(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 13).
Nordland 1889.
Man tager Bly fra et Kirkevindu, lægger det i Vand og vadsker sig dermed.
(Efter I).
Romedal c. 1780.
Da skal man tage Kirke-Kalk inden i Kirken og give Kalvene ind.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 97).
Sundalen 1889.
En, som gaar til Alters, tager hemmelig det viede Brød ud af Munden og giver ved sin Hjemkomst det syge Barn det.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 434).
Spydeberg 1779.
Man nyder Vin, der bliver tilbage i Kalken efter Altergangen.
(Efter Folkevennen Aarg. 11, 1862, Side 460).
Lister og Mandals Amt 1862.
Kirkevin er god i flere Sygdomstilfælde. Det samme er Tilfældet med Rusten af Kirkeklokkerne; den tages ind som Pulver.
(Efter NN*).
Eker c. 1850
Da skal det ringes ved nærmeste Kirke i 3 Torsdagsaftener efter hverandre. Saa kommer det Menneske til Folk igjen.
(Efter O, I. Høyem, Nes eller Bynes, Side 150).
Bynes 1862.
Man tager Filspon af en Kirkeklokke og giver den syge.
(Efter T, NN, NN* og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Moland (Telemarken) c. 1800.
Eker c. 1800 og 1850.
Tag af Klokken «imølom»Forfatternote: NN og e: imellem. det ringer anden og tredie Gang, stryg Børsen 3 Gange, sæt saa Børse-Piben i Faret,Forfatternote: NN og e: Sporet. som Dyret har gaaet. Daa skal du ikke gaa det forbi og endelig treffe det.Forfatternote: Saa T. NN: saa gaar det ikke forbi, inden de endelig den Dag treffes, e: da skal de vende tilbage og møde dig, og da kan du skyde. Hermed afslutter den Opskriften. NN: Jord. Og tag saa Muld under Alteret at have, naar du lader Børsen.
(Efter Schübeler, Viridarium Norvegicum I, 314. Cfr. Haukenæs, Hardanger VII, 366).
Bergens Stift 1889.
Man giver Koen lidt Voks af et Alterlys.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 99).
Sundalen 1889.
Har et ondt Øie skjæmt ud Ens Fiskegarn, da skal man paa en eller anden Maade faa Presten til at se paa det. Hans Øie fordriver det onde Øie.
(Efter W).
Hadeland 1793
Gaa en Løverdags-afton til Kirken og tag noget Jord under Alteret og bland det i din Ladning, naar du lader din Bøsse.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag Jord af 3 Kirkegaarder og hav det i Fæsaltet til forskjem(te) Kreaturer i en Brændevinsstett.Forfatternote: H: sædt. Ja til alt det, som er bortskjæmt, bruges det.
Tages Jorden under Messen, er den bedst.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag Kirkejord, kast den i Vandet, der du skal fiske; (da) skal HuldrenForfatternote: H: uldren. ei holde Fisken derifra.
(Efter Y og b. Trykt i Skilling-Magazin for 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Hurum c. 1780.
Her tages lidet Jord af en Grav og istedet lægges en Knappenaal. Paa samme Jord sættes Brændevin, og det drukket hjælper.Forfatternote: Forskriften om, at man skal tilsætte Brændevin, mangler i b, der foreskriver, at man skal lægge den viede Jord i «Krudthuset», naar det fyldes.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Naar andre hører Lyden under Høimessen, naar Presten læser eller messer for Alteret, da tag indviet Kirkejord af en Grav og læg istedet en Knappenaal. Tag lidet ad Gangen og bland (i) Krudet. Da træffes forheksede Ting (og dit Gevær skal) ei forgjøres.
(Efter I, NN og NN* (2 Gange)).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Da skal du tage Kirkejord og blande dit Frø med; naar du haver tilsaaet den, da skal du gaa 3 Gange omkring Ageren og læse Fadervor med Andagt.Forfatternote: NN fortsætter: og stiltiende, saa ingen mærker det Forehavende.
(Efter U).
? 1790.
Gak en Morgen, førend Solen staar op, paa Kirkegaarden, og tag der tiendes noget hvid Jord, og strø den samme Morgen, førend Solen staar op, paa Lade-Gulvet tiende; og det skal være, førend du har aget nogen Sæd ind.
(Efter U).
? 1790.
Gak tiende paa Kirkegaarden (til) den Grav, som sidst er begraven Lig udi, og tag under din høire Fod tre Gange Jord med dine to Fingre og bind det under din Hage, naar hun tager dig.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørgen Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
«Vigd Mold» i Krudtladningen og Bøssepiben vendt mod Dyre-sporet, saa treffer man Dyret igjen. Men da maa Skytten gaa frem og ikke se tilbage paa sin egen Vei.
(Efter M No. 8 og N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1850.
Gausdal 1880.
Tag Jord paa Kirkegaarden paa Nordsiden, giv Kreaturerne det ind udi en Bide Brød: skal jeg cavere.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 97).
Sundalen 1889.
Man henter Jord paa Kirkegaarden og indgiver Barnet.
NB! Hvor Kirkejorden tages, nedlægges nogle Sølvpenge.
(Efter T og W).
Hadeland 1793.
Moland (Telemarken) c. 1800.
Gak paa 3 Sogne-Kjerke-Gaarder og tag lidet Jord med afForfatternote: W: utur. hver Kirkegaard. Og saa meget du tager af hver Kirke-Gaard, skal du tage anden Jord og legge isteden igjen. Den Jord, du tager, skal du strø om dette, du eier, og give dine Kreatur(er) noget ind deraf, og «Reysten» skal du kaste paa Ilden.Forfatternote: Her slutter W, der forresten i et Par Enkeltheder redigerer Formelen lidt afvigende i formel Henseende. Saa bliver du og alt dit Gods bevara.
(Efter Folkevennen Aarg. 8, 1859, Side 467).
Guldalen 1859.
Man faar en Mand, der har været i Krigen og fældet Folk, til at tage paa Gevæksten med sine Hænder.
(Efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.
Man lader en Barnemorderske tage paa den.
(Redigeret efter e).
Jeløen 1780.
En Morder-Kniv er i mange Tilfælde nyttig. Hjælper ogsaa for Værk i Kvinde-Bryster, naar man stryger dem 3 Gange avint med den.
(Efter c, Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 421 og Folkevennen Aarg. 8, 1859, Side 467).
Spydeberg 1779.
Guldalen 1859.
Flaa (Hallingdal) 1889.
Man stryger den med en Kniv, hvormed et Menneske er bleven dræbt.
(Efter U).
? 1790.
Man tager et Bræt af en Ligkiste, brænder det til Aske og derefter giver en Hest samme Aske ind under Foder at æde. Eller, og hvilket bedre er, man blander det under en Pægel Vin og giver ham det ind; saa fordriver det den udbrydende eller udløbende Orm paa Heste.
(Redigeret efter c og Glückstad, Hiterdals Beskrivelse, Side 63)
Hiterdal 1878.
Flaa (Hallingdal) 1889.
Man tager en Flis af en Krak, hvorpaa der har ligget Lig, tænder Ild paa den og røger Øiet dermed.
(Efter f No. 6).
Gol 1897.
Man skal lægge en Flis af en Krak, der har staaet et Lig paa, antænde samme og drage i sig af denne Røg.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
En bliver synin ved at se gjennem Skaaken efter en Ligfærd.
(Efter U).
? 1790.
Da tag en Synaal, som alle Ligklæderne er syede med til et Lig. Naar de nu alle sammen er færdig, saa maa du ikke stikke Naalen i noget andet, ei heller traa i den, men svøbe den i et Stykke Papir, indtil du vil spille paa noget, som er Værdi (i). Hold den saa ved dig og alt, staa ved den, som faar de høieste Øine, og bliv da til den sidste; stik saa Naalen sagtelig i dens Klæder, som du staar hos, der haver de høieste Øine; staa du saa ved den og kast! Saa faar du 3 over. Er probatum.
(Efter U).
? 1790.
Tag en Synaal, som er syet omkring Lig med, stik den udi hans Klæder, som du spiller med; saalænge den sidder, vinder du altid.
(Efter f No. 6).
Gol 1897.
Man skal tage en Søm af et Stykke, der har ligget ind til et Lig, antænde samme og drage i sig samme Røg.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Om du kan faa et Stykke af det Reb, som en Tyv er hængt med, og faa det bundet om din venstre Arm, da vinder du i Kort og Terning.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) 1735.
Tag en Strikke, hvormed en Tyv er hængt, red den op fra hveranden, som det var Blaar; lad saa en Pige paa 12 à 13 Aar den igjen spinde. Gjør heraf et Baand og bind om din Arm; saa vinder du.
(Efter U).
? 1790.
Du skal gaa hen, om det er et Drengebarn, til et Kvindemenniskes Person, som er død og var over sine 50 eller 60 Aar gammel, og tage hendes høire Haand, førend hun bliver ganske kold, og stryg tre Gange med den over det Sted med, som det har ondt; det skalForfatternote: U: skulle. straks gaa bort. Gjør det samme paa samme Maade, om det er et Pigebarn, som skader noget, ved den Mands Lig, som er over 60 Aar gammel; det hjælper.
(Efter Folkevennen Aarg. 11, 1862, Side 462).
Lister og Mandals Amt 1862.
Man stryger Vorterne 3 Gange frem og tilbage paa et Lig.
(Efter H. J. Wilse i Top. Journal B. V, Hefte 17, Side 22).
Eidsberg 1796.
Man lader det angrebne Sted paa Legemet stryges paa et Lig.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Man lader en Afdød stryge avint paa dem, da forgaar de.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Gjør dig et Baand af en Lænke, som en Tyv er hængt udi, og skal smedes en Søndag under Prædiken. Og saa længe du bærer den om din venstre Arm, vinder du.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Tag en Lænke, som en Tyv har hængt udi, og kold-hamre den til Braadder, og skal dette du gjøre tre Torsdags-Nætter. Naar du da har de(m) hos dig og i Skougen ser Fuglene, gak da rund(t) omkring dem; og der, du begyndte at gaa, skal du, naar du kommer paa samme Sted, lægge en af disse Braadder. Saa kan du skyde saa mange, du vil. Men du skal endelig lade en blive igjen af dem, som du saaledes har gaaet omkring. Siden kan du tage igjen den Braad, du lagde neder paa det første Sted, du begyndte at gaa omkring Fuglene.
(Efter U og Æ).
Borge (Sml.) 1735
? 1790.
Tag hos en Skarpretter et Søm eller Nagle, besynderlig den første Del med Spidsen, hvormed en arm Synders Hoved over Hjulet paa Steilen er tilnaglet. Lad gjøre hos en Bøssesmed uden Ild et Sigte og Korn foran paa din Bøsse. Og dette skal gjøres i Skyttens Tegn, naar han regjerer, hvilket man kan se i Almanaken paa den Dag, hvor det er antegnet. Det skal og gjøres (i) Martis Time paa samme Dag. Saa har du en Bøsse, hvormed du kan skyde alt Vildt, som har Fjeder igjennem Halsen. Men dersom du vil skyde til noget andet, saa som efter en Hare eller efter Skiven eller andre Dyr, saa er Røret i Bøssen fordærvet; thi naar du derefter har Lyst til at skyde med samme Bøsse efter det, som har Fjeder, saa er Røret eller Piben fordærvet og kan ikke træffe.Forfatternote: Kortere redigeret, men af samme Indhold i Æ.
(Efter U).
? 1790.
Tag en Tand af et dødt Menniske, røg din dermed; saa er du hjulpen.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Tag en død Menneske-Tand og beror Kortet med; saa vinder du vist.
(Efter U).
? 1790.
Tag et dødt Menniskes Tand og riv dermed paa den eller de Tænder, som værke; det hjælper.
(Efter Y; trykt i Skilling-Magazinet for 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Gak til Galgjen og tag et af Tyvens mindste Ben, som Kjødet er frafalden. Læg samme Ben under Kirkedøren. Er der da Troldkvinder, medens Folkene ere i Kirken paa en Søndag, saa kan Troldkvinden ikke komme ud, førend Tyve-Benet borttages.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Tag et Led af en Tyv og gjør deraf en Ring og sæt den paa din Finger.
(Efter NN, NN* og e)
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Eker c. 1800 og 1850.
Tag Tommelfingeren af en, som er hængt, og bore et Hul igjennem den. Naar du ser enten Fugle eller Dyr igjennem Hullet paa Benet, saa kan de ikke undløbe eller komme videre, førend de bliver skudte ihjel.Forfatternote: e udelader: ihjel.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Gak til Galgen og forlang Fingerne af en Tyv paa den høire Haand. Og af det ene Led skal du gjøre en Pipe som en Hjærpe-Pipe. Og naar du blæser deri, da skal Fuglene komme til dig.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735
Tag det Stykke af en Misdæderes Hovedskal, som Spigere er igjennemganged; forvar det vel rent hos dig. Naar du vil skyde og sigte paa et Dyr, saa se igjennem dette Hul paa det. Saa kan du komme det saa nær, du vil.
(Efter U).
? 1790.
Først opsøg dig en Hjerneskald af et Menneske, som er hængt eller steilet, hvorpaa Mos er groet. Naar du haver faaet den, saa tag Agt paa Stedet, og lad den blive der til om anden Dagen; saa skal du gaa ud til samme Sted igjen at skabe Mosen af. Bind den i en linne, Dug og sy den i din Trøie under din venstre Arm, alle uvitterlig. Saa kan man hverken med Skyden, Skjæren eller Stikken eller Huggen gjøre dig nogen Skade.
Dette haver en forsøgt Capit(aine) brugt. Han sagde: Dersom man gik en Fredag Morgen, førend Solen stod op, til en Galge eller Steilet hvorpaa var en Hjerneskald, som havde Mos paa sig, skabede den af og slugede den i sig om Morgenen heraf hver Gang saa meget som en Ert er stor til, saa er man 24 Timer fri for Saargjørelse og Igjennemskydelse.
(Efter U).
? 1790.
Gak paa Kirkegaarden og tag et Menniskes Hovedpande og to dig deraf, saa vinder du i Spil og Tærninger.
(Efter NN, NN*, P og a).
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Storelvedal c. 1830.1830] rettet fra: 1850 (jf. trykkfeilslista bak i førsteutgaven)
Eker c. 1800 og 1850.
Tag døde Menneske-Ben, stød dem smaa og bland i Krudet.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Brænde Folke-Ben, stødte til Pulver og indtage(t) er et vist Middel for Kvinders Forstoppelse af deres Tider.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag et dødt Mands-Ben paa en Grav, brænd det til Pulver og giv den Syge 3 Morgener fastende, ham uvidende; og hvad tilovers er, læg paa den Sted, du tog det. Bruges for den hvide Bug-Løb i ny Maaned.
(Efter M No. 3; ogsaa afskrevet i N*).
Skaabu (Kvikne) c. 1800.
Du skal gjøre et ✞ af «falske Ben»Forfatternote: Skal vistnok være: Folke-Ben. og læg(g)e under dit Hoved, naar du lægger dig. Saa ved du, hvem det er, naar du vaagner op igjen. Og det skal være probato.
(Efter Folkevennen 1859, Side 450).
Valders 1859.
Man henter fra Kirkegaarden et Dødningeben, hvormed den Syge bestryges, og bringer det tilbage inden Aften. Kan dette ikke ske legges noget Staal istedet. Forretningen maa udføres af en Ubeslegtet.
(Efter H og U).
? c. 1790.
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag Mose af et Dødninge-Hoved,Forfatternote: H: et Dødnings Hoved. U: døddinge hoved. lægForfatternote: Saa U. H: lad. det imellem Krudtet og Kuglen,Forfatternote: Saa H. U: Hagelen. og skyd saa. Og da skal ingen Hekseri hændes dig.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Tag Mose af et Dødnings-Hoved, lad det imellem Krudet og Kuglen og skyd saa. Da rammer du ganske vist igjen.
(Efter U).
? 1790.
Det første, du skyder noget eller efter noget, og du haver afskudt, førend du flytter din Fod af Stedet, som du haver staaet og skudt paa, da blæs straks 3 Gange i Piben. Saa kan ingen dølge din Bøsse.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 101).
Sundalen 1889.
Man tager et Stykke Brød og lægger det under Armen, saa det bliver gjennemtrængt af Sved, hvorpaa man giver Hunden det at æde. Da vil den snart trives.
(Efter U).
? 1790.
Tag en Muskat og skjær den tvert over og bind hvert Stykke fast under hver af dine Armehuler i 4, 5 eller 6 Dage, at de bliver gjennemtrukket med Sveden af dig. Skrab dem i Øl og giv Pigen det i et Krus eller Glas først at drikke af; derefter skal hun tillade, at du skal have din Vilje med hende.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag Salt, læg det i din vingstre Sko og gak derpaa, at det vel svedes. Tag det saa og læg det under din vingstre Arm i en Klud og svedes. Giv et Kreatur; da følger det dig.
(Efter I).
Romedal c. 1780.
Da skal du tage Salt i en Klud og lægge under din vinstre Arm og sove i 3 Timer og lade det om en jordfast Sten, som i Jorden staar, 3 Gange, og give den Salt i 3 Navn, F. S. H.aand. Amen.
(Efter M No. 8 og N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1850.
Gausdal 1880.
Tag Mel af Korn og gjør deraf et Emne saa stort, at det bliver tilstrækkeligt til alle dine Kreature, og grav det ned udi Ildmørjen, til det bliver bagt. Tag dette Emne og sæt det paa en jordfast Sten, til det bliver kalt, og tag det siden ind. Naa tager du en liden Bede af denne Deig og stik den under venstre Armen, at den bliver varm, og led saa Kreaturet 3 Gange der om Sten mod Solen, og taler taustForfatternote: Opskriften: tørt. i Øret paa Kreaturet, men det skal gaa hem, og huru langt det skal gaa i Marken.
(Efter U).
? 1790.
Dersom du imod din Vilje maa elske og efterløbe (en), saa træk et Par nye Sko paa og gak gesvindt en Mils Vei i dem og saa, at dine Fødder sveder derefter. Træk den høire Sko af, slaa Øl eller Vin i den og drik deraf en Drik. Saa er du paa Timen den anden fiendsk.
(Efter U).
? 1790.
Kjøb Rosiner for 2 Skilling, vask eller to dem udi din egen naturlige Særk og lad hende æde dem. Saa faar hun Kjærlighed til dig.
(Efter U).
? 1790.
Tag et Stykke Klud af en Piges naturlige Serk, saasnart den trækkes af hende men ei maa komme paa Jorden. Tag lidet af den og brænd det til Pulver og giv hende et lidet Øl eller Vin; saa bliver hun straks forløst.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Vil du vide (det), da tag hans Urin, slaa lidt Mælk deraf af et Frutimmer, som dier et Drenge-Barn, og rør det vel sammen. Skilles det ad, da kommer han sig, hvis ikke, da dør han.
(Efter H, Y, b, trykt i Skilling-Magazinet for 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Hurum c. 1780.
Giv den Kalv, du vil sætte paa,Forfatternote: Y om.: du – paa. strax han er kommet, 3 Draabe Kvindemelk at drikke. Da kan ingen Trold-Djævel nogen Tid forgjøre hende.Forfatternote: Saa H. Y: samme Ko. – Opskriftens Orlyd i b en Smule afvigende i Enkeltheder.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Røg med graat Papir, med Kvindens eget Hovedhaar under hendes Næse. (Det) gjør hendes Sandser friske igjen.
(Efter U).
? 1790.
Tag 3 Draaber Blod af din Finger, næst den mindste paa den venstre Haand, i et rødmoset Æble og giv hende det; lad (hende) æde deraf; saa elsker hun dig.
(Efter K).
Gausdal 1880.
Kan du faa ti ho av dit eiget Blod, utan ho veit um det, saa kan ho inkje bare seg.
Men Folk segjer, at den hvasse Heten inkje vaaraa lengje. Sosnart dei er vigde, blir Elsken burte, ner’n er komen paa den Maaten.
(Efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.
Man skjærer sig i Lillefingeren og lader tre Draaber Blod dryppe ned i Brændevin, som man giver den hugstjaalne Kjæreste at drikke.
I Mangel af Brændevin kan man ogsaa bruge Vafler eller paa anden Maade lure Blodet i ham.
(Efter U).
? 1790.
Stik Hul med en Knappenaal paa din Finger næst den mindste paa den venstre Haand, og lad 3 Draaber deraf i (et) Glas Vin, Mjød eller Brændevin, og lad hende drikke deraf om aldrig saa lidet. Saa skal hun elske dig, om hun endskjøndt var en Adel(s)-dame.
(Efter U).
? 1790.
Vil Pigen tage en Skefuld af hendes Tider, naar hun har dem og give Karlen det ind i Øl, han skal aldrig forlade hende.
(Efter U).
? 1790.
Tag et stykke Klud af en Piges første naturlige Særk, som hendes første Maaneds-tid sidder paa, saa snart den trækkes af hende, men ei maa komme paa Jorden. Tag lidet af denne og kast den tiende i en stor Ild. Saa stilles den strax med Guds Hjælp.
(Efter U).
? 1790.
Tag en sort ulden Klud og se til, at du kan faa en ung Piges første Maanedstid,Forfatternote: U: Mands Tiid. som gaar fra hende, i denne Klud og siden stryge Hesten smukt overalt dermed om Morgenen, og nar du faar gjort hannem ren, og du vilt.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Tag af din egen Natur og giv hende i Vin. Saa elsker hun dig.
(Efter U).
? 1790
Tag det hvide af Naturen, som kommer fra dig, i din Haand og giv hende, eller gnid hendes Haand indeni dermed, indtil hun bliver svedig. Hun skal derefter elske dig.
(Efter e. Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar 1881).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Frosta (Trøndelagen) 1881.
PenisForfatternote: e: Din Kompan. drages 3 Gange rangsølesForfatternote: e: Avint. rundt det syge Bryst.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag hende uafvidendes en Lok Haar af en aabenbar Hore og helst af Veneris Haar, gjør det til Pulver og giv Barnet 3 Dies-Jovis-Aftener, og vaske det, om du det afstedkomme kan, i hendes Urin.
Eller tag Vand i hendes venstre Sko og vaske Barnet med den samme Tid.
(Redigeret efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Man sætter noget af VenerisForfatternote: e: venne Ris. Haar paa Krogen eller i Garnet.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Da skal du sile den igjennem Fremsiden af en saadan (aabenbar Hores)Forfatternote: Se N. Linklæde eller Skjørteflag en Dag eller to.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Giv hende af en (Kvindes) Efterbyrd, som en Ægtemand har avlet (Barn) med, og kast paa hende et Par Bukser.
(Efter N [ogsaa afskrevet i N*], NN*, P og a).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Storelvedal c. 1830.
Eker c. 1850.
Tag af dit eget bagtil (Skarn at sige)Forfatternote: NN* om. Skarn at sige. og hav det i Forladningen. Saa træffer du vist.Forfatternote: Sidste Punktum udeladt i NN*.
(Efter U).
? 1790.
Saa tag en Blykugle og tryk den ind i dit Rumpehul, tag den ud igjen og læg den i Bøssen, skyd saa paa ham. Saa gaar Kuglen snart igjennem ham. Men der gaar intet Blod ud.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag Skarnet af en Drengebarn, som ei er dig beslægtet, og giv Hesten ind. Da er han fri en lang Tid. Vil du tage noget af den Mose, som voxer paa den nordre Side af en Væg og blande deri, da er det meget kraftigere.
(Efter U).
? 1790.
Tag noget af den bagerste Del af din Skjorte lige for Rumpehullet, som kan være pisset paa eller noget makuleret.Forfatternote: U: macolleret. Gjør heraf en Si-klud, bind den paa Sien og si al den søde Melk derigjennem. Kom og sæt den hen at bære Fløde; saa faar du Smør nok af Fløden. Det er vist.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Da skal du drikke Mandepis 3 Gange, hver Gang tre Skeer fuld. Saa kryber han ud igjen.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Bær et Djur-Hjerte hos dig; saa kan du ikke tabe i Spil.
(Efter I).
Romedal c. 1780.
Da skal du tage Haar omkring hans Pike-Hus og tænde Ild i og røge under hans Næse med.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 443).
Spydeberg 1779.
Man giver Hesten Kalve-Blod.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Tag en Pægl Kalve-Blod og omrør i en Pot Havre og giv Hesten om Aften og Morgen.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag Krogen og læg i Kvie-Blod Natten over, (da) faar du Fisk.
(Efter b).
Hurum c. 1780
Tag, naar Kjørene kommer sammen paa Græs, et Spand fuldt af deres Pis om Morgenen, før de lades ud, og kom deriblandt gamle Koben(s) Marv og kog det saa, at der røres stedse derudi, indtil det bliver saa tykt som en Myse-Velling. Smør af samme paa Skaden; saa heles det.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Hjertet af en KalvForfatternote: Skrevet med tildels korrumperede Runebogstaver. – af Han-Dyr til Mand og af Ho-Dyr til Kvinde –, tørres til Pulver og giv ham 3 Morgener fastendes. Og han skal bære et bitte af samme Skind paa sit bare Legeme, den Syge kommer fra ….Forfatternote: Her følger et ulæseligt Ord.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Tag Heste- eller Ko-Kløver og brænd dem og lad Røgen gaa paa de Steder, hvor Musene haver sin Gang. Saa bliver man fri fra de ubehagelige Kostgjængere.
(Efter Nicolaissen, Sagn og Eventyr fra Nordland, 1ste Samling, Side 67).
Nordland 1879.
En Maade at komme efter det paa var at lægge Hestebidslet under Kirkedørstokken, saa kunde Troldkjærringen ikke slippe igjennem Kirkedøren, før hun havde knægget som en Hest.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 441).
Spydeberg 1779.
Man indtager Saften af Heste-Skarn, helst af en Hingst.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
At røge i Huset med Heste-Kløve, saa flyr alle Musene af Huset.
(Efter Folkevennen 1862 Side 462).
Lister og Mandals Amt 1862.
Man bader sig i Hesteurin; det hjælper.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 441).
Spydeberg 1779.
Øl, kogt paa Ben af en styrtet Hest, bruges baade ind- og udvortes.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Den kommer af Senenes onde Vædsker; der ligesom farer noget af Ben eller Arme til Hovedet.
Kuren er denne:
Tag Cor lupi og CartoForfatternote: Korrumperet maaske for Carbo. lupi og tør og giv Patienten 3 Morgener fastendes med Epar Rane i Vin.
(Efter I og NN*).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1850.
Da han nylig er folet, da kan du se, om der sidder en Ulve-Lab i Svangen paa ham. Det sees i det, at Haaret staar ud. Alt som han har dette Mærke til, faa han Skade til.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1730
Tag en Ulve-Barke og tud derudi. Da svarer hun dig, at alle Folk hører det.
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.
Bind det yderste af en Ulverumpe i Bjeldeklaven, som Fæet har paa sig; saa nærmer ingen Ulv sig til Buskaben.
(Efter I, NN og NN*).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Item,Forfatternote: I: Ittem; ligesaa NN. tag en Ulvestrube; den første Mælk, du skal give en Kalv, lad den gaa igjennem Struben. Saa bliver det Kreatur aldrig skadet af Ulven.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Giv det den 1ste Mai tørt Ulvekjød at æde. Da er det fri et helt Aar.
(Efter f No. 6).
Gol 1897.
Man skal tage en Bjørnelab, varme den og stryge over Panden 3 Gange.
(Efter Wille, Sillejords Beskrivelse S. 269).
Seljord 1786.
Man indtager en Ske pulveriseret brændt Bjørnegalde i Brændevin.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 69).
Spydeberg 1779.
Man indtager Bjørnegalde, eller – om saadan ikke er for Haanden – Svinegalde.
(Efter I, NN, NN* og a).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Tag Hundeskarn og gnid vel fin(t) paa en Tegel eller med en Hammer og bland det Pulver i en Skillings Brændevin og giv Hesten det; men strax maa man bruge den brav varm og svedt i Øieblikket; thi ellers sætter den Livet til.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag en TandForfatternote: Skrevet med Runebogstaver, tildels korrumperede. af en sort Hund paa dig. Da gjør ingen Hund ad dig, hvor du end farer.
(Efter U).
? 1790.
Skyd en Hund efter at Solen er gaaet ned, og saasnart han er død, saa tag noget Jord under ham, førend nogen kommer over ham, og dette ganske stiltiendes og bind det om Halsen paa dig og lad det hænge i 3 Dage. Tag det saa af igjen stiltiendes, og læg det saa hen, som du tog det. «Probattum».
(Efter G og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780 og c. 1800
Dette Skjelms-Stykke bestaar derudi: man bærer i Skoene Moderen, Matrisem,Forfatternote: Saa G. e: mad træken. af en Tispe,Forfatternote: I e skrevet med Runer. hvilken, naar den i Gangen bliver varm, giver en lugt fra sig, som er Hundene saa angenem, at de derved glemmer deres Pligt at passe paa, og lader alle Skjelmer og Tyve passere frit, uden at gjø af dem.
(Efter H, I, NN*, a og Lørdags-Aftenblad, 1865, Side 50).
Fron (Gdbl.) c. 1750 og c. 1830.
Romedal c. 1780.
Eker c. 1850.
Solør 1865.
Tag en sort Kat eller Ravn og grav ned under Dørstokken paa Fæhusdøren; saa skal aldrig noget ondt fordærve dine Kreature.Forfatternote: I og a tilføier: eller Mælken. der (a: det) er probatum. H: saa s kommer intet ondt derind. – NN* slutter med Ordet: Kreature. Men dette bør ske førend Gjøgen galer.Forfatternote: H, I og a udelader sidste Punktum.
(Efter f No. 6).
Gol 1897.
Man skjærer en Kat i Øret og smører sig med sammes Blod.
(Redigeret efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 6).
Nordland 1889.
Man klipper en Kat i Øret og stryger Blodet ved Enderne af Udslettet, før disse endnu har naaet sammen omkring det angrebne Lem.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 441).
Spydeberg 1779.
Ryggen smøres med Kattefedt.
(Efter G og NN*).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Eker c. 1850.
Naar du om Morgenen fastende spiser Fleske-Marv,Forfatternote: NN*: fedt Flesk. da bliver du ikke drukken. Men er du drukken, saa læg en vaad Klud paa dit Lem; saa bliver du ædru igjen.Forfatternote: NN* fortsætter: «den Dag,» hvorpaa Opskriften ender.
(Efter f No. 2).
Aal (Hallingdal) c. 1800.
Tag et Bæger og drik Pigen til dermed, skjænk paa fuldt igjen og kast et Stykke Smale-Blod deri og lad hende drikke. Saa elsker hun dig.
(Efter NN* og Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Eker c. 1850.
Tag Lungen afForfatternote: NN* fortsætter her: «en Væder og æd den,» hvorefter den slutter. et Faar, syd den vel i Vand og tørk den; stød den siden og mal den med Peber og æd den.
(Efter A).
Urskog 1815.
Tag et (G)jede-Kjakeben og brænd det vel, gni det vel fint til Pulver og tag det ind.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Læg den, som du ikke vil skal vaagne hastig, et Bukkehorn under Hovedet. Da vaagner han ikke saa let.
(Efter La Martinière, Neue Reise in die Nordischen Landschaften, Hamburg 1675. Pontoppidan, Norges naturlige Beskrivelse, II, 18).
Smaalenene 1647.
Bergens Stift 1752.
De to Bagfødder (Pontoppidan: Hornene) af Elgen er et tjenligt Middel mod den faldende Syge.
En Ring gjort af Elge-Koen og baaret paa Fingeren, er god mod Krampe (Pontoppidan).
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Den, som vil have El(g)s-Hjerte hos sig, skal have Lykke til at spille og vinde.
(Efter NN*).
Eker c. 1850
Tag Hareblod og kast det i Ilden. Saa pisser de paa sig, som ikke har deres Mødom.
(Efter I og e).
Romedal 1780.
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Naar en Gjed eller Buk faar ondt og braadt dørForfatternote: e udelader: «og braadt der»; har Overskriften: Om Kringen. eller gaar omkring, saa tag Hovedet af en Hare, men tag det ikke med bare Hænder, læg det i Vand og tag saa Vandet og vask det Kreatur, som gaar omkring, rangsøles om Hovedet. (Det) hjælper.
(Efter M No. 5 (hvor Formelen forekommer 2 Gange) og M No. 11 og N*).
Skaabu, Fron (Gbdl.) c. 1800 og 1830.
Gausdal 1880.
Naar en Gjed eller Buk ittem Svin faar ondt og gaar omkring, da tag et Hoved af en Hare, men rør det ikke med bar Haand; læg det i Vandet, tag saa Vandet og vadske det Kreatur, som gaar omkring og har Kringsot. Saa bliver det godt. Dog skal man vadske det rangsøles omkring Hovedet.
Probatum est.
(Efter A).
Urskog 1813.
Tag 3de Harers Bringe-BruskerForfatternote: A: Harres Brig. og indtag 3de Morgener efter hinanden.
(Efter U og Ø).
? 1790
Urskog c. 1830.
Tag Hare-Galde og giv ham ind i Vin eller Øl. Og naar du vil, at han skal vaagne igjen, da lad gaa Edikke ind udi Næsen.Forfatternote: Efter Ø skal man have Haregalde i Munden paa den Sovende for at vække ham op
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Da brænd et Ræve-Hjerte i Aske, bland deraf i Krudtet; saa træffer du altid.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag en Ræve-Pik og skrab deraf i Øl og giv Pigen det. Er hun ikke Mø, pisser hun strax.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750
Smør hendes Patter og hele Juret igjennem med Bøverfedt. Da forøges Mælken anseligt.
Af Grævling og Sælhundfedt paa samme Maade brugt forøger Mælken.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Da kjøb oprigtig god Bævergjæld og bær den paa dig om Sommeren alle Tider; saa skyr saadant Ukrud dig.
Og for at probere, om at Bævergjælden er god, da tag en Myr og gjem den i et Naale-Hus eller andet. Og saa snart du har kjøbt det saa krid en Ring med den paa Disken og slip Myren deri. Er den rigtig, da kan ei Myren løbe ud for den Kreds.
(Efter U og Y [hvor Forskriften er noget kortere redigeret]).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
? 1790.
Tag en levende Muldvarp og slaaForfatternote: U: slag. den tildøde med en stor Penne-kniv bag i Nakken. Derefter læg den i en ren Potte eller i et andet rent Kar og brænd det til Pulver uden nogen Vædske. Strø saa noget deraf udi din høire Sko; naar du vil spille, da skal du vel vinde; du tør ikke tvivle derpaa.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag en Muld-Varp og brænd den til Aske og læg den i venstre Sko. Saa skal du vinde.
(Efter Y og Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag en Muldvarps Fod og læg den under et Alterklæde en Søndag, imedens Tjenesten forrettes. Samme Fod skal du gjemme hos dig.Forfatternote: Æ foreskriver, at man skal hugge Foden af Dyret og derpaa lade det løbe; undlader at foreskrive, at Foden skal lægges under Alteret.
(Efter U).
? 1790.
Fang en levendes Muldvarp, bid med dine Tænder den høire Fod tiende af ham og lad ham løbe igjen levende fra dig paa Jorden. Forvar du saa denne Fod hos dig, alle uafvidende, i et Stykke Papir, og lad den ikke komme paa Jorden. Naar du nu vil spille – har du din fortrolige Kammerat hos dig, han ikke engang maa vide af Foden. I holder halvt sammen, lad ham spille, du selv maa intet spille med. Førend han giver sig i Spil, siger du til ham: Broder, lad mig lægge mit Tørklæde i din Lomme. Udi neden eller Sneppen af dette Tørklæde haver du tilforn bundet Papiret med Foden udi. Læg saa Tørklædet udi hans Lomme. Om de andre havde 100, ja 1,000 Rigsdaler hos sig, saa skal de tabe dem alle sammen. Naar I nu har afspillet, tager du dit Tørklæde af hans Lomme igjen tilligemed Foden i Papiret, og forvar den vel til en anden Gang. Ingen maa mærke det, ja, ikke engang din egen Kammerat, at du har Foden.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Røsekatten dersom den bliver foruroliget eller gjort Fortræd, da bider eller gnager han Haarene baade af Hester og Kreature; deraf maar (de) ganske ilde. Hertil tages Myrejord eller Aske, som brændes af en Myretue, dermed gnides Stedet paa Kreaturet, og gives noget ind.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe)
Valle (Sætersdal) 1847.
Se om Natten kan den, som tager Blod af en Flaggermus og «mekjer» sig i Øiet med.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Man giver Pigerne ind Flaggermusblod. Da pisser de, som ikke har deres Mødom.
(Efter Y og d).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Tag et Flaggermus-Hoved og læg paa hans Bryst, medens han sover; da siger han fra udi Søvne, hvad han haver bedrevet.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag et Flaggermus-Hoved og bind det under din høire Arm; saa skal du vinde.
(Efter NN og NN*)
Eker c. 1800 og 1850.
Stik Øiet ud paa en Flaggermus og forvar det hos dig og stryg dit Ansigt over med Flaggermus Blod.
(Efter U).
? 1790.
Tag den venstre Vinge af en Flaggermus og sy den paa dig med Hampegarn. Naar du spiller Kort, Tærninger eller andet Spil, saa skal du immer vinde Penge.
Eller og, læg en Flaggermus under din venstre eller høire Arm; saa skal du vinde.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Tag et Flaggermus-Hjerte og skrab i Øl eller anden Drik og giv hende.
(Efter NN*, P og a).
Storelvedal c. 1830.
Fron (Gbdl.) c. 1850.
Eker c. 1830.
Tag Hjertet og Leveren af Flaggermus, kom det i Blyet, naar du støber Kugler.
(Efter Folkevennen 1862, Side 452).
Lister og Mandals amt 1862.
Man skyder en Sommerfugl i Flugten; saa træffer man altid siden med Bøssen.
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
Tag 3 af de store Edderkopper og hav dem i en Daase, at de bliver til Sten. Bær dem siden om din Hals. Saa kan Troldfolk eller onde Mennisker intet skade dig.
(Efter U).
? 1790.
Gak tiendes bag til en af de slemmeste Skrubtudser, som du kan se, der haver Edder hos sig, og stryg tre Gange op af Ryggen paa hende med Neglene, som er onde, og det skal være tiendes; det hjælper.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Læg en stor Sten paa en Tudse; saa rækker hun Tungen ud. Riv den af og læg den hos dine Penge. Det hjelper.
(Redigeret efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Giv dem af en Væggesmed i den første Mad.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
Blive synin kan den, som finder et Slags Mak, «Risorm», koger den og «mekjer» Øinene dermed.
(Efter U. Folkevennen 1862, Side 452).
? 1790.
Lister og Mandals Amt 1862.
Eller og, om din Bøsse er forgjort eller dølget, da lad din Bøsse med løst Krudt; se saa til, at du kan faa en levende Snog eller en Hugorm, og lad den krybe i Piben, og skyd ham straks ud. Siden skyder du vist nok med denne Bøsse.
(Efter Lørdags-Aftenblad, 1865, Side 50).
Solør 1865.
Tag en sort Orm og læg i Dørstokken, førend Gjøgen galer; saa skal ingen kunne skjæmme dem.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 443).
Spydeberg 1779.
Man steger en Orm levende og tager Pulveret deraf ind.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Tag Braadden af en levende Hugorm og sæt i henes Klæder, hende uafvidende. Saa elsker hun dig.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Braadden af en Orm og lad den løbe levendes, og stik den i Pigens Klæder. Da faar hun straks Kjærlighed til dig og elsker dig inderligen.
(Efter N, ogsaa afskrevet i N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Gausdal 1880.
Tag Tungen af en Orm og stik den i Pigens Skjørt eller Særk og lad den blive der; saa elsker hun dig.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag en Orme-Tunge og bær hos dig 3 Søndage under Prædiken, og forvar den, til du skal gaa i Rette med nogen; da læg Ormetungen under din Tunge. Saa vinder du, om du havde største Uret.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Tungen af en Orm og bær hos dig 3 Søndage udi Kirken, og bær den siden hos dig, naar du beiler.
Eller læg den under din Tunge og kys Pigen. Da faar du vist ærlig Ja.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Hug Hovedet af den første Slange, du i dette Aar bliver var; stik en Ært i hans Mund og plant samme i Jorden. Naar den nu vokser op, bær den hos dig.
(Efter Pontoppidan, Norges naturl. Historie, II, 59).
Bergens Stift 1752
Man tager et Stykke af en Hvid-Orm, helst Hovedet, og lægger det ind i Deig, som man putter ned i vedkommende Dyrs Hals.
(Efter I, NN og NN*).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og 1850.
Tag et Ormehoved og læg det under Kjærnen, naar du kjærner; saa faar du Smør.
(Efter NN* og P).
Storelvedal c. 1830.
Eker c. 1850.
Tag 3 LedeForfatternote: NN*: Ledemode. af en Orm og hav dem i din Pung. Saa har du Lykke til at bekomme og beholde Penger.
(Efter K).
Kvikne (Fron. Gbdl.)Kvikne (Fron. Gbdl.)] rettet fra: Kvikne (jf. trykkfeilslista bak i førsteutgaven) 1880.
Tak eit Orme-Hjerta og faa det i ho, saa ho inkje veit um det. Saa blir ho hoga etter dig.
(Efter Pontoppidan, Norges naturlige Historie, II, 59).
Bergens Stift 1752.
Hvidormen fælder aarlig sin Hud. Denne tager man og binder om Livet paa Barselkonen; saa lettes Fødselen for hende.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag en Orme-Ham eller Skind, brænd det til Pulver og bland det i lidet Vand, og to dine Hænder dermed. Da overvinder du alle din Uvenner, og de skal begjære Venskab med dig.
(Efter U).
? 1790.
Tag et Hugorm-Skind, brænd det til Aske; samme Aske du læg(g)e i din høire Sko. Da skal ingen kunne overvinde dig.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Paa den første Dag, Maanen gaar i Østen, efter Nyet er tændt, da brænd et Hugorm-Skind til Aske i en ny glasseret Potte. Same Aske haver mange Dyder.
(Efter M No. 7, der er fuldstændig, M No. 3, der indeholder Forskriften fra Begyndelsen til og med Litera b, og M No. 4 a, der begynder med Litera d og ender med Litera h. Trykt i «Kringsjaa», Febr. 1893, side 53–54).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og 1830.
Ormeskind er meget nyttigt. Du skal tage Skindet af Ormen, naar han er rent udaf det, og det skal du brænde i Aske St. Hans Dag eller Aften. Da er det til alle disse Ting, som følger.
(Efter f No. 9).
Øvre Hallingdal c. 1896.
Man spiser Kjød af en Orm, som er slaaet for al Menneskets Ondskab.
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
Den skal drages 3 Gange igjennem en Myre-Tue
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1700.
Giv hende Myre-Æg i Kaal at æde; saa skal hun knæppe, hver Gang hun taler.
(Efter Folkevennen 1862, Side 463).
Lister og Mandals Amt 1862.
Man spiser 3 Lus; derved faar man sin Madlyst igjen.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 441).
Spydeberg 1779.
Man tager 3 Lus i Urin af en førstefød Person.
(Efter Folkevennen 1862, Side 462).
Lister og Mandals Amt 1862
Man gaar til en af Nabokonerne og faar en Bid Fladbrød med en Lus i. Dette æder man.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Da tag 3 Vægge-LusForfatternote: Lus er skrevet med Runer. og lad der ind. Da staller han straks.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Naar hesth vyll ey tryffwes, tagh snelle hws, och stød them smoo och gyff hesthyn ath edhe i tree daghe.
(Efter Folkevennen 1862, Side 456).
Lister og Mandals Amt. 1862.
Man tager en Snegl i Hornene og svinger den tre Gange rundt Hovedet mod Solen, saa kan man faa, hvad man ønsker sig.
(Redigeret efter De Fines Stavanger Amts Beskrivelse, Norske Magasin III, S. 197).
Stavanger c. 1630–1666.
Naar man faar Finskud i sit Laar, saa klør man det med en Ørnefod.
(Efter NN, NN* og a)
Eker c. 1800 og 1850.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Tag en Ørne-Unge og bær (den) hos dig i 3 Søndags-Messer i Kirken;Forfatternote: a: Kjerkken. hav den siden hos dig,Forfatternote: a tilføier: og. NN. udelader «dig». naar du gaar i Rette med nogen.
(Efter NN, NN*, I og a).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Tag Blod af en «Orre»Forfatternote: a: Øre; saa og NN. og giv den ind; saa bliver den god. Probatum.
(Efter U).
? 1790.
Tag Hjertet af en Skade, og naar du lader Krudtet i Bøssen, straks lader du Hjertet løbe oven derpaa i Bøssen, næst ovenpaa Krudtet; læg Hagl, Kugle eller andet for. Saa skal du træffe, og det skal blive liggende i hvad du skyder efter.
(Efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.
Man skyder en Skjor og hænger den over Hestene. Saa har Maren ingen Magt over dem.
(Efter N; ogsaa afskrevet i N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Gausdal 1880.
Tungen af en Ravn bær den hos dig tre Søndagsmesser i Kirken. Forvar den vel; og naar du beiler til en Kvinde, hav den hos dig.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Skyd om Høsten en Ravn og riv Hjertet af hannem; forvar det i unødt Vox og bær det under din venstre Arm. Pluk og 3 Vinge-Fedre af hannem og sæt dem i din Trøie paa din venstre Side.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Tag Hjertet af en Ravn, tør det; og naar en sover, saa læg det paa hans Bryst. Saa siger han dig sit Vidskab.
(Efter A).
Urskog 1815.
Tag en Ravne-Tunge og bær hos dig tre Søndags-PrædikerForfatternote: A: Predikker. i Kjørken; bær den siden hos dig, og naar du kommer for en Ret, da bær Ravne-Tungen under din Tunge. ProcederForfatternote: A: Prostder. udi Sagen, da vinder du, om du havde den største Uret.
(Efter U).
? 1790.
Tag en Ravne-Unge, skjær ham op i Parter; da finder du hans Hjerte. Skjær det i 3 Stykker og æd det. Saa bliver du vis og forstandig.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag en Gaase-Tunge og læg den under hans Hoved, naar han sover. Strax siger han fra udi Søvne, hvad han haver bedrevet og gjort
(Efter U).
? 1790.
Tag et rødt Baand og det hvide af en Gaaselort, smør det paa Baandet og læg det over; det hjælper vist.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Læg varm Gaase- eller Hønse-Lort paa; det hjælper.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Tag Hjertet af en Krage, tør det; og naar en sover, saa stop det udi den høire Haand. Saa faar du alting at vide.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Hjertet af en Krage og en Fjær under den venstre Vinge, steg Hjertet og giv det, vel stødt, i en Drik Øl. Da bliver han rent gal.
Og vil du helbrede ham, da lad ham drikke ren Vand igjennem denne Fjær.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Tag Krage-Øine, stød dem smaa og lad dem bages i Brød. Naar dette Brød kastes for Fugle, bliver de ganske forvirrede deraf, saa at de let lader sig fange med Haanden. NB. Naar noget af dette Brød kastes i Vandet, da svemmer alle Fiskene, som æde deraf, i VeiretForfatternote: G: Været. og bliver saa døsige, at man kan tage dem med Haanden.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag Hjertet ogForfatternote: Y: «af». den høire Vinge af en Kat-Ugle og læg det under hans Hoved, naar han sover.
(Efter U).
? 1790.
Tag Ugle-Øinene, bind dem tilsammen med en Traad og læg dem i et Spand Vand. Og hvilken der synker, tag den op og gjem den. Og vil du komme Folk til at sove, saa læg dem over Døren; saa mange, der er inde i Huset, skal straks sove hart.
(Efter G).
Jeløen (Rygge), c. 1800.
Tag en levende Ugle, skjær den op og tag Hjertet og de 3 længste Fjære af den høire Vinge; tør det og bind det paa den høire Arm. Da træffer du Alt, hvad du sigter paa.
(Efter Folkevennen 1862, Side 452).
Lister og Mandals amt. 1862
Man tager en Hane i Baaden og ror omkring. Naar man kommer did, hvor Liget findes, begynder Hanen at gale.
(Efter I, M No. 5 og 11, N*, NN, NN* og a).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Skaabu (Kvikne) c. 1800 og 1830.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Gausdal 1880.
De Æg, som gjøresForfatternote: NN: værpes. paa Skjærtorsdag, raadner ikke. Tag 3 af dem og kast dem over Ilden i Navn F. S. og H.aand. Saa udslukkes den strax.
(Efter I, NN, NN* og a).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Da læg 3 Æg, som gjøres Skjærthorsdag, i Spandet og mælk alt dit Fæ derover. Saa skal ingen Troldfolk gjøre dig Skade.
(Efter U).
? 1790.
Gak en Aften til en Hønse-Rede, som der er Æg udi, og gjør dem allesammen sorte, som er derudi. Og Morgenen igjen finder du et, som er hvidt; det skal du lade ham æde, som er forgjort. Saa kan Hekser ikke mere have Magt med hannem eller hende, hvem det er.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Naar man i et Selskab er tvungen til at drikke over sin Formue, og man dog ei gjerne vil være drukken, da kan man i Forveien drikke et ganske nylagt Hønse-Æg ganske raat og, hvis muligt, er saa varmt, som det er kommen fra Hønen.
Eller drik fastende om Morgenen 2 Lod Betonie-Vand. Da bliver du ei drukken den Dag.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag (en) levende hvid (Høne), kog og spis, tag Fedtet og to med.
(Efter I, NN, NN* og a).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Fron (Gdbl.) c. 1830.
Tag Hønse-Skarn, medens det er varmt, og lad det i et Stykke Deig og giv Hesten det. Saa skal han strax blive god, om han var saa elendig, at han ikke var god for at gaa.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag en Pot HønseForfatternote: Skrevet med Runer.-DrækForfatternote: e: Trek. og lad Vin eller Vand derpaa, tryk det ud og giv det.
(Efter Y og Z).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Sandeherred c. 1800.
Tag en Fjær af en Høne, (der) staar, (medens) Hanen sidder paa hende, og læg det under et Høien under en Pige. Er hun ikke Mø, da pisser hun paa sig.Forfatternote: Lidt kortere redigeret i Z.
Probatum.
(Efter U).
? 1790.
Tag den høire Fod af en Hane, bær den hos dig; saa bliver alle dine Uvenner dine Venner igjen.
(Efter N [ogsaa afskrevet i N*], NN og NN*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Gausdal 1880.
(Efter F og Y).
Tinn c. 1650.
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag et Stykke grantForfatternote: Saa F; Y: nyt. Lærred og skriv hans Navn derpaa med Hønse-BlodForfatternote: Y foreskriver, at man skal skrive Navnet med en «Pen af en Ravne-Fjæder». og læg det under hans Hoved, hannem uvitterlig. Da skal det ske, med(ens) han sover, da taler han om i Søvnen alt det Onde, han har gjort.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Ffor skemmell over mandz øgesten tagh en wngh hanæ och skæræ kammæn aff hanem leffuendes, och drøppæ thet wa(r)mæ blodh af kammen i øweth, och ssydhen skall man byndhe kommen om then mællom leedh paa tommelffyngeren paa then ssamæ sydhæ, sso thet ondhe øghe er, och ladhe hannem ther ssydhe i tre daghe och III nætther. ffor man ey bodhe med førstæ tidh, tha skal man gøre sso med III hanner hwer effther andhen.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag en Hane-Kam og brænd den til Pulver og Aske. Dette maa tages udi Drikke af den, som er plaget med ommældte Svaghed.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag Blodet af en Hane-Kam, og om Aftenen, naar du lægger dig, skal du smøre dig dermed. Saa kan du drømme, hvem der har stjaalet.
(Efter U).
? 1790.
Skjær en rød Hane i sin Kam, og lad det varme Blod komme paa Vorterne; da forsvinder de bort.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 443).
Spydeberg 1779.
Man bruger Blodet af en Hane-Kam.
(Efter U).
? 1790.
Løb til og ryk tiende en Fjeder af Rumpen paa en Paafugl eller Hane, som sidder ret i det yderste af Rumpen, naar han sidder og drænkker en Høne. Lad den Fjeder ikke komme paa Jorden; bær den hos dig, at ingen ved det; hvilket Fruentimmer du har Lyst til, den skal du stryge om Munden med Fjederen; hun skal straks elske dig.
(Efter NN, NN* og U).
? 1790
Eker c. 1800 og c. 1850
Tag Hjertet af en Andrik og bær det hos dig;Forfatternote: NN og NN*: paa dit Bryst. saa elsker alle Mand dig.
(Efter U).
? 1790.
Tag Tungen af en Gjøg, bind den under din venstre Fodsaale paa den bare Hud, og i din høire Haand tag Roden af Jernurt, hvilken skal være opgraven paa en Søndag Morgen, førend Solen staar op, hvilket er Martis Time. Sæt dig saa ved Taffelet eller Bordet, hvor flere Folk sidder derhos; bi saa noget, saa skal du se, at de, som mener dig, staar op fra Bordet og ikke sidder, men de maa gaa derfra.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Skyd med et andet Gevær Spurve eller anden Fugl, dyp en Klud i dennes friske Blod og visk det forhexede Gevær dermed. Da bliver det godt igjen, at du kan træffe alt, hvad du skyder efter.
(Efter Folkevennen 1862, Side 461).
Lister og Mandals Amt. 1862.
Kjødet af Gulspætten eller Gulspiken nydes raat; det hjælper.
(Efter A og Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Urskog 1815.
Tag et Vibe-Hoved og læg det, saa en Pige traar paa det i sønder, saa skal hun løbe efter dig.Forfatternote: A om. «efter dig».
(Efter A).
Urskog 1815.
Tag et Strandvip-Hoved og læg det, saa en Pige traar paa det; saa tænker hun det er Vand; saa trækker hun op Klæderne for dig.
(Efter A, NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Urskog 1813.
Tag et Strandvip-HovedForfatternote: NN: Vibe-Hoved. og læg det i din Peng-Pung; saa skal du aldrig tabe paa nogen Handel.
(Efter NN, NN* og U)
? 1790.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Tag et Svaleæg af Reden, kog det haardt og læg det i Reden igjen. Saa kommer de gamle SvalerForfatternote: NN: Saa kommer Svalen. og lægger en Urt eller RodForfatternote: Saa NN. – U: rond. i Reden. Tag den, og læg den ved eller hos Pengene.
(Efter A, NN og NN*)
Eker c. 1800 og c. 1850
Urskog 1815.
Tag et Bæger Øl og drik Pigen til dermed; skjenk saa fuldt igjen og kast et Stykke Svaleblod deri og lad hende drikke; saa elsker hun dig.
(Efter M No. 12).
Skaabu (Kvikne) c. 1820.
Kast et Svale-Øie i Sengen; (da) kan ingen sove (i) samme.
(Efter A og Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Urskog 1815.
Tag et Svale-Hoved og læg det under en Pige, saa hun gaar over det; saaForfatternote: Y om. «saa». skal hun holde sine Klæder op.
(Efter NN, NN* og U).
? 1790.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Tag Tungen af en Svale og læg den under din Tunge. Med hvem du da taler, har han dig kjær.
(Efter A, K, N [ogsaa afskrevet i N*], NN og NN*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og 1880.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Urskog 1815.
Gausdal 1880.
Gak til et Svale-Rede og tag deri en Svale, dog ikke med bar Haand. Tag hendes Tunge og forvar den, men kast ikke Svalen paa Jorden men i Vandet eller paa Taget. Læg saa samme Svale-Tunge under din Tunge og kys Pigen dermed, som du vil skal elske dig; saa faar hun dig hjertelig kjær.Forfatternote: Saa i NN. De andre Opskrifter er her korrumperet.
(Efter U).
? 1790.
Tag Tungen af en Svaleunge med det lille Ben ved, som sidder under Tungen, førend den flyver ud af Reden. Tør det og stik det under din Tunge og kys hende ret paa Munden; hun skal derefter elske dig. Det er probatum.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
Runer gives i Mad og Drikke, f. Ex. Øl. Man tager en Svaleunge og dypper i Øllet og udtaler en Formular, hvis Indhold er, at den, man giver Drikket, skal blive saa glad i sig, som Svalen er i Ungerne sine.
(Efter U).
? 1790.
Tag en Svales Hjerte, lad den blive tør, skrab noget af det i Øl, Vand eller Vin, som hun drikker af, saa sker det.
(Efter U).
? 1790.
Tag et Svale-Hjerte og kog det i en Potte under lagt Laag, og æd det med Honning. Saa kommer du ihu, hvad du læser.
(Efter F, NN*, Z, e og a).
Tinn c. 1650.
Rygge c. 1780.
Sandeherred c. 1800.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Eker c. 1850
Først skal du tage en Svale. Tag hendis Hjerte og steg det paa en Pinde; tag saa Svale-Tungen og læg den under din Tunge; æd saa op Hjertet,Forfatternote: a fortsætter: Er da nogen vred paa dig, saa tal du til ham, saa stilles hans Vred(e). Og hermed slutter Opskriften. med(ens) Svale-Tungen ligger under din Tunge. Gjem saa Svale-Tungen, til du kommer for Retten. Læg saa Svale-Tungen under din Tunge; tal, saa faar du din Begjær(ing). Og naar du staar i Kjøb, da læg Svale-Tungen under din Tunge og prutForfatternote: F: prud. saa i Kjøb, da vinder du Kjøb frem om nogen anden.
Er der nogen, som du holder (af), og hun vil ikke elske dig, da tag Svale-Tungen og læg den under din Tunge og kys hendeForfatternote: F: hinder. paa Munden; saa faar hun stor Kjærlighed til dig.Forfatternote: Sidste Passus lyder i Z saaledes: Fornemmer du, at din Kone ikke elsker dig, tag Svale-Tungen og læg under din Tunge; kys hende og sig: Saa kjær skal du blive mig, som Svalen sine Unger – i Navn Jehova Elohim. I NN* (Eker c. 1800) er heraf gjort en særegen Formular, ifølge hvilken man skal sige: Elsk mig, ligesom Svalen elsker sine Unger. – Der foreskrives, at disse Ord skal bruges, naar man kysser den, hvem man vil skal faa sig kjær. Udelader alt vedrørende Rettergang og lader Opskriften alene handle «om Kjærlighed». I NN er Opskriften meget forkortet og ender saaledes: …æd saa Hjertet. Naar da nogen er vred paa dig, saa tal til ham; da stilles hans Vrede.
(Efter U).
? 1790.
Tag en ung Svaleunge, førend den flyver af Reden, tilligemed et lidet Ben derved saa og Hjerte og Hovedskallen og lad det blive tørt. Bind Tærningerne paa alle fire Kanterne, førend du vil gaa i Spil, hold det saa under den venstre Lillefinger, medens du spiller; saa skal du vinde. Naar du haver skrabet Kanterne, saa kast det tre Gange tilsammen af den ene Haand og i den anden. Spil saa.
(Efter U).
? 1790
Tag en Svaleunge udi Reden, som først faar Fjedre, førend den kommer af Reden; tag den øverste Hovedpande af den, Istren (og) Hjertet, læg det paa dig, andre uvidende; (det) er god(t). NB. Ligemaade er det og godt i Spil at bære paa sig, at have Lykke med.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Tag et Hærfugle-Hjerte eller Tunge og læg under Hovedet paa den, som sover; saa siger han alt det hemmelig(e), han ved.
(Efter S).
Vinje (Telemark). c. 1520.
Lægedom ffor blæstr eller vather sotther. Ffor mans lyff er blesth ower oc howed, som man skullæ blyffuæ watther ssotigh, tag II ffyskæ som kalles swdher, och fleck thenem op ath røgen, och bortth thag yvollen, och byntth en wædher hwer ffodh och ventth kødh syendh thyll ffodhen, och (lad) thet sso lyghæ i tree daghe och III nætter; giøres bæhoff tha maa man gøret trøsser.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Ffor gwllæsotth tag the ssame fyskæForfatternote: c: swdher. Se No. 546. och gør shom ffør standher och lægh en vedh hwer ssydhe III daghe og III nætther, och gøre thet offter, om behoff gøres.
(Efter U).
? 1790.
Grav Øine ud af friske og færske Torsk, saa mange du kan faa. Disse Øienstene skal renses vel fra deres Vædskagtighed. Derefter kommes de i en ren Jernpande, sættes paa Ilden og steges. Den Olie, som kommer deraf, sættes i et Glas vel forvaret. Den, som vil gjøre Uenighed imellem elskende Personer, lader noget af denne Olie ind-drikkes udi et friskt afskaaret Hvedebrød, og lader dem æde deraf i sig. Straks faar de Lede til hverandre.
(Efter U, cfr. den foregaaende Formel).
? 1790.
Lad ni Draaber af samme Olie udi et Glas med for en Skilling Brændevin udi, og lad ham drikke det. Saa faar han Lede til Brændevin.
(Efter U).
? 1790.
Tag Tungen af en Flad-Spette, ved Hoften af de grøn(n)e er det beste dem,Forfatternote: Formularen her korrumperet. og lad 4 Messer (gaa) over dem i Kirken. Læg dem saa hos Penge(ne); saa formindskes de ikke.
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.
Tag den lille Havfisk Blemos, stød ham i en Morter og gjør en Ild op, hvor man formoder den største Hob opholder sig. Tag saa noget af den smaastødte Fisk og læg den paa Gløder og gak derfra. Naar saa Røgen af Ilden opstiger, forsamler alle Ulve sig, som er i Nærheden, derhen; og naar de der finder et Stykke raadent Kjød, som med samme Pulver er bestrøet, falde de deraf i Afmagt og kan da let ødelægges.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Tag den mellemste Bark af Linde-Træ og slaa den i nord-rindende Vand, til den bliver tyk som en Grød; smør det paa et Klæde og læg derpaa.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Tag Svamp paa Linde-Træ og gjør den smaa og kom (den), i deres Drikke.
(Efter Schübeler, Viridarium Norvegicum I, Side 465).
Flere Steder 1889.
Man hænger over Hesten en Huldre-Lime eller Mare-Kvist af Birk, Gran eller Furu.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Gjør en Pind af Flyve-Ronne og stik i hendes Klæder.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Tag en Hassel-Kjæp, som er 1 Aar gammel, og stik med den en trin (?) Kreds omkring Slangen. Saa maa han dø i Kredsen. Og alle Slanger løber for dig, naar du har denne Kjæp paa dig.
(Efter NN*).
Eker c. 1850
Tag Hasselnødder om Morgenen, naar du er fastende. Saa bliver du ikke drukken den Dag.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Det aller be(d)ste Raad er det saa kaldede Orme-Mel, som kommer af ormestungne Træer og indtages i en Skefuld Vand. Dette Middel … og Tobak.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Item læghe dhom for hessthæ. Om hessth haffwer snwæ eller onth y hoffwith, thagh thet grønæ vdhen paa I walnødhe skall, och stick och stødh thet thyll sam¯en, och gør ther oss aff, och binth hessthyn och kom then oss i hesstens næsæ oc y hans mwndh, och lad ssyen stoo en god stwndh; tha ffor han bodh.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Læg store Valrød(d)er eller Valnød(d)er til Kjødet i Gryden. Da sker det.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Tag Bomolje om Morgenen, naar du er fastende. Saa bliver du ikke drukken den Dag.
(Efter A. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 171).
Urskog 1815.
Bestryg dine Garn med Barnedium eller Olium-Salve; da fanger du forunderlig mange Fisk.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Saa tag Kamfer og bær paa dig; saa forgaar din Lyst straks.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Giv ham uden hans Vidende den Saft, som drypper af Vin-Grene, naar de beskjæres. Da forgaar hans Lyster til at drikke.
Eller om man drukner en Aal i Vin og giver nogen samme Vin at drikke, da drikker han ingen Vin mere hans Levetid.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Tag af det Træ Aloe et Stykke og læg det i Vin i 2 Dage. Tag saa Vinen og bland i anden Vin. Saa bliver han snart drukken.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770
Tag en Rose, stød den smaa og kom den i Øl og (giv) Kvinden det at drikke.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Ffor stedigh. Om en hesth er stædick, Saa leeg rwg i watn, och adh watnet stoo ther oppa en god stund, och gyff hesten thet watn ath drickæ, och gyff hannem then rwg med oprøttningen aff rw ath ædhæ.
(Efter I, NN og NN*).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850
Saa skal du gaa til den Møgdynge hos den, som du tviler paa skal have falket, og tag 3 Halmstraa og drage 3 Gange lings omkring din Haand og klip siden smaa og giv dine Kreature dem; saa gaar denneForfatternote: Saa NN. I: den. Syge tilbage.
(Efter Lørdags-Aftenblad 1865, Side 50).
Solør 1865
Naar dine Kreaturer er forgjort, saa gak til Møgdyngen hos den, du tviler har gjort det, og tag 3 Halmstraa og tvindForfatternote: L.-A: tving. dem om din Hals lang omkring.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 441).
Spydeberg 1779.
Man sigter Mel rangsøles med Bunden af Sigten vendt opad. Af dette Mel koges Grød, der ædes af den Syge.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Da indgiv Patienten en Klybe Mel-Dyst, som med en Fjæder-Ving er taget af med Solen af en Mølle-Lur, paa hvilken den en hellig Dagr er faldet. Indgiv dem noget deraf i Salt eller Vand. Da stilles Blodet.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Naar nogen er druknet paa et Sted, hvor man ei kan søge eller finde ham, da kast et Brød i samme Vand, som farer straks hen til det druknede Legeme og bliver staaende der over og viser saaledes, hvor man skal søge ham. Dette Middel er ofte forsøgt.
(Efter U).
? 1790.
Tag tiendes en … Brød og lad 3 Messer gaa over den i Kirken. Læg den saa under din Tunge og kys en Pige ret lige paa Munden, saa faar du din Vilje med hende.
(Efter A).
Urskog 1815.
Man skal tage lidet af alt, som findes paa Bordet om Julekvelden og noget af det Malt med det samme, man skal helde det i Karret og skal brygge til Julen. Det, som tages af Bordet, skal ske, efter at Folket har lagt sig og er rolige. Alt dette blandes isammen og noget Havremel til en Deig og gjøres en Kage af, som maa tørres og gjemmes. Af denne Kage giver man Kreaturerne.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780
Hold Lemmet i stærk Brændevin ofte. En som havde udtaget Ben, 3, 4, blev dermed hjulpen.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1730.
Tag Kokkel-Korn, stød dem til Pulver og bland det med raaddenForfatternote: H: roden. Ost. Naar du kaster dette i Vandet, æder Fisken deraf og flyder op, at du kan tage den med Hænderne.
Med Brændevin og Bulmefrø kan man gjøre det samme.
(Efter I).
Romedal c. 1780.
NB! Og om han er døv og ikke vil gjøre Kalve, saa tag Kvekse-Kvern og giv ham ind. Saa bliver han god.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Held ham lidt Rudesaft for Næsen. Nyser han deraf, da er det et godt Tegn, hvis ikke, er der intet Haab.
Eller læg ham en GulrodForfatternote: H: Guldrod. under Hovedet. Skal han dø, begynder han at synge; men skal han ikke dø, da tier han stille.
(Efter U og Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
? 1790
Kan du finde om Sommeren i Engene et Kløvergræs med 4 Blade, bær det hos dig; ingen bliver da din Overmand i (Kort)-Spil og i alle Slags Spil. Det samme er og lykkeligt i alle Haandteringer.Forfatternote: Æ foreskriver, at Firkløveret maa findes «uopsegt, ubetænkt, uombedet».
(Efter NN, NN* og Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 49).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Nordland 1889.
Man bærer paa sig en Fir-Kløver.Forfatternote: NN: Tag Fireblad-Klever paa dig.
(Efter Y og d).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Da giv alle Tjenere og alle paa Gaarden, eller (som) er i Huset,Forfatternote: d: alle dine Tjenere paa Gaarden er. Holtz-UrtForfatternote: Y: om. «Urt». at æde; og hvilken af dennem, som spyr den op, haver stjaalet det, som borte er.
Probatum.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Om hesth vordher skabet Soo thag en yrth hedher medica, och sywd hennæ med oliæ, och vrydh thet igennem eth klædhe, och smør hesten ther meth.
(Efter U).
? 1790.
Tag saa et lidet Stykke af Kørbede-Urtens Rødder og læg Hesten det under Tungen. Saa begynder han straks at stalde og nyse og staar frisk op igjen. Dette er en let Sag; dog fortjener mangen Hovsmed og Hestedoktor mangen god Skilling dermed.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Syd Stilken af Kaalblade i Vinædike og drik deraf; det hjælper. Item Agrene forgaar vist deraf.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Tag raa Kaal om Morgenen, naar du er fastende. Saa bliver du ikke drukken den Dag.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Tag stødt Hvidløg og bind (den) hver Dag frisk paa og to Foden hver anden Dag i Lud og det saalænge, til Ligtornen falder ud af sig selv. Hullet kan læges igjen med Ring-Salve eller Digestio.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Tag Portulak om Morgenen, naar du er fastende. Da bliver du ikke drukken den Dag.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag Veibrede og stød den vel og bestryg Fødderne med den Saft. Det borttager al Mødighed.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Gjør en Ring af Hjertensfryd og lad hende lugte til. Saa viser det sig.Forfatternote: Det vil sige, hun maa lade sit Vand, om hun ikke er Mø.
(Efter Y og b).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Hurum c. 1780.
Skjær Nælde-Rødder smaa i Øl og lad hende drikke; er hun ikke Mø, pisser hun.
(Efter Y og b).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Hurum c. 1780.
Tag Humle-Rødder, stød dem smaa og læg under en Piges Lagen. Er hun da ikke Mø, pisser hun straks.
(Efter H).
Fron (Gdbl.) c. 1730.
Kjøb Johannesbrød paa Apotheket og der i dem skal du tage og syForfatternote: H: syd. en Pung til et Fiskegarn.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770
Kast Peber-Rod i Ilden; naar hun staar derhos og faar Røgen, maa hun lade sit Vand.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Gni dine Hænder med Peperrods-Vand; eller gni dem med Hvidløg. Da undgaar du al deres Skade.
(Efter U).
? 1790.
Tør eller brænd Madrum-Urt til Pulver og lad hende lugte dertil. Er hun ikke Pige, da skal hun straks lade sit Vand.
(Efter M No. 5, M No. 11 og N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og c. 1830.
Gausdal 1880
Brænd Matrem-Rod,Forfatternote: M No. 5: mad trenerod. M No. 11 og N*. Vadtranneurt. lad Pigerne lugte derpaa. Er de ikke Mø skal de strax lade sit Vand.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Tag en Urt, som kaldes Montara, bind den under din høire Arm. Da har du 7 Mands Styrke.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
De gamle Oldinge brugte at lægge den Urt Jomfru Marie Sengehalm, paa Norsk MyraForfatternote: Forvansket for: Moðra. kaldet; det driver Hexeri og derfore bevare.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag Skyfald og ældt i Mjøl og giv dine Kreaturer; det er et godt Middel for mange Slags Sygdommer.
Skyfald er en Svamp, som i fugtigt Veir voxer op af Jorden og ser ud som Slim.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Det er et Slags Svamp, som voxer op af Jorden; den indgives Kreaturerne i Dei(g) mod Gulsot og Folk i Lefser mod Tæring.
(Efter Wilse, Siljords Beskrivelse, Side 128).
Siljord 1786.
Man giver den Syge Nedfalds-Sky.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Giv Pigen Treagels ind; er hun ikke Mø, lader hun strax sit Vand.
(Efter U).
? 1790.
Kjøb noget TreakelForfatternote: U: Teragelse. og giv hende noget deraf i Vin eller Øl.
(Efter Y og b).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Hurum c. 1780.
Tag «tyrkiskForfatternote: Saa b. Y: Tørfiske Peber. Peber» og kast det paa Ilden; saasnart de kjender Røgen, maa de fjerte.
(Efter Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 266, og Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 435).
Spydeberg 1779.
Seljord 1786.
Man røger den Syge med Alv-Næver.
(Efter Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 97).
Seljord 1786.
Man tager Klomme-Korn, blander dem med Salt og giver Kjørene.
(Efter Strøm, Egers Beskrivelse, Side 74).
Eker 1784.
Man giver dem Tauvrabær at æde.
(Efter Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 104).
Seljord 1786.
Man ryger bort Grepet med Grip-Græs.
(Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 113).
Seljord 1786.
Naar man lugter til Blodgræs i Nærheden af en, der har Mosot, er man selv fri for at blive angrebet af den.
Kan ogsaa spises som Botemiddel mod Mosot og bruges til at stille Blod med.
(Efter Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 126).
Seljord 1786.
Man sætter Jonsok-Græs om Jonsok-Aften et for hver Person i Huset under Bjælken. Den, hvis Jonsok-Græs visner, skal dø inden Aarets Udgang.
(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 73).
Søndmøre 1762.
Man koger Bu-Græs og lægger det paa Barselkonens Liv.
Frøet eller Blomsterne, kogt i Øl, hjælper for Moder-Syge.
(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 85).
Søndmøre 1762.
Man stryger Ringormen med Duggen af Ringorm-Græs.
Svage Øine helbredes paa samme Maade. Planten kaldes derfor ogsaa Øien-Græs.
(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 104, Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 117, og Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 436).
Søndmøre 1762.
Spydeberg 1779.
Seljord 1786.
Man tager Naarisle-Græs, medens det er friskt, koger det i Øl og lægger det om Livet. Eller man «smører» det paa det angrebne Sted.Forfatternote: Efter Wilse skal Græsset drikkes i The samtidig med, at Kroppen smøres med tynd Tjære og Fløde.
(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 84).
Søndmøre 1762.
Man tager Frø-Husene af Guste-Græs, tørrer dem og støder dem til Pulver, der strøes paa de angrebne Lemmer.
(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 114, og Folkevennen, 1862, Side 380).
Søndmøre 1762.
Lister og Mandals Amt 1862.
St. Hans-Aften tager man Liv-Græs, en blomstrende Stilk for hver Person i Huset. Alle udviklede Støvtraade afplukkes og Stilkene sættes i en Væggesprunge (Lister og Mandals Amt: i Vand). De Personer, paa hvis Stilk der ikke den næste Morgen findes ny Støvtraade udsprungne, er feige; de øvrige derimod skal leve Aaret over.
(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 109).
Søndmøre 1762.
Man anbringer Hugvendels-Græs under den Persons Hovedpude, hvis Kjærlighed man vil vække.
(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 16).
Nordland 1889.
Man koger Blomst, Blade, Stilk og Rod af Elskovsgraset til en Drik; denne vækker Elskov hos den, som nyder den, en Elskov, der dog kommer til at ende med Had.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Vendelrod i Ryser eller Mæler brugt, er et Fiskepuds. Thi Fisken løber efter den Lugt og Saft.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Syd Tormentille-Rod i et hvidtForfatternote: Æ: hivt Klæde; al den Stund hun haver samme Klæde paa sig, skader hun intet.
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.
Man bærer kun hos sig den Urt Herbeam victorie (paa svensk Pantserrod); saa kan intet Vaaben skade ham.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Saa Sankte Margrete-Urt, hvilken maa tages op 6 Dage før Margrete-Dag. Af dens Rod tag 3 smaa Orme; thi der findes mange paa; svøb dem ind og hæng om din Hals. Er vist.
(Efter NN og NN* [2 Gange]).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Tag til dig Bøk- eller Jern-Urt. Saa bliver du ikke træt; ei heller bliver du biden af nogen Hund eller Dyr.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Tag gul Mose paa Fjeld-Nordsiden paa tørre Heller og bag et lidet Brød deraf og sæt et Stykke i hvert Hjørne paa Huset.
(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 18).
Nordland 1889.
Man koger den saakaldte «Løsningssten» i Vand og giver Barselkonen at drikke.
(Efter U).
? 1790.
Tag gult Rav, skrab det smaa paa et Stykke Smørrebrød eller i Øl, Vin eller Mjød, og lad hende æde eller drikke deraf. Er hun ikke Pige, da skal hun lade sit Vand straks; men er hun Pige da gjør hun det ikke.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 45).
Lister og Mandals Amt 1862.
Naar Øllet ikke vil gaa, skal man kaste en Sølvske i det.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
3 Sølvkors paa Bøssepiben ud ved det ydre Sigte; da kan Bøssen ikke forgjøres.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 421).
Spydeberg 1779.
Man anbringer paa Brystet af dem de saakaldte «Angester» (Agnus dei), en Sølvpenge eller et Sølvstykke, der bæres i et Baand eller en Kjæde.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 451).
Lister og Mandals Amt 1862.
Man kan kaste en gammel Sølv- eller Kobberpenge i Kjernen. Disse behøver man ikke at gjøre varme.
Man kan ogsaa sætte en af de gamle, tynde og hvide Enkeltskillinger fast i den nedre Ende af Staven, midt i det der indskaarne Kors.
(Redigeret efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.
Naar en Ko har ondt i Juret, bliver den bra, naar man malker den gjennem en arvet Sølvring.
Støv, skrabet af Arvesølv, hjælper mod Sygdom baade paa Mennesker og Fæ. Det nyfødte Barns Vadskevand kan ogsaa vigsles med Arvesølv.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 100).
Sundalen 1889.
Har en avindsfuld Kone forgjort Melken, saa man ikke faar Smør, da er det et sikkert Middel at kaste gammelt Sølv i Kjernen.
(Efter K. L. Huse i «Kvinden»; optrykt i Haukenæs, Hardanger, VII, 361 fg.).
Hardanger 1860.
Er det en Jente, som er syg, da udsender man to Gutter for at bede om «nikone-Sølv», det vil sige de gaar til 9 Koner og beder hver af dem om et Stykke Sølv, som en Gang maa have været arvet; den ene af Gutterne fører Ordet, den anden modtager Sølvet; han maa hverken tale eller le under hele Reisen. Det samlede Sølv bringes til en Guldsmed, som paa tre Tordagskvælder gjør et Kors deraf, og dette maa da den syge altid bære paa sig. Er det en Gut, som er syg, da udsendes to Jenter i samme Erinde.
(Redigeret efter O. J. Høyem, Bynes, Side 151, Glückstad, Hiterdals Beskrivelse, Side 63, samt efter c).
Bynes 1862.
Hiterdal 1878.
Flaa (Hallingdal). 1889.
Man syr en Sølvskilling ind i Tøi, Barnet har paa sig. Da er det sikkret mod at bortbyttes, efter som de underjordiske ikke kan taale «krynt Sølv».Forfatternote: Sidste Punktum blot efter c.
(Efter U)
? 1790.
Skyd ham med en Sølvknap. Saa dør han
(Redigeret efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 421. O. J. Høyem, Nes eller Bynes Side 151. Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 13. Glückstad, Hiterdals Beskrivelse, Side 63. A. P. Stabfors, Om Overtro o. s. v. i Nordland, Side 11).
Spydeberg 1779.
Bynes 1862.
Hiterdal 1878.
Helgeland 1882.
Tromsø Amt 1889.
Man lægger en Kniv eller en Saks i Vuggen hos den nyfødte.Forfatternote: Efter Nicolaissen skal ogsaa en Bog lægges i Vuggen. Efter Høyem og Glückstad skal tillige en Mynt indsyes i Enden af Reiven. – Efter Nicolaissen skal Staal og Bog, anbragt paa døde, der ligger paa Ligstraa, hindre dem fra at gaa igjen. Efter Stabfors kan foruden Staal og Bog tillige Svovl anbringes i Vuggen.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 451).
Lister og Mandals Amt 1862.
Naar man kjerner, skal man sette en Kniv i Baandene omkring Kjernen. Da kan Troldkjærringen ikke hekse Smøret til sig efterhaanden, som det dannes.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Tag 9 Angerstaal-Odder, som kan være Naal- eller Kniv-Odder; smid paa dem i 3 Tordagskvælde splinternøgen. Den første Kvæld gjælder det at ikke blive bange, men vis dem bort i Jesu Navn og befal dig i Jesu og Guds Haand, da Spøgeriet intet skader dig. Med denne Kniv kan du aabenbare Trold-Koner; da du skjær i deres Smør, saa rinder Blodet efter denne Kniv.
(Efter NN og NN *).
Eker c. 1800 og c. 1850
Tag Skjærtordags-Staal paa dig. Saa kan ingen forvende dit Syn i nogen Maade.
(Efter I, NN og NN*)
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
9 Slags Staal-Odder slaaes i Kjærnen; hjælper.Forfatternote: NN om. «hjælper».
(Efter Hjorthøy, Gudbrandsdalens Beskrivelse, II, Side 95. Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 420. Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 101).
Spydeberg 1779.
Fron (Gbdl.) 1785.
Sundalen 1889.
Man hænger paa det syge Dyr gamle, helst jordfundne Nøgler, Ringe o. s. v.
(Efter U).
? 1796.
Kan du faa en Kors-Hvid,Forfatternote: U: Kaard eller Kaar wiid. som der er 3 til 1 Skilling og der staar 3 Nøgler paa den ene Side overkors, læg den under din høire Fod (med) Nøglerne tilbage enten mellem Skosaalerne eller i «Stryningen» under Foden; saa skal du vinde.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 468).
Lister og Mandals Amt 1862.
Naar man har slaaet sig etsteds paa Legemet, saa der er blevet en «Kyle», skal man tage en Nykel og vende den tre Gange rundt paa «Kylen». Saa lægger Hævelsen sig.
(Redigeret efter Sørensen, Lidt om Sandeherred, Side 79–80).
Sandeherred 1872.
Man stikker en Naver i Høet, lægger en Sigd i Høstakken og en Øks i Svalen. Derpaa skyder man Troldkjærringen bort fra Stuevæggen.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 99).
Sundalen 1889.
Man sætter Staal i Bryggekarret.
At sætte et Kors i Bunden, gjør ogsaa godt.
(Efter U).
? 1790
Da skal man tage en Segel eller Magnetsten,Forfatternote: U: Magnetben. som er kraftig, læg den under din Kvindes Hoved. Holder hun dig med Love, da tager hun dig i Favn; haver hun anden kjær, da forskrækkes hun.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
En Magnet-Sten i Haanden at holde for en Barsels-Kvinde skal og gjøre en let Befordring i Barsels-Nød.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Om man kaster Bly i Gryden, bliver Kjødet aldrig mørt, hvis det saa kogede i 3 Dage.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag Kvægsølv, hav det i en Fjerpen med Fiskesnøret.
(Efter G).
Jeløen c. 1800.
Slaa Salt under Gryden, som Kjødet koges i. Da bliver det snart mørt, om det en(d) skjønt er gammelt og seigt.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag en Ild-BrandForfatternote: Skrevet med Runer. og stryg 3 Gange avint omkring.Forfatternote: Her fortsættes saa med et latinsk Pater noster.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
Man gjør op en Ild og tager Bøssepiben ud og holder den over Luen. Saa faar den, som har forgjort Bøssen Pibens Hede, naar den begynder at svede. Ved en Formel (som Meddeleren ikke kjendte) kan Heden sendes tilbage paa den, som holdt Piben over Ilden. Men kaster han da Bøssen i Vand, saa faar den anden Heden igjen.
(Redigeret efter c. O. J. Høyem, Nes eller Bynes, Side 151. Glückstad, Hiterdals Beskrivelse, Side 63, og A. P. Stabfors, Om Overtro o. s. v. i Nordland, Side 11).
Bynes 1862.
Hiterdal 1878.
Helgeland 1882.
Flaa (Hallingdal) 1889.
Man kaster en Glo i Vadskevandet, før det slaaes ud.
(Redigeret efter Sørensen, Lidt om Sandeherred, Side 80).
Sandeherred 1872.
Man slaar i Taushed Ild over Ryggen paa samtlige Kreaturer i Fjøset.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 451).
Lister og Mandals Amt 1862.
Man kaster Ild efter Vedkommende, naar han gaar ud af Døren, eller man slaar ham, saa der kommer Blod.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 462).
Lister og Mandals Amt 1862.
Man tager Flint og Staal og slaar Ild over det angrebne Sted.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 456).
Lister og Mandals Amt 1862.
Man tager en Varmeglo og et brændende Lys og holder dem foran Øinene paa Koen; da længter den ikke mere.
(Redigeret efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889
Man drypper tre Draaber Svovl i Bunden paa Melkeringen.
(Efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro paa Voss, Side 293).
Voss 1887.
Man gaar til en Bæk og lader rindende Vande løbe gjennem Bøsse-piben.
(Efter U).
? 1790.
Det første Vand, Moderen henter ind, efter at hun er op kommet af Barselseng, skal hun hente ind i sit Fingerbøl og giv Barnet ind.
(Redigeret efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.
Man slaar fast i Bunden af Melkeringen en «Vergestein».
(Efter f No. 5).
Nes (Hallingdal) 1897.
Der tages Jord under en jordfast Sten og lægges paa Stikket.
(Efter a).
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Du skal tage Salt og lægge i Barmen og gaa omkring Alteret, og du skal skrabe Fliser af Alteret oven og under og af Alterklædet og skrabe det tilsammen medForfatternote: a: og. Bævergjæld og give dine Kreaturer Korsmes Morgen. Saa gaar de ubehindret.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Da bor et lidet Hul i Kuglen, stik deri et Byg-Korn og hav indviet Jord i Krudtet. Da træffer du, og Bøssen spænder ei.
(Efter T, W, Y og e).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Hadeland 1793.
Moland (Telemark) c. 1800.
Tag stiltiendes indvigd Jord af Kjerkegaarden førendForfatternote: Saa W. T: den første. Solen gaar op, og meng det vel ud med Kvægsølv tiendes; sæt det under din venstre Arm tiendes. Saa maa du være forsikret den Dag.Forfatternote: I Y enkelte uvæsentlige formelle Afvigelser; ligesaa i e.
(Efter T og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Moland (Telemark) c. 1800.
Tag Kvægsølv, sæt det i en PenForfatternote: e: fjer. ned i Vandet, sæt dette fast i Bunden. Tag saaForfatternote: e tilføier: hvid. Kjerke-Muld og kast i Vandet 3 Gange. Saa faar du Fisk nok.Forfatternote: e afslutter Opskriften paa denne Maade: Saa bider Fisken i, under og over Vandet
(Efter NN, NN* og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Tag en ung Ugle,Forfatternote: e: Natugle. stik begge dens ØineForfatternote: Ifølge e skal det være Ørene, hvoraf man maa gjøre Brug ud og læg i Vand – det ene synker, det andet flyder – og en død Mands Tand og læg de Ting over Døren. Saa sover de alle, som er udi Huset,Forfatternote: Relativsætningen udeladt i e. til det bliver borttaget.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Gilbertus lærer at tage Hoved-Panden af en død Person, dog bedst af steilede og hængte, tørre dem i Bagerovn, til den lader sig støde til Pulver. Og det skal gives den Syge, et Kvintin hver Gang, med 3 stødte Pion-Korn,Forfatternote: Korrektur. e: pyoen Koren. Lavendel-Vand, ni Morgener eller tre, fastende.
Dette kaldes paa Latin Caput. uiri. mortui. Grana Peoni.Forfatternote: Do. e: Peorie.
(Efter e).e] rettet fra: E (jf. trykkfeilslista bak i førsteutgaven)
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Caput uiri mortui. Grana Peoni.
Galenes lægte i Aaret 1314 en Hertug (dermed) og fik 1000 Gylden. Fredrik den første blev og lægt hermed Aar 1447.
(Efter G, hvor Formularen er optaget omtrent ordret efter Tullins Samlede Skrifter, II, Side 123).
Kristiania c. 1770.
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Man skal tage Hovedpanden af en Karl, som enten har været hængt eller steilet, og skal Kjødet være slet afraadnet af Hovedpanden, medens den haver været i Veiret enten paa Steilet eller i Galgen. Hug samme Pande tvert over digt ovenfor Øinene og læg samme øverst paa en Rist og sæt den paa en sagte Ild og lad hende saa sagtelig steges, indtil der kommer noget gult FetForfatternote: G: Fit. igjennem hende. Vend den saa om paa den anden Side og lad den ligge som før, sagtelig steget, til FedtetForfatternote: G: Fittet. gaar ind igjen og hun bliver tør og mørstegt. Stød hende saa og tag 3de Pion-Korn eller Pion-Kora og stød dem ogsaa smaa. Tag siden et Kvintin af samme Pandes Pulver og de stødte Pion-Korn og kom det i 2 eller 3 Skefulde Lavendel-Vand og rør det vel omkring og giv den Syge 2 eller 3 Morgener fastendes, eller imod Sygen vil komme, og skal den Syge vare sig, at han ikke gaar over nogen onde eller farlige Broer, stiger eller kryber høit op, hvoraf han kunde snarlig forfærdes eller forskrækkes.
Dette Raad haver hjulpet mange, ja ogsaa de, som vel ypperlige have været. Hvorhos maa agtes, at naar Væderens Tegn er, da skal dette ikke bruges, og man ikke skal give den Syge deraf.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag et Stykke Træ ved et Vand, som Vandet har kastet i Land; tag et dødt Mands-Ben paa en Grav, eller 3 Ben, og tre Stykker Træ; tag saa en Potte stærk Acetum, lad Gylden-Plaster deri, rør det vel om; skav da noget af Benet og Træet deri og rør om med samme Træ, og giv Hesten det ind: bind Hovedet op, om du skal faa det i den; slaa saa Bug- og Skraal(?)-Aaren, og bind Ben og Træet paa den høire Side af Manen og Rumpen. Det overblevne bæres tilbage paa den Sted, du tog det; og Hesten løses fra Sygen i den samme Time og bedres.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Item tyl at slecke el med tag husløg oc stampæ ther til qwindæ melk, som et suend barn haffuer fanget, oc bigmel oc honigh och thet huidæ aff et eg, oc gøør ther en blød dey aff, oc giør ter et plaster aff med et linet cledæ, oc leg ouer, som ildhen er udbristen.
(Efter U).
? 1790.
Tag noget Blod af din høire Haand og pulveriserForfatternote: U: Pulveresiere. det. Item tag et Flagermushjerte, tag et lidet Stykke deraf i mellem Ladningen og Krudt(et). Saa skyder du vist.
(Efter I).
Romedal c. 1780.
Tag 3 Bygkorn og slip ind igjennem Barmen og ud igjennem den vinstre Arm 3 Gange. Tag 3 Fliser af den vinstre Fod indenbens i Frosken og 3 af den høire Bagfod indenbens i Frosken, 3 Draaber Blod af Rumpen, 3 Draaber Blod af din venstre Pege-Fing.Forfatternote: I: lege. Læg det i Gumem (?) af en Surbrød-Skalk og læs 3 Gange Fadervor derpaa og giv Hesten det ind.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag Bæver-«Vasser», som er Bæver-Kodder, eller hans Nyrer, Menneskeblod og Bygmel og gjør smaa Kager deraf og stik paa Krogen eller bind i Rusen. Deraf skal du fornemme stort Under.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag Menniske-Blod, blø(d)t Ler og Honning, ælt det tilsammen som en Bold og bind i en Klud og læg i Rusen eller Aale-Kisten Natten over. Da faar du Fiske i Overflødighed.
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
Bævergjæld, mænget med Menneskeblod, Bygmel og Brændevin; gjør runde Kugler deraf og sæt paa Krogen!
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.
Man stikker sig med en Naal i den venstre Lillefinger og lader 3 Draaber Blod dryppe paa et Stykke hvidt Sukker og bærer siden samme Sukker under venstre Arm 3 Torsdagsnætter paa bare Kroppen. Derefter kommer man det i et Glas Brændevin og giver Kvindfolket det at drikke.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag 3 Rosiner, Svedsker eller Figen og læg i den venstre Arme-Hul; lad dem ligge, til Sveden er i dem trukken, og giv den Pige, du vil skal elske dig. Saa faar hun dig hjertelig kjær.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Muskat og et Svalehjerte og læg i din Mund, og tag en Kande Øl og drik Pigen til, og lad falde af Munden og i Øllet og lad Pigen drikke. Saa faar hun dig inderlig kjær.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1777.
Tag en Menniske-Fis, som er 8 Dage gammel, og 5 Lammegalder, støb godt Byg deri og giv alle Gjæsene deraf at drikke. Da dør ingen deraf.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Da mælk lidet af hver Ko, sluk deri ubrugt Staal, som er gloende; løs saa Bukserne deri; lad saa Mælken staa paa Fjøstaget.
(Efter I, NN, NN* og a).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Tag 3 Angrsodder,Forfatternote: I og a: anger oder, NN: Angerodder. smaat Glas og noget af det, den gjør, som Sygen haver, og giv den ind; saa bliver den god.Forfatternote: NN fortsætter: Du skal mærke, at du alle Tider skal være fastende, naar du kom mer med Kreaturernes Raad om Morgenen.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Og er tilsammen 9 Ting, som hjælper for den Sygdom.
(Efter et løst Blad i F).
Tinn c. 1580.
Du skal kierrne om Paaske afften noget aff allt dit bu skab noget aff huert saa schall du yste en (ost) af all din boskab (og tage noget) aff huert och giffue (Kjørene) aff osten.
(Efter M No. 4 b).
Skaabu (Kvikne) c. 1840.
Gjør dig først en Tap.Forfatternote: Skal muligens læses: Top. Tag saa først 3 Gange Møgen og 3 Kaaser af Rumpen og 3 Gange (Haar af) venstre Bagfod, 3 Gange Haar af venstre Side, 3 Gange af venstre Fremfod og (3) Kaaser af venstre Øiet, 3 Kaaser af venstre Hornet. Og Kniven i Haanden altid.
(Efter a, hvor Opskriften forekommer 2 Gange).
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Stik ØieneneForfatternote: Saa i første Opskrift; i anden: Øiet. ud paa en Flaggermus og forvar (dem) hos dig,Forfatternote: Anden Opskrift foreskriver, at man skal støbe Øiet ind i Voks og forvare det under venstre Armhul. og stryg dit Ansigt med Flaggermus-Blodet. Tag saa Øret af en Kat og steg det i sød Mælk, æd og drik dette. Saa er du usynlig i 9 Timer.
(Efter NN, NN* og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Eker c. 1800 c. 1850.
Tag Øret af en sort Kat, kog det iForfatternote: e tilføier: sed. Mælk, æd og drik det. Saa er du usynlig i 9 Timer.Forfatternote: Ifølge e skal man tillige oversmøre sit Ansigt med Flaggermus-Blod.
(Redigeret efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Man skal give dem noget af Efterbyrden af en Hare, Fiske-Ister og Muse-Blod.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Den kommer af onde Vædsker i Maven, og da bruges følgende: Tag CoriForfatternote: Vistnok = cor, Hjertet og Galden fra en sort Canis, pulveriserForfatternote: e: Pulvfer. og giv Coagulam leporis og giv i Vin at drikke. Det hjælper.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Item lækædom aff en fugl som hedher tiudher. Tag hyærtæ hans och haff om armen, tha maa ey skadhe tegh orm eller troll. hiernæ hans blandet med olie han grødher hugh. lungæ hans hængh aa mands halss thet er gott veed øgen. gallæ hans med løgelagh och blandet med honnigh thet elther ondæ manden fra mennisken. llunge hans brænth och blandet med saffran oc tøre rosen och blanth med salth och dricket med vyn thet heffter blod runæ. hierttæ hans hængh a konnæ halss ther vsaath er veedh syn bonde, tha settes the. Gør dwffth (?) aff hans beynom och gyff then ath drickæ ther reffwe haffwer. Stød køth hans smaath och blandith med olie thet er goth ved alskønss sooth. ffiedher hans lægh vndher then konæ, som pines med barn, tha faar hun barn.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag Hjertet ogForfatternote: Y: af. den høire Fod af en Ugle og Øiet af en kulsort Hund, bær dem hemmelig under din høire Arm. Da bliver alle Hunde, som ser dig, stumme og hverken gjø eller bide.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag en Ravne-Pen og skriv hendes Navn med Hønse-Blod. Lad hun komme derpaa med hendes Fødder. (Er hun ikke Mø), maa hun lade sit Vand.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Hjertet af en Frø, brændt, og en Svale, som pulveriseresForfatternote: e: pulveserss. og fortæres 3 Dage fastende.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Hjertet af en Katugle under din venstre Arm, og det kan bruges med Hjertet af en Muldvarp. Og da har du Lykke med Kort og Tærninger.
(Efter Y; trykt i Skillings-Magazinet 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag en Spanskflue og giv hende den i Mjød. Da skal hun have dig hjertelig kjær. Probat.
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.
Tag Kamfer, Hjorterod, Lebstekkerod, Birkeaske, brændt Tegl af et stort Vilddyrs Efterbyrde. Dette altsammen tørres og stødes med Ertermel. Gjør smaa Kugler deraf og læg dem paa et Sted, hvor Vildt opholder sig og har sin Gang. Saasnart noget Vildt smager det, bliver det staaende; og om det end bortgaar, kommer det igjen og har flere i Følge med sig.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag Blodet og Leveren af en ung Kvie og Bukke-Blod og Bygmel, mæng det tilsammen, bind det i et Klæde og hæng det i Rusen. Saa faar du Fiske nok.
(Efter H, Y og b).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Hurum c. 1780.
Mærk Kalven i Øret, strax den er født, lad den bløde 3 Blodsdraaber paa mjugtForfatternote: Saa H. Y: et stokke, b: et Stykke Rugbrød. Brød og stik i Halsen paa Kalven, før du giver ham den første Drik. Da skal han baade leve og trives vel.Forfatternote: Y fortsætter: Kalve af gamle Kjør duer ikke at sætte paa; thi de faar svage Tænder, – ei heller de Kalve, som har sorte Tænder.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Skjær Hesten i det venstre Øre og lad det Blod komme i en Dosis fransk Brændevin og hæld det i begge hans Næsebor; da staar han strax op og æder.
(Efter. e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Elfenben, Encian, Myra, Elene-Rod, Laurbær, Eberod, af hvert ½ Lod; stødes og give paa Foret; skal du se Under.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag raa TjæreForfatternote: Skrevet med Runer. og en Hunde-FodForfatternote: Ligesaa. og sorten Karve,Forfatternote: Ligesaa. megne det tilsammen og giv eller stryg det i Halsen paa Kvæget hver 3 Morgen i Begyndelsen af Nymaaned og lad det vedvare Maanen ud.
Est Probatum.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag gammelt Ister, Bolmfrø og Necotian-Blade, stød det vel til sammen, ælt det til en Salve og gjør saa heraf smaa, trinde Bolde og ind vikle hver i et Stykke Papir, lad det være aabent i begge Ender, og læg saa ethvert af disse i hvert Hjørne af Huset. Saa kommer de.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Svine-Smult, reven Rugbrød, Kamfær (for) 2 ß, den mellemste Bark af det Træ, Fanden flo Geden under, hollandsk Løg, som alt bliver kogt tilsammen saa tyk(t) som en Vælling. Og for hver(t) 10de Skrit, man gaar, smør (man) sig under Sko-Solen.
(Efter U).
? 1790.
Pil Hjernen af Spurvehoveder,Forfatternote: U: sporre hoveder. den hvide og bedste Rod af Satyrion, Fores Palmæ, Virak à 2 Lod; af alt dette gjør Piller og giv Manden deraf 6 eller 7 hver Gang og ikke mere; thi ellers værker det formeget.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Tag Indvolden ud af en ung Høne eller en Fugl og strø den inden i med Safran. Naar du da lægger Fuglen eller Hønen paa et varmt Sted, da søger smaa gule Orme deri. Stik disse paa Krogen. Da bider Fisken derpaa, om der kun var en eneste i Vandet.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Bland Egeblade med Martegon eller Silphium og Svale-FedtForfatternote: H: fit. og hæng det paa et Træ. Daa forsamler sig der alle Slags Fugle nogle Mile fra.
(Efter U).
? 1790.
Tag ny Honning og røde Fiolblomster, bland det tilsammen og smør derpaa. Det hjælper vist.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Da tag Hvidløg, Dild, Mel og Bie-Honning. Stød eller skjær Urterne smaa og bland Honning deriblandt og giv Kjørene det at æde.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Kog Byg i Van(d), indtil det svælger og sigt det af med Sødtræ, som og med et Stykke Aadsel; bland det med Honning, lad det blive haar(d)t som en Deig,Forfatternote: G: Dæy gjem denne vel i en Æske. Naar du nu har Lyst til at fiske nogensteds, da tag saameget deraf som en vælsk Nød er stor, og lad det koge i en ny Lerpotte med to Haandfulde nyt Byg og lidet Sødtræ. Lad det staa saalænge, indtil intet Vand bliver derover, og kast det saa paa det Sted, hvor du vil fiske, at Fisken skal komme, forstaa i en Flod eller Dam. Da ville de alle samle sig i en Hob.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Tag Vox, Myrra og Virak, gjør et Lys deraf.
Er probat.
(Efter NN, NN* og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850
Tag Olden-FrøForfatternote: NN: Øllenfrø. – e: Ygle frø. og smør det i Voks og hav det paa dig i en Silkeklud under den venstre Arme-Hul,Forfatternote: NN udelader fra: i en Silketraad – Arme-Hul saa vinder du bestandig.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Tag Antirrhimum eller Storke-Traad, deraf 2 Knoppe og saaledes i Kaarde-Knipper indlagt, og smed (?) det tilligemed 3 Slange-Tunger. Saadan Gevær er defensiv imod apersener (?), holdende og sikker for Tyve og Mordere.
(Efter U).
? 1790
Smør din Stortaa paa din høire Fod med Olie, destileret af røde Provintzroser, og læg Myreæg derpaa. Saa kan du gjøre din FunktionForfatternote: U: Fonetion. saalænge, det ligger derpaa.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag pulveriseret Øster-Skaller, 1 Lod Encian, ½ LodForfatternote: U: Fonetion.
(Efter U).
? 1790.
Slaa god Vin paa den Fisk stincus marinus og lad det saaledes staa tildækket udi en Dag. Og naar man vil lægge sig om Aftenen, saa sier man Vinen og drikker den; det virker kraftig derefter. Man kan og gjøre Kjørene geile dermed til at løbe med Tyre.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
For yckt i hendher eller fødher eller andhenstedt paa kroppen. Schal man redhe en gooss thyll, som hun plæger at steges, och sso skall man ffloo en ffedh kath och hugge aff hannem hoffdet og taghe aff hannem ynwollen vthen ystredth och høgge ssidhen kødeth smoth. tag ssydhen aff swynnæ isster sso storth ssom eth lydhet hønsse egh och sso møghett aff fforæ tallæ och aff vnødt wox, aff røgelzæ, af honnigh, aff ssalt, aff rendt rugh, støffthæ bønner, aff hwer there sso møgett som suinæ ysstheren, och rør thet alth samen med katthe kødhet, og stoppet sso i gossen, och tep vell tyll, och steegh hennæ sso lenghæ, hwn vyll ey mere drøppe, i en brode pannæ, och ladt thet sydhen i en skoll eller eth krws, och smør ther med, som ycthen stordh i modh en ildh; tha man aldher bædher lægdom ther for.
(Efter U).
? 1790.
Hun skal hver Aften drikke en halv eller hel Potte sød Melk, som er kogt med et Stykke Alun, saa skal det ikke fænge, hvortil hun lader sig bruge; men naar hun nu holder op med drikken noget, saa fænger hun straks.
(Efter Lørdags-Aftenblad for 1865, Side 50, I, NN, NN* og e).
Romedal c. 1780.
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Solør 1865.
Tag Ulve- og Bjørneben, stød dem smaa og giv dine Kreaturer i SaltForfatternote: Saa e. I: i Dei. en Torsdagsmorgen at æde. Saa er de fri baade for Ulve og Bjørne det Aar.Forfatternote: Saa e. I; saa er de fri for Udyr. – Opskriften i L.- A. bestemmer, at Operationen skal foretages Korsmes-dagen fastnes. – I e har Slutningen en Forskrift af følgende Indhold: og siden ikke navngive dem i Talle.
(Efter U).
? 1790.
Tag en levende Muldvarp, brænd den til Pulver i en vel tillukket Potte, bland der under Borasc (!). Dette Pulver skal menges tilhobe iblandt Krudtet. Og til 4 Lod Krudt tages 1 Lod af dette Pulver; men mærk at Krudtet tilforn udblødes i sterk Spiritus venus (!) eller sterk Brændevin og igjen tørres.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Tag det Ugle-Øie, som flyder, og overtræk det med Kveksølv og bær det hos dig. Hvad du begjærer mere, sig hvad det være kan, og af hvem det være vil. Saa kan ingen nægte dig det, førend tre Timer er forbi.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Tag Flaggermusblod og Kviksølv og rist over Ilden. Saa pisser de paa sig, som ikke have deres Mødom.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Hjertet af en Due og Mercurium og læg paa hendes Mave og nævn ikke hendesForfatternote: Skrevet med korrumperede Runebogstaver. Dechifreringen antages at være rigtig. Navn.Forfatternote: e: numa.
(Efter U).
? 1790.
Tag Virak-Svovl og godt Vox og smelt det tilsammen. Gjør saa Væger af kogt Garn, og gjør et Ljus deraf med det forrige. Ljus dermed i alle Kraage i Huset, og hvor Pengene er begravne, der slukkes Ljuset.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Item for thet samæ Sckall man taghe en dell eghe skall och II dellæ geddæ tendher eller andre geddæ ben och I part af allwn och stødhe thet thill hoff i pulver, och sickthe thet igennem en ren klud, og leg thet pulver vedh tennernæ; thet helper vysth.
(Efter V og W*).
Hadeland 1789 og 1793.
Tag en sort Katte og 3 Mærker TalgForfatternote: V: tallie. og 3 Krukker St. Hans Dug, en Krukke hvert Aar i 3 St. Hans-Nætter.Forfatternote: W* fortsætter saaledes: hvilket altsammen koges og afsiles til en Smørelse mod alle Saar. Tag saa Katten og Talgen og Dugen og hav det i en Gryde og syd det tilsammen og lad Katten sjude levendis i det for næmnte, og lad det vel sydis tilsammen. Tag saa et Klæde og sil det i fra med. Ved den Smørelse kan du læge, hvad du vil saa nær som Spedalskhed. Et Saar kan du læge paa en Je(v)ndøger.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag 9 Slags Træ, som af Brisk, Led-Ved, Rogn med videre; det skal være Enstønninger. Tag 3 m
omtrent af hvert Slags Træ. Hug saa Træet et halvt Korter lange Stumper. Disse Stumper klyver du i 3 Hug saaledes, at hver Stump bliver til 6 Deler. Disse 9 Slags Træer koges i saa meget Vand efter Boskabens Storlighed; dette koges en halv Time. Da denne Suppe er kold, giver man hvert Kreatur som en Pægl ind i Halsen og begynder paa Tyren først og siden paa Bjeldkoen og siden de andre. Men Kreaturer, som har Vank eller er modfaldne, vadskes udvendig.Forfatternote: H: udvendigs Da skal det vist blive godt igjen. Det er et herligt Raad.
(Efter Folkevennen, 1859, Side 456).
Guldalen 1859.
Man tager Ved af ni Slags Løvtrær og brænder St. Hans Nat paa en Krosvei hvor Lig ikke har faret; saa kan man se Troldkjærringerne.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Da maa man tagha Akerne erForfatternote: Texten her korrumperet Ege-Eble, Ringe-Blommer samt og Tornestilke og sjuda dem i Vand og komme det i Fæet. Det hjælper hvisseligen; jahg haver det oftta forsøgt.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Tag Saften af Hvid-Kaal, 4 Lod Granat-Æbler og 2 Lod Edike; kog det sammen, gjør en Sirup deraf og giv Drankeren 2 Lod deraf at drikke, førend han begynder at drikke; saa bliver han ei drukken.
Eller drik fastende et Bægerfuldt Fæsken-Lov Saft; det er ogsaa et godt Middel mod Drukkenskab.
(Efter A).
Urskog 1815.
Tag Sebenbom og Savegryn og lad hende bære paa sig Nat og Dag; saa er hun fri.
(Efter U).
? 1790.
Tag Elle-Bark og Moer-Rødder og Rødder-Frø; sy(d) det i Vand og tørForfatternote: U: førre det, strø og kast det imod Veiret paa hvem du vilt. Saa sover han indtil du giver ham Edikke at drikke.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag Hvidløg og Pebber, stød det vel sammen og gnid dermed Hestens Tænder. Saa æder han igjen.
(Efter A og Y. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 169).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Urskog 1815.
Tag Pedersille og Dille, kog det i nordrindendes Vand og drik det udi 3de Morgener. Saa faar du Styrke.Forfatternote: A om. «Saa – Styrke».
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.
Tag disse 3 Slags Urter, som er: Alyssus, St. Johannesgræs og Moly; hæng det op udi Huset, samt tag Orant eller Letteblomster, Arod, Getterulle, Bolige; bind det sammen og grav det ned under Syllen, hvor Kreaturerne gaa.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Gjør en Røg med den Rod AtikForfatternote: Skrevet med Runer. Dechifreringen tvilsom. og Kalmus.Forfatternote: Skrevet med Runer. Da bliver de borte af Huset.
(Efter P og a).
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Storelvedal c. 1830.1830] rettet fra: 1850 (jf. trykkfeilslista bak i førsteutgaven)
Tag Berge-Knup, Kalmusrod, Malurt, Hvidløg og Angelikarod eller Kvanne, kog dette altsammen udi Vand, som er taget paa et Sted, hvor det rinder imod Nord; drik deraf og smør dig dermed over din hele Krop, gjør det i 3 Kvælder, før du gaar til Sengs. Ligger noget ondt ved dig, skal du vist faa høre eller se noget underligt nogenForfatternote: A om. «underligt nogen». af de samme Kvælder eller Nætter. – Siden skal du vadske dig 3 Thordag-kvælder derefter.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 443).
Spydeberg 1779.
Man indgiver Koen i Deig: Vivang, Roden af orchis bifolia og Barken af Tusbast, alt samlet før St. Hans-Dag.
Dette Raad har en Mand faaet af en Hulder.
(Efter Wille, Silljords Beskrivelse, Side 121).
Seljord 1786.
Herom har man følgende Forskrift, lært af en Tusse:
Tag Vier-Baand
og Mari-Haand
og Amon-Lauv, vil frie (?)
det skal du røge Koen din med,
saa kvæk alt ondt fra Sie.
(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 133).
Søndmøre 1762.
Man bruger Tjære og Vendelsrod, efter det gamle Vers:
Tjære-Spo
og Vendel-Rod
skal give din Ko
god Helsebod.
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.
Smør Hænderne med Saften af Verbena og Salve Naive; da optages Ormen uden at skade Haanden.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag Jomfru-Honning og Aftenblom, gjør en Salve og smør paa. Det første for 8 ß og det sidste for 4 ß.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1730.
Hav Hvidløk og Divelsdræk i en Pung, heng den i Hestens Svands; det hjælper vist.
(Efter a).
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Tag Kjernen og gak til en nordrindende Bæk og lad den ligge der Natten over. Kog siden i den en god Briskelaag. Gak siden til Skogen og find dig 9 Slags Ved foruden TallForfatternote: a: Tal. og kog den lukt og kom (den) i Kjernen. Gak siden til en fri, alfar Vei og find dig 9 Hestesko-Søm; lad dem vel ned i Kjernestaven, førend du haver Rømmen ned i Kjernen.
(Efter U).
? 1790
Tag 2 Mairøn(n)e-Pinde(r) og læg dem over Kors i Pengene og derhos et lidet Stykke Rugbrød og Salt. Saa skal Pengene ikke blive borte uden din Vidskab.
(Efter U).
? 1790.
Tag Teglstensolje for 2 Skilling og Sevenbomolje for 2 Skilling og deriblandt KornetForfatternote: U: Koren. Sevenbombark. Kog det i Vand, Øl eller Melk og drik eller søb noget af det; saa fordrives det straks.
(Efter H og I*)
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Romedal c. 1830.
Om St. Valborgs Aften – Valborgs Messedag er den 1ste Mai –, da forgjøre Troldfolk og tager Nytten af Kjørene for andre. Her imod skal tages: Annegbrød,Forfatternote: I*: Rugbrød. Malt, Salt, Hvidløg og Svovel, bland det tilsammen og giv Kjørene det, da de har lagt ned. Da ere de frie et helt Aar.
(Efter H og b).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Hurum c. 1830.
Over (?) de saakaldte Trold-Harer eller Tusser,Forfatternote: I: Tudser. at de ikke skal patte Koen om Sommeren, brugte de Gamle at tage Rugbrød, Malt, Hvidløk og Svovel; dette stødte de sammen og gav en nybær Ko som et Fæ-Salt. EfterbyrdenForfatternote: I: efter byrden. befri dem derfra.Forfatternote: Enkelte formelle Afvigelser i b, hvor ogsaa sidste Punktum mangler.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag af de Knopper, som voxer paa Granskoven, der ser ud som Hasselnødder, og lidet Vendelsrod og lidet Jord af et Older-Træ under Roden paa østre Siden. Dette gives Koen ind i rent Salt, da det (er) tredie Gang, du mjelker Koen. Derefter skal Mælken være ganske god igjen. Dette er et ypperligt Middel. Om 6 Uger derefter kan du give Koen igjen. Og atter om 6 Uger da indgives Koen igjen af sam(m)e Slags. Da beholder du altid en god Mælke-Ko.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Blodsten og stød den fin, og tag Bygmel, Acetum, bland det og giv det varmt ind. Det hjælper.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Hafer-MelForfatternote: Skrevet med Runer! og brænd det i en Pande (med) Alun og Acetum.
(Efter U).
? 1790.
Tag en Pennefjeder med Kvegsølv og Havregryn udi. (Det) er godt derfor.
Eller:
Bær noget Spanskgrønt i en Klud under din venstre Arm. Saa fænger det ikke, saalænge du har det paa dig.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Tag Hvidløg og Kob(b)er, stød det vel sammen og gni Tænderne dermed. Da æder den snart igjen.
(Redigeret efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.
Man tager Tysbast, Vivang, Tjære og Svovl og tuller derom en Klud, antænder den og svinger den tre Gange rundt Koen. Derpaa sætter man Staal over den og lægger Staal i Bytten, hvoraf den drikker.
(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 543 fg. og Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 435).
Søndmøre 1762.
Spydeberg 1779.
Man tager Svovl, Salt, Mel og Alv-Næver og lægger disse Ting paa Ildstedet i en Smidje, antænder dem og blaaser med Bælgen. Over den herved fremkomne Røg holdes det angrebne Lem.
Foruden de oven anførte Ting kan man ogsaa bruge til Røgningen Knopper af 9 forskjellige Slags Træer. Knopperne tages baade af Han og Hun-Træerne.Forfatternote: Wilse anfører blot sidste Middel.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Svinedøds-Rod, Ibis-Rod, en Haandfuld af hvert, slaa Vin paa og kog det vel, dyp en Svamp deri og stryg den fra Ryggen og Halsen ned ad Bugen. Tag saa hver Morgen i 8 Dage og længere 1 Haandfuld med Salt, ½ Lod Svinedøds-Rod pulveriseret og nogle brændte Brød-Stykker,Forfatternote: Skrevet med runelignende Bogstaver. 3 hver Gang. De andre Hester maa ikke staa i Hus med denne; ellers mister de baade Huld og Mod.
(Redigeret efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Man tager Vivang, Marihaand og Salt og Muld og vasker sig dermed.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag hvid eller sort Hirsim-VurtselForfatternote: Skrevet med Runer; Dechifreringen sikker. og pulveriser det, og bland det med SaltForfatternote: Skrevet med Runer. og brug det at formere Mælk af alle Kreature.
(Efter Schübeler, Viridarium Norvegicum, I, Side 315).
Throndhjems Stift 1889.
Naar et Svin bringes til en anden Gaard, skal man have Staal og Ild ind i det Rum, Dyret skal være.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Giv en Purke-Gris lidet Bly og Grønsæbe, ligemeget af hvert, i sin Mad. Da faar hun aldrig Griser.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Da lad dine SkoForfatternote: Skrevet med Runer. paa den Sted, du staar, og gaa din Vei og sputte 3 Gange tilbage og gjør + for dit Bryst og for Haand og Fod.
(Efter A).
Urskog 1815.
Tag 3 «Kjua Benden» (?) og 9 Saltkorn og noget Kjørvel (?); læg det i et Papir, hav det 3de Gange igjennem Harv og Plov, naar du begynder at pløie; og skjær siden et Kors i Jorden og læg bemeldte Ting der.
Bemeldte Plov maa ei bortlaanes.
(Redigeret efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.
Man tager et Stykke Fladbrød og tænder Ild i det og svinger det rundt om Barnet, efter at det er reivet. Med det brændende Brød gjøres saa Korsets Tegn over Barnets Bryst, hvorpaa man slukker det og putter det ind i Reiven. Vigslet paa denne Maade er Barnet ikke udsat for at bortbyttes af Huldren.
(Redigeret efter Norske Samlinger, I, Side 232).
Bergen 1592
Man blæser en Pibe fuld med Luft og træder paa den med sine Fødder.
Eller:
Man sætter en Blæsebælg ned i et i Jorden gravet Hul og sætter en Tønde ovenpaa, hvorpaa man blæser Tønden fuld med Vind og slipper den saa løs.
(Redigeret efter Udtog af en Thing-Protokol for Finmarken, trykt i Keihaus Reise i Øst- og Vest-Finmarken, Side 216).
Vardehus 1621.
Man binder hver sin Knude paa et Stykke Snøre og blæser derpaa; saa opstaar der Storm.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Vorter afskaffes ved at knytte en Knude for hver og lægge i en Grav, i Træ eller i Vand eller i en + Vei. Hjælper og for Blodkugler, Konger og alle slige Ting.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag et Gevær og læg Muld over Krudtet og skyd over den syge. Det er i mange Tilfælde nyttigt.
(Efter f No. 5).
Nes (Hallingdal) 1897.
Man spikker 3 Spik af Stegene i en Krak, hvorpaa der har ligget Lig, og røger med dem ind i Øiet.
(Efter Folkevennen 1859, Side 468).
Guldalen 1859.
Alle Knuder, som kan findes i Huset, paa Folks Klæder o s. v., løses.
Bliver Forløsningen besværlig, hjælper det, at man gaar ud i Gaarden og hugger itu en Slæde, Plog eller lignende sammensat Redskab.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Tag Strømpebaandet af en Mandspersons vingstre Fod og fly til at binde om Livet paa en Kvinde, der er i Baand i Barsels-Nød. Da løsner Fosteret gjerne derpaa strax.
(Redigeret efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Slaa en Kile igjennem en enstaket Rogn, og tag 3 Æg eller 3 Myre-Æg, eller 3 Stykker Kjød, Smør eller hvad det er, og giv Kvinden det at æde.
(Efter f No. 5).
Nes (Hallingdal) 1897.
Slaa en Øks af Skaftet og kline Blod paa Skaftet, der Øksen har siddet, og derefter slaa Øksen paa igjen.
(Redigeret efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.
Man lukker Døren op paa vid Væg et Øieblik.
(Redigeret efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 98, og Hiterdals Beskrivelse, Side 64).
Hiterdal 1878.
Sundalen 1889.
Man gaar op paa Taget, tager Ljoren af og raaber: ut, ut!
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Da skal du ikke tage paa Saaret, men trædForfatternote: H: trød. derpaa. Da bliver det strax godt igjen.
(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 544).
Søndmøre 1762.
Man blaaser med Smidje-Belgen paa det angrebne Lem. Eller man blaaser med Belgen i Vand, hvormed den syge Del af Legemet vadskes.
(Efter f No. 6).
Gol 1897.
Man skal gaa til Smedjen og lægge sig ned til Avlen og med Bælgen lade blæse 3 Gange paa sig.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Man tager en Gevækst, som sidder i Barken paa et Træ, brænder den til Aske sammen med rød Silke og Hvidløgsaft og gjør deraf en Salve at bruge.
(Eker f No. 5)
Nes (Hallingdal) 1897.
Stege Blodet i en Pande, male det smaat og strø det i Saaret.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 464).
Lister og Mandals Amt 1862.
Naar En har Kattetaa, klippes en Kat i Øret og Blodet smøres paa Kattetaaen. Det hjælper.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
For den, som har faaet Ben i Halsen, er det probatum:
Tag et Ben af samme Fisk, stik det i Panden under Haaret. Da løsner Benet i Halsen straks.
(Efter f No. 6).
Gol 1897.
Man skal tage gammel Talg og Kul af et Hus, der er beskadiget ved Ild, ælte dette sammen og smøre sig med samme der, hvor der føles Smerter.
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.
Naar En en anden af Vrede har slaaet, og det siden angrer ham, skal han straks spytte i den flade Haand, med hvilken han har slaaet den anden; saa kommer ingen Skade deraf.
(Efter X).
Strømsø (Drammen) 1777.
Tag for 2 ß Fransbrenvin og for 2 Silling branngult Silke og for 1 Skilling Offer(g)jeld, som skal tages paa en Jonge-odd,Forfatternote: X: ot. hver Gang saa stort som en hal(v) Net, fas(t)enes. Kjøb saa for 1 ß Salpeter og tag ind lidt hver Gang.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 462).
Lister og Mandals Amt 1862
Man drikker et Glas Brændevin, hvori man tilforn har havt lidt gul Silke.
(Efter NN*)
Eker c. 1850.
Mal alle Æggene med mange Slags Farver, efter som du vil have Kyllingerne farvede; smør saa Æggene med Bomolje og lad dem tørres, læg dem saa til Hønen.
(Efter I, NN og NN* og a).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Da tag Galden af en Fisk og giv den. Saa bliver den brav.
(Efter Al. L. Huus i «Kvinden» gjengivet af Haukenæs, Hardanger, VII, Side 364).
Hardanger 1891.
Man lader den syge bade sig i «Herslevand», som har staaet i Smedjen tre Tordagskvælder.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag en Flaske med Rødvin, grav den ned udi en Myre-HobForfatternote: Skrevet med Runer. og lad staa i 366 Dage; og tag den saa igjen og dermed salve Ryg, Skulder og Arme, og drik noget deraf en Tid lang. (Da) tør du ikke ræddes for den stærkeste.
(Efter U).
? 1790.
Naar du ser 2 Hunde hænge sammen, saa tag en Kjæp eller Kaarde og stik og slaa imellem dem dermed, indtil de skilles ad. Hvilket Par Folk, du vilt slaa imellem med den Kjæp eller Kaarde, efter den Dag skal straks komme den største Lede imellem, som det kunde være Hund eller Katte.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag din Kniv og stik den i Jorden, naar Hanen sidder paa Hønen; (da) skal han sidde paa Hønen, saa længe du vil.
(Efter c og Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid).
Nordland 1889.
Flaa (Hallingdal) 1889.
Man tager en Kniv og stikker den gjennem Skindfælden saaledes, at den staar lige ud fra Bringen, medens man ligger under den og sover. Naar saa Maren kommer for at lægge sig over En, stikker den Kniven tvært igjennem sig.
Det Menneske, der om Natten rider en i Skikkelse af Mare, vil man om Morgenen finde død af et Knivstik i Brystet.
(Efter NN, NN* og a).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Tag Julfyr, og hav hver Skrue eller Nagle løs og hav (dem) i Ilden, og da skal du lade di Børse, og gjør et Billede paa et Træ, og da skal du skyde til Billedet og have Børse(n) paa den venstre Aksel.
Det er proberet.Forfatternote: Tilsat af NN.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Da tag den(s) Sadel-Bredsel og Grime, eller den Sele som bruges til Hesten, og Dækkenet, luk det vel i en Bagerovn.Forfatternote: Skrevet med Runebogstaver, hvorefter nogle, som det synes, tironiske Tegn. Saa kan Tyven ingen Sted komme. Dette kan gjøres med andet Kreatur, som er stjaalen.
(Efter U).
? 1790.
Hvor en Tyv har været, opgrav der hans Fodspor; eller om du kan faa noget af hans Klæder, hæng dette i Skorstenen; saa maa Tyven tilbage med det, han har stjaalet.
En Tyv stjal nogle Gange (fra) en lærd Mand al hans Kjød (og) Flesk, saa der var intet mere tilbage end de bare Træer, hvorpaa (det) tilforn hængte i Skorstenen. Konen i Huset, da hun fornam dette, tog strax afForfatternote: U: med. Fodsporet paa fire Steder og kogte det sterkt i en Potte, og dermed pinte (hun) Tyven saa heftigt, at han kom; og bar det staalne Kjød og Flesk tilbage igjen og bad for Guds Skyld at hun vilde tage Potten af Ilden. Thi al hansForfatternote: U: hendes. Blod i hans Legeme kogte ligesaa sterkt som Asken i Potten.
(Efter NN* og W).
Hadeland 1793.
Eker c. 1850.
Naar en Hest nylig har traadt en Vei, saa hans Spor vises, da gak strax hen og slaa en Spiger eller et Søm i hans Fodspor. Saa bliver Hesten halt,Forfatternote: NN* fortsætter: «om han var 10 Mile borte», og hermed ender Opskriften. indtil man tager Sømmet op igjen. Men da maa man endelig komme nogen Salve eller Smørelse ned i Hullet, hvor Spigeren har staaet; thi ellers bliver Hesten aldrig god igjen.
(Efter U).
? 1790.
Tag 3 Søm af en gammel Hestesko, saa og 1 som er af en gammel Ligkiste, som Graveren tidt og ofte opgraver. Disse 4 Søm slaa tilsammen i en Hestes Trin eller Fodspor udi Jorden, paa hvilken du vil have, denForfatternote: U: der. skal lamme(s) eller hinke.Forfatternote: U: hænke. Lad det saaledes være slagen, saa viser det sig straks, hvorledes han i saulme (?) Ben er fornaglet eller lammet. Og dette Ben bliver lam, indtil du igjen trækker Sømmet ud af Jorden, saa halter Hesten ikke mere og er ligesaa frisk som tilforn.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 470).
Lister og Mandals amt 1862.
Det Søm, som har saaret Hestens Hov, saa den bløder, tages ud og slaaes ind i en Væg; saa skal Hesten ikke blive halt.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Naar du finder en halv Hestesko udi en alfar Vei, og det mellemste Søm sidder i, og de to ere borte, da skal du tage Fjer af en Fugl, du vil fjettre, og sætte i begge de andre Hul. Og se saa igjennem det mellemste Hul paa Fuglen. Da skal han ingensteds komme. Men saa snart som du haver seet paa Fuglen, da maa du sætte Sømmet i Hullet igjen.
(Efter W).
Hadeland 1793.
Pas paa, naar han lader sit Vand; og medens det endnu er varmt, tag da en spi(d)s Kniv og sæt fast i Jorden deri. Saa faar han en forskrækkelig Pine og Smerte, indtil Kniven tages bort igjen.
(Efter U).
? 1790.
Du maa se til, at du kan faa noget af detForfatternote: «noget af det» Konjektur; U: det som et. Menniskes excrementoForfatternote: U: Exeramento. alvi, som du vil gjøre Skaden ved, imedens det endnu er varmt. Kom det i en ny ubrugt linnet Klud. Bind først derom, saa at det bliver som en liden Pose; denne liden Pose bind vel fast paa en Kjæp, og stik den hen i rendendes Vand, saa at Posen er under Vandet. Saalænge du nu lader denne Pose blive under eller i Vandet, saalænge «mocollerer» han i Sengen hver Morgen, som ExcrementetForfatternote: U: Exementet. er kommen fra. Og er dette et vist secretumForfatternote: U: Serectum. magicum naturale,Forfatternote: U: Naturali. saavel som det forrige, hvorunder meget er forborgent, som ikke her kan fortælles.
(Efter U).
? 1790.
Saa tag hans eller hendes Møg eller Lort, saa varmt du kan faa det, hæng det i Røg i en liden Pose, og lad det hænge der, saa længe du lyster. Hver Dag der efter svinder han ind, bliver afmægtig og svinder bort.
Raad herimod.
Men du vil hjælpe ham eller hende tilrette igjen, saa tag Posen ned igjen af Røgen og kast den i rendede Vand. Hver Dag tager han til og friskes.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Gummi Afeti og ren Aske, grav det vel ned under Træskelen, hvor de gaar ind og ud. Da fortørkes den, som det haver gjort, og du kan og dræbe ham, om du vil, han skal dø dette Aar. Da tag en Flis af alle fireForfatternote: Skrevet med et 4-Tal og «re» med Runer. HøteneForfatternote: Skrevet med Runer; Dechifreringen usikker. og 3 af de øverste HaarForfatternote: Ligesaa. paa (de) to ØrneForfatternote: Ligesaa. og 3 over hvert Øie; bind det telsamme, og naar der jordes et Lig, saa begrav dette med. Saa dør han inden Aar og Dag.
(Efter W).
Hadeland 1793.
Tag et Mæreben og fyld det med det μνσχεϛ σχαϱν og Urenlighed, som du vil ιλδε. Læg det saa i en Tagrende, saa at Vandet kan rinde derigjennem. Efterhvert da at Skarnet fortæres af Vandet, φοϱσυιδεϱ μσχετ, og naar σχαϱνετ ganske er fortæret, maa μσχετ nødvendig χϱεπεϱε.
(Efter U).
? 1790.
Kjøb en Laas udi Kramboden uopryk(k)et, og tag nogle af samme Piges Haar og Traad af hendes Linklæder og sæt Haaret og Traaden i Hullet, som Laasen laases udi. Saa sker det.
(Efter N, NN og NN*).
Fron (Gbdl.) c. 1800.
Eker c. 1800 og c. 1850.
(Efter U).
? 1790.
Søg dig først et Sneglehus og bær det hos dig. Giv saa Agt paa hvor hun lader sit Vand eller Urin gaa fra sig. FyldForfatternote: U: flüd. Sneglehuset med det Pis og Jord, bær det hos dig, at det bliver varmt og tørt hos dig af dit Legemes naturlige Varme. Jo mere dette Pis og Jord tørres hos dig jo mere tørres og indkrympes hendes Hemmelighed og, saa at hun derfor ikke kan lade sit Vand, men maa sprekke og dø deraf, hvis ikke snart raades Bod.
Vil du kurere hende og derved forskaffe dig brav Penger. Saa giv dig an for en Læge og smør Maven med spiritus olieteter, og læg et Maveplaster over Maven straks nede ved Hemmeligheden, hvilket altsammen dog intet koster og ikke heller hjælper, om man enskjønt brugte til hende det ganske Apothek. Da, paa (det) at din Konst ikke skal slaa Feil og at din hemmelige Praktik ikke skal vorde aabenbaret, saa kast lidet første Gang af Jorden og af Urin udaf Sneglehuset i et rendendes Vand; saa pisser hun igjen bedre. Smør hende saa igjen kvantvis,Forfatternote: U: Qvanst viis. og Dagen derefter kast mere af Sneglehuset i det rendende Vand; saa faar hun mere Luft og pisser bedre. Gjør saaledes nogle Gange; saa kan du omsider kaste alt Sneglehuset med Jord altsammen udi det rendendes Vand. Straks er hun lige saa frisk igjen som hun var tilforn.
NB. Der kan ingen læge den Brek, uden du, som haver (gjort den og) som ene ved den Konst.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Dersom du finder den saakaldte Tuslort, saa gjør dig unyttig i den; bland det vel sammen. Da er dens Mælk skjæmt, som skjæmte din, at det smager Ræva-Skidt af den. Men vil du pine ham, saa læg Lorten paa en gammel Skosaale mod Ilden og piske den med Older-Ris eller med 9 Slags Løv-Ris.
(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro paa Voss, Side 487).
Voss 1887.
Man brænder det saakaldte «Troldkone»-Spyt i en Bøssepibe. Saa kommer den, som har kastet det, og beder om Drikke. Faar hun det, er hun berget; i modsat Fald sprækker hun.
(Efter O. Nicolaissen, Sagn og eventyr fra Nordland, 1ste Samling, Side 67, og Olaf Sande, Fraa Sogn, Side 54).
Nordland 1879.
Sogn 1887.
Det saakaldte Troldkatsmør bestaar af en hvidgraa klæbrig Masse af en modbydelig Lugt og findes paa Planter og undertiden paa Husvægge. Dette skulde man St. Hansnatten brænde med 7 Slags Ved,Forfatternote: O. Sande: 9 Slags Ved af Træer, som er af Hunkjøn. saa kunde man være sikker paa, at Troldkjærringen kom og bad om Vand. Vilde man spare hendes Liv, gav man hende Vand, men hvis man bad hende selv tage det, saa døde hun.
(Efter Olaf Sande, Fraa Sogn, Side 53).
Sogn 1887.
Ein skal leggja eit beitsel under kyrkjedyrr-stokken; daa slepp dei, som er trollkjeringer, inkje inn, fyrr dei hev kneggjat.
(Efter a).
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Da skal du tage den Syges Pis, som nylig er ladet, udi en Butelje eller Flaske. I samme Flaske kommer du 9 ubrugte Synaaler og Staal-Knappenaaler, saamange, du vil, 21 eller 24 eller 51, alle ulige store, og saa stikke(r) du en Kork i Flasken og binde(r) over en Blære. Derefter sætter du det hen paa et lønligt Sted en Torsdags Aften. Sæt en Kjedel paa Ilden med Vand udi og lad den koge, og saa binder du et Baand om Halsen paa Flasken med en Løkke paa, som du sætter en Kjæp igjennem og læg(g)e(r) over Kjedelen, saa at Flasken hænger midt i Vandet og ei rører ved nogen Side eller ved Bunden, men hænger midt i Kjedelen i Vandet. Lad saa Vandet med Flasken deri koge saa stærk, det kan, men hav alle Tingene vel tillukte og i al Stilhed. Saa kommer den, som det onde haver gjort, og jamrer sig ilde og beder dig tage Kjedelen af Ilden; thi hans Legeme koger ligesaa stærkt som det, der er i Kjedelen. Men du maa ikke tage Kjedelen af Ilden, før han have(r) sagt dig Raad for den Syge; thi han kan ikke gjøre den Syge god, men du eller en anden kan gjøre det. Tag saa Kjedelen af Ilden, saa faar han strax Lindring og gaar sin Vei.
Forsøm ikke at bruge de Lægedomme, som han haver sagt dig. Dette skal du gjøre om Morgenen tidlig, naar det er ganske stille, og du skal være ganske alene. Det er probatum.
(Efter H, Y og b; trykt i Skilling-Magasinet 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Hurum c. 1780.
Det Raad, Dr. PommerForfatternote: H: de Pemmer. b omtaler ikke Dr. Pommer. brugte herimod, læses i Doctor LuthersForfatternote: H: Lutter. Discreta,Forfatternote: Saa b. Y: Disekrerte. H: Disskrits. at man maa først gjøre nogleForfatternote: b: Tvende. Segle gloendes udi Ilden og slukke i Mjælken og øse det siden ud i Privetet.Forfatternote: H: Prævætet. Y fortsætter: eller Hemmelighed Saa er Troldkvinden saltet nok og kommer ikke snart igjen.
(Efter Y og b; trykt i «Svarteboka»).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Hurum c. 1780.
Man maa malke ½ Spand fuld(t) af Mælk – nogle malke lidet af hver Ko –, kaste en Haandfuld Salt, ½ saa meget Sod taget forud af Kakkelovns-Tude(n), item en Ægge-Skal fuld af stødt Svovel derudi, rør det vel sammen; stik saa 2de gloendes Sigle derudi og øs samme Mælk gjennem en Trægt udi (en) færsk Ko-Blære og hæng siden Blæren med Mælken op udi Skorstenen; lad denne samme hænge, (saalænge) der er noget udi. Det hjælper.
Expertus liquor siger Casparus Ingelius Crimnicens.Forfatternote: Opskriften er i b redigeret en Smule afvigende i Henseende til Udtryk, men giver aldeles samme Mening.
(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 13).
Nordland 1889.
Man bruger Vand, hvori et fra Smedjeavlen udtaget rødglødende Jern er bleven stukket ned.
Virkningen forhøies, om den syge har staaet over Blæsebælgens Pust, medens Jernet glødedes.
(Efter Folkevennen for 1862, Side 451).
Lister og Mandals Amt 1862.
Man kaster en gloende rød Hestesko i Kjernen og vedbliver at kjerne uophørlig. Derved vil Troldkjerringens Magt tilintetgjøres.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
Første Gang, Koen bærer, skal man tage det første Maal Melk og hede 3 Sigder deri og stryge Koen efter Ryggen med; saa kan Koen ikke fortrolles.
En slig Ko, som bærer første Gang, kaldes «Frams». Nogle bruge at staute den i 3 Netter efter Kalvingen og kvase med Tjærekvas over Baasen. Da kan ikke Tussefolket melke den.
(Efter NN*).
Eker c. 1850
Da skal du tage den Syges Urin, hvilken han rigtigen haver ladt, og fyld paa en Butellie; hav i samme 9 ubrugte Synaale og Staalknappenaale enten 21, 24 eller 51, alle lige store, stik en Kork i Butillien og bind over en Blære. Derefter sætter du denne hen paa et lønligt Sted en Torsdagsaften. Sæt saa en Kjedel paa Ilden og hæng denne Butellie paa en Kjæp i Vandet, men ikke saaledes, at du rører ved nogen af Siderne eller Bunden. Lad saa Vandet med Butillien koge saa stærkt, det kan; men hav alle Døre vel tillukkede, og i al Stilhed. Saa kommer den, som det onde haver gjort, og jamrende sig beder dig tage Kjedelen af Ilden; thi hans Kjød koger ligesaa stærkt som det, der er i Kjedelen. Men du maa ikke tage Kjedelen af Ilden; thi han kan ikke gjøre den syge god igjen, men maa sige dig Raad til hans Helbredelse, som du eller en anden kan bruge. Tag saa Kjedelen af Ilden; saa føler han straks Lindring og gaar sin Vei. Forsøm nu ikke at gjøre, hvad han haver lært dig, og det maa du gjøre om Aftenen silde eller tidlig om Morgenen, naar det er ganske stille, og du maa være alene.
Dette er probatum.
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.
Tag af den fortryllede Mælk, kom den i en Blære og hæng samme over gloende Ild. Da vil straks det Troldmenneske indfinde sig og bede om noget til Laans eller begjære Drikke. Men sig Nei, indtil samme bekjender sig og beder om Forladelse, som sker ved at borttage Blæren fra Ilden.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Tag en Pisse-BlaaseForfatternote: T: Pise Baasee. og kom den fuld af Mælk første Maal. Del et «Eyge»-Skal i to Parter, og kom den ene Halvdel fuld af … Sæt og den anden Halvedel fuld af stødt B. …, hed den paa 3 Sigder og stil den ned i Mælken; og den over(s)blevne Mælk slaaes ned under Koen i Baasen, og Pisse-Blaasen skal hænges paa (en) Spiger i Skorstens-Piben.
(Efter H, Y og b).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Hurum c. 1780.
Tag et Horn, en Blære eller en Buttel Mælk, en halv Pægel af hver Ko, som mælkes, om Paaskedags Morgen. Tag den usilet og slaa den i et tillavet Kar, det som du kan have for Haanden. Slaa Mælken der udi og hæng den op i Skorstenen og lad den hænge det hele Aar igjennem urørt. Da skal baade Kjør og Kalve trives vel og være fri for Trolddom og anden Uheld.Forfatternote: Formularen gjengivet efter H; lidt kortere redigeret i Y og b.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Tag 1 Pot Gjede-Mælk af en hvid Gjed saa varm, som den er malket; og er den ikke varm, saa maa du slaa Mælken i en ny Potte, som ikke har været brugt, og dip den først i rent Vand, førend Mælken kommer i. Sæt det saa paa Ilden og lad den blive noget mere end mælkevarm. Tag den saa af Ilden og slaa den saa i et Glas, som er vidt oventil. Slaa saa en Pægl rent Brændevin deri. Bind saa tæt over Glasset. Grav det saa ned i Jorden, som Solen skinner paa. Læg vel Jord paa Glasset, saa det ikke er kjendt, hvor det staar. Tag det op den niende Dag. Sil det saa igjennem et Linklæde og derigjennem Osten fra Vallen. Kast Osten bort og held Vallen i samme Glas igjen. Kom Kamfer i for 4 ß. Bind saa over Glasset. Sæt (det) paa en Hylde imod Solen. Nogen Tid derefter saa dip en ren Linklud i det og vadsk dit Ansigt dermed, naar du vil lægge dig. Det hjælper.
(Efter a).
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Naar man kjører en Hest, da skal man lede den lige ind i Stuen og fyre rangsølen om ham 3 Gange og saa slaa ham lige i Panden med Ildebranden og kast saa Branden lige bag mellem Benene paa ham. Probatum.
(Efter Schübeler, Viridarium Norvegicum, I, Side 315).
Throndhjems Stift 1889.
Man leder Hesten ind i Stuen til Middagsbordet, hvor den faar lidt at æde.
(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 21).
Nordland 1889.
Man leder Koen tre Gange rundt en jordfast Sten; da vil den trives i sit nye Hjem.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
Før Kornet skyder, tager man en Brand og bringer ved at puste til den et Kornstraa til at snerpe sig; det hjælper.
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.
Klore et Lam med en Ræveklo, saa at Kloen bliver blodig, og sæt Kloen i Faarehuset; saa skader han ikke dine Kreaturer.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Tag en levende Orm og kog i en Potte Voks, gjør deraf Lys og lad dette allene brænde i et Hus. Saa er det, som alting er fuldt af Orme.
(Efter U).
? 1790.
Naar du ser en vil til at skyde, da læg din Tommelfinger inden i Haanden, eller og begge dine Tommelfingre inden i begge dine Hænder ind under Klæderne ved Lommehullet, at ingen kan se dem. Saa slaar Laasen alle Tider Klik, og han kan ikke faa den af, saalænge Tommelfingrene ligger indkrum(me)t i Haanden og ingen ser den.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Da tag en Sko-Saale og tænd den og lad dens Røg gaa igjennem Munden; da gaar Slangen ud. Det er forsøgt.
(Efter Hagemann, Blandt Lapper og Bumænd, Side 101, samt A. P. Stabfors, Om Overtro o. s. v. i Nordland, Side 9).
Helgeland 1882.
Salten 1889.
For at udfinde, hvorfra Sygdommen skriver sig, opheder man stærkt tre flade Stene, en sort, en blaa og en rød, og derpaa har man dem ned i et Vandkar. Syder den sorte længst, naar den kommer i Vandet, skriver Sygdommen sig fra Jorden; er det samme Tilfældet med den blaa, har man faaet Sygdommen paa Søen; piber den røde længst, er der ingen Raad, da bærer det til Kirkegaarden. I de to førstnævnte Tilfælde derimod kan man faa Helsebod derved, at man tager Vandet fra den blaa eller sorte Sten og har det paa Flasker for senere at drikke det eller bruge det udvendigt som Lægemiddel.Forfatternote: Redigeret efter Hagemann; efter Stabfors tages 3 Stene, der mærkes, en for de Underjordiske, en for Fjæra (Draugen) og en for de Døde. Efter ham bestaar Kuren deri, at den syge sætter sig over det dampende Vandkar for at komme dygtig i Sved.
(Efter Schübeler, Viridarium Norvegicum, I, Side 314; cfr. Haukenæs, Hardanger, VII, Side 366).
Bergens Stift 1889.
Konen, som eier Koen, gaar med tildækket Hoved bort til Nabogaarden, gaar ind i Stuen og tager tre forskjellige spiselige Ting. Kan hun ikke finde saadanne, banker hun i Bordet, og ethvert forstandigt Menneske ved da, hvad hun gaar efter. Naar hun har faaet, hvad hun vil, gaar hun taus hjem og giver Koen, hvad hun har modtaget.
(Efter K. L. Huus i «Kvinden» gjengivet af Haukenæs, Hardanger, VII, Side 366).
Hardanger 1891.
Man tager 3 Hødotter af 3 forskjellige Lader. Eller man gaar til et Kværnhus og tager en Haandfuld Mel, lidt i hver Krog, efter at man har slaaet Kors over Gulvet; dette gives det syge Dyr.
(Efter Pontoppidan, Norges naturlige Historie, II, Side 422).
Bergens Stift 1752.
Man nyder en eller anden Ret, hvis Bestanddele er skaffet tilveie af 9 Kvinder, og som er lavet af 3 Gutter, om Patienten er en Kvinde, men af 3 Jenter, hvis den syge er af Mandkjøn.
(Redigeret efter Sørensen, Lidt om Sandeherred, Side 81. Cfr. Schübeler, Viridarium Norvegicum, I, Side 314).
Sandeherred 1872.
Konen, der eier Koen, beder en Gut gaa afsted og laane en «Klomme-Bete». Han gaar da bort til en Stue med Kjøkkendør paa Østvæggen, lukker op Døren og sætter sig ned paa Dørstokken med Hænderne paa Ryggen uden at mæle et Ord. Forstandige Folk forstaar, hvad Gutten vil. Man laver sammen et Bete Fladbrød med lidt Fløde imellem og lægger den i hans Hænder. Denne «Klomme-Bete» bærer han da hjem med Hænderne paa Ryggen; Husmoderen tager den og giver Koen den at æde.
Nordland 1889.
Man skjærer det Navn, Barnet skulde have havt, i et Stykke Træ og kaster det i Søen, om den døde, der vilde blive opkaldt, er omkommen paa Havet, eller stikker det ned i Kirkegaarden, hvis han ligger begraven der.
Det hjælper ogsaa at skjære eller skrive Navnet paa Bagsiden af Altertavlen i Kirken.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735
Haver du en god Ven udenlands og ved ei, om han er levende eller død, saa tag et nygjort Æg og skriv hans Navn paa. Derefter tag en Favn hvid Traad og bind kryds-vis om Ægget, og læg det ved Ilden til at steges. Er han karsk, saa bliver Traaden uskadt; er han syg, saa bliver Traaden sort; er han død, opbrænder Traaden straks.
(Efter U).
? 1790.
Tag tiende et friskt Hønseæg. Dette Æg skal være gjort Dagen før Juledag, som ellers kaldes Juleaften, og saa friskt og varmt, som man kan faa det fra Hønen, skal det koges samme Aften, efter Solens Nedgang, udi Vand, indtil det bliver ganske haardt. Stik saa samme Aften tre lange Knappenaale enten af Staal eller Messing overkors igjennem Ægget saaledes: 
og lad dem der blive siddende, og bær (det) hos dig. Naar du nu derefter møder din Modstander første Gang, og du er gaaet hannem forbi, vend dig saa om og slaa det saa tiende efter ham, dog at han eller hun ikke mærker det, og at ingen ser det. Inden 24 Timer herefter (faar) han tre slemme Sting i Lænderne som varer længe, og forværres, hvis ikke raades Bod derfor.
NB. Ægget har ingen Kraft længere end udi ni Dage, og derfor skal det endelig kastes efter ham, inden (den) Tid har Ende.
Vil du hjælpe ham eller hende igjen tilrette.
Naar du brygger, da lad (de) tre første Draaber, som gaar fra Tappestangen, falde ned i en Flaske, og forvar den, indtil du bryggerForfatternote: U: brøgger. igjen. Tag saa atter de tre første Draaber, som gaar fra Tappestangen, lad dem ligeledes falde derned i Flasken, og gjør ligesaa den tredie Gang, du brygger, med samme Flaske. Saa har du ung (?) Draaber i Flasken, hvormed du smører hans Lænder. Eller kjøb ni Lacrets KjærnerForfatternote: U: Kiørner. paa Apotheket, stryg dem paa et gloende Pandejern og vend imidlertid hver Kjærne tre Gange. Stød dem smaa i en Morter eller riv dem smaa paa et lidet Rivjern, kom dem saa paa et Stykke Smørrebrød og lad ham æde det; og det hjælper.
(Redigeret efter f No. 9).
Øvre Hallingdal c. 1896.
Man tager en Traad af sort, hvid og graa Uld, som er spundet paa en Søndag eller Dag, et Menneske er død. Denne Traad former man i begge Ender som en Kattefod og binder den saa om Livet paa den syge i Høide med Mavemunden, idet man samtidig gjør Korsets Tegn.
(Efter N. Hertzberg i Budstikken for 1821; optrykt i Haukenæs, Hardanger, VII, Side 343 fg.).
Kintservik 1821.
Vil man gjøre en forlibt i sig, da bærer man et Klædningsstykke omvendt paa Kroppen.
(Efter T og W).
Hadeland 1793.
Moland (Telemark) c. 1800.
Tag den første Orm, du finder om Aaret, og en unødtForfatternote: Saa T. W her komimperet. Silketraad, som er rød, og træd den udi en Synaal og sy 3 Gange igjønom Ormens venstre Øie, og lad saa Ormen gaa.Forfatternote: Saa T. W: løbe. Og naar du da syerForfatternote: Saa W. T: syder. den TraadForfatternote: Saa W. T: om. «den Traad». i Pigens Skjørt,Forfatternote: Saa W. T: «nogens Klæder». saa skal hun elske dig (og) give dig, hvad du vil have.
(Efter K, optegnet efter Folkemunde)
Fron (Gbdl.) 1880.1880] rettet fra: 1800 (jf. trykkfeilslista bak i førsteutgaven)
Det kan gjerast paa mange Maatar, men probatum est:
Tak ei Naal med ein Silketraad og drag igjennem Huvudet paa ein Orm, med’n er livandes, og bøt den Traaden inn i Klæde hennar. Saa legg ho Hug aat deg.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Klappe 3 Fredager eller Søndage med en Prygle-StokForfatternote: e Skrevet med Runer. i alle Værelser. Da løber alle bort. Men det skal ske, førend Solens Opgang, helst Langfredag.
(Efter e)
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Gak stiltiende hen og tag en Ild-BrandForfatternote: Skrevet med Runer. og gjør 3 Gange avint omkring, slaa 3 Slag, sputte og gak tilbage baglængs.
Det er et Under; det kan forekomme meget ondt.
(Biskop J. Nilssons Visitatsbøger, udg. af Dr. Y. Nielsen, Side 376. Cfr. Prof. Dr. E. Schønberg, Norsk Mag. for Lægev. 1892, No. 11).
Vinje (Telemark) 1595.
Straks søndenfor Graven (i Manaas Grænd) ved en Korsvei var en Grav i Jorden, som Folket brugte at smøyje Syge igjennem.
(Efter H. J. Wille, Hist. Tidsskrift, R. II, B. III, Side 202 fg.).
Seljord 1786.
Man undersøger først, hvorfra Vantrivselen skriver sig, paa følgende Maade:
Man tager en Sten af Elven, en af Hampeakeren, en af en Høi eller et Bjerg, en af Vandet og en af Kirkegaarden og lægger dem i Ilden, til de blir røde, hvorefter de kastes i et Spand Vand, en efter en anden. Den Sten, som mest piber i Vandet, viser, hvorfra det onde kommer, fra Bergrisen, Nøkken eller Dødninger.
Saa gjøres der Brug af Botemidlet:
To Kvinder tager ganske stiltiende Barnet tre Torsdagskvælde og smøyjer det ind og ud igjennem 3 Stole i Kirken, eller 3 Gange mellem to Grave, to Ligstene, to Gravstokke, eller 3 Gange gjennem en Prestekrave, Messeskjorte eller Messehagel eller 3 Gange under et Træ i Skogen, hvis Top hælder ned mod Jorden, eller 3 Gange gjennem Aabningen paa et Privet. Naar Barnet føres hjem, skal det leveres ind gjennem Vinduet og ikke gjennem Døren.
(Efter Folkevennen for 1859, Side 468).
Guldalen 1859.
Man trækker et af det syge Barns Klædningsstykker gjennem Prestens Messeskjorte.
(Efter H. N. Wilse, Beskrivelse over Eidsberg, Top. Journal, Bd. 5, Hefte 17, Side 23. Han oplyser, at nedenstaaende Middel var foreskrevet af «et vei-farende nordlandsk Kvindfolk«, det vil vel sige en Taterkvinde).
Eidsberg 1796.
Man lader den syge gaa 3 Gange «afvendt» eller til venstre Haand under en frisk optagen Torv, som er opsat paa 2 Stænger og det 3 Torsdagsaftener i Rad.
(Redigeret efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.
Man opleder en stor Rogn paa et Sted, hvor de Underjordiske kan tænkes at bo, som f. Ex. i Nærheden af Berg eller dybe Dale. Denne Rogn kløver man med Kiler i to Dele og sprænger dem saa langt fra hverandre, at Barnet kan stikkes indimellem. Tre Torsdagskvælde i Rad bringer man saa Barnet did. To Personer maa være tilstede; den ene stikker Barnet baglænds gjennem Sprækken, den anden tager imod det. Denne Operation gjentages tre Gange hver Gang, altid i den dybeste Taushed. Færdig hermed gaar de hjem, tager ud en Glasrude i Høisædesvinduet og putter Barnet ind derigjennem. Samtidig med, at En tager imod «Byttingen», maa en Soldat, helst en Veteran, der har været med i Krigen og skudt paa Fienden, fyre af et Skud over dens Hoved. Kvækker Barnet ved Skudet, da lykkes Kuren. Hvis ikke, vil Barnet vedblive at være Bytting som før.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
Forgjort Bøsse gjøres sikkrest god igjen ved at tage op Græstørv, saa at den sidder fast med begge Ender, og smyge Bøssen under der.
(Efter T, W og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Hadeland 1793.
Moland (Telemark) c. 1800.
Tag eller skjær med din Kniv en StrimmelForfatternote: e: strament. Jord ogForfatternote: e fortsætter her: kast over den tre Gange op i Øst og om i Vest. drag din Børse under den Strimmel Jord op i Vesten og om i Østen, og ikke snak. Det er probatum.Forfatternote: Saa e. De andre Opskrifter: det hjælper.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Da tag en strømmet Jord, som er strømmet fra Øst til Vest, og smør din Børse dermed, og ikke snak det for nogen.Forfatternote: Afskriveren maa have havt for sig en Afskrift, der i Lighed med e i foranstaaende No. har læst strament; dette har han da forstaaet som «strømmet» og omformet hele Opskriften til at svare hertil.
(Efter U).
? 1790.
Item naar du ikke hører Skraldet af Bøssen, og du dog ser en, som vil skyde, saa grav straks paa Stedet i J… Navn en liden Græstørv, og vend den omkring saa at det øverste kommer nederst. Han skal derefter aldrig have noget godt af den Børse mere, saalænge Tørven er vaad.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Naar du hører, nogen skyder, da skjær en Torv op under din høire Fod, vend den om og læg det grønne ned. Saalænge som Torven ligger saaledes, træffes intet med denne Bøsse.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Drag den gjennem et Hjulnav.
(Efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.
Man støber Bly ned i Vand. Kommer det til at ligne «et Rumpetrold», da har Barnet Vand-Svek, der helbredes saaledes:
Tre Torsdagskvælde efter hverandre stikker man Barnet ind under en Kværn-Rende; de, der gjør dette, maa ikke tale, før de har sovet. Sidste Gang kaster man en Fille ud i Elven og siger:
Reis med Vandet, du onde Svek,
enten du er kommen fra Elv eller Bæk.
Dig Elvetroldet skal sluge nu,
enten du kom fra Va eller Bru!
Viser Blyet andre Figurer, har Barnet andre Slags Svek, som Trold- Svek, Jord-Svek, Stein-Svek, Arve-Svek o. s. v. Da læser man enten i Salt eller i Afkjølingsvandet fra Smidjen, røger med «Elvanæver» eller lignende. Samtidig bruges Formularer, som:
Svek, som gjør Skræk,
jeg blæser dig væk
med Smedjens Bælg
til Troldets Svælg.
Jeg driver dig ned i dette Vand,
jeg driver dig ud i Havets Sand.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
Man støber Sølv til en Ring i en Form og sætter den paa den Syge. Bliver Ringen hel, lykkes Kuren.
(Efter H. J. Wilse i Top. Journal, B. V, Hefte 17, Side 23).
Eidsberg 1796.
For at opdage, fra hvem det onde skriver sig, lægger man en Havrelefse over et Spand og støber over den smeltet Bly eller Tin, der da trænger gjennem Lefsen og ned i Vandet og danner Figurer, efter hvilke man kan kjende de onde Mennesker, der har sat Sygdommen paa Folk eller Dyr. Derpaa bruges Midlet: at hænge paa Patienten en «Veirring», det vil sige en i Jorden fundet Metalring.
(Efter H)
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Naar du tager Kirkejord til Lykke over dig, da læg saa meget Jord paa samme Sted igjen, og saaledes siger du:
Denne tager jeg til Lykke
for Hester og Fæ,
at al Avunds Værk skal blive ødelagt.
Paa en anden Maade:
Denne tager jeg til Forargelse, at baade Hester og Faar skal blive øde.
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.
Om du har Væver ude paa Marken, som du er ræd for, saa skal du gaa paa Kirkegaarden og tage et Ben og begjære det til Laans og bære det 3 Gange andsølesForfatternote: Ø: anseels. omkring Væverne med de Ord:
Hvo, som tager mit Ben,
skal staa her som Stok og Steen,
til jeg kommer igjen.
Derpaa lægges Benet i Væverne, som du er ræd for.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Tag et Stykke af et Steile-Hjul og sig:
Heraus Ratzlix (?) trift wundt traf als der Hertz in deinem Leibe getroffen ist.
Brend samme til Aske; kom deraf et lidet i Bøssen tilligemed den Urt Trauben-Kraft; saa træffer du det.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag dit eget Blod og skriv dit og hendes Navn paa et Stykke Papir; rør saa paa hendes bare Legeme med Skriften og læs strax ved dig selv disse Ord:
Jeg formaner dig i den allerhøieste Frelsermands Navn, at ligesom dit Navn er beblandet med mit Blod, saa skal og din Kjærlighed blive beblandet med min Kjærlighed. In nomini patris et filii et speritus sancti. Amen.
(Efter Y; trykt i Skillings-Magazinet 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag dit Blod og Muldvarp-Blod og skriv i din Haand hendes Navn og dit Navn, giv hende saa Haand og sig disse Ord:
Giv din med min Kjærlighed kunde blive saa beblandet, som mit og Muldvarpens Blod er beblandet!
I Navn Gud Faders, Søns og den Helligaands. Amen.
(Efter U).
? 1790.
Tag af hendes Haar og gjør en Ring deraf og gak paa et hemmeligt Sted og gjør en Fortegnelse for dig saaledes: +, og læs:
Acdus, han som gjorde Adam Evam, han give mig denne Jomfru! Tag saa Ringen og sig igjen:
Aldus, ligesom jeg denne Fingerring brænder, saa lad hendes Hjerte brænde til mig.
(Efter U).
? 1790.
Se til, at du kan faa nogle af de Fontanelle-Ærter, som har været i FontanellerForfatternote: Her og umiddelbart foran skrevet: Fondaneller og Fondeneller. tilforn. Det første Solen er nedgaaet om Aftenen, læg disse Ærter (at) tørres i en Times Tid paa en varm Fyrsted-Arne, hvoraf Asken er vel renfeiet. Kom dem saa i ny Æske, hvorudi aldrig noget tilforn har været, og bær den hos dig 24 Timer. Derefter kan de bruges. Hvor nu en Hoben Folk er samlet udi et Værtshus eller Gjæstebud, og du vil have dem at slaas, saa hold dig først til en og stik ham uformærkt en Ært i Klæderne og sig: I (den) fallende Syges Navn op og af og op og af!
Gak strax til en anden, og gjør lige saadant ved ham, og sig samme Ord til ham, dog at han ikke mærker det, ligesaa med den tredie, fjerde og femte eller saa mange, som du vil, eller saa faa. Saa skal de fare sammen og slaas 9 Minutter derefter, at Ærterne ere komne paa dem.
(Efter I, NN, NN* og a).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Tag 3 Haar af Maven og 3 af Rumpen og 3 Fliser af vinstre Framfod i Frosken (udeladt af NN) og 3 af høire Bagfod, 1 indenbens og 1 udenbens og læg det paa en jordfast Sten, og deromkring byg et lidet Hus af fed Tyrived og tomme-langeForfatternote: I og a: Tommel-. Stikker, og lad det ligge derinde i, og lad det brænde, til det bliver til Fal og Aske, og slaa til med en Øx-Hammer, og slaa til og sig saaledes:
Til Helvede, did, du kom fra!
(Efter H (hvor Opskriften forekommer 2 Gange) og Y).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag en Æggeskal, mælk derudi 3 Draaber af hver Patte, strax Koen kalver, og giv disse Draaber ind i Koens Hals og sig 3 Gange disse Ord, som følger:
«Nu forbyder jeg alle Troldfolk over Jorden og under Jorden at fortrylleForfatternote: Saa H. Y: ikke skal skade eller fortrylle. denne Koes Mjælk ogForfatternote: Saa H. Y: eller. Smør, førend I faar disse Draaber, som første Gang blev mjælket».Forfatternote: Y skriver: mælket.
I 3 N.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Tag Tyggen af Munden paa den og giv din egen Hest og sig disse Ord:
In Nomina Patres, & Fillis & Spiritus Sanctus Amen.
(Efter Y; trykt i Skillings-Magasinet 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Bø (Vesteraal) c. 1770
Da skal du passe en Thorsdags Aften, naar en Hund staar og skjælder, og tag ham oppaa dit Fang, og gjør en «Riss» eller Ring af hans Rumpe og se derigjennem, og sig disse Ord:
«Jeg vil være siunsk»!
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Hjertet af en sort Han-Kat, eller Hjertet af en Flaggermus, sy det i en Silkeklud og hav det under din venstre Arme-Hul, naar du spiller, og sig derhos ved dig selv, naar du tager Kortet:
Jeg vinder, men du aldrig Spillet med mig, i Navn F. S. H. a.
Og bruges baade i Kort og Tærning.
(Efter NN og NN*)
Eker c. 1800 og c. 1850.
Tag Hjertet af en sort Kat eller Flaggermus og sy ind i en Silkeklud og hav den i den venstre Arm-Hul, naar du spiller, og sig:
Jeg skal vinde i Spillet, saa sandt som Gud eier Dagen. I. N. F. S. og H. aand.
(Efter Lørdags-Aftenblad, 1865, Side 50).
Solør 1865.
Tag 3 Smuler af venstre Fremben og 3 af høire Bagben og 3 af høire Fremben og 3 af venstre Bagben, af Bugen nogle Haar af Manluggen 3 lange Tagl af Rumpen og 3 Blodsdraaber af Rumpen og Mel og Salt og Aske af 3 Ildsteder og hav dette i et Askelaak og staa ved Hestens Hoved og læs Fadervor til det Ord: «men frels os fra det onde», og befal Djævelen at fare hjem til sin Eiermand.
Dette Raad duer baade for Hest og Fæ.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag en Svale og skjær hende op og tag Hjertet af hende og læg det for dit Hjerte, tag hendes Tunge, læg under din Tunge, tag hendes høire Fod og læg under din høire Fod. Og naar du gaar til den, som du haver Kjærlighed til, da læs:
Jeg besvær dig ved den levende Gud og ved hans Søns Død og Pine, hans hellige Opstandelse og røde Rosens Blod, at dit Hjerte skal blive saa bange som dette Kreatur, da jeg tog hendes Hjerte, som ligger under mit 
te, hendes Tunge under min Tunge, og den Tid, jeg tog hendes Fod, som ligger under min Fod. In nomini patris et filii et speritus sanctii. Amen.
(Efter I, NN og a).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Tag en levende Orm, førend Gjøgen galer, og sig til ham, naar du tager ham: «Jeg tager dig for mine Heste» og læg ham i Dørstokken.Forfatternote: NN: hug ham saa levende ind i Dørstokken til Stald og Fæhus.
Det hjælper.
(Efter A).
Urskog 1815.
Læses i Hvidløg og Brændevin 3 Gange, ligesaa Fadervor.
Ægten gik til Strande,
Jesus leide i Lande.
«Hvor skal du hen?»
sagde Jesus, Guds Søn.
«Ben skal jeg bryde,
deres Blod skal jeg su(g)e.»
«Enten (det er) den Gul-Ægt,
enten (det er) den Blod-Ægt,
enten (det er) den Sort-Ægt,
(eller) Flue-Ægt,
med Guds Ord og Hvidløg og Brændevin skal jeg dig udrage»
I 3 Mands Navn: F. S. H.
(Efter Y; trykt i Skillings-Magazinet 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag tvende Draaber Kvægsølv og kast i Øl, at hun kan drikke deraf, og sig:
Elsk mig frem for andre in nomini patris et filii et speritus Sancti. Amen.
(Efter Folkemunde optegnet af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 164).
Urskog 1882.
Snu dig tre Gange rundt i en Korsvei paa venstre Hæl mod Solen. Tag Jord under din Hæl og læg den i Stry; dermed gjøres ren din Børse sigende:
Saavel vasker jeg min Børse, som Jomfru Maria vaskede de 9 Saar.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Salt og Jord og sig:
Spret din Næse, spret din Mund,
karsk og sund
i samme Stund!
I Navn F. S. H.
(Fra Lisbet Nypens Proces 1670. Trykt i Evensens Samlinger, Bd. 1, Hefte 4, Side 35)
Leinstranden 1670.
– Læses over Salt, som Folk gives at smøres med –
Jomfrue Maria satte sig paa Stein,Forfatternote: Evensen: Steen.
Jomfru Maria lagde kvasse Hein.Forfatternote: Evensen: Heen.
Guds Ord. Amen.
(Efter D).
Nordfjord 1862.
Jeg tager Saltkop i min Næve
og giver Kjørene mine Salt i Jesu Navn.
O du røde,
rindende
Rødsot!
Dig stemmer jeg, som Gudfader stemmede Vandet i Jordans Flod og det i Nav(net): Fader, Søn og Helligaand.
Fadervor 3 Gange.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Ffor ladhebrent korn
gurubus (?) sodhæ thuubus (?) skær
stancti michill thill sammen bær;
jomfro maria hwn gordæ saa,
her skall ey mws eller rotther iuen gaa,
ey ower skære, ey vnder skære,
ey ladhe brennæ
ey wodæ ylld indh at komme.
I naffn fadres och sons og then hellyge ondh.
(Redigeret efter M No. 5 og N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Gausdal 1880.
Naar Hesten har staldet, skal man læse over Ekskrementerne følgende Ord:
I Namn Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligaand,
og spytte neri 3 Gange, og det skal være for hver Gang, det læses.
(Efter M No. 5 og N*)
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Gausdal 1880.
Naar det nyst er skeet, saa skal man læse 3 Gange Fadervor til Enden og spytte neri for hver Gang, det læses.
(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).
Bø (Telemark) 1878.
Over Øinene paa Sauen kommer der undertiden frem noget, som lukker dem og gjør Dyret blindt. Da skal man læse Fadervor tre Gange og for hvert Fadervor spytte tre Gange i Øiet, saa gaar «Næglen» aldeles bort.
(Efter N*).
Gausdal 1880.
Saa skal du læse tre Gange Fadervor til Enden og spytte neri for hver Gang, det læses.
(Efter U.)
? 1790.
Læs Fadervor lige frem til Enden 3 Gange ind i Piben eller Løbet paa Bøssen og det i Navn F. S. og H. A. 3 Gange, og blæs det i den; og om du om Morgenen førend du gaar ud at skyde, læser Fadervor 3 Gange, da er ingen kapabelForfatternote: U: Cababel. at dølge din Bøsse den Dag.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Naar du læser Fadervor og siden pisser i Saaret, saa skader det aldrig mere.
(Efter Folkevennen for 1862, Side 450).
Lister og Mandals Amt 1862.
Naar Koen holder op med at melke, krosses den ved at sætte et Kors med Melk enten paa Ryggen eller Juret, medens de sidste Draaber melkes paa Fjøsgulvet. Med det samme siger man:
Kors, Kors i Jesu Navn,
Saa ska du ha Tak for denne Gang,
Gu gje du naa maatte komme igjen
paa di Ti.
(Efter R**).
Vestre Slidre c. 1780.
For at hjælpe Kreaturer og Hester, som haver faaet Fin-skot, saa at det gaar bag ud som af en Tønde, tager man lidet Salt i en Klud og slipper det 3 Gange igjennem Skorstenspiben i de 3 høiestes Navn, Gud Fader første Gang, Gud Søn anden Gang og Gud den Helligaand den tredie Gang, og giver saa det Kreatur eller Hest, som haver den Syge. Saa bliver den god igjen. – Dette Salt haver man i lidet Brændevin og tager saa lidet fint «Treagels» og haver i Brændevinet og røres om og giver det ind. Saa gaar det bort.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Før Hesten til et rindende Vand op til hans Bug og øs af Floden paa den og sig ved dig selv disse Ord:
Jeg øser af den dybe Grund,
heri er druknet baade Hest og Hund,
Ich bitte Meyne Pfert von Dem Anfahl.Forfatternote: Dette hjemmelavede tysk skal sikkert betyde: «Jeg boter min Hest for dit Anfald».
Tag af dette Vand og kast IldForfatternote: Skrevet med Runer. deri og 3 Stykker brændt Brød og en Visk Høe, og stryg 3 Gang korsvis i Vandet og lad Hesten drikke; og det overblevne slaaes bort paa en +Vei; og ikke tale eller hilse nogen.
(Efter Aarflot, Norsk Landboblad for 1811, Side 94).
Søndmøre 1811.
Han Blaa
sad i Bakke
og bødte ham Braa:
Han bed i Grund
og spytted i Lund,
saa faar han Bod i samme Stund.
(Læses i Salt).
(Efter Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 251. Ogsaa trykt i Fayes Folkesagn 2, Side 76).
Seljord 1786.
Muro! Muro! Minde!
Er du herinde,
saa skal du herud;
her er Sax, her er Spjut,
her er Simon-Svipu inde.
Formularen foreskrives at skulle udtales samtidig med, at man «tager en Kniv, lægger den i et Klæde og paa en vis Maade lader den gaa tre Gange rundt Livet».
En Variant af denne Formular i saadan Form:
Mara inne, Mara ude,
her er Saks,
her er Sværd,
her er Sigmundssvøba inne,
er i Lister og Mandals Amt (Bakke) bleven brugt mod Aakereien. Se Storaker og Fuglestvedt, Folkesagn, I, Side 107.
(Efter Nicolaissen, Sagn og Eventyr fra Nordland, 1. Saml., Side 71, efter Folkemunde).
Nordland 1879.
Man tager et Tørklæde og lægger en Foldekniv ind i det, og dette føres saa frem og tilbage fra høire til venstre omkring den, som skal drive Maren ud. Saa fremsiges da Mara-Ordene, og de lyde saa:
Mara, Mara minde
er du iForfatternote: Her nævnes Kreaturets Navn. inde,
saa skal du ut
med Stok og med Stein
med Jern og Bein.
Saa kjem han Staint Ola med sit Sverd
og slaar dig bak – – –
du skal fare en Fandens Færd,
agte dæg, Mara, Mara minde!
(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).
Bø (Telemark) 1878.
Muro, Muro minne!
Baaraa, baaraa binne!
Eg har Soks,
eg har Skjære,
eg har MurokvistenForfatternote: «Murokvisten vekse paa furo aa bjerk aa paa gvitor. Ho æ rædd den, muro; i gamle dagar hængde dom’n derfe over baasen te krøttura i fjose.» inne.
(Efter Prof. Dr. S. Bugges Samlinger, Bd. IV).
Fyresdal c. 1860.
Mara, Mara minni!
Hev du Soks,
hev du Skjæri,
hev du Simonssvipa inni!
(Efter Olaf Sande, Fraa Sogn, Side 57)
Sogn 1887.
Mana, mana Mara herut,
er ho herinne, so ska’ ho herut,
dra Stokk og Stein
og Torv og Bein
og ut paa Havsens Botn!
(Efter Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 251).
Seljord 1786
Nyk, Nyk! Naal i Vatten!
Jomfru Maria kasted Staal i Vatten.
Du sæk,
æk flyt!
(Efter C).
Ringerike 1885.
Odels Moder stod paa Fjeldet og skud
et Skødt for alle 9 Slags Fin-Skødt,
for Hjerte-Skødt,
for Lunge-Skødt,
for Lever-Skødt,
for Blod-Skødt,
for Kjød-Skødt,
for Tarme-Skødt,
for Gør-Skødt
for Nyre-Skødt
for alle 9 Slags Skødt,
som fer imellem Himmel og Jord, under Maane og Sol
I 3 N.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Item Ffor then hesth som kr. hauer i ben
Schall man legghe bodhe synæ hennær om benitt och stryghe soo op ath hestens bæn och syghe soo: in nomine patris inicitas et ffilij inquisitas et sspiriti incitas in ru bos, oc less v pater noster og v ave maria, sancti staffen thyll hedher.
(Efter E og f No. 4).
Hedrum c. 1800.
Hemsedal 1897.
Jeg strygerForfatternote: Saa f No. 4. – E: struger. af digForfatternote: f No. 4 tilfoier: NN. i N. G. F. S. H.:
Man(d)-Tøver,
Kvinde-Tøver,
Græs-Tøver,
Vrier-Tøver,Forfatternote: Saa f No. 4. E synes at læse: Veir.
Vand-Tøver,
Land-TøverForfatternote: Strofen udeladt i f No. 4.
og alt det Tøver,
som flyr og ferForfatternote: f No. 4: farer. imellem Himmel og Jord
ned og NordForfatternote: f No. 4 om. «og Nord».
til Helvedes Afgrund.
(Efter M No. 2; ogsaa afskrevet i K).
Skaabu (Kvikne) c. 1860.1860] rettet fra: 1800 (jf. trykkfeilslista bak i førsteutgaven)
Tag din Lue og stryg Hesten paa Hovedet bag over Lænden 3 Gange og sig for hver Gang, du stryger:
Jeg stryger af dig Tøvre-Tand,Forfatternote: M No. 2: tøvret tan.
jeg stryger af dig en Helvedes-And,
jeg stryger af dig FiattusForfatternote: Saa K. M No. 2: Fiættur. Blaamand,
baadeForfatternote: Begge Opskrifter: baal. Dreng(e)-Kvinde-Tøver,Forfatternote: K og M No. 2: Kvindens.
jeg stryger af dig alt det Tøver,
som flyver mellem Himmelen og Jorden,
i Navn Gud F. S. og H-aand. Amen.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle, Sætersdal 1847.
Troldmanden stryger Hesten fra «Frøse» op efter Hovedet, langs efter Manen og Ryggen og ned efter Rumpen med følgende Formel:
E stryker deg, Gubben min,
E stryker deg for Tannetove,
E stryke de for Mannetove,
E stryke de for Døds-Mands Tove,
E stryke de for alle dei Tove,
som flyger og far
mellem Himmel og Jord.
Derpaa endes med Fadervor.
(Efter Folkevennen for 1862, Side 450).
Lister og Mandals Amt 1862.
Naar man har klippet et Faar, maa man klippe et Kors paa det i den korte Uld mellem begge Ørene. Derpaa skal man stryge Saxen, som man har klippet med, i Munden paa Faaret og sige:
Gaa bort snøen,
kom atte løen
enten med Son eller Dotter,
hvilket du vil.
(Efter U).
? 1790.
Sig:
«Jeg træer dig.» «Hvorfor træer du mig?» «For Blod-Skud, og det i Navn F. S. og H. A.» Og det tre Gange at trine med den høire Fod og gaa over og sig:
«Stat nu op og faa det aldrig mere!»
Men det skal være Moderens første, som det skal gjøre; det hjælper.
(Efter Folkevennen, for 1862, Side 463).
Lister og Mandals Amt 1862.
Man søger et Halmstraa, hvorpaa der findes 3 Led. Derpaa gaar man bort og opsøger 3 Brødre. Disse gaa ind i et Hus, hvori der findes 3 Døre i Række efter hverandre. Nu gaa de til den første Dør og lægger Halmstraaet tværs over Dørsvillen. De 2 andre holde Straaet i hver sin Ende, medens den 3die hugger Halmstraaet over i det ene Led med en Tintalerken. Den, som hugger, siger da: «Naa hogg eg Jøira!» Den anden svarer da: «Jøira æ hoggen!» – Ligedan gjør man ved de 2 andre Døre, saa at Halmstraaet bliver hugget over i alle Led.
Den Syge vil nu snart blive god.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 98).
Sundalen 1889.
En hugger med en stor Økse over Dørstokken. Paa Spørgsmaalet af en anden om, hvad han gjør, svarer han:
«Eg høgg Rena, eg.»
(Redigeret efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 6).
Nordland 1889.
En, der ikke er i Slægt med den Syge, tager et Stykke Træ og skjærer deri med en Kniv. Den Syge spørger: «Hvad skjærer du?» Svar: «Jeg skjærer Vakrom ud af Haanden hans N. N.» (den Syges Navn).
(Efter De Fines Beskrivelse over Stavanger, Norsk Magasin, III, Side 184. Forskriften brugt af den saakaldte Pinker-Ane, der blev brændt for Trolddom).
Stavanger 1633.
Man brænder 3 Masker sønder paa Garnet med 3 Svovlstikker og læser 3 Gange Fadervor og nævner Jesu og Maria Navne 3 Gange og slaar saa en Kande af bedste Øl eller Mungaat derover. Saa vil det ikke mangle paa godt Fiskende.
(Efter Folkevennen for 1862, Side 468).
Lister og Mandals Amt 1862.
Følgende Formular foresiges den Syge, der gjentager den Linie for Linie:
Tandværk
er en F. Plage
for de, som har den;
men jeg har den ikke.
Hvad F. skriger du da for?
(Efter U).
? 1790
Førend du gaar ind til dem, da løs dit venstre Hosebaand op og bind det løseligen igjen og sig 3 Gange:
Jeg binder dig og ikke binder dig.
Stop det saa ind med Enden foruden Knude, løs saa det høire op og (bind) det saa sterkt igjen eller vel fast igjen og sig 3 Gange:
Jeg binder dig i N. F., S. og H. A. Gud give mig saa en god Gunst hos mit Herskap, som jeg vil forlange.
Og bind saa imidlertid en god Knude derpaa; men det skal være paa deres egen Grund. Gaa saa ind til dem.
(Folkevennen for 1862, Side 393).
Lister og Mandals Amt 1862.
Naar man har fældet en Tand, skal man kaste den i Ilden og sige:
Guldmori,
Guldmori,
Gje meg ei Beintaann,
saa ska du faa ei Guldtaann.
Dette skal siges 3 Gange. Siger man det ikke, vil man ikke faa nogen Tand igjen. NB! Istedenfor Guldmori siger andre: Mus.
(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 13).
Nordland 1889
Man kaster den fældede Tand i Ilden med disse Ord:
Giv mig en Bentand
for en Guldtand.
(Efter U).
? 1790.
Sig saaledes:
«Jeg byder Eder alle Rotter og Mus,Forfatternote: U: Muussi
at I skal vige fraa vort Hus!»
Dette skal siges 2 Gange, imedens han eller hun binder Negen. Og det skal være den første Neg, og i samme Neg skal være udi bunden 3 Straa af hvert Slags Korn, som skal tages tiende. Samme Neg skal (lægges) paa Vangen (=Vognen) løslig, saa at hun kan falde af. Lad den blive liggende, og tag den ikke op. Og naar (d)en første OgneForfatternote: U: aagne. ind-(kjøres?), skal han og hun selv staa i Laden og spørge:
«Hvad skal Rotter og Mus æde?«
Den anden derpaa svarer den anden:
«Ben og Sten
og Bynke-Rod.»
Begge ovenværende Poster skal nævnes 3 Gange.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Naar du kjører det første Lo-Læs, da tag 3 Stener og læg paa din venstre Fod og kast dem baglænds ind paa Laaven. Og du skal tage dem med dig igjen i Barmen, og naar du lader, skal du lægge en Sten i hvert Baand af de 3 første og sige: Intet skal Rotter og Mus gjøre min Lad-Stad mere Skade end disse 3 Stene.
Og siden skal du strø Aske omkring Ladegulvet.
(Efter U).
? 1790.
Det første Læs, man kjører ind, skal Manden og Konen eller to andre gode Venner, som ved denne Konst med hinanden indbyrdes, være tilstede. Den, som kommer kjørendes med Sæden, bliver tilspurgt først:
«Hvad har du at føre?»
Saa svarer den, der kjører ind:
»Godt Korn, Havre» (o. s. v.)
Og det siges 3 Gange. Saa siger den anden igjen, som tager imod Kornet:
«Til Folke-Føde,
Munke-Øde
og Muse-Døde!»
Dette siges 3 Gange.
(Redigeret efter Udtog af en Thing-Protokol for Finmarken, trykt i Keilhaus Reise i Vest- og Øst-Finmarken, Side 217).
Hasvog (Finmarken) 1627.
Man tager en Svinunge og kaster den i Søen, idet man siger:
Havveir, Havveir!
(NB! Dersom Svinungen snoer sig for meget «under Solen», bliver Børen for stærk).
(Redigeret efter Udtog af en Thing-Protokol for Finmarken, trykt i Keilhaus Reise i Vest og øst-Finmarken, Side 217).
Hasvog (Finmarken) 1627.
Man tager Komagen af sin høire Fod og vadsker den der, hvor Vandet staar stille, idet man siger:
Landveir, Landveir!
Saa kommer Børen.
(Redigeret efter De Fines Beskrivelse over Stavanger Amt, Norske Magasin, III, Side 188. Brugt af den for Hexeri anklagede Atlaug Eriksdatter).
Stavanger 1633.
Om Morgenen skal man æde fastende noget kogt Kaal eller bide paa tre Kaalstokker og sige:
Nu æder jeg Kaal,
vor Herre Jesus greieForfatternote: N. Magasin: gree. mit Maal;
thi Kaal gjør kringtForfatternote: N. Magasin: krengt. Maal.
(Redigeret efter De Fines Beskrivelse over Stavanger Amt, Norske Magasin, III, Side 189. Brugt af den for Trolddom anklagede Atlaug Eriksdatter).
Stavanger 1633.
Naar man drager til Things og rider over en Vandbæk, skal man stige af Hesten, tage sit Forklæde, vadske det i Skummet, som fryder ovenpaa, to sit Ansigt dermed og sige:
Gud give min Tale gaa saa ret,
som denne Skum flyder ret!
(Efter U).
? 1790.
Tag det døde og blodige Menniskes Blod eller Skjorte og læg det paa en Ild og sig:
«Tilbage og ikke frem!»
Og sig:
«Tag Brøde for dine Misgjerninger i Navn Gud Fader, Søn og Helligaand.»
(Efter U).
? 1790.
Det første, man ser Is paa Vandet efter Mikkelsdag, saa tag tre Stykker Is i Munden (og sig): Lig stil, Lam, under Gam, indtil der bliver dræit(?) i Rug i det hellige trefoldige Navn Gud Fader, Søn, og Gud den Helligaand. Og spyt saa tre Gange for hvert et Stykke du synker, og gjør det ligesaa, naar du siger:Forfatternote: U: seer. dræet(?) i Rug, nemlig: tag tre Rugaks i Munden og sig: Lig stil, Lam, under Gam, til Is kommer paa Vandet etc. etc.
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
Du slipper en Fjært i det samme, du hører Skuddet, og siger i det samme: den skal ind igjen!
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Naar du vil lægge Æg under Gjæs, da kast først Ild og Hvidløg i Reden; læg Æggene under Gaasen paa den Dag i Ugen, som Juledag falder ind paa samme Aar, men ikke paa en Fredag eller Løverdag, ikke heller paa den Dag, Nyet antændes. Saa, naar alle Gjæslingerne ere udklækket, saa tag alle Æggeskallerne, bind dem i et Stykke Fiskegarn og hæng dem op i dit Loft eller i din Skorsten Aaret igjennem. Og giv Ungerne Havregryn og Hvidløg tilsammens; og naar du sætter dom første Gang paa Græs, da sig disse Ord 3 Gange:
Frede mig og mine,
jeg vil frede dig og dine
fra Ravne, Krager og Skader, fra Høker og Glenter,Forfatternote: Y: Glensser. fra Ræve og Tyve samt fra alle Dyr, som dem er skadelige.
In nomineForfatternote: Y: nomini. patris et filii et spiritus sancti. Amen.
(Efter K. Optegnet efter Folkemunde).
Vaage 1880.
Da skal ein reikne nie Reisor tjuge, medan ein ser innpaa Augat. Optast lyt ein slippa att Augat millom kvart tri tjuge (60).
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Norske Hexeformularer og Magiske Opskrifter, med over 1500 formularer og oppskrifter hentet fra norsk folkelig tradisjon, ble første gang utgitt i 1901–1902. Ansvarlig for samlingen var Anton Christian Bang (1840–1913), som da var biskop i Kristiania, men som tidligere hadde vært både professor med interesse for folkeminneforskning og kirkestatsråd.
Samlingen inneholder kildemateriale hentet fra folkeminnesamleres oppskriftsbøker, svartebøker, hekseprosessen, samt topografisk litteratur fra hele landet. Her finnes råd for det meste, f.eks. sykdom, kjærlighet og husdyr.
Se faksimiler av førsteutgaven fra 1901–1902 (nb.no)
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
