Norske Hexeformularer og Magiske Opskrifter

III. Formularer, hvori en oversandselig Person optræder og foreskriver Brugen af et Sympathimiddel eller en symbolsk Handling



No. 214. For Tandpine.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Job satte sig paa Sten og klagede sig for sine Tænder. «Jeg angrer, at mine Tænder kom itu.«Forfatternote: H: ihu. Kom Jesu Moder St.Forfatternote: H: st. skrevet efter «Maria». Maria:


          «Tag Vand i Mund,
           sputtForfatternote: H: spud. i Grund,
det skal blive Bot,Forfatternote: H: bett. som sagt er.»
                     I 3 N.


No. 215. For Avund paa Folk.

(Efter H.)

Fron (Gbdl.) c. 1750.

«Hvi sidderForfatternote: H: Vitt Sitter. du, sørgelige Kvinde?
Hvorfor kvider du,
hvorfor sørger du?»
«Jeg maa vel sørge,
jeg maa vel kvi(d)e;
der er en Mark under mine Tænder.»
«Jeg skal gjøre aat for det,» sagde Jesus;
           «Grib i Mund,
           spyt i Grund,
saa er der Bot i samme Stund.»

Jesus gik sig ind paa en Kirkegaard. Jesus saag først paa sig selv; Jesus lægte baade Værk og Saar; Jesus døver Tandværk, og Pinen dovne(r).


No. 216. a. At frie sine Kreaturer fra alt ondt.

(Efter H. Trykt i Theol. Tidsskrift R. II, B. X, Side 173 fg.)

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Læs dette i Salt og Malt og giv Kreaturerne det ind.

Jesus og Jomfru Maria gik ved en Sjøstrande,
der fik de se den vene Vendelsroden stande.

Jesus begyndte at grave op Roden. Troldet i Bjerget raabte, at Roden er til ingen Nytte. St. Peder mødte og svarte til Troldet i Bjerget saaledes:

«Den er god for meget ondt,
for Mo-SotForfatternote: H: Molsot.
og Blod-Sot,
den er god for Ulvetand
og Bjørneram,
for Satans Tand,
og Troldfolks Haand
og for alt det onde, som flyver mellem Himmel og Jord.»
           I 3 N. og Fadervor 3 Gange for og 3 Gange efter.


[No. 216.] b. Naar man vil tage Vendelsrod.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Jesus og St. Peder de gik en San(k)tehans-Aften i Dybe-Dalen og tog den skjønne Vendelsrod. Da sagde Troldet, i Bjerget bor: Hun er til intet god.Forfatternote: H: godt. «Jo,


          for Ulvetand
           og Bjørneram,
og for Sygdomme baade paa Folk og Fæ
hun vist nok er god,» sagde Jesus.
                     I 3 N.


[No. 216.] c.

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Jesus og Jomfru Maria gik paa Strande,Forfatternote: H: Stranden.
der saa de den skjønne Vendelrod stande.
           «Dig tager jeg,» sagde Maria,
           «hun er god for Mo-SotForfatternote: H: Molsot.
           Blod-Sot
           og over alt, i Verden er,» sagde Jesus.
                     I 3 N. F. v.


[No. 216.] d. For Avund paa Kreaturerne.

(Efter L).

Dovre 1864.

Jesus og Jomfru Maria gik sig til Sostranden,
der fik de se den vene Vendelsroden stande.
           Jesus opgrov
           og St. Peder modtog.
Troldet i Berget raabte og sagde:
           «Roden er til ingen Nytte.»
St. Peder traadte frem og svarede:
           «Roden er god for meget ondt:
           den er god for Mo-Sot,
                     Blod-Sot,
                     Ulvetand,
                     BjørneramForfatternote: L: Bjørnetand.
           og Troldfolks Haand.»


No. 217. Raad for Kreaturerne.

(Efter I og NN*).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1850.

Jesus og Jomfru Maria gik sig Veien frem, mødte den velsignede Ko, monne stande og røte derved. «Hvad skader dig, min Ko?»

«Jeg er melkestaalen,
og jeg er blodstaalen,
jeg er dvergesøgen»Forfatternote: I Haandskriftet I: Vergesøgen. NN* udelader denne Linje.

«Gaar hen,» siger Jesus til Jomfru Maria, «og tag Malt og Salt og Amst-MelForfatternote: NN* om. Amst-Mel og gjør din Ko god igjen.»

I Navn G. F. S. og H.aand.


No. 218. For Kreturene.

(Efter I).

Romedal c. 1780.

Jesus og Jomfru Maria hørte gjennem … ne, at deres Ko drøvnede. «Hvad skader dig?» sagde Jomfru Maria, «du drunder saa høit.» «Der har Troldkvinderne malket mig,

jeg er forlaaren,
jeg er magtstaalen,
jeg er malket,
jeg er falket.»

Da sagde Jesus til sin Moder: «Du skal røge over hende med Rand af Surbrød og Ene-Kjære.»Forfatternote: I: Enne kiere. Lig(e)saa skal og gjøre ved din Ko, naar den haver lagt ned, og sige med det samme:

«Jeg røger over min Ko,

som Jesus og Jomfru Maria røgede over sin Ko og det i Navn F. S. og H.aand.» Fadervor til Enden.


No. 219. For Staalorme-Sting.

(Efter e).

Rygge c. 1780.

Min Mand hedte Møyne,
stak Mand i det grøne.
Mand sputted i Haand,
slog sig for Mund:
«ti stille, du Stil-Mands Tunge,
sput i Haand,
slaa digForfatternote: Rettet; e: slaar sig. for Mund,
bliv frisk i samme (Stund).»
           Og det i F. S. H.a. A.


No. 220. For «Eter-Smaug» eller Klaae paa Mennesker.

(Efter NN, NN*, I og a).

Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Jubel og LanglaugForfatternote: Saa a; I: langt og; NN: langtaug. tretta
om Eter-Smoug. Til svara
hu Toge,Forfatternote: NN: Tage. paa Bjerget stod:
«tak MøkForfatternote: I: takka Myg; NN: tage Myg; a: tak a nu. og læg paa,
Bot skal du faa
           i 3 N. F. S. og H.aand.»
           Amen. Fader vor.


No. 221. Raad for sygt Fæ.

(Efter U.)

? 1790.

J … over Jordans Flod drog,
J. sig tilbage saa,
At Adam efter hannem tog.
«Hvor vilt du hen,» sagde J.
«Jeg kan ei sove,Forfatternote: U: som. o Herre god,
Jeg haver med mig Fæ at føde,
slem SygdomForfatternote: U: smetstygdom. vil mine Fæ forøde.»
«Ven dig om, Adam,
tag Haaret af Rumpen og signe dine Fæ
fra Top til Taa,Forfatternote: Efter Taa tilføier U: af.
det skal aldrig nogen Sygdom faa.»
           I Navn G. F. S. og H.aand.

Nu haver vi Gud Fader og Søn til os. Velsigne hende for Lungesot, og [velsigne hende] for Græssot, og velsigne hende for Edder og for Vred og for al den Sygdom, der Fæ og Faar og kunde faa.

I Navn F. S. og H. A.


No. 222. Braamænd.

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Vor Herre Jesus iled, raakteForfatternote: T: Traagte (saa synes der at staa). en liten Haug. Han blei ikke staa(ende) i Berget aa ropte paa Flygte: HotForfatternote: T: Holt. ska de(t) os i Bot være, som Braamænd har.

«Fat Pripi for Sterrte,
Sol stik i Mund,
Bot i saame Stund.»
           I 3 Navn Gf. S. H.


No. 223. For Braaen, som kommer paa Kreaturerne.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.


          «Spret din Nasa
           spret din Mund
           bra skal du (blive)
           i samme Stund.»
I 3 Navn, som mældt.


No. 224. For Drauge-Slag og Riske

(Efter E).

Hedrum c. 1800.

Jeg rider min Hest selv for Trøl(d)-Rid og … Han Stuve og han Udve mødte der tvende svede Dreiere; saa mødte han sante Peder. «Stop», sag(d)e sante Peder, «tag Begslet og Grimen af og rid saa i Helvedes Afgrund, rid ikke her.»

I de 3 N. G. F. S. H.


No. 225. For Troldet.

(Efter A.)

Urskog 1815.

Troldet stod paa Bjerget og spur(g)te Anto til, hvad Raad der er til for den, som revet er.Forfatternote: A: her. «Tag ham om Halsen med 1ste og 4de Finger og spy(t) ham 3de Gang i Mund; Bod udi samme Stund. Tag en Bide Brød i Haanden og riv med de 4 Nægler en Fem-Hørning. udi Brødet og giv det (til) Hesten. Riv saa med samme NæglerForfatternote: A: Nægel. i venstre Hov en Fem-Hørning.»


No. 226. a. For Braanen paa Kreaturne.

(Efter A. Trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 169).

Urskog 1815.

Raamand spurgte Raamand
om Raad for Braanen.
«Grib om Hals, spyt i Mund,
Helt og bødt i samme Stund».

Dette læses 3 Gange, og man ser vel til og trækker Tungen udigjen af Halsen og siden spytter i Halsen tillige; saa bliver den strax god igjen.


[No. 226.] b.

(Efter M no. 3 ✞; ogsaa afskrevet i N*)

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1780.


          Braain spurde Raain
           ka BotaForfatternote: Opskriften: Botta. skulde blive.
           «Grip i Hals og blaas i Mund,
           skal du blive karsk i same Stund».
Gud Fader, Gud Søn og den Helligaand. Amen.


[No. 226.] c. Mod Braaen.

(Efter Storakers Samlinger XVI paa Universitetsbibl.).

? c. 1860.

Hvad Raad skal jeg faa for dette Krytri, som har faaet Braaen?

Sang:

«Grip i Grund
og sput til Mund
saa blir det godt i saamaa Stund.»
           I tre Ord F. S. og H. a.


[No. 226.] d.

(Efter N*; optegnet efter Folkemunde).

Gausdal 1880.

«Kua mi har faat Braaen.»
           «Spyt i Mund,
           grip i Grunn!
Saa skal Kua diForfatternote: N*: mi. bli god i same Stund.»


[No. 226.] e. Mod Braasott.

(Efter Storakers Samlinger XIV paa Universitetsbibliotheket).

Lom c. 1860.

Hr. Braa
spurte han Raa
om han kunde gjera aat
for Braasotten.
«Salt i Næva
Spyt i Mund;
Gud gje, det maatte baataa
i samme Stund.»
           Tri Ord o. s. v.


[No. 226.] f. For Braaen.

(Efter C).

Ringerike. 1885.

At læse i Salt.


          Gud give os Raaen,
           her er Braaen
           kommen.
«Grib i Hals og spyt i Mund!
Bod i samme Stund.»
                     I 3 N.


No. 227. For Tandværk.

(Efter A. Tidligere trykt i Theol. Tidsskr. R II, B X Side 175 fg. efter Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 167–168).

Urskog 1815.

Jomfru Maria stod i Kirkedøren, hun gremmede og gremmede sig. Kom en Guds Søn af Himlen ned og spurgte hende: «Gremmer du, gremmer (du) dig?» «Jeg maa vel gremme og gremme mig. Der ligger tre Stene under min Tand, den ene barket, den anden borket, den tredie ran(d)et.» «Kom og sæt dig ned, jeg skal bote dig for Tandværk.

TagForfatternote: Foran «tag» har A Ordene: «og ver», der ikke synes at give nogen Mening Salt og Vand i Mund
og spyt i ilendeForfatternote: A har ikke dette Ord, som staar hos H., og som visselig bør bibeholdes. Grund,
saa skal det blive godt i samme Stund»


No. 228. For Avind.

(Efter A).

Urskog 1815.

Jesus og Jomfru Maria gik sin Vei frem, mødte sine Krøter, (der) so(k)ker og blæser. «Vi sokker, vi puster, vi blæser. Den lede Avinds-Mand mødte vi igaar;

saugForfatternote: A: soug. Sidste Del af Formelen korrumperet. Margen af mit Ben,
saugForfatternote: A: soug. Sidste Del af Formelen korrumperet. Melken af mit Brøst.»

«Hid Malt, hid Salt i min hvide Haand. Jeg vil dig selv bote.Forfatternote: A: botte. Dig skal I vide

at vi i Berge staar,
I Helvede gaar.»


No. 229. Ord for Etersmaug.

Forfatternote: P: Etersmauv.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

O Eter,
tvætter Garsle(?)
hvad skal Bod være?
«Smør paa Tjære,»
siger Jesus.
           Fadervor 3 Gange.


No. 230. Mod Trold.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

GjyvraForfatternote: D: Jyvra. sad under Fjeldet
raabte og spurgte efter Raad:
«Hvad Raad
skal vi faa
for det stygge Troldet paa?
«Spænd imellem Øine og spyt i Mund,
saa bliver det godt i samme Stund.»
           I Navnet o. s. v.
           3 Gange Fadervor.


No. 231 Aagjer for Klaae.

(Efter g).

Ullensaker c. 1880.

Jo og Langto mødtes ad paa en Bro. Jo spurgte Langto, om han vidste nogen Raad for Klaae. Til svarte Veia,Forfatternote: I Opskriften skrevet: «Hveia». i Veden sad: «Tag mig og smør paa dig, jeg er god for al Uraa. Klaaen skal blive borte.»

Læses over lidt Tjære og smøres paa Legemet. Efter denne Bøn skal Guds Navn nævnes.


No. 232. For Eitersmøg.

(Optegnet efter Folkemunde af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 165).

Urskog 1882.

Ormen og Padda mødtes i et Grind-Le, sprute Eiter og grønt Silkegaller. Tilsvarede Loa, som i Ve’en sat:

«Jeg skal bote dik begge.»


No. 233. Smørbønna.

(Optegnet af A. Heyerdahl efter Berte Tangen; Urskogs Beskrivelse, Side 163. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 185).

Urskog 1882.

Ho gamle Mari gik seg Veien fram;
saa mødte ho ei Ku bron, brokete,
de eine Hønne stodForfatternote: Heyerdahl: stog. eine op,
aa de andre var lite krokete.
«Haa trykker de deg?» sa Mari.
«Meg trykker de nok», svara Kua,
«Jeg er klauskøvin,
høngnøgin
aa mjølkesøgin.»
«De skal du ble bra taa,»
gjensvara ho Mari.
«Jeg skal hente i Liom
og gi deg mellom Siom,
jeg skal hente paa Hauom
og gi deg mellom Auom
Jurbas, Vivang og Maihan.
Da kommer Smør fra nora
aa Smør fra sønna,
Smør fra østa
aa Smør fra vesta
aa Smør i Bytter aa Smør i Spand
aa Smør i heile detta Land.»


No. 234. For Trold.

(Optegnet efter Folkemunde af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 165. Ogsaa trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X Side 178).

Urskog 1882.

Jove stod
paa Jove-Bjerg
og raabte efter Raad
for 9 Slags Trold.
«Tag ham i Halsen
og blaas ham i Mund,
saa er han god i samme Stund.


No. 235. For Tandpine.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Vor Herre Jesus gik sig om Guds Kirkegaard; der kom en syg Mand gangendes. «Hvad feiler dig, min Mand?» spurgte han. «Jeg Værk og Tandpine i mine Tænder.»

«Tag koldt Vand i Mund
og spyt paa ilendesForfatternote: C: ildenes Grund,
bliver Bedring i samme Stund.»
           I 3 N.


No. 236. For Trold-Rysken.

(Efter C).

Ringerike 1885.


          JutulenForfatternote: Ordet overalt i C skrevet: Jutullen. blaa
           og Jutulen Tovil,
           den ene Jutulen
           talte til den andre Jutulen:
«Nu er a kommen, den allerværste Trold-Ryska.»
           «Stryk a imot,»Forfatternote: C: imodt.
           sagde Jutulen Tovil.
           «Nei, stryk a med,»
           sagde Jutulen blaa,
«saa gaar a ligesaa let ta, som paa.»
                     I 3 N.


No. 237. For Tandværk.

(Efter f No. 10).

Øvre Hallingdal c. 1896.

Rube, Rube stod
og stødte sig ved Sten.
«Hvad skader dig, Rube?»
«Jeg har vondt i mine Jaksleben.»
«Tag lidt Vand og spyt i Brønd,
saa blir du god i same Stund.»

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Norske Hexeformularer og Magiske Opskrifter

Norske Hexeformularer og Magiske Opskrifter, med over 1500 formularer og oppskrifter hentet fra norsk folkelig tradisjon, ble første gang utgitt i 1901–1902. Ansvarlig for samlingen var Anton Christian Bang (1840–1913), som da var biskop i Kristiania, men som tidligere hadde vært både professor med interesse for folkeminneforskning og kirkestatsråd.

Samlingen inneholder kildemateriale hentet fra folkeminnesamleres oppskriftsbøker, svartebøker, hekseprosessen, samt topografisk litteratur fra hele landet. Her finnes råd for det meste, f.eks. sykdom, kjærlighet og husdyr.

Se faksimiler av førsteutgaven fra 1901–1902 (nb.no)

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.