, før han bider i sit velsignede Brød; da skal alle hans Synder være tilgivne hos Gud i Himmelen. Amen.
(Efter Folkevennen for 1862, Side 38. Optegnet efter Folkemunde. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 191).
Hedemarken 1862.
Jesu møder Maria, som til Korset løb, – fik hun se sin kjære velsignede Søn hekk. Han var torneflængt og blodsprængt baade paa sine Hænder og Fødder, elskværdige Gud vor Herre! Da opløftede han sine Øine og saa paa sin Moder Maria, som nu er fremkommet og har været omtalt:
«Nu er alle Verdens Børn fra Helvede løst,
og nu er mit Hjerte i tusinde Stykker knøst.»
Den, som læser denne Bøn for Aften og Morgen, saa vil jeg hannem tilgive, om han er en Synder mangfoldig for Gud, og han kunde meget, Vei vise, Brev skrive, i Paradis sende. I Navn Gud Fader, Gud Søn og den Helligaand, Amen.
(Trykt i «For Fattig og Rig», No. 14 for 1870).
? 1870.
Paa hellig Langfredag, da vor Herre Jesus skulde til sin Pine og Død gaa, Pinen var liden, men Glæden varer evindelig, kom Moder Maria gingende; fik hun se sin velsignede Søn paa Korset.
«Se hid, Moder Maria!
Se mine Ynker,
se mine Saar,
se hvor jeg verker,
se hvor jeg bløder;
bløder mine Hænder,
bløder mine Fødder,
bløder min venstre Side;
med Torneriset er jeg klængt,
med Tornespiger er jeg hængt,
der jeg frelste baade Kvinde og Mand.»
Velsignet er den, som kan læse denne Bøn om Aftnen, naar han gaar til sin Seng, og om Morgenen, før han bider sit velsignede Brød; saa skal alle hans Synder være forladne for Gud i Himlen, om de vare saa mange som Sandkorn paa Havsens Bund.
(Optegnet efter Folkemunde af Enkefru Lina Bruun).
Vang (Hedemarken) 1873.
I Jesu Navn.
Jomfru Maria gik og græd:
«Hør min Ynk og hør min Graad,
med Tornespiger er han hængt,
med Tornespiger er han klængt.
Se Blodet, hvor det rinder ud fra hans venstre Side og hans Haand.»
Og den, som denne Bøn ret læse kan om Morgenen, før han bider Brødet eller smager Øllet, ham skal hans Synder være forladte.
(Efter O. S. Hansen, Bygdefortælling, Side 111. Ogsaa trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 192).
Tydalen 1873.
Jesus gik i sin Urtegaard
med Sved og Vand og blodige Taar.
Jesus saa til sine Saar,
som altid for hannem aaben staar,
Jesus sagde ved sig selv:
«Statt haardelig,
strid mandelig,
Døden er endelig,
men Glæden er evindelig!»
Den, som læser denne lille Bøn for sig 3 Gange om Morgenen og 3 Gange om Aftenen,
naar han har faaet Jordens Brød,
skal han ikke smage Helvedes Glød.
(Optegnet efter Folkemunde af P. Fylling; Folkesagn II, Side 166. Ogsaa trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 188).
Søndmøre 1877.
Da Jomfru Maria engang kom gangande,
saag ho sin velsignede Saan paa Korset hengande,
fager og fin,
mild og blid
nægld
og stægld
igjønaa Haand og Fot,
ni Gaange igjønaa Jesu hellige Hjarterot.
Al Verden gavst derved,
Eng og Græs faldt derved,
alle Dyr tog te at græte,
Sol og Maane miste sin Skjin,
Smaafuglene miste si Snilde.
Gud Far! Gud Far!
Da ho Maria kom gangande fram,
bar ho Bokja i Haanda og Lukkelen i Barm,
oplod ho den himmelske Port og sa:
«Her skal de indteknast alle Syndara
og løse sine Sjæle. Amen.»
Det Menneske, so denne Bøn ræt lære at læse kan kvar Morgaa paa sit fastande Hjarte, han skal afteknas af alle sine Synder, om han havde fleire Synder, end so Hagel regner af Himmelen ned.
(Optegnet efter Folkemunde af J. Skar).
Faaberg og Hægeland c. 1880.
Den hellige Langfredag skulde vor Herre Jesus Kristus til sin Pine og Død gaa. Pinen var liden, men Glæden varer evindelig. Derpaa kom den Moder Maria, fik se sin Guds velsignede Søn, paa Korset hekk:
– – – – – – – – –
se jeg verker,
se jeg bløder
– – – – – – – – –
Hvo, som læser denne Bøn 3 Gange om Aftenen, før han lægger sig i sin Seng, og 3 Gange om Morgenen, før han bider i det velsignede Brød, ham ere alle Synder forladte hos Gud i Himmelen.
(Optegnet af Frøken E. Brandt efter Eli Aasen).
Vestre Slidre 1897.
Paa den hellige, velsignede Langfredag,
da vor Herre Jesus skulde til sin Død og Pine gaa,
saa han Korset for sig monne staa.
Da sagde Maria: «Staa haardelig, strid mandelig.»
Med Tornespiger blev han hængt,
med Torneris blev han flængt.
«Se min Ynk, se mine Saar, se min blodige Krop. Blodige er mine Hænder, og blodige er mine Fødder; se Blodet rinder af min venstre Side.»
Den, som læser denne min Bøn tre Gange hver Aften og Morgen, før han bider i Brød og drikker Øl, om hans [Synder er store som Sanden i Havet, skal han dog blive forladt hos Gud i al Evighed.Forfatternote: Variant: … skal han dog blive forladt for Gud i Himmelen.
(Skillingsmagasin 1861, Side 199. Optegnet efter Folkemunde af A. R.)
? 1861.
Jomfru Maria sat aa song,
Boken havde a i sin Haand,
Jesus havde a i sit Fang.
Gud bevare Vin og Vand,
Gud bevare Kvind’ og Mand,
Gud bevare Ild og Brand!
Ender med Forsikring om, at den, som læser denne Bøn 3 Gange, skal være bønhørt.
(Optegnet efter Folkemunde paa Landsmaalet af Kand. Ivar Mortensen).
Østerdal eller Opdal 1890.
Jomfru Maria sat aa song
tok ei bok i si hond
Jesus sat paa hennar kne
Gud bevare baade folk og fé.
(Optegnet af Andreas Austlid efter Folkemunde).
Lom 1876.
Der ganger et barn omkring vort Hus
med tre Personer Evangelium.
Hvem var det, som Salmen sang?
Jomfru Maria tog Bogen i Haand,
Jomfru Maria tog Jesum Kristum paa sin Arm.
Gud velsigne baade Ild og Vand,
Gud velsigne baade Hav og Land,
Gud lad ikke Synden i Døren staa,
Gud lad ikke Sorgen i Huset gaa.
Tre Gange saa ville vi Salmen sjunge,
naar vi tilsengs gaar.
(Optegnet efter Folkemunde af Enkefru Lina Bruun).
Vang (Hedemarken) 1873.
Der gaar et Barn omkring hvert Hus
med tre Evangelier og et Vokslius,
Jomfru Maria sad og sang,
Bogen holdt hun i sin Haand,
Jesum laa paa hendes Fang.
Gud bevare baade Kvinde og Mand,
Gud bevare Ild og Brand,
Gud lad ikke Døden for Døren staa,
Gud lad ikke Sorgen i Huset forgaa.
Denne Bøn skal vi læse tre Gange om Morgenen, tre Gange om Aftenen, naar man gaar tilsengs at sove.
(Efter O. Røst, «Minder fra Hjembygden», Side 29. Trykt i Theol. Tidsskr. R II, B X, Side 193).
Tønset 1883.
Jomfru Maria sad og sang,
Bogen havde hun i sin Haand,
Jesum havde hun i sit Fang.
Jesus bevar baade Kvinde og Mand!
Synden ei i Huset bor,
Sorgen udenfor Døren stod. –
Salige ere de smaa Børn,
som læse denne liden Bøn.
(Optegnet af Provst Dr. Fritzner, der havde hørt Bønnen paa Lister).
Lister 1886.
Maria, Maria
hu sete
i Stete
aa be te Vorherre
at Regne maa lete
over Top,
over Tre,
over alle Guds Engle.
(Efter C, NN* og P. Tidligere trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 186).
Storelvedal c. 1830.
Eker c. 1850.
Ringerike 1885.
Jesus paa Landet ved Søen stod,
bad St. Peder kaste ud sin Not:
«Fiske skal du rigeligForfatternote: Efter «rigelig» tilføier C: «nu», NN* om. rigelig faa
af de store og af de smaa.»
FiskForfatternote: Saa P. og NN*. C: Fiske. jeg nu ogsaa fange vil,
før migForfatternote: Efter «mig» tilføier P: «ogsaa»; ligesaa NN*. mange Fiske til!
I 3 N. F. S. og H. a. 3 Gange F. v.Forfatternote: Saa NN* og P. C: Paster noster 3 Gange.
(Efter M No. 5 og N*)
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Gausdal 1880.
Jeg gaar nu ud til Fiske-Strand
og vender Fisken med min Haand,
med vor Herres Jesus Haand
og saa med Jomfru Maria(s) Baand,
at alle Fiske i dette Vand
skal gaa til denne Strand,
som Jesus, Gud og Mand,
skafte i Flod og Vand.
De skal søge Redskab, som jeg udsætter for dem,
ligesom San(k)te Peder(s) Fiskeri i den Galilæiske Sø,
der Jesus stod paa Landet
og talede til Vandet.
(Efter H og Y. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 195).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Idag skal jeg en Vei udfare,Forfatternote: Y: «udvandre».
Guds Engle skal mig bevare,
tre fra Ild + tre fra Vand +
tre fra vred Mands Haand +
og tre fra alt Ond, mig skade kan.Forfatternote: Y tilføier: «I Navn Gad Faders» o. s. v.
(Efter A).
Urskog 1815.
Sig saaledes om Morgenen, før du gaar ud:
Jeg gaar ud af denne Dør;
vor Herre er min Broder.
Hvem kan mere end denne Mand?
Han giver mig i denne Dag en Ham;
han og idag og altid
mitForfatternote: A: min. Skjold og Værge (er).
In nomine patris + et (filii et)
sancti spiritus.Forfatternote: A: sanste furifsius.
(Efter H, I, L, NN, NN* og a. Trykt i Theol. Tidsskrift, R II, B X, Side 185).
Fron (Gbdl.) c. 1750 og c. 1830.
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Dovre 1864.
Gud Skaber,Forfatternote: H: Fader. I og a: skafer. L: Gudfader skafer. NN: Gud skaffer. i mine Hænder
jeg sætter min Kjerne tilForfatternote: I og a: ved; ligesaa NN. Jord,
jeg velsigner hende med Guds Ord:
Gud unde mig Smør af Jordens Flod,Forfatternote: H: gode. NN udelader hele denne Linje.
Gud unde mig Smør af Jordens Dugg,
Gud Skaber,Forfatternote: I, L og a: skaber. H: skaffer mig det. NN: Gud skabe. i mine Hænder.
I 3 Navn. Dette læses over Kjernen.Forfatternote: Saa H. L tilføier: In nomine Pattris.
(Optegnet paa Søndmøre af Aarflot; Landboblad for 1810, Side 192).
Søndmøre 1810.
Kors aa Markje,
Han Gud velsigneForfatternote: Aarflot: vælsigne. mit Dajes Værkje.
Kors aa Knag,
so ska inkje nokeForfatternote: Ibid: naakke. ifra mig tag’.
(Optegnet paa Søndmøre efter Folkemunde af Aarflot; Landboblad for 1810, Side 191. Trykt tillige i Fyllings Folkesagn II, Side 33 og Theol. Tidsskr. R II, B X, Side 193 fg.).
Søndmøre 1810.
Ut Daur
aa in Daje!
Vararre Freid herinne!
Signe me Johans VængjelistForfatternote: Aarflot: mæ si Vængielist.
so bygte Braut
fyr Jesum Krist.
So for han i Frygd fram,
saa for han i try Namn
Tobio vinio naar slipper at.Forfatternote: Fylling: ud.
Til Forklaring af Slutningslinjen bemærkes følgende:
«Tobio vinio» er vistnok lig de kabalistiske Ord: binio bio tuo, der forekommer f. Ex. i Dipl. Norv. VII, 441. (No. 1071). Ordene er, som man ser, delvis læste bagvendt. «Naar slipper at» er forvansket Latin = nos liberat.
(Efter Professor S. Bugges Optegnelser. Bugges Samlinger VII, 122).
Mo (Telemark) 1864.
Lova, lova Line
hot tru sole maatte skine
ivi folk, ivi fe,
ivi Jomfru Marias kvite kne.Forfatternote: Variant: – – – – – / ivi aaker, ivi eng, / ivi Jomfru Marias silkeseng.
(Efter Storakers Samlinger, XIV).
Dovre c. 1870.
Love, love Linø,
Gu’ lat Sole maatte faa skinø
baade ovør me
aa ovør de,
ovør Top, ovør Tre,
aa ovør Jomfru Maria Kne!
(Optegnet efter Folkemunde af Pastor G. Jensen).
Arendal 1889.
Bombilla
Sesilla,
lad Fløita gaa vel!
Gaar der Hul paa,
sæt en Lap paa,
saa gaar det saa vel.
(Brugtes i Optegnerens Barndom af Smaagutterne, naar de skulde gjøre Fløiter og holdt paa at slaa paa Barken med Kniven for at faa den til at slippe).
(Efter f No. 8).
Øvre Hallingdal c. 1896.
Skodda, dala, drita,
gaa heim att te Bodno dine.
Dei liggi i Brando
og brende seg paa Hando,
Kjedlen paa Eisun,
Kjinna paa Tuften
Kjyre i Klava,
Hesten i Haga
aa Gjeitadn era langt nord i Bergo.
(Efter f No. 7).
Aal (Hallingdal) c. 1896.
Skodd, Skodd, dalar drit,
gaa heim att te Bodno dine.
Vetle Baadne ha brent seg paa Vetlefingen.
Kjyre i Klava,
Hesten i Haga,
Gjeitadn høgt upp i Bergo.
Sauidn langt nord i Dolo;
Lykladn liggji paa Havsens Bott.
[Skodd, Skodd, dalar drit,
gaa heim att te Bodno dine.]Forfatternote: Meddeleren var uvis, om disse to Linjer hører med i Slutningen.
(Optegnet efter Folkemunde af Haukenæs, trykt i hans Hardanger VII, Side 536).
Kinservik 1891.
Nottæ hadde seg ei dottedotte;
Nottæ vakna,
ho si sæle dotte sakna.
Ravnen kom or Svimo,
aa inkje sagde pino.
Svalo kom or Himmerikje,
aa inkje sagde pino;
ho tok ein Guldkamb
aa kjæmbde so mangein veifarende Mann.
Dei, so denna Bønæ læse,
ska korkje skina elde skjæmmast.
Guds gode i sit eie Rike,
dan vonde ska aldrig svikje.
Dan vonde æ baate snaue aa idle,
darfy so fære da so mangje i Værene vildt.
Fri os fra Synd i dag,
myrkje Nat aa ljose Dag.
(Efter Aarflot, Landboblad for 1810, No. 191, og Bugges Folkeviser, Side 132. Ogsaa trykt i Rahbeks Hesperus VIII, Side 508 og i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 195).
Søndmøre 1810.
E gjæ me te Sængin
mæ tolv Gus Engle,
tvo te Hande aa tvo te Fot,
tvo te kvart eitt Lidemot;
tvo ska min sengjastok vere,
tvo ska me te Gusheim bere,
tvo ska me tækkje,
tvo ska me vækkje.
Kors i Gieses Navn!
Kors i Gieses Navn!
Kors i Gieses Navn!
(Særskilt aftrykt efter Slutningen af Formular No. 1313).
Vestre Slidre 1780.
Jesu Lennis
Sanna nos lothem Mettoie
fia volua.
Jesu Lennis = qui es in coelis; Sanna nos lothem Mettoie = sanctificetur nomen tuum; fia volua = fiat voluntas.
(Særskilt aftrykt efter Slutningen af Formular No. 953).
Hadeland 1789.
Pater noster ist Nich Soelis qvintiomni potens Navn De oigtor.
ist Nich Soelis = qui es in coelis; qvintiomni potens Navn = credo in … omnipotentem; De oigtor = creatorem.
(Efter Aarflot, Landboblad for 1810, Side 192. Ogsaa trykt i Fyllings Folkesagn II, Side 33 og Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 196, samt i min Den N. Kirk. Hist. i Ref.- Aarhundredet, Side 417. Efter Aarflots Opgivende brugt, «før Fadervor blev indført og lært»).
Søndmøre 1810.
Kredor nijande potamen Amen uppaa tenta sikkaa aa sæla ellive tælaa Gud i ein Tip ein Duk eit sion eit Biketon, eit Smalebud eit Amen.
Kredor nijande potamen = Credo in deum patrem; Amen uppaa tenta = omnipotentem; sikkaa aa sæla ellive tæla = sic ut in coelo, sic et in terra (3die Bøn i Fadervor); Gud i ein Tip = qvotidianum (4de Bøn); ein Duk eit sion = ne inducas in tentationem (6te Bøn); eit Biketon, vel = debitoribus (ste Bøn i Fadervor); eit Smalebud = in secula.
(Efter Fylling, Folkesagn II, Side 33. Cfr. Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 197. Af Fylling betegnet som Fragmenter af et «Fadervor»).
Søndmøre 1877.
Dennika fænnike drexa
bomsa bukke so Tirra.
(Cetera desunt).
Dennika turde vel være = in deum patrem; fænnike = filium unicum; drexa = dexteram; bomsa = omnipotentis; bukke = judicare; so Tirra = remissionem peccatorum.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Pater Noster Qui es in Cælis Sanstificetur Nomen Tuum veniat Regnum Fiat voluntastaa, Sicut i Cælo & in Terra Panem Nostrum Quotidianum da Nobishodie et dimitte Nobis Debita Nostra Sicut & nos dimittimus dibitoribus Nostris Et ne nos Inducas In I Tentationem Sadlibera Nos a.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Norske Hexeformularer og Magiske Opskrifter, med over 1500 formularer og oppskrifter hentet fra norsk folkelig tradisjon, ble første gang utgitt i 1901–1902. Ansvarlig for samlingen var Anton Christian Bang (1840–1913), som da var biskop i Kristiania, men som tidligere hadde vært både professor med interesse for folkeminneforskning og kirkestatsråd.
Samlingen inneholder kildemateriale hentet fra folkeminnesamleres oppskriftsbøker, svartebøker, hekseprosessen, samt topografisk litteratur fra hele landet. Her finnes råd for det meste, f.eks. sykdom, kjærlighet og husdyr.
Se faksimiler av førsteutgaven fra 1901–1902 (nb.no)
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
