Norske Hexeformularer og Magiske Opskrifter

XIII. Tekniske Opskrifter og Taskenspiller-Kunster


No. 1514. At fiske uden Krog.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Stød Kokkel-Korn til Pulver og bland det med raad(d)en Ost. Naar du kaster dette i Van(d), og Fisken æder deraf, da flyder den op paa Vandet og lig(g)er paa Ryggen, at du kan fange den med Hænderne.


No. 1515. At fordrive Væggelus.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Det er ikke en ringe Plage at blive bidtForfatternote: G: bidet af Væggelus i Sengen. For at befries fra disse Udyr tager man Brasiliansk Peber, koger den i Vand og bestryger Væggen og Sengestedet dermed.

Eller ryg Væggen og Sengestedet nogle Dage med Svovel. Da falder de døde ned.


No. 1516. Et andet Middel at fordrive Væggelus.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Stød Salvie og bland den med Ædike og Olje og smør Stedet dermed, hvor de holder sig op. Da dør de allesammen.

Eller tage Faare-Galde og smør Stedet dermed. Da forgaar de ligeledes.

Eller kog pulveret(!) Svovel i Vand og bestænk Stedet dermed, og, hvis du sætter noget af dette Vand i en Skaal i et Hjørne af Sengen, sanker alle Væggelusene sig derhen og dør.

Eller tag Søløg, stød den til Pulver og bland den med bedste Vinædike; derefter drypper en Svamp deri og stryg Sengestedet dermed. Da dør Væggelusene.


No. 1517. Lopper at fordrive.

(Efter NN*).

Eker c. 1850

Tag en Potte og bestryg den med Bukkefedt og sæt den ved Sengen. Saa kommer Lopperne dertil.

Eller:

Tag den Urt Alig, læg den i Sengen; hjælper. Eller læg den i Brøndevand og bestænk Kammeret dermed.


No. 1518. Lus at fordrive

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Gjør en Ild og kast Kviksølv deri og hæng Klæderne i Røgen. Saa skal der ikke komme Lus i Klæderne siden.

Er probatum.


No. 1519. At Hesten staar stille, medens den beslaaes.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Naar man vil lade en Hest beslaa, lægger man den en liden rund Sandsten i Øret og klø den med Haanden paa Øret. Da staar den saa stille som et Lam.


No. 1520. At tage Skrift af Papir.

(Efter NN* og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.
Eker c. 1850.

Tag tørtForfatternote: NN* udelader: tørt Harekjød og HareblodForfatternote: NN* udelader: og Hareblod. og Kalk og læg paa Papiret. Saa fortæresForfatternote: Saa e. NN*: forgaar. Skriften.Forfatternote: e fortsætter: at du kan skrive paany


No. 1521. At fange Fugler uden Instrumenter.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Tag Oxe-Tunge, hvidt Kløverfrø og Kolfrø, kog dette i Leveren og strø det paa det Sted, hvor Fuglene opholder sig. Saasnart de æder deraf, bliver de liggende som døde, og da kan man fange dem med Haanden.


No. 1522. At gjøre Høns og Ænder, som om de var døde.

(Efter NN*).

Eker c. 1850

Tag Bulmefrø(?) eller Jusqviane og kast for Høns og Ænder. Saasnart de æder deraf, falder de straks ned.


No. 1523. At tage Fiske.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Humle, Smør, Honning, Gammelost, Bygmel, Brændevin, gjør en Deig deraf. Da kan du tage den.


No. 1524. At mede med Krog.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Da smør Madiken, Krogen og Snoren vel med Cami(?) Olje, som paa den Maade skal være kjøbt paa Apotheket. Da bider Fisken vel.


No. 1525. At føde Bierne uden Honning.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Lad en Høne stege, men ikke salte, og hæng den i Bi-Kuben, at den hænger frit. Da haver Bierne Føde deraf en hel Vinter og sparer Honningen.


No. 1526. a. Fange Fugle med Haanden.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Vil man fange Fugle med Haanden, lægger man det Slags Frø, Fuglene æde, i Brændevin og strø det paa Stedet, hvor Fuglene pleier at flyve. Da bliver Fuglene saa hovedsvimmelForfatternote: G: Hovedsvingel deraf, at de lader dem tage med Hænderne.


[No. 1526.] b. Fugle at fange med Hænderne.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Blød Byg i Ædike og kast det for Fuglene at æde. Saa kan man tage dem.


No. 1527. At skille Vandet fra Vin.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Dette er et artigt Middel, som ofte kan komme til Nytte, da man ikke sjelden bedrages med Vin. Øs Vin og Vand tilsammen i et tomt Glas, dyp et ulde(n)t Baand i Vandet, indtil det bliver ganske igjennemblødt, lad det ved den ene Ende hænge i Glasset, og den anden læg i et Kar, som staar nært ved Glasset og er lavere end Glasset. Da trækker Baandet alt Vand af Glasset i vedstaaende Kar, at Vinen saaledes skilles fra Vandet.


No. 1528. At gjøre et Æble saa stort som et Hoved.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Stik et Hul i Æblet og fyld det med Ro-Frø og lad det dermed vokse.

Det samme kan man gjøre med Rødløg og andre Rodfrugter.

Probatum.


No. 1529 At bevare Jernet fra Rust.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Man tager smaa affilet Bly og øser Bomolje derpaa, at det deraf ganske skjules. Dette lader man staa 9 til 10 Dage tilsammen. Derefter gjør man Jernet rent og stryger det over med denne Olje. Da ruster det ikke i lang Tid.


No. 1530. At smøre Harnisk, Geværer og andre Vaaben, de ei skal ruste i 30 Aar.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Tag 8 Lod Bomolje, 8 Lod Klo-Fedt, 8 Lod Magnet-Sten, 8 Lod Hammerslag, 6 Lod Bimse-Sten og 1 Lod Eskefedt. Magnet-Stenen, Hammerslaget og Bimse-Stenen stødes først smaat i en Morter og slaaes igjennem.


No. 1531. At tage alle Slags Pletter af Klæder.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Tag smaastødt Salt og Sværte, af hvert efter Behag; bland det sammen, smør det paa Pletterne, og naar det er indtørret, saa to det af igjen med Lud og tilsidst med varmt Vand.


No. 1532. At tage Pletter af alle Slags Silke-Tøier.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Man brænder Forbenene af Faarene til Aske, gjør Stedet, hvor Pletten er, vaad med rent Vand, strør af Asken derpaa. Naar dette er tørt i Solen, væder man det igjen og strør Aske derpaa. Naar dette er nogle Gange igjentaget, toes det af med rent Vand. Da er Pletten borte, naar det er tørt igjen.


No. 1533. At Drikkebroder ikke skal lugte af stærk Drik.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Naar man tygger Fialrod i Munden; da lugter man det ikke.


No. 1534. Konst at skyde igjennem en Jernplade med en Blykugle.

(Efter U).

? 1790.

Du skal først lade dig gjøre en kantet Kugle af Staal, og lad den hærde vel haard. Læg den saa i Kugleformen, og støb Bly derom, Saa kan ingen andetForfatternote: U og U*: anden. vide, end at det er en Blykugle. Skyd saa med den af en god Bøsse; saa kan det ske.


No. 1535. At skyde en Bøsse eller Pistol af uden Smeld.

(Efter U).

? 1790.

Læg Salt udi en vaad Klud og brænd det vel ud, siden pulveriser det, og naar man vil skyde, da tag den fulde Ladning af Krudt, og kom ligesaa meget af det brændte pulveriserede Salt deriblandt, og dermed lad Bøssen og skyd den af. Saa giver den ingen Knald.


No. 1536. At Krudt ikke skal give Smeld.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Held Krudtet i Mælken af en enlet Gjed; tørk det saa i Solen og gni det i Stykker. Da haver det alligevel Kraft til at uddrive.

Eller tag to Dele godt Krudt og en Del vel brændt Salt; (det) gjør det samme.


No. 1537. At skyde tvende Huller med en Kugle.

(Efter U).

? 1790.

Støb først en halv Kugle i en Form og lad den blive kold. Støb saa den anden halve hardt der overpaa. Saa har man en hel Kugle, som, naar den udskydes af en Pistol eller Bøsse, splitter den sig i to Parter og gjør to Huller.


No. 1538. At gjøre godt Krudt.

(Efter U).

? 1790.

Tag rent, klart, skinnende Salpeter 3 eller 4 Dele, lædsk det i Vino rectificato, eller stærk fransk eller stærk dansk Brændevin, levende Svovl en Del, Kul en Del; bland det tilsammen i hinanden og arbeid det til Krudt. Det Krudt, som er gjort i Martio, forandrer sig ikke, enten det er vaadt eller tørt Veir.Forfatternote: Rettet efter U*. – U adskillig korrumperet.


No. 1539 Det hvide Krudt at gjøre, som hverken skraller eller knaller og driver dog sterk(t) og bliver dog lang Tid god(t).

(Efter U).

? 1790.

Man calcinererForfatternote: Saa U*. – U: Cugelerer. Hønse- og Gaaseben tilsammen til Kul, lige meget af hver(t), udi en ny glasseret Potte eller Digl, og støder detForfatternote: U* og U: den. ganske smaa(t) i en Morter. Derefter tager man 7 Lod Mercuri (Kvægsølv) og 3 Lod Solis (Illustrasjon), bland det tilsammen, og stød det 5 eller 6 Timer; derefter probér det, om det er nok. Tag lidet deraf paa Støderen, og læg det paa et Stykke Papir, og tænd det an. Dersom det da slaar igjennem, saa er det ikke stødt nok. Derfor stød det saalænge, indtil det bliver nok. Saa kan probéreForfatternote: U: Probiére. andet Krudt.


No. 1540. At gjøre anden Slags Krudt, som ikke giver Knald fra sig.

(Efter U).

? 1790.

Tag Spanskgrønt, Marcasit-Salt, Kjernen eller Marven af Hyldetræ, af hver(t) saa meget, som man vil; gjør det til Pulver, og bland det med andet Krudt.


No. 1541. At Bøssekrudt ikke skal antændes, om man endskjøndt kaster det paa gloende Ild.

(Efter U)

? 1790.

Tag 1 Del Krudt og 2 Dele sigtet Aske og Sand og bland det i hinanden.


No. 1542. At døde Krudt.

(Efter U).

? 1790.

Tag ¼Illustrasjon Krudt, 1½ Kvintin smaat Salt og 1½ Kvintin Kamfer; stød det vel sammen, og bland det udi Krudtet. Sæt det udi en Kjælder, som er fugtig, udi en Potte, saa at det bliver vaadagtig(t), rør det omkring og tør det derefter igjen vel. Saa er det kraftigere end tilfornForfatternote: Saa U*. – U: indtil Forn. og buldrer ikke. Probatum.


No. 1543. At probereForfatternote: U: Probiere. Krudt.

(Efter U)

? 1790

Tag en Del Krudt, saa meget du kan skjule inden i Haanden, tryk det sterk(t) med Tommelfingeren og fornem, om det knækker; thi derpaa kan du mærke, om det er ret arbeidet. Og dersom det ikke knækker eller skralder, saa er det fugtig(t) og blødt og har meget Støv hos sig, men lidet Salpeter og Svovl.


No. 1544. [At probere Krudt.]

(Efter U).

? 1790.

Læg et Skud Krudt paa et Bret eller paa en glat Sten udi en liden Hob, tænd det an med Svovel eller Lunte. Dersom det da i en Hast farer op og gjør i det samme Lyd og intet lader ligge efter sig, saa er det godt. Men dersom det gaar langsom(t) op og lader hvide smaa Korn ligge efter sig, saa er det ikke vel arbeidet og har da en Del formeget Salpeter eller Svovl og Kul hos sig.


No. 1545. En Konst, at Krudt hverken giver Røg, Skrald eller Bulder fra sig.

(Efter U).

? 1790.

Tag en Fjerding Krudt, læg det i Spiritus vini, lad det smeltes bort og tørres igjen. Derefter kom dertil BoracisForfatternote: Saa U*. – U: barasc. Venetia, Salmei, Salarmoniac, af hver(t) 1 Lod, stød og bland det iblandt Krudtet. Saa er det gjort godt.

NB. Dette er en skjøn hem(me)lig Konst.


No. 1546. At gjøre en Ild, som hæfter fast og klæber, hvor den kommer.

(Efter U).

? 1790.

Tag ½Illustrasjon Svovl, smelt det i en Digl eller Potte, tag dertil et Illustrasjon Kridt. Og naar det er smeltet med Svovelet, saa tag ½Illustrasjon Krudt og rør det iblandt hinanden. Slaa det saa paa Papir eller Lærret,Forfatternote: Saa U*. – U: berret. og lad det vel igjennemdrikkes og blive koldt. Naar du vil bruge det, saa stik Ild her udi, kast det iblandt Folk eller Fienderne endten tillands eller vands, eller hvor du vil. Saa hænger det fast, hvor det kommer paa, og brænder stærk(t), saaat ingen kan tage det af med sine Hænder.


No. 1547. Alexander Magni Ild, som selv antænder sig udi Regnveir, hvormed han har antændt og afbrændt det Land Aragoniam.

(Efter U)

? 1790.

Tag 1Illustrasjon Balsom, 1Illustrasjon Gloriet, 1Illustrasjon Olje, 1Illustrasjon Æggeblommer, 5Illustrasjon godt levende Svovel, 1Illustrasjon ulædsket Kalk. Bland disse Stykker tilsammen med Olje, at det bliver, som det skal være, og at det klæber og hænger fast. Hermed bestryg alle Husene og Tage, eller hvad det er. Saa tænder (det) straks an ved den første Regn, som kommer, og alt, hvad den faar fat paa, det brænder.

Probatum.


No. 1548. At et Lys kan brænde i Vandet.

(Efter U).

? 1790.

Tag Voks 1Illustrasjon, Svovel 2 Lod, ulædsket Kalk 2 Lod, 1 Fjerendel Petreolum, det er Stenolje, 1 Fjerding Mürbaly.

Temperer alle disse tilsammen, gjør Lys deraf, tænd det an, og kast det ned paa Grunden i Vandet. Saa brænder det.


No. 1549. At et Lys kan brænde i en Spand Vand.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Tryk en Skilling i den nederste Ende og sæt det sagte i Vandet og tænd det an. Saa skal det brænde til Enden.


No. 1550. Lys at gjøre, som hverken Vind eller Vand kan udslukke.

(Efter U).

? 1790.

Tag en gammel linned Klud, den gjennemdrikkes af Petreolo. Gjør Lys deraf med Voks. Det brænder, naar man stikker Ild derudi, og lader sig ikke udslukke.


No. 1551. At gjøre et (Lys), som hverken Vand eller Regn kan udslukke.

(Efter U).

? 1790.

Tag Bomuld eller fin(t) Blaar, læg det i Tegelstensolie. Gjør saa derefter et Lys deraf med Voks og Talg.Forfatternote: U: tællig. Saa lader det sig ikke udslukke hverken Vind eller Regn.


No. 1552. Ved et Pulver at optænde Ild uden Ild.

(Efter U).

? 1790.

Tag Sal Tartari 1 Lod, Colophonium 1 Kvintin, tør Terpentin 1/3 Del af 1 Kvintin, Kul af Lindetræ, Slangeurt, Salpeter 1/3 Del af 1 Kvintin. Alt gjøres til Pulver, og gjøres til en Sats eller Forening. Naar det da udi et Glas bliver tempereret ved maadelig Ild udi et Fyrfad og det aaben(t), uden nogen Dækkelse, saa lader man det staa, indtil det gule gaar et halv(t) Kvarter derovenfor, da det siden med et Stykke af en Blære tildæmpes og tillukkes. Siden, naar man vil bruge det, aabner man Glasset, tager 1 halv Knivs-OddeForfatternote: U: aader. deraf. Pulveret sættes saa hen, hvor man vil. Straks antænder det en Ild, og det brænder paa Timen. Men Glasset skal straks tillukkes igjen.


No. 1553. At beholde Bøsse eller Kaarde ren, at de ikke skal ruste.

(Efter U).

? 1790.

Lad hedt, smeltet Bly udi Bomolje 2 Gange efter hinanden, og stryg eller smør dem over dermed. Det holder dem rene, om man endskjøndt lagde det i salt Vand 1 halvt Aar.

Men vil man 5 eller 6 Gange lade det smeltede Bly falde i Krukken til Bomolien ligesaa gloende, som det er, og smøre saa Olie paa det rustede Jern, saa trækker det Rusten ud, om den endskjøndt havde ædt sig tvert igjennem.


No. 1554. At gjøre et Skalkestykke ved ens Heste, Kjør eller andet Kvæg, saa at det intet skal kunne æde.

(Efter U).

? 1790.

Gnid Heste eller Kjør med Talg, Fedt eller hvid Sæbe om Mulen eller paa Tungen saa hem(me)lig, at ingen ser det. Saa æder de slet intet, saaat man mener, at de er syge eller forgjort. Men vil du, at de igjen skal æde, saa riv eller gnid det vel af igjen med Salt eller Eddike. Saa begynder de igjen at æde. Du kan og to Munden vel ud igjen med varmt Vand.


No. 1555. At Glas ikke skal gaa sønder af Slag, Fald eller Stød.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Læg Glasset i stærk Vin-Ædike 6 Nætter og 6 Dage. Saa bliver det klart som Horn.


No. 1556. At sprænge en Børse.

(Efter NN* og a).

Fron (Gbdl.) c. 1830.
Eker c. 1850

Læg Kviksølv iblandt Krudtet; saa springer den i Stykker.


No. 1557. Et Glas at skjære tvert over.

(Efter U).

? 1790.

Tag Svoveltraad,Forfatternote: U: Saavel Traad. bind den om et Glas, saa vi(d)t det skal skjæres af. Stik Ild derudi; saa gaar Glasset tvert over.


No. 1558. Kobberpenge at gjøre hvide med ringe Umage.

(Efter U).

? 1790.

Dersom man har en god Daler eller et Sølvbæger eller Sølvskaal eller og en god 6 Skilling, og man lader Vin eller Ædike derpaa, gnid og riv saa paa Sølvet med en Tommelfinger ganske haardt saalænge, indtil den bliver skiddenagtig. Riv saa med saadan Skiddenhed den røde Penge; saa bliver den hvid, og der gaar dog intet af den gode Daler.

Eller:

Kom smaafilet, rent Sølv i et Glas; slaaForfatternote: U* og U: slag. derpaa for 1 eller 2 Skilling stærkt Skedevand; stop Glasset vel til, lad det saaledes staa, indtil Sølvet er ganske fortæret, smør saa af dette paa den røde Penge. Saa bliver den ny, som den var nylig slagen.


No. 1559. At skrive et Brev, saa ingen kan læse det.

(Efter Y og b).

Bø (Vesteraal) c. 1770.
Hurum c. 1780.

Tag Alun-Vand og skriv med; saa kan ingen læse det, førend han stikker det i Vand.

Item skriv et Brev med sød Melk; da kan ingen læse det, førend han holder det over et Fyrfad, som er Varme udi.Forfatternote: Opskriften lidt kortere redigeret i b, der tilføier, at Skrift, skrevet med Kvinde-Melk sees, naar Lyset holdes bag Papiret.


No. 1560. At skrive et Brev, saa ingen kan læse det, uden han sidder i en mørk Vraa og ikke kan se sin Haand.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag blaa lyse (?) Ved og gak hen om Morgenen i Duggen, der du kan finde grønne Marker; tag saa mange, du kan finde, og stød den blaa Ved og dem tilsammen. Tag saa en Lin-Klud og tryk det igjennem. Skriv saa. Probatum.


No. 1561. At gjøre en sort Hest hvid.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Tag Maltorme og kog dem i rent Vand og lad dem ligge i 3 Dage, to saa en sort Hest dermed. Saa vokser ham hvide Haar paa.


No. 1562. At gjøre hvide Svaler.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Bestryg Ungerne, medens de ligger i Reden, med Kat-Ister og Saften af Jernurt.


No. 1563. Muldvarp at fange.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Tag 2 levende Muldvarpe og sæt dem i en Potte i Jorden, som er opkastet, og naar de ikke kan komme op af Potten, skriger de. Da kommer de andre til og vil hjælpe, som da og falder i Potten.


No. 1564. At den ene Krage skal fange den anden.

(Efter U)

? 1790.

SlaaForfatternote: U: Slag. 2 Pæle i Jorden, tag saa en levende Krage og læg hende paa Ryggen og bind en Vinge fast med hver Pæl. Saa begynder hun at skrige, og naar de andre Krager hører det, saa kommer de at vilde hjælpe hende, og naar de kommer hende for nær, fanger hun dem med Klørene og holder dem fast, at man kan tage dem.


No. 1565. At en Sild kan vende sig paa Risten.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Slaa Kvægsølv i en Gaasefjær, prop denne til og stik den i Silden. Da dreier den sig selv.


No. 1566. At fixere Tyve, som vil rane Frugten af dine Træer i Haugen.

(Efter U).Forfatternote: De mange Feil i U er rettede efter U*.

? 1790.

Naar du nu fornemmer, hvilke Træer de helst vil gjæste, det være sig Æble, Pærer, Kirsebær, Blommer, Spillinger, Figen eller hvadslags Frugt det være kan, saa gjør Spanske Fluer til fint Pulver, naar Frugten endnu er raa; og hvor du ser de skjønneste, som hænger under Træerne, skjær dem lidet og aller yderst i Skallen og kom lidet af dette Pulver derudi, og træk Huden eller Skallen smukt og vel derover igjen, at det udskaarne Sted bliver skjult tilgavns, saa at ingen det kan mærke. Naar nu Have-Tyvene æder dem, saa faar de Skam i Magen; thi de føler derhos en ulidelig Smerte formedels Pisset, som gaar fra dem i Draabe-Tal og brænder dem. De kommer ikke mere og stjæler Frugt. Det samme kan man og gjøre med sin Fiende, naar man giver ham uafvidende Frugt eller andet at æde, hvorudi Pulver af Spanske Fluer ere kommen; thi det kommer dem til at pisse Blod. Hvorefter jeg vil sætte en liden Historie.

Det hændte sig engang, at der laa en Medicus eller Læge, som ikke havde mange Penge, i Logement hos en overmaade rig Mand. Denne Læge stødte disse Spanske Fluer til Pulver og lagde dette Pulver nogen Tid i Vin og siede Vinen siden derfra i en Flaske, og da var den klar, ligesom anden Vin. Samme Læge satte sig ned en Dag ved Bordet og lod hente sig en Potte Vin. Og som Værten gik op og ned paa Gulvet og spadserede, kaldte Lægen ham til sig og sagde: «Kjære Her Vært! drikker engang med mig og smag min Vin», og gav ham den Vin, som han tilforn havde tillavet, hvilken han saa hemmelig havde havt under sin Schlaf-Rok, og sat den Flaske uformærkt frem paa Bordet og tog den anden gode Vin og gjemte isteden under Schlaf-Roken til siden, da han tog den gode Vin frem igjen og gjemte den anden atter. Da nu Værten havde drukket bemeldte Vin, da pissede han Blod anden Dag derefter. Han kom da til Lægen og klagede sin Nød for ham og sagde, dersom han kunde raade ham Bod, saa vilde han skjænke ham alt, hvad han havde fortæret hos ham, og desforuden vilde han give ham en fornøielig Betaling. Lægen svarede, at han vilde gjøre sit bedste hertil og hjælpe ham. Saa tog han friske Agerne, stødte dem tilsammen til Pulver og gav Værten af dette Pulver med Vin at drikke. Værten blev bedre og blev frisk igjen, og Lægen fik med sin Skalkhed baade Kost og Tæring saa og en raisonable Betaling.


No. 1567. At faa en Blæsebælg til at brumle.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Tag hel Kamfer og læg det i Æssen. Saa skal Bælgen bromle, naar der kommer Ild i Avlen.


No. 1568. At Fuglen skal dreie sig selv omkring paa Stegespiddet.Forfatternote: G: Stegespittet.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Man tager den liden Fugl, som kaldes Spurve-Kongen, sætter den paa en Pinde af Nødde-TræForfatternote: G: nøde. og sætter den til Ilden paa samme Maade som et andet Stegespid. Da ser man med største Fornøielse og Forundring, hvorledes SpiddetForfatternote: G: Spidet. dreier sig saalænge omkring med Fuglen, indtil den er stegt nok. Aarsagen er maaske denne: da Nøddetræer har mange langagtige Sprækker i sig, driver Heden, naar den falder deri ved sin Bevaring, ved sin bevægende Kraft Fuglen saa længe omkring, som der endnu er nogen Fugtighed deri.


No. 1569. At Brødet skal springe i Bagerovnen.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Førend man skyder Brødet i Bagerovnen, lægger man to Nødde-Skaller deri, som er fyldte med levende Svovel, Salpeter, og forvar dem vel, at ingen falder ud. Naar nu Brødet skydes i Ovnen, da bliver det ikke saa snart hedt, førend det begynder at hoppe og springe, hvilket er artig nok at se paa.

Aarsagen er Kvægsølvets Natur, som ikke kan taale Heden uden at bevæge sig derved; naar man derfor kaster Kvægsølv i en Potte, hvori man ellersForfatternote: G: elers. vil koge Træ, da jager det alt Træet ud af Potten, saasnart Vandet begynder at koge. – Ligesaa kan man lægge Kvægsølv i et varmt Æble eller Brød; da danser det omkring paa Bordet og jager de uvidende en stor Forundring ind.


No. 1570. At komme et Æg til at løbe op efter en Stang.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Ved Middagstider tag et Æg og gjør et lidet Hul paa hver Ende, at du kan udblæse det, som er i det. Tag saa et Lagen og læg det ude om Natten i Mai Maaned, at Duggen kan falde derpaa; vri saa Duggen af Lagenet og lad Ægget fuld af samme Dugg; klin saa Hullet til med Vox, læg det saa imod Solen om Middag. Saa kryber det op efter Stangen.


No. 1571. At smelte Jern som Bly.

(Efter Y og b).

Bø (Vesteraal) c. 1770.
Hurum c. 1780.

Tag usluktForfatternote: b: uslugt; Y: udslugt. Kalk, kom den i Brøndvand, at den bliver som tyk Villing; gjør Jernet gloendes og læg det deri. Saa smelter det.


No. 1572. Vil du klyve en Skilling.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) 1770.

Da tag 3de Knappenaaler, lige lange og lige tykke, slaa dem i et Bord saa tæt, at Skillingen kan ligge derpaa. Tag saa stødt Svovel og læg paa Skillingen saa meget, der kan ligge derpaa. Tag saa et Lys og hold under, saa længe der gaar Ild i, dog se til, at Svovelen falder ikke af. Naar han er udbrændt, saa tager du en Kniv, og sæt den paa Skillingen. Saa klyver du den. Probatum.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Norske Hexeformularer og Magiske Opskrifter

Norske Hexeformularer og Magiske Opskrifter, med over 1500 formularer og oppskrifter hentet fra norsk folkelig tradisjon, ble første gang utgitt i 1901–1902. Ansvarlig for samlingen var Anton Christian Bang (1840–1913), som da var biskop i Kristiania, men som tidligere hadde vært både professor med interesse for folkeminneforskning og kirkestatsråd.

Samlingen inneholder kildemateriale hentet fra folkeminnesamleres oppskriftsbøker, svartebøker, hekseprosessen, samt topografisk litteratur fra hele landet. Her finnes råd for det meste, f.eks. sykdom, kjærlighet og husdyr.

Se faksimiler av førsteutgaven fra 1901–1902 (nb.no)

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.