(Efter U. Tidligere trykt i Theol. Tidsskrift R. II, B. X, Side 209).
? 1790.
Paa St. Thomas Aften, naar du gaar tilsengs, da sig:
Jeg lægger mig nedForfatternote: U: med. St. Thomas til Ære, at han skal give mig tilkjende, hvem mig er beskjært at leve med.
Læs saa 3 Gange «Fader vor» og 3 Gange «AveForfatternote: U: Stave. Maria» og 3 Gange «Troen». Læg dig dernæst paa den høire Side og sig:
Est du mig beskjæret at leve med til Vanære, da kom og bær mig Vand. Men est du mig beskjæret at leve med til Ære, da kom og bring mig Vin.
(Optegnet efter Folkemunde af Prof. S. Bugge. Bugges Samlinger, IV, 209).
Fyresdal c. 1860.
Naar man ligger med et og samme Bygkorn tre Thorsdagsnætter – uden at le og uden at tale –, da drømmer man om den, som man skal faa.
(Optegnet af Prof. S. Bugge efter Folkemunde. Bugges Samlinger, III, 93).
Kviteseid og Fyresdal c. 1860.
Man bager til Mortensmesse 3 MortenskakurForfatternote: I Fyresdal: Mortensmesse-Stumpen, der bages af «ni Slager«, steges paa Knivsodden og skal være dygtig salt. lidt større end en Kobberskilling og æder disse uden at drikke dertil. Den, der saa i Drømme kommer og giver En at drikke, skal han faa.
(Efter Prof. Dr. S. Bugges Samlinger, Bd. IV).
Fyresdal c. 1860.
Julaften klæder man ud en Stol med sine bedste Klæder og lægger sig derpaa «i Skyggen». Saa faar man drømme om, hvem man skal faa.
(Efter O. A. Øverland, Af Sagnet og Historien, Side 55 fg.).
Bergens Stift 1749.
En eller flere Jenter dækker et Bord i et enligt Kammer eller Udhus, sætter Mad og en Skaal Øl paa Bordet og sidder fastende hele Dagen uden at mæle et Ord. Om Aftenen høres da en Susen som af en stærk Vind, Døren gaar op, og ind træder en Lignelse af den, Jenten skal have. Hun drikker ham til; vil han drikke, blir det en god Mand, hun faar, vil han ikke, da en ond.
(Efter H. J. Willes oprindelige Manuskript til Seljords Beskrivelse. Meddelt af Prof. Dr. L. Daae, Hist. Tidsskrift R. II, B. III, Side 183).
Seljord c. 1780.
Efter at man om Juleaften har taget sig et Bad, staar man stiltiende op af Badet, klæder sig og gaar tre Gange baglængs om Stuen med en Ølskaal i Haanden. Naar man tredie Gang nærmer sig Døren, høres et græsseligt Smæld, og da kommer den tilkommende Ægtemages Gjenferd og drikker af Skaalen.
(Redigeret efter Chr. Glückstad, Hitterdals Beskrivelse, Side 66–67).
Hitterdal 1878.
Foretages en Høitidsaften, helst en Juleaften, naar Folk har lagt sig. Om Kvælden maatte man hverken have læst eller befattet sig med «heilage» Ting og Tale. Forsøget kunde ogsaa ske af to i Fælleskab; kun maatte ingen mæle et Ord.
Man forsyner sig med et Glas Brændevin, en Skaal Øl, en Kop Mælk og en Skaal Vand, hvilket alt sættes paa Bordet ved Høisædesenden. Derpaa tager man en Kubbestol og ifører den Gangklæder; Gutten ifører den Jenteklæder, Jenten Gutteklæder. Derpaa sætter man sig ved Høisædesenden; er der bare en Person, sætter han sig i Høisædet. Kl. 12 skal da den vordende Ægtemage vise sig. Først høres ude paa Tunet en Dur eller Tummel, og man gjør sig da færdig til at modtage Gjæsten. Derpaa ser man Skikkelsen komme ind og gaa frem til Bordet og tage og drikke af en af de fremsatte Drikke-Skaaler. Tager den Brændevin, bliver man rig, tager den Øl, bliver man ganske velstaaende, drikker den Mælk, bliver Fremtiden ikke rar, men tager den Vand, betyder det Fattigdom. – Er vedkommende saa langt borte, at den ikke kunde vise sig personlig, kommer en Kniv eller anden Gjenstand farende tvertigjennem Væggen, berører en af Skaalene og bliver derpaa liggende paa Bordet.
NB! Den, som fremmaner, falder ofte i en svær Sygdom.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe; omtrent ligelydende hos J. H. Wille, Hist. Tidsskrift, R. II, B. III, Side 186).
Seljord c. 1780.
Valle (Sætersdal) 1847.
Jenten sidder paa en Stol ved Bordet, pyntet, men taus og stille; hun maa ikke tale et Ord. Foran hende staar en Ølskaal, en Melkeskaal og en Vandskaal. Kl. 12 kommer den, som hun skal have, og optager en af Kopperne, drikker og sætter den ned igjen. Tager han Ølkoppen, bliver deres Kaar rige, tager han Melkekoppen, bliver de velstaaende, men tager han Vandkoppen, kommer de til at leve i Armod.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 374).
Lister og Mandals Amt 1862.
Natten mellem Julaften og Juledag, naar de øvrige Husets Folk har lagt sig, sætter man paa Bordet en Flaske eller et Glas med Vand, en med Øl og en med Brændevin. Derpaa skal man indhylle sig i et Lagen og sætte sig paa en Stol midt paa Gulvet. Ens tilkommende Ægtefælle kommer da ind med stor Larm, gaar bort til Bordet og drikker af en af Flaskerne. Drikker Vedkommende af Vandet, skal de blive fattige o. s. v.
Skal man ikke blive gift, vil en Benrad vise sig.
Faar man se en Ligkiste komme ind ad Døren for derpaa at fjerne sig, vil man dø inden næste Jul.
NB. Ogsaa her kjendes den Skik, at Mænd ifører sig Kvindeklæder. Cfr. Lit. a.
(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro paa Voss, Side 362 fg.).
Voss 1887.
Fra to Dage før Jul faster man og opholder sig i en Kjælder eller paa et andet mørkt Sted. Juleaften, efter at det er bleven mørkt, sættes 3 Ølboller paa Bordet, en med stærkt Øl, en anden med en svagere Sort og en tredie med den simpleste, det saakaldte «Spidsøl». Alle gaar ud, Dørene lukkes, Lys staar og brænder paa Bordet. Vedkommende gaar da ind med lukkede Øine frem til Bordet og griber efter en af Ølbollerne. I Forhold til den Ølsort, han tog, bliver han rig, middels velstaaende eller fattig. – Skulde han blive gift i det kommende Aar, kom hans tilkommende Hustru frem paa Gulvet; skulde han blive ugift, kom der en Bengrind ind til ham. Forsaavidt han skulde ende sit Liv paa en uhæderlig Maade f. Ex. ved Selvmord eller Henrettelse, da blev Knive af usynlige Hænder slyngede i Væggen over ham saa voldsomt, at Huset dirrede. Mærkedes derimod intet, skulde han dø en fredelig Død.
(Efter Landsbladet, 1895, No. 304).
Hallingdal 1893.
Om Juleaften maa man være allene i den mørke Stue. Der sætter man sig ovenfor Bordet med en Bolle Øl, en Bolle Mælk og en Bolle Vand ret foran sig paa Bordet. Ens vordende Ægtefælle kom da og drak af en af Bollerne. Drak den af Mælken, blev det Velstand; tog den til sig af Øllet, blev det maadelige Kaar; nød den af Vandet, blev det bare Armod.
(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro i Hardanger, III, Side 189).
Ulvik 1883.
Man sætter sig alene i et Hus med 3 Glas foran sig, et med Brændevin, et med Øl og et med Vand. Da vil ens tilkommende Kjæreste indfinde sig. Tager han Brændevinet, da blev der Velstand, tager han Øllet, da almindeligt Udkomme, men tager han Vandet, da forestaar stor Fattigdom.
(Efter H. J. Willes oprindelige Manuskript til Seljords Beskrivelse. Meddelt af Prof. Dr. L. Daae i Hist. Tidsskrift, R. II, B. III, Side 183).
Seljord c. 1780.
Man feier Laavegulvet ren og gaar om Juleaften tre Gange baglængs rundt om samme. Naar man kommer tredie Gang, gaar man ind, og da staar ens vordende Kjæreste der med en Ølskaal i Haanden, om den er rig, en Melkeskaal, om den er af middels Formue, medens den er fattig, om den viser sig med en Skaal Vand.
(Efter Bugges Samlinger, II, 155).
Kviteseid 1860.
Juleaften eller Nytaarsaften gaar man ud af Stuen med en Ølbolle i den ene Haand og et Glas med Brændevin i den anden; foran gaar en Person med et Lys i Haanden. Uden at le eller tale hopper begge rundt Tunet og gaar derpaa 3 Gange omkring Laaven. Naar han nu ser ned, saa opdager han Hovedet af sin tilkommende Kjæreste enten drikkende af Ølbollen eller Brændevinsglasset; i første Tilfælde bliver han fattig, i sidste Tilfælde rig. Bliver han ikke gift, faar han se sig selv i Ligklæder.
(Redigeret efter Chr. Glückstad, Hitterdals Beskrivelse, Side 67).
Hitterdal 1878.
Medens Ens Familie er samlet ved Aftensbordet, tager man en Ølskaal og gaar med den 3 Gange baglængs rundt Huset. Sidste Gang ser man igjennem Vinduet og opdager da Skikkelsen siddende paa en Plads ved Bordet. Man maa da sige: «Godtaar» og drikke en Slurk Øl.
(Efter Landsbladet, 1895, No. 304).
Hallingdal 1895.
Man skal «apa» tre Gange rundt Stuen. Da faar man se sin kommende Kjæreste.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 375).
Lister og Mandals Amt. 1862.
Man tager et Glas Brændevin og gaar dermed tre Gange rundt enten i Laaven eller i en Stolpebod.
Ens tilkommende Ægtefælle vil da komme frem under store Smerter, og man kan tale med samme om hvad man ønsker.
(Efter Bugges Samlinger, II, 156).
Kviteseid c. 1860.
Juleaften eller Nytaarsaften sætter man en Stol, hvorpaa en har lagt sine Kirkeklæder, paa Gulvet, og foran samme et Bord, hvorpaa man anbringer et Glas med Brændevin, en Bolle Øl og en Skaal med Mælk. Derpaa sætter de Tilstedeværende sig rundt omkring Stolen og Bordet, uden at le eller tale. Om en Stund hører man et Smeld; tør man trods dette blive siddende, faar Eieren af Klæderne se sin tilkommende Kjæreste.
(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro i Hardanger, III, Side 189 og 179).
Ulvik 1885.
(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro paa Voss, Side 365).
Voss 1887.
Om Julaften, naar man har vadsket sig om Kvelden, gaar man ud i Forstudøren og raaber efter Tørklæde. Saa kommer ens vordende Mand eller Hustru og rækker det frem.
(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro i Hardanger, III, Side 188 fg.)
Ulvik 1885.
(Efter Haukenæs, Hardanger, VI, Side 222).
Kvindherred 1888.
Man stiller sig paa en Korsvei St. Hans-Nat; da faar man se den Kvinde, med hvem man skal blive gift, komme gaaende forbi.
(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro paa Voss, Side 364).
Voss 1887.
Juleaften tager man sine Hverdagsklæder, pakker dem sammen i en Bylt og lægger dem i sin Seng paa Fjøslemmen. Kl. 7–8 skal man op og se, om der ligger nogen i Sengen. Faar man se en paaklædt Person ligge der og holde i Klæderne, da bliver man gift i Aarets Løb; ligger der ingen, bliver man gift senere; ligger der en Bengrind, da vil man aldrig blive gift.
(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro paa Voss, Side 363).
Voss 1887.
Jenten spinder et Nøste de tre sidste Fredagskvælder før Jul. Juleaften gaar alle Husets Folk ud; derpaa soper hun Gulvet, klyver op paa Hustaget, slipper Traadnøstet ned igjennem Ljorehullet og vinder det op fra den anden Ende. Da vil hendes vordende Mand komme ind i Stuen og gribe i Traaden.
(Efter Folkemunde optegnet af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.
Jenten skal paa Loven (om Jonsaaknatten) «haaga» tre Vendu med en List, som der har været et Barn revet i, dragende efter sig. Hun har en Kop med Vand staaende i en Krog, og deri sees Beilerens Skikkelse.
(Efter Landsbladet, 1895, No. 304).
Hallingdal 1895.
Aftenen før Helligtrekongers Dag gaar man ud og tager 3 Stene fra 3 forskjellige Brønde, tilhørende 3 forskjellige Eiermænd og gaar med dem ind i et Hus, hvor man ikke har sovet før. Men fra den Tid, man gaar ud, maa man hverken tale eller se Ild. Og før man lægger sig, maa man tælle Aaserne i Stuen og saa lægge Stenene under Hovedpuden. Naar man saa sovner ind, drømmer man om, hvem man skal faa.
(Efter A. Mehlum, Hallingdal og Hallingen, Side 71).
Hallingdal 1891.
Juleaften tager man 3 Stene, en fra hver Brønd, og lægger dem under sit Hoved, idet man lægger sig og sover i et Hus, hvor man ikke før har ligget. Den, man saa drømmer om, skal blive ens Ægtemage.
(Redigeret efter I. E. Nielsen, Søgnir fraa Hallingdal, Side 62).
Hallingdal 1868.
Trettendags-Aften, efter at man har været tilbords for tredie Gang og mættet sig vel med Mad og Drikke, forlader man Bordet uden at læse eller korse sig, gaar til de nærmeste tre Gaarde og kaster paa hver af disse en Sten i Brønden. Derpaa tager man paa Hjemveien hurtigst muligt, og uden at tale eller nyde noget lægger man sig straks i en Seng, man før ikke har ligget i. Da vil man i Søvne se sin tilkommende Ægtemage.
(Efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.
Jenten faster en hel Dag. Om Aftenen leder hun op paa Marken nogle Kløvergræs med tre, fire og fem Blade og lægger dem i sin Salmebog, som hun holder bag sin Ryg. Kommer de til at ligge ved en Gravsalme, er hendes Kjæreste feig. Derpaa gaar hun til et folketomt Hus, hvor hun ikke har sovet før. Her lægger hun sig i Taushed med Salmebogen under Hovedet; før hun sovner ind, tæller hun Tagbjælkerne i Huset. I Drømme faar hun da se sin tilkommende Kjæreste, og den maa hun tage, enten hun liker ham eller ikke.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 373, og c)
Lister og Mandals Amt 1862.
Flaa (Hallingdal) 1889.
Om Juleaften (eller ogsaa 12te Marts eller Hvidetirsdag) sætter Husfaderen sig saaledes paa (efter andre: ved) Bordet, at Ryggen vender mod Døren. Med den venstre Haand holder han i det høire Øre, og den høire Haand, hvormed han skal kaste, stikkes ind i den Aabning, som bliver imellem den anden Haand og Brystet. Nu tager han fat bag i en Sko eller Tøffel, tilhørende en Person i Huset, og kaster den over sit Hoved henimod Døren. Vender nu Skoens Taaspids mod Døren, er den, som eier Skoen, feig. Dette gjøres nu for hver i Huset.Forfatternote: I c hedder det, at hvis Skoen hvælvede sig og pegte mod Døren, var vedkommende feig. Stillingen under Kastningen er her mere ligetil: man sidder paa en Skammel med Ryggen vendt mod Døren.
(Redigeret efter c og Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 4, og Hist. Tidsskr. R. II, B. III, Side 185).
Seljord c. 1780.
Nordland 1889.
Flaa (Hallingdal) 1889.
Medens de andre sætter sig til Bords om Juleaften, gaar man ud og derpaa tre Gange rundt Stuen.Forfatternote: At man skal gaa tre Gange rundt Stuen, foreskrives kun i c. Naar man saa ser indigjennem Vinduet, viser den, der er feig, sig uden Hoved. Skal man selv dø i Aarets Løb, da ser man en hovedløs Skikkelse paa sin Plads.Forfatternote: Sidste Træk hos Nicolaissen og hos Wille.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 374).
Lister og Mandals Amt 1862.
Naar man ser den første Nymaane i Aaret, skal man gaa hen til Vinduet og stirre paa den, medens man tager op 3 Mærker i en Psalmebog, som man i dette Tilfælde maa holde bag paa Ryggen. Træffer man nu f. Ex. paa en Ligpsalme, skal man dø engang i Aarets Løb. Er den af glædeligt Indhold, vil man faa Glæde. Er en af glædelig, en anden af sørgeligt Indhold, vil man faa baade Sorg og Glæde o. s. v.
(Efter Bugges Samlinger, II, 155, og H. J. Wille, Hist. Tidsskrift R. II, B. III, Side 187).
Seljord c. 1780.
Kviteseid 186?.
Efter at have spist om Nytaarsaften holder man en Salmebog bag paa sin Ryg og slaar op en Salme. Er det en Brudesalme, bliver man gift i Aarets Løb; er det en Ligsalme, dør man.
(Efter H. J. Willes oprindelige Manuskript til Seljords Beskrivelse. Meddelt af Prof. Dr. L. Daae i Hist. Tidsskrift R. II, B. III, Side 184).
Seljord c. 1780.
Juleaften lægger man i Aaren en Salthob for hvert Menneske i Huset. Dens Hob, som om Morgenen findes mest udspredt, vil dø i det kommende Aar.
(Efter c og Hagemann, Blandt Lapper og Bumænd, Side 100).
Salten 1889.
Flaa (Hallingdal) 1889.
Juledags Morgen leder man under Bordet. Finder man et Byg- eller Havre-Korn, bliver det et godt Byg- eller Havre-Aar. Et Rug-Korn viser, at Aaret bliver heldigt for Rugavlingen.Forfatternote: Hagemann omtaler kun Byg-Korn.
(Efter Nordlands Trompet for 1891, Side 71).
Nordland 1891.
Nytaarsaften feier Husmoderen Gulvet omhyggeligt. Nytaarsmorgen staar hun tidlig op, tænder et Lys og ser efter under Bordet, hvor hun vil finde et eller flere fulde Korn, om det bliver godt Aar, men tomme Skaller, om Uaar er forestaaende.
(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 536 –537).
Søndmøre 1762.
Første Julenat sætter man paa Bordet et Fad med Søvand. Af de «Bevægelser eller Forandringer», man den følgende Morgen mærker i Vandet, faar man vide, hvorledes Fiskeriet efter Jul vil falde ud.
(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 4, og J. Olsen i Nordlands Trompet for 1891, Side 72).
Nordland 1889 og 1891.
Nytaarsaften sætter man ind et Tinfad fyldt med Vand; rundt om Kanten af samme skriver man Forbogstavet til hvert Rorvær i Lofoten. Hvor man om Morgenen finder Luftblærerne tættest, i det Vær bliver det bedste Fiske.
(Efter Hagemann, Blandt Lapper og Bumænd, Side 101).
Salten 1889.
Man tegner paa Bunden af et Fad et Rids af Lofotkysten, fylder det med Vand og lader det fryse. Har der om Natten samlet sig mange Luftblærer, bliver det et godt Fiske, der falder paa Indsiden eller Udsiden af Lofoten, alt eftersom Luftblærerne forefindes.
(Efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.
Paa det dækkede Julebord sætter Mand og Kone hver et lige stort Lys foran sig, efter at de andre er gaaet til Sengs. Den, hvis Lys først brænder ud, skal dø først.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 381).
Søgne og Hartmark 1862.
Naar man hører Gjøgen, skal man sige til den:
Min Gjøg sidde paa Kvist
Aa spaa forvist;
Saamange Aar
Skal æ gaa aa læse.
Skriger den nu engang, skal man gaa et Aar; skriger den flere Gange, maa man gaa flere Aar.
(Optegnet efter Folkemunde af S. Bugge; Samlinger, III, 93).
Larvik og Telemark 1864.
Man tager en Gullhøne og sætter paa sin Haand og siger:
Jomfru Maria, fly, fly!
Idag er det godt Veir,
imorgen blir det vondt Veir.
(Efter U).
? 1790.
Gak Aftenen før St. Hans Dag efter at Solen er nedgaaet, ganske nøgen ud i 3 Rugagere og tag 9 Ax. Den første Rug-Vang tager du saa 3 Rug-Ax af; af den anden og tredie Ager (ligesaa), tilsammen 9. Du udgaar tiende, tager dem tiende og kommer hjem igjen tiende. Derefter forvar dem meget vel og mag det saaledes, at du endelig er hjemme St. Hans Dag (og) da have(r) dem hos dig. Saa kan du se i Kirken, hvilken der er Troldkoner. Thi de haver paa Hovedet en Melkebøtte eller Sie-Bøtte. De, som ikke ved af deres Hexering, ved ikke andet, end det jo er en god, skjøn Hue, de haver paa Hovedet, da det dog vist og sandt er en Bøtte. Om du vilt, kan du staa i Kirkedøren, naar Prædiken er endt, og passe paa, naar de gaar ud. Tag saa fat paa den rigeste og sig hende det, du haver (seet) paa Hovedet; for hun tinger gjerne strax med dig og giver dig, hvad du vil have, og siger: «Røb og aabenbar mig ikke; du skal faa mere siden» o. s. v. Den fattige kan du tage fat paa og tiltale hende, paa alt de kan vide, at du ogsaa ved noget, og hermed kan du forhverve dig god Belønning.
(Efter U).
? 1790.
Naar et Lig bliver begravet, og Præsten har kastet de tre Skoffer Jord derpaa, da skal du strax, førend Folkene kaster Jord paa Liget, tage tiende tre Gange med tre Fingre af den Jord, som Præsten først har kastet paa Kisten og Liget, og gjem den vel i en liden Klud, lad den ikke komme paa Jorden. En Aften (eller) Nat derefter, naar Solen er nedgaaet, stikker du imellem Stenene et Hul, som du graver med din Kniv,Forfatternote: Her er udeglemt Forskrift om, at Kluden med sit Indhold skal lægges i Hullet. og kliner saa Hullet til igjen med Kalk. Dette skal du gjøre alle uvidende og stiltiende. Troldhexerne kan nok komme ind i Kirken; men de kan ei med al deres Magt komme ud igjen. Thi de maa dø der, hvis ikke dem enten bæres Æde eller Drikke til, som de kan fortære, eller Kluden med Jorden bliver borttaget, og paa saadant blive de aabenbarte, dem til største Skam og Skade. Er der nogen, som spørger dig ad, hvad du vil gjøre med denne Jord, saa kan du siden svare, at du vil binde den paa dig for Kulden.Forfatternote: U: Kaalden. Men naar du først tager den af Kisten, maa du ikke tale et eneste Ord.
(Efter U).
? 1790.
Det Lig, som er begravet en Skjærtorsdag, skal du opsøge. Naar du haver (fundet det) og ved det vist og tilfulde, saa tag en Søm eller finForfatternote: U: Piin. Nagle, og det skal du tage i ligemaade en Skjærtorsdag Morgen, førend Solen staar op,Forfatternote: Her maa, som det fremgaar af det følgende, være udeladt Forskriften om, at man skal tage et lidet Stykke af vedkommende Ligkiste og med Sømmet stikke et Hul derigjennem. og bær (det) hos dig, alle uafvidende. Naar du nu kommer i Kirken, da, imedens Præsten skrifter Prædiken, skal du strax se igjennem dette Hul paa samme lidet Stykke Træ af Ligkisten ud paa Folkene i Kirken. De, som nu ere Troldhexe, dem kan du paa samme Tid se at have et Horn midt ude i Panden, og tag vel Kjende paa dem.
(Efter W).
Hadeland 1793.
Naar man vil tage noget af et nylig dødt Menneskes eller ihjælslagen Menneskes Ben eller Kjød og pulverisere dette samt komme noget af en Magnetsten dertil og strø dette Pulver paa hede Gløder, skal den opstigende Røg foraarsage den Virkning, at de sovende ser forskrækkelige Spøgelser. Ligeledes naar man vil tillave en Salve af Vandneærke(?), Calmus, Femfinger-Urt, Natskade, Flaggermus-Blod og Olje og bestryge de tilstedeværendes Pander med den(n)e Salve, saa skal de komme til baade at høre og se forunderlige Ting.
(Efter N [ogsaa afskrevet i N*], NN, NN*, P og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Storelvedal c. 1830.
Gausdal c. 1880.
Tag en KurvForfatternote: P her og nedenfor: Korg. – N: Krog. og gak til KirkenForfatternote: P: en Kirke. en Torsdagsaften efter Solens Nedgang, gak saa 3 Gange baglængs omkring Kirken, gak saa til en Lig-Grav og tag der et Ben af en Dødnings Lem og læg det i Korgen; tag saa 3 Næver Jord af samme Lig-Grav og læg paa Benet i Korgen. Gak saa hjemForfatternote: P. om. «gak saa hjem». og sæt Korgen ved din Seng i dit Kammer, saa ingen detForfatternote: Saa P. N*: dette. ved af. Tag saa Benet af Korgen og læg det under dit Hoved. Naar da den Døde kommer og begjærer sit Ben igjen, skal du saaledes svare ham: «Naar du kommer igjen med det (N.N.), som stjaalet erForfatternote: Saa N. P om. «er». fra N.N., saaForfatternote: Saa N. P om. «saa». skal du faa dit BenForfatternote: Saa P. N*: «Benet». igjen, eller og, om du siger mig Navnet paa den Tyv.» Og naarForfatternote: Saa N. P: «da». den Døde dette har gjort, skal du straks bære det døde Ben tilbage og Jorden til det Sted, hvor du tog det.Forfatternote: Her slutter P. – I Stedet for «Korg» (P) har N gjennemgaaende: «Krog». Opskriften i e frembyder et Par uvæsentlige formelle Ændringer. Og naar du gaar frem og tilbage, skal du være stiltiende og ikke hilse eller svare nogen, om du møder nogen, og ikke tale.
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
Gjør dig ligesom en Kikkert af et Ben af en Menneske-Haand; sæt et Glas i Enden derpaa; hav den hos dig 3 Søndags-Messer i Kirken, saa er den færdig. – Alt det, som du ser paa siden igjennem samme Kikkert, som haver Liv og Aande, standser derved og er fortabt og klomset, naar du i det samme nævner disse Ord, som følger:
Diabolus misilo doli ammolin, lion in Dominine Deus Patris el Files, et Speritui Sancti Amen.
(Efter T og W).
Hadeland 1793.
Moland (Telemark) c. 1800.
Tag en Tommelfinger af en Tyv, som er hængt, og bore et Hul igjønom den. Naar du ser enten en Fugl eller Dyr igjønom Hullet paa Benet, da kan det ikke undløbe eller komme videre, før det bliver skudt.Forfatternote: I W enkelte uvæsentlige formelle Afvigelser.
(Ffter T og W).
Hadeland 1739.
Moland (Telemark) c. 1800.
Tag en Spiger, som har staaet igjønom en Misdæders Hoved,Forfatternote: W: huvud. og gjør en Ring deraf, men lad den ikke komme i Ilden. Naar du hænger den for dine Øine,Forfatternote: W: øgne. da kan de ikke se dig, og det Dyr er dødelig(t) for din Haand.
(Efter U).
? 1790.
Gak en Torsdag ud til Galgen, hvor en Tyv hænger eller er hængt, og tag din Kniv og skjær 3 Spaaner af den ene Stolpe opad Stolpen, og sig 3 Gange for hver Spaan:
Gud give mig saa god Gunst hos mit Herskab herefter, som jeg vil ønske mig.
Og bind de 3 Spaaner ind, og forvar dem. Gak saa fra Galgen og sig:
Nu gaar jeg fra dig i Guds Navn. Gud give mig saa god Gunst hos mit Herskab herefter, at de saa nødig vil slippe mig, som du vil gaa til at hænge i Galgen.
Gak saa derfra og sig:
Bliv du nu hængendes i F… s Navn.
Tag saa og stik et lidet Hul i den ene Skosaale med en Gaffel indeni Skoen, og skjær et lidet Stykke af hver Spaan og stik i samme Hul i hvert Par Sko, du gaar med. Det skal hjælpe med Guds Hjælp.
(Efter Y; trykt i Skillings-Magazinet, 1859, og i «Svarteboka» 1859).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag et Aske-FadForfatternote: Y: Adske fad. og grav det ned i en Kors-Vei en Løverdags Aften, naar Sol gaar ned; lad det ligge til anden Løverdags Morgen, naar Solen gaar op; grav det saa op; saa finder du en Speil og en Kjæp. Hvergang du ser dig i Speilet, kan ingen se dig; naar du støder paa Jorden med Kjæppen, da er du synlig igjen.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Tag en Butel rød Vin paa en Skjærtorsdag og grav (den) ned i Jorden, efter (at) du har forseglet den, og sæt Proppen vel til før. Du lad samme staa et helt Aar til Skjærtorsdag igjen. Tag saa den op og drik den ud, æd derefter stegt Fisk og Kjød eller Steg, naar den er at bekomme. Det giver dig store Kræfter fremfor alt andet.
(Efter U).
? 1790.
Tag Hjertet af en kulsort Kat, og grav det en Torsdagsaften, naar Solen er nedgaaet ongefæhr Kl. 9, ned paa den nordre Side af Kirken i en liden ny Potte udi Jorden. Den tredie Torsdag paa samme Tid (om) Aftenen derefter tager du det op, og da er der en Ring i Potten. Naar du bær den paa din Finger, er du usjunlig.
(Efter U).
? 1790.
Saa tag en kulsort Høne, hvorpaa ingen hvide Fjeder findes. Steg og tilred den, som en stegt Høne allerbedst bør at være, læg den mellem 2 Lerfade. Gak saa en Torsdagaften, naar Solen er gaaet ned, til en Korsvei og grav den ned midt i Veien. Den 9ende (Dag) derefter, naar Solen er undergaaet, graver du den op igjen, saa finder du i Fadene en Tudse eller Frø havende noget i Munden lig en Pung. Tag den og gak hjem.
Om du kjøber den sorte Høne, da skal du give for den, hvad de begjærer, og du skal stege den saa, at ingen ser eller faar det at vide.
(Efter A, N [ogsaa afskrevet i N*], NN*, T, V* og W. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 173).
Valders c. 1700.
Hadeland 1793.
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Moland (Telemark) c. 1800.
Urskog 1815.
Eker c. 1850
Tag en Kat, flaa ham Skindet af Hovedet, gjør dig deraf en Pung. Den første Penge, du faar deri, skal du stryge Mynten af og læg den paa en Lig-Greft,Forfatternote: Saa N. A: i Pungen. NN* … paa en Ligstraa. og lad den der ligge i 3 Torsdager. Tag den saa igjen, da skal du se et Under. Læg den i din Pung og lad den aldrig komme derudaf. Siden skal du hver Høitidsaften, som er Jul-, Paaske- og Pintstid-Aften, kaste en Skilling bortForfatternote: N. tilføier: lige i Nord. over dit Hoved, og sig saaledes:
Denne Gave
giver jeg dig,
du Gudinde Dalix.Forfatternote: Saa A. N: Zed. NN*: leed. – Formularen er i T og W noget vidløftigere redigeret og afvigende i et Par Enkeltheder. Katten skal være «ramsort». Pengene, man tager, skal bestaa af 3 Enkelt-Skillinger; disse lægges i et Stykke Papir en Torsdags-Nat Kl. 12 under en Ligsten paa Kirkegaarden ved Ligets venstre Fod og afhentes den følgende Torsdags-Nat til samme Tid og lægges i Pungen, der skal gjemmes i en Lomme, hvori ingen anden Ting haves. – Skillingen skal kastes om Høitidsaftenerne med den høire Haand. – Under Vandringen til og fra Kirkegaarden og Opholdet sammesteds skal man ikke mæle et Ord, ligesaa lidt som man skal se sig tilbage eller tale, om man moder Nogen de tre Helligaftener. – / I V * foreskrives, at man skal anbringe i Pungen et Stykke Staal og noget Bævergjæld, forresten som i Texten med Undtagelse af, at Pungen skal ligge paa Kirkegaarden blot en Nat. – Istedet for Dalix har V*: «Pallas» og W: Dalia.
(Efter NN *).
Eker c. 1850.
Tag en sort Kat og gjør dig en Pung af dens Skind. Den første Penning du faar, stryg Mynten af den og læg den paa en Ligstraa i tre Torsdagsnætter; tag den saa op igjen, saa skal du se et Vidunder.
(Efter NN og NN*, V* og W* og Y).
Valders c. 1700.
Hadeland 1793.
Bø (Vesteraal) c. 1700.
Eker c. 1800 og c. 1850
Gak til et Hakkespet-Hul, naar han haver Unger, og driv saa en Prop i Holet. Bred saa et rødt Klæde paa Marken og gjør op en liden Ild derhos. Da kommer han med et Straa og stikker ud Proppen.Forfatternote: W* fortsætter: hvilken han med Straaet slipper o.s.v. Den slipper han paa Klædet, mener, det er Ild. Tag detForfatternote: Saa V*. W*: «saa Straaet». og forvar. Men naar du vil tage Laas op, da stik paa Laasen med det Straa og blaas i den og sig:Forfatternote: W* fortsætter: Pater noster, qvi es in coelis e. c. t.
Pater Noster ist Nich Soelis qvintiomni potens Navn De oigto.
Da springer Laasen, om den var aldrig saa stærk.Forfatternote: Hammer oplyser i en Anmærkning i W*, at en Mand i Valders blev «for 40 Aar siden» (regnet fra 1793) anklaget for at have brugt nærværende Formular, men frikjendt ved Kristiania «Laugting». / Formularen er i Y lidt kortere redigeret, dog af samme Indhold med Undtagelse af, at Hakkespætten her ikke bruger et Straa, men «en Frugt». / NN frembyder enkelte uvæsentlige Afvigelser i Redaktionen og udelader Forskriften om, at man skal læse noget paa Laasen.
(Efter Y og d).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Der findesForfatternote: Y: skal findes. en Urt, som paa Latin kaldes Calendula,Forfatternote: d: Catenduta. paa Tydsk den Ringen Blomen. Hvo der vil opgrave samme Urt en Løverdag udi Juni Maaned, før Sol gaar op, og siden bære den samme Urt for sig og holder den lidt ind paa Laas-Pladen (og) spend(er) paa Døren,Forfatternote: Y: om. den lidt – Døren. saa gaar den op af sig selv.
(Efter O. A. Øverland, Af Sagnet og Historien, Side 72 fg. Sammesteds faar man den interessante Oplysning, at vedkommende havde hjulpet til med at faa Døren op ved at opdirke Laasen med en liden Syl).
Valders 1737.
Springstraaet – et smalt Straa – tages før Pintse en Søndagsaften med disse Ord: jeg tager dig i Djævelens Vold, hvorefter det smøres med Blommen af et Svaleæg, som man tilforn har taget af et Svalerede. Naar man vil bruge det, sætter man det i Nøglehullet og siger:
Du skal op enten i Djævelens eller Guds Navn.
Saa gaar Døren op med et Smeld.
(Efter Ø; lidt kortere redigeret i NN og NN*).
Eker c. 1800 og 1850.
Ørskog c. 1830.
Pegestikken maa skjæres af Hasseltræ saaledes, at den af 2 lige Grene er bestaaende og omtrent ser ud som en Gaffel. Denne maa skjæres paa den første Torsdagsmorgen i Nymaane før Solens Opgang og det i Guds Navn derhen, hvor man førud har seet sig ud samme Træ og stiller sig i Positur saaledes, at man vender Ansigtet mod Solens Opgang, griber paa Kvisten med den venstre Haand og holder sammen saalænge, indtil man har udtalt nedenunder følgende Besværelse. Og naar samme er tilende, skjærer man den af i den hellige Treenigheds Navn og det i 3 Snit med en Kniv, som ei tilforn har været brugt, og som maa derefter henkastes i dybt Vand, saa at den aldrig mere kommer i noget Menneskes Hænder. Man maa saavel paa Frem- som Tilbageveien ikke se sig tilbage.
Besværelsen er saaledes:
Jeg N. N. besvær dig, du dydefulde Kvist, at du i Navn Gud Faders, Gud Søns og Gud den Helligaands – at du viser og anslaar paa Guld, Sølv, Penger og alt saadant, som af Mennesker er nedgravet i Jorden. Og dette skal du saa vist og sandfærdig gjøre, som det er vist og sandt, at Maria baade før og efter er bleven en ren Jomfru, da hun havde født sin Guds Søn, vor Frelser, den Herre Kristum, og saa vist og saa sandt som Kristus er Guds Søn, og (saa) sandt som han er død og paa tredje Dag opstanden fra de Døde, og saa vist og saa sandt, som han til Himmels opfor og sidder hos Guds høire Haand over alle Ting, baade over og under Jorden regjerer. Jeg N. N. besvær dig ved den Magt og Kraft, hvormed Kristus haver uddrevet Djævelen med alle onde Aander og haver overvundet og gjort sig alle Ting underdanige. Jeg N. N. besvær dig til den Ende, at du alene viser og anslaar paa Guld, Sølv, Penger og Juveler, hvilket er af Mennesker nedgravet, og ikke paa nogen anden Ærts eller Metal, som ellers maatte findes i Jorden nedgraven. Og denne Besværelse gjør jeg ved det allerhelligste Guds Væsen, den allerhelligste og guddommelige Majestæt, ved det hellige Evangelium, ved Guds Almægtighed, ved alle Englers og Martyrers Hellighed, ved de 4 Elementer, ved Lucifers Fald, Lænker og Fængsel, ved den stærke Basuns Lyd, der skal opvække de Døde. Saa vist og saa sandt som Himmel og Jord skal forgaa og alle, baade levende og døde, paa den yderste Dag opstaa og stilles for Kristi Domstol, saa vist og saa sandt skal du ædle og dydefulde Kvist vise mig de hellige, forborgne Skatte. I Navn Gud Faders, Gud Søns og Gud den Helligaands!!!
Derefter skjæres Stikken af, og saa læses Fadervor og de 3 Troens Artikler paa Knæ.Forfatternote: Ifølge NN skal Pegestikken («Ruden») skjæres med en ny Kniv Langfredag, Paaskedag, Kristi Himmelfartsdag, Pintsedag eller St. Hansdag, før Solen gaar op. – Besværgelsen frembyder enkelte uvæsentlige Ændringer.
(Efter Æ).Æ] rettet fra: æ (jf. trykkfeilslista bak i førsteutgaven)
Borge (Sml.) c. 1735.
Naar det er Fuldmaane, da søg efter en Hassel-Pisk. Naar du finder den og vil afskjære den, saa tag den fort og sig:
In nomine patris qværo te,
in nomine filii dei inveni te,
in nomine spiritus sancti amputo.
Dernæst:
Jeg besvær og formaner dig, Pidsk, ved den hellige Trefoldigheds Kraft og Magt, at du sandferdeligen vil vise det forborgen Gods, som ved Menniskens Haand er skjult, enten det er Guld, Sølv, Ædelstene saa sandfærdig, som Johannes den Døber pegte paa Kristum i Jordan, da han døbte hannem. In nomine P: F: & S: S: Amen.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Den skal tages udi Fuldmaaned, naar den har ingen Skaar paa sig, og Solen kan skinne den midt imellem om Middag; og den skal staa lige udi Øster og Vester. Og naar du tager den, da skal dit Ansigt vende lige til Sønden. Naar den er af Hassel, tages den med den høire Haand og afbrække den forkert af, naar du har læst disse Ord. Men da skal du falde paa Knæ og lægge din Hat af dig ved den vinstre Side og lægge den venstre Haand bag paa Ryggen; saa tager (du) med den høire Haand udi Toppen og holder udi Toppen, naar du læser Ordene:
Der gik 3 Jomfruer over en grøn Eng fri; de 3 talede, de tagede. Den første sagde, at Jesus Kristus er undfangen i Nazaret. Den anden sagde: Han er født i Bethlehem. Den tredie sagde: Jerusalem, Cudius. Saa sandt og saa vist skal Ruth eller Stikke vise mig, hvor Guld eller Sølv og Penger er, der har været i Synderes Hænder, ligger forborgen og skjulte. I Navn Gud Faders, Søns og Helligaands! I Navn Gud Faders, S. og Hel.aands. Saa afbrækkes den til den venstre Haand Bladene, og Kvisterne skal man skjære til sig og skjære et Kors i den tykkeste Ende.
Tages af alle Slags Træer undtagen af Briske.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Man skal opsøge sig unge Skud af Hasseltræer og kløve dem i Toppen. I Kløften indlægges Filspaan, og binde Kløften til med en Traad og bestryge den med Podevoks. Paa denne Maade skal man indlægge mange af hvert Slags baade af Guld-, Sølv-, Kobber- og Jern-Filspaaner. Thi der tørres mange af dem. Disse Skud skal vokse i 3 Aar; da tager man det op. Og vil man vide, hvor skjult Sølv ligger, saa tager man den af Sølvpodingen, binder en Traad midt paa den, og lad svæve frit. Om der da er Sølv i Nærheden, vender den med Sølv belagte Ende didhen. Man maa da grave lige hen, og naar man kommer lige over Rummet, hvor Sølvet ligger, saa bøier den sig lige ned. Paa samme Maade udviser de hver paa sin beslægtede Materie. Man lægger Mærke til, at man maa have mange af hvert Slags, og enhver skal være 8 Tommer lang.
(A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 171).
Urskog 1882.
Rognen skal skjæres i Stille, og den er bedst, som er Enstamme. Vend Ansigtet mod Østen, hold Rognen i Haanden og sig:
Jeg besværger dig, du ædle Rogn, at du anviser mig Gul(d), Søl(v) og Penger, som er arbeidet og af Menneskehænder nergravet;Forfatternote: Heyerdahl: Nærgrevet. saa slaar og anviser mig disse forborgne Ting en Mons Paterent til Sanct Piritus.Forfatternote: Den korrumperede Latin har, som man ser, oprindelig lydt: in nomine patris et filii et sancti spiritus.
Du ædle Rogn, jeg besværger dig, at du slaar og peger da intet andet end den døde Mands Penger, som er nedsat og bortgivet i denne Jord. Det gjør i 3 N.
(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 16–17).
Nordland 1889.
Til Peikestikke tages en Rogn, der er vokset fast i en Bjerkestamme. Den bruges til at opdage skjulte Skatte og til at finde Vand, idet den paa Steder, hvor disse Ting findes, vender sig i Haanden og peger nedad med sin Spids.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Denne skal staa envoxet med 2de Grene, som skal staa akkurat fra Østen til Vesten, at Solens Skin gaar midt imellem. Og naar dette sees og er afmaalt med Skyggen i sin Akkuratesse, da vender man Ryggen i Nord og Ansigtet udi Sønden og holder Briskens Toppe i venstre Haand lige ud for sig og lige fra sig og skjærer den af neden for Kløften med et forkert Snit under Armen og siger: I Navn Gud Faders, Søns og Helligaands. Vulcanus.
Derpaa tager jeg den med mig hen paa et Sted, hvor nedgravet Guld, Sølv eller Penge findes, og den skjærer jeg til saaledes, at alle Snittene vender til mig, og et Kors sættes udi Enden af Kløften. Derpaa sker Besværgelsen saaledes:
Ruth Vulcanus! Jeg besvær dig i Navn Gud Faders, Søns og Helligaands, at du rigtig viser, hvor nedgravet Penge, Guld, Sølv, som har været i Synderes Hænder, findes. Saaledes anden Gang og saaledes tredie Gang besvær(g)et. Naar den 3die Besvær(g)else er til Ende, gjør den sin Komplimang. NB. Hun maa staa opstilt i begge Hænder under alle 3 Besvær(g)elserne, hvor(ved) er at mærke, at hun først lystrer den 3die Gang. Og naar den opstilles, skal man have Penge udi begge sine Hænder, og Penge skal ligge paa samme Sted for ham. Og naar hun er bortskjæmt, som kan ske ved at nogen taler ilde paa den eller bander den, da tager man paa hvad Sted, man vil, i Enrum en hvas Kniv og skjær paa Kryds og Tværs først fra venstre til høire Haand og siden fra høire til venstre Haand og siger:
I Navn Gud Faders, Søns og den Helligaands og derpaa bruger Besvær(g)elsens Ord paany, dette undtagen, at Penge lægges allene for den. Saa er den god igjen.
NB. Ingen Fremmed maa tage den i Hænderne.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Tag en levende Slange og heng den saa længe i et Træ saa, at Hovedet hænger ned; lad ham der hænge en 24 Timer, og sæt, da man hænger ham, et Fad fuldt af Vand under hans Hoved, lad samme Fad staa, indtil de 24 Timer er omme. Da finder du en Sten, han haver givet fra sig, der han slugte Vandet i sig af Fadet. Tag denne og knu Vandet af; læg saa den paa Patientens Navle; saa udtrækker den Vandet i sig, og den syge kommer sig.
(Efter U).
? 1790.
Tag en Vand-Snog, bind ham fast med en Sime eller Baand paa et Træ med Rumpen over hans Hoved, saa at Hovedet hænger ned. Sæt et Fad under ham med Vand udi nogle Dage. Saa spyer han en Sten ud i Vandet af Fadet, som Vandet er udi. Samme Sten trækkes fra Fadet; bind denne Sten paa den vattersottige(s) Legeme, og lad ham idelig bære den paa sig. Saa fortørres Vandet af det hele Legeme paa den Vattersottige.
(Efter U).
? 1790.
Dersom nogen udvortes paa Legemet er forgiftet af en Skrubbe-Tudse, saa er den Sten en vis Lægedom, naar man stryger den over Hævelsen. Men at faa den fraa Skrubbe-Tudsen, sker saaledes:
Bind en stor Skrubbe-Tudse fast om alle 4 Ben med en fin Seilgarn-Traad i en hul Ler-SkaalForfatternote: U: ler skalle. eller Fuglebur, og læg den for Munden et rødt Klæde, og slaa Tid efter anden gloendes Ild im(m)er paa den, eller sæt den nogle Dage imod Solen. Saa maa den omsider af stor Mathed spy Stenen ud. Og du maa altid være hos den, paa det at naar Stenene falder paa Klædet, at du strax kan tage dem; thi ellers sluger han dem i sig igjen. Derfor maa Karret eller Fugleburet være sat saaledes, at Stenene kan falde ud paa KlædetForfatternote: U: Kludet. og at han ikke kan naa dem. Nogle Steder (sætter man) denne bundne Skrubbetudse i en Potte, som er runden om fuld af Huller, og binder et rødt Klæde derover lige op til Munden paa Potten eller Krukken, dog at Kluden ikke (dækker) Munden paa Krukken. Sæt den saa i en Myre-Bo; saa æder Myrene Skrubbe-Tudsen op indtil Stenene. Denne er som Ædelstenen ganske haard og af Kraft meget god ei alene for Forgift, men endog for nogle Sygdomme.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Tag en giftig Padde, sæt den i et Bur, som er overdækket med rødt Skarlagens-Klæde, hvilket hun ei kan lide. Derover spyr hun en Sten af sig, hvilken kan proberes ved en anden Padde; thi om hun den vil indsluge, saa er den rigtig og ægte. Lad den sætte i en Ring til den Finger paa den høire Haand. Fugter den Sten sig, saa er der Forgift deri eller nær; hvis ikke, er man sikker.
(Efter A og Y. Tidligere trykt i Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 169).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Urskog 1815
For Usynligheds Skyld.
Tag en Svale udi Augusti Maaned; i hende findes da 3de Stene, en rød, en sort, en hvid. Læg den røde under din Tunge, saa skal ingen se dig. Og den, som har den sorte, skal vederfares Lykke paa alle hans Veie, og alle Mennesker skal have ham kjær. Og den, som har den hvide, ham skal ikke vederfares noget ondt.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
I Augusti Maaned findes 3 Stene i Svale-Hannens Hoved, 1 hvid, 1 sort, 1 rød. Hvem som har denne hvide, han vinder i Kort og er aldrig bedrøvet i Nød. Hvem den røde bær i sin Mund og kysser en Pige, han eier hende. Hvem den sorte bær, kan aldrig frygte for Troldfolk. Summa, hvo disse Stene har tilsammen paa sig, han faar, hvad han begjærer af Folk. Den hvide Sten gjør og en usynlig.
(Efter P og a)
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Storelvedal c. 1830.
I Augusti Maaned findes der 3 Stener i Svale-Hovedet, 1 hvid, 1 rød og 1 sort. De skal tages paa en Fredag, den 2den Time efter Solens Nedgang.
Den hvide at bære paa sig vinder han altid med Kort og Terninger.
Den røde faar Kvindfolk(s) Kjærlighed og er befriet fra den faldende Syge.
Den sorte at bære paa sig kan han aldrig frygte for Trolddom eller noget Slags Forgjørelse; han bliver og aldrig sørgefuld i nogen Maade.
In Summa: Alle 3 Stener at bære paa sig han faar alt, hvad han begjærer af Folk.
NB! Den hvide Sten gjør og en usynlig.
(Efter U og Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
? 1790.
Tag en Svale-Unge, som ligger i Reden, stik begge Øinene ud paa den. 3 Dage derefter gak til Reden igjen; men du skal binde en Silke-Traad om Halsen. Og naar du da kommer til Reden igjen, da finder du 3 Stene, en rød, en hvid og en sort.
Hvo, som holder den røde i Munden og køsser en Kvindes-Person, saa elskes han af hende.
Hvo, som den hvide bærer paa sig, han kommer aldrig i nogen Fare, ei heller vederfares noget ondt, men bliver befriet.
Hvo, som den sorte bærer, hamForfatternote: U: han. kan ingen Troldhexe skade noget.Forfatternote: Første Parti af Opskriften udeladt i Æ, hvor ogsaa anden Halvdel er noget kortere redigeret.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Der skrives, at Svalen haver 3 Stene i sin Sand-Sæk. De skal tages den anden Time om Fredagen efter Solens Nedgang og er af saadan Beskaffenhed: 1 sort, 1 hvid og 1 rød. Den første at bære forføres aldrig af nogen Kvinde og den frier for falden(de) Syge ogsaa. Og den hvide at bære bliver du aldrig sorgfuld. Og den røde at bære i Munden og kysse en Pige, da vendes hendes Kjærlighed til dig saa absolut, at Ingen af Wittenbergske Skole kan forhindre, om han end var udlært paa Tusen Gang Tusen sorte Konster.
(Efter N [ogsaa afskrevet i N* samt NN*]).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Eker c. 1850.
Gausdal 1880.
Tag en Svale; her finder (du) en Sten i hendes Hoved. Tag den ud og forvar den. Og naar du vil være usynlig, tag Kvægsølv for 1 Skilling og hvid Kjerkemuld samt den omtalte Sten, hav dette tilsammen i det venstre Ærmehul. Saa er du usynlig i 24 Timer.
(Efter U).
? 1790.
Tag en Hus- eller Kirke-Svale, flek Hjertet istykker paa den; saa finder du en Sten der. Bær den, alle uafvidende, hos dig.
(Efter NN, NN* og a).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Naar man haver de tre Stene, som findes i Svale-Hannernes Hoved og den Sten, som findes i Korp-Hannernes,Forfatternote: a: Redene Hanernes. samt Jernurt og Blod-Kløver,Forfatternote: NN og a: Blad. saa kan man blive usynlig for Menneskenes Øine.
(Efter O).
Høland c. 1700.
Tag du en Svalerede med Ungerne og alt, og sæt den udi en ny, glasseret Potte og gak hen til en Myretuve og grav den ner derudi og lad den staa der i 3 Dage, og den fjerde Dag grav den saa op igjen; saa finder du i Potten blaa, røde, grønne smaa Stene derudi. Tag saa samme smaa Stene og vev dem ind i en Klud og derover unyttet Vox omkring, og sig saa:
Den almægtige Gud, Fader, Søn og Helligaand med sine fim Vunder.
(Efter M No. 12 og a).
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Skaabu (Kvikne) 1820.
Tag en Svale, der er en Sten i hendes Hoved, Kirkejord og Kvægsølv for 2 ß, bær det paa dig.
(Efter U).
? 1790.
Tag en Sten, som findes i en Aftenbakkes Hoved, og læg den hos dig. Saa skal hver Mand elske dig.
(Efter U).
? 1790.
Gak til 2 Vibe-RederForfatternote: U: Viive. og tag Æggene deraf og laug dem i rendendes Vand, og læg dem i den ene Rede igjen. Gak saa til det en Gang hver Dag i 3 Dage. Saa hitter du en Sten i Reden hos dem. Og naar du har den i Haanden, da ser ingen dig.
Eller tag den føde(?) Svale-Sten, som findes i et Svale-Rede, saa ingen ser dig.Forfatternote: Cfr. No. 966.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Da skal du finde en Vibe(s) Hoved; derudi ligger en Sten; den skal du altid have paa dig. Saa haver du et godt Minde.
(Efter NN, NN*, P og Z).
Sandeherred c. 1800.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Storelvedal c. 1830.
Gak til en Ravne-Rede en Langfredag, før Solen opgaar, og tag den største Unge; hæng med en Jernlænke ham op og sæt et Staal-Stykke i hans Næb, at Næbbet kan staa aabent. Saa kommer Ravnen og slipper en Sten i hans Næb. Tag den Sten op og forvar den. Og da du vil (blive) usynlig, saa læg Stenen under din Tunge. Saa er du usynlig for Mennesker.
(Efter U).
? 1790.
Gak til en Skov, som er en Ravne-Rede udi, og kryb op i Træet, som hendes Rede er, tag Æggene ned, og kog dem; læg dem saa i Reden igjen. Saa flyver hun til det røde Hav og henter en Sten og lægger den imellem Æggene, somForfatternote: U: saa. bliver frisk og raa igjen. Tag saa Stenen og læg den over dit Hoved. Saa bliver du usjunlig.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag en Sten, som sidder i Ryggen paa en Flaggermus, og gjæm den hos dig.
(Efter Glückstad, Sundelvens Beskrivelse, Side 100)
Sundelven 1889.
Man tager en Stang og sætter Enderne ind mellem to Furustubber, hvori der er gjort Fordybninger, saa den kan staa fast. Derpaa vikler man et Taug om Stangen og trækker stærkt i dette saaledes, at Stangen uafbrudt dreier sig rundt frem og tilbage. Ved denne gjentagne Omdreining vil der tilsidst gaa Ild i begge Ender af Stangen, og da faar man atter Fiskelykke, om man har mistet den.
(Efter Folkevennen, 1862, Side 464).
Lister og Mandals Amt 1862.
Naar man har Øreværk, skal man bore med en Naver i en Kvist saa stærkt, at den bliver hed. Paa denne smelter man da noget Smør, som man helder i Øret.
(Redigeret efter Kristianiaposten 1860, No. 117).
Birid 1810.
Naar man faar Ulykke i Fjøset og Kjørene kaster Kalven, da skal man tage Nødvarme og dermed brænde sine Kreaturer paa den venstre Side. Nødilden faar man paa den Maade, at man tager en Trækavl og en tør Planke, hvori man gjør en passende Fordybning. Efter at have gjort en lignende Fordybning udenpaa Fjøsvæggen, lægger man Planken paa denne med Trækavlen imellem. Ved Hjælp af et Reb dreier man derefter saalænge Trækavlen, indtil den tager Ild.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Norske Hexeformularer og Magiske Opskrifter, med over 1500 formularer og oppskrifter hentet fra norsk folkelig tradisjon, ble første gang utgitt i 1901–1902. Ansvarlig for samlingen var Anton Christian Bang (1840–1913), som da var biskop i Kristiania, men som tidligere hadde vært både professor med interesse for folkeminneforskning og kirkestatsråd.
Samlingen inneholder kildemateriale hentet fra folkeminnesamleres oppskriftsbøker, svartebøker, hekseprosessen, samt topografisk litteratur fra hele landet. Her finnes råd for det meste, f.eks. sykdom, kjærlighet og husdyr.
Se faksimiler av førsteutgaven fra 1901–1902 (nb.no)
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.