Norske Hexeformularer og Magiske Opskrifter

VIII. Transplantation


Almindelige Overplantninger af forskjellig Slags.


No. 980. At faa et Vildt at staa stille.

(Efter G og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780 og 1800.

Tag et Dødnings-Hoved, læg Jord deri og saa Bønner;Forfatternote: e tilføier: eller Erter. sæt det et Sted hen og lad Bønnen voxe. Tag saa Stilken tilligemed Væxten og sæt den paa din Hatt.Forfatternote: e: Hoved. Naar da et Vildt ser dig, maa det staa et Skud.Forfatternote: Opskriften er i e noget kortere redigeret.


No. 981. Hvorledes man paa en naturlig Maade kan tage Styrken fra en Hest og indpode den i et Menniske.

(Efter U).

? 1790.

Tag Naturens Sæd af en Hingst, hvilken man kan faa af Hopperne, naar de giver den fra sig. Bland den med god Jord og plant derudi «Camelseangerum», lad den opvokse og giv et Menniske derefter at æde, hæng ham den om Halsen, og lad ham have sit Værelse hos Hesten; saa bliver Hesten svag og Mennisket sterk, men Roden af den Urt skal man forplante straks efter Nymaane,Forfatternote: U: Niemont. og 2 eller 3 Dage før Nymaane,Forfatternote: U: Neyemond. som følger derefter, graver (man) den op igjen. Paa samme Maade kan man tage Kraften fra andre Dyr og meddele den Mennisket som omtalt er. Og den Forplantelse er ganske vist, hvorunder stor Hemmelighed er forborgen.


No. 982. En underlig Urt at faa, som er ganske nyttig.

(Efter NN og NN*, P, a og Z).

Sandeherred c. 1800.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Storelvedal c. 1830.
Fron (Gbdl.) c. 1830.

I Hundedagene eller Røt-MaanedenForfatternote: Røtmaannen; a om. – NN* og a frembyder i det enkelte nogle mindre væsentlige Afvigelser i Stilen. – I Enkeltheder lidt afvigende redigeret i Z. skal du tage en Kat, som er af ens Kolør, dræb den, grav den ned i god Jord og læg en Ærter i dens Øre. Er det ikke Regnveir, saa vand det undertiden. Naar Aadselet raadner, saa voxer der en Urt udaf dens Øre, som er blegagtig. Læg denne Urt under Alteret i 3 Thorsdagsnætter under Gulvet, hvor Presten uddeler Sakramentet. Bær den siden hos dig i en Pung. Naar da nogen vil stjæle fra dig, da begynder dette Græs at murre i Pungen som en Kat, og Tyven skal ikke kunne komme af Stedet, om det end kostede hans Liv, førend han lægger det fra sig igjen.

NB! Naar du hører, at Græsset murrer, da siger du saaledes: «Alle Djævle, som er i Helvede, binde den Tyv, til jeg selv løser ham!»


No. 983. At gjøre sig usynlig.

(Efter U).

? 1790.

Hug Hovedet af en sort Kat, plant Ærter deri udi Fandens Navn. Samme Ærter bliver i en kort Tid grønne, blomstrer og bærer Frugt. Dersom 3 af samme Ærter bliver lagt under din Tunge, saa kan din Skygge eller Person ikke sees. Og dersom du æder 3 af Blomsterne in nomine diaboli, saa har du frie Skud.


No. 984. At fange Fisk med Angel.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Tag en sort Høne, kog den vel og gnid hende inden- og udentil med Honning og fyld hende med grønne Erter, som staa endnu i Blomster. Nedgrav saa Hønen i en Møding en Maaneds Tid; saa vokser deraf grønne Maderter. De samme kan du et helt Aar forvare til at sætte paa Angelen, naar du vil fiske.


No. 985. At støbe Kugler, saa de skal fange Blod.

(Efter T, W og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.
Hadeland 1793.
Moland (Telemark) c. 1800.

Tag en Orm før Kormes, hug Hovede(t)Forfatternote: W: Huvudet. af hamForfatternote: W: hanum. – e: den. og tag en Ært ogForfatternote: W fortsætter saaledes: og læg det med huvudet saa blodigt, som det endnu er, i en steen-skaal, sæt saa ærterne ned i jorden o. s. v. I det følgende enkelte uvæsentlige formelle Afvigelser. Ogsaa i e enkelte formelle Ændringer. sæt det tilsammen i Jorden. Saa voxer da en Urt og op med Skalmer. Og naar den er moden, da tag den op, forvar den, til du støber Kugler. Tag saa en af de Ærter og skjær den smaa, før du lader den i Blyet. Saa «raamer» du, hvad du vil holde paa, som er Dyr eller Fugle; men ikke skyde til Maals.Forfatternote: e fortsætter: som dig forbydes.


No. 986. At fjettre Dyr af alle Slags.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Skjær Hovedet af en Orm og tag en (Ært) og læg deri i Jorden. Saa vokser der en Ærte-Skjalm op. Aftag siden de Ærter, som i det er voksen. Og naar du ser et Dyrs Fodspor, skal du lægge tre Ærter i et Spor. Saa kan du naa det igjen.

NB! Dyret maa nylig have gaaet der.


2. Impositio.


No. 987. At et friskt og grønt Træ skal visne og udgaa.

(Efter U).

? 1790.

Dersom man tager et Søm af Ligkiste, hvorudi et Menniske haver været og slaarForfatternote: U: slaager. det i et grønt Træ, som staar og vokser, omendskjøndt det er ingen Trolddomskunst, saa dog (g)aar Træet (ud) og forvisner.


No. 988. a. Hvorledes en skal tage sig iagt, at den anden ikke skal dølge hans Bøsse.

(Efter U).

? 1790.

Naar en har gjort sin Bøsse ren og udpudset den, og der er en anden derhos, som misunder ham, at han er en vis Skytter, saa ved den anden meget vel efterfølgende Konst at fordrive alle hans Skud, nemlig: Han giver Agt paa, at han kan faa noget af de Kluder eller Lumpe, hvormed han har afvidsked sin Bøsse; derefter borer han et Hul i et Egetræ imod Solens Opgang, kommer Lumperne eller Vidskerne derudi og slaar i Hullet en TollForfatternote: U: Told. af HagetorneForfatternote: U: haage-Torne. vel igjen. Saa er den samme, fra hvilken han har bekommet Vidskerne, som Bøssen er afvidsket med, ganske med al sin Skyden fordærvet. Thi dersom han derefter slaar an paa noget Vildt og vil skyde det, pleier han over al Maade at sitre og bliver igjentagen af Tregen.Forfatternote: U: Træen. Naar nu nogen vil tage (sig) vare herfor, saa skal (han) altid, saasnart han haver afskudt og vil gjøre Piben ren, igjen tage Vidskerne og kasteForfatternote: U: igjentager kaste. dem i rindendes Vand eller i et Privet.Forfatternote: U: Provet. Saa tør han ikke frygte for saadan(ne) Pudser.


[No. 988.] b. Tandpine at fordrive ved «Transplantation».

(Efter U).

? 1790.

Man skal skjære noget af den yderste Bork løst af et ungt Piletræ, og inden den Bark skjær en liden Spaan ganske af Stammen og med den Spaan stik den onde Tand saalænge, indtil den bløder, og dette Blod bliver heftet ved Spaanen. Derefter sæt Spaanen ind igjen i sit Sted igjen, ligesom man tog den af Pilen, læg saa den yderste Bark over som tilforn paa Pilen, naar med en linnet Klud og vinder.Forfatternote: Formularen her korrumperet. Meningen maa være, at man skal ombinde Træet med en linnet Klud. Jeg haver seet saaledes, Konstneren skar i en Hyld, som var ung og ikke mer end (en) halv Arm tyk med en Kniv i Barken og i samme ovenfra, ligesom man vilde skjære et Stykke deraf, medens han saavidt løste Barken og indvendig af Stammen (tog) en liden Spaan, med hvilken han stak de onde Tænder, til han bløde, og lagde den saa straks, imedens Blodet endnu sidder paa, i sit Sted igjen, trykte saa den yderste Bark derover og forbandt saa Stammen med en rød Traad oven og neden ganske fast nogle Gange tilsammen vundet og lod det saaledes vokse tilsammen igjen, og det blev godt og Patienten havde derefter god Ro. Men ved denne Opration opserverede han, at han rettede sit Hoved og sit Ansigt og Siden paa Træet efter Solens Opgang; medens han skar i Træet vendte han sit Ansigt hen i Vesten.


No. 989. For Tandværk.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1730.

Naar du faar Tandpine første Gang,Forfatternote: H: gand. da gak til et Træ, som er allene; skjær saa en trekantet Rude af Barken og saa en trekantet Rude af Træet; tag saa en Spir derunder og stik den onde Tand dermed, saa den bløder, sæt saa Spiret med Blodet i Træet igjen, saa Træruden og Barken til. Tag saa en rød Traad og bind 3 Gange rangsøles omkring Træet; spyt saa Blod 3 Ganger paa hver Gang; knyt saa 3 Knuder paa Traaden for hver Gang.


No. 990. For Tandpine.

(Efter f No. 5).

Nes (Hallingdal) 1897.

Man spikker 3 Pinder af en frisk Gran i Skogen og stikker sig i Tandkjødet dermed, til det bløder. Derefter slaaes Pinderne ind i Granen, og man maa aldrig komme der mere.


No. 991. Mod Tandpine.

(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 16).

Nordland 1889.

Man skjærer en liden Kvist af et Piletræ, stikker den syge Tand dermed og indpoder saa Kvisten i Træet.


No. 992. Mod Tandværk.

(Efter Hagemann, Blandt Lapper og Bumænd, Side 102).

Salten 1889.

Man tager en Spiger og gnider den syge Tand med den, indtil Blodet kommer ud; derpaa gaar man ud i Skogen og slaar Spigeren ind i en Træstamme. Fældes Træet, kommer Tandpinen igjen.


No. 993. For Gevækster.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Man borer et Hul paa Nordsiden paa en Rogn og slaar en Nagle efter og sputter paa.


3. Inescatio.


No. 994. Edelt og dyrebart Sekretum eller Lægedom imod alle Sygdomme.

(Efter U).

? 1790.

Kog et Stykke Flæsk i Patientens Urin eller Pis, indtil Pisset ganske er bortkoget. Lad saa frisk Urin af samme Patienter derpaa andengang og lad det ogsaa koge bort; gjør ligesaa den tredie Gang. Giv derefter en hun(g)rig Hund eller Svin samme Stykke Flesk at æde. Hermed kan man hele og kurere alle Sygdomme.


No. 995. Raad for Mo-Sot.

(Efter U).

? 1790.

Tag et Stykke Smørrebrød, og tag en Kniv og skrab din (Tunge) fastendes saa og dine Hænder og Fødder inden og uden med den, og kom det paa bemeldte Stykke Smørrebrød, saa og skjær alle dine Negle af Hænder og Fødder og kom derpaa, og giv saa en Hund det at æde.


No. 996. Raad for Mo-Sot.

(Efter U).

? 1790.

Skjær to Stykker Smørrebrød og skjær lidet af hver Negl paa Hænder og Fødder, og skrab lidet oven og under af din Tunge, og skjær lidet af dit Hovedhaar, og læg det imellem begge Stykker Smørrebrød, og gak saa om Morgenen fastendes paa Lillehuset og gjør dit Behov, bid saa tre Gange, tiendes paa begge Smørrebrødene, gak saa hen og kast det for en Hund og sig disse Ord:

Tag al min Mo-Sot, Svind-Sot, Gul-Sot, Svin-Sot og al Ulykke, og æd det, og behold du det!


No. 997 For Blod-Sot.

(Efter U).

? 1790.

Naar Blodet gaar fra Pati enten ved Stolgang, saa tag et brændt lille Stykke Træ, træk det i Skarnet, som er gaaet fra ham, saa at Blodet og Materien hænger vel fast ved Pinden eller (det) lidet Stykke Træ. (Stik det) i et Stykke Flæsk fra en ung Galt og lad det smeltes paa Ilden. Er nu Patienten en ung Person, saa giv ham ligesaa varmt af dette Fedt en Skefuld; men er det en gammel Person, saa giv ham ogsaa varmt heraf to Skefulde. Saaledes kan du kurere denne Sygdom.


No. 998. For Tandværk.Forfatternote: A tilføier: paa et ungt Menneske.

(Efter NN, NN*, a, e og f No. 2 og 9).

Jeløen (Rygge) c. 1780.
Aal (Hallingdal) c. 1800 og 1896.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Fron (Gbdl.) c. 1830.

Skriv denne Seddel og lad den ligge længe paa den ømme Tand om Aftenen, naar du lægger dig, og om Morgenen stiltiende spytte den i Ilden; dog det sidste Ord, som er Sepia, ikke paa Tanden, men kastes for Hunde, som faar Tandværken, og han (ɔ: den syge) faar den aldrig mere. Ordene er disse:

Agerani + Jegerini + Nerin + NB Sepia +.Forfatternote: Saa e. I a og NN er Opskriften lidt kortere redigeret; a gjengiver de mystiske Ord saaledes: Ageram Jege geram Ageram! Sepia dasta; i NN: Ageram Jerge geram ageram Sipia Datta. – I f No. 2: Agerim, Negerim, Wagerim, Jagen, Spagerin, Sipia (første Gang). Agerni, Jegerani, Nagermi, Spitta (anden Gang). Ifølge deu ene Opskrift her skal Seddelen deles i 3 Dele og Operationen foregaa 3 Aftener i Rad. Nævner intet om, at et Stykke skal kastes for Hunden. Den anden Opskrift stemmer med de øvrige.


No. 999. At se, om en Syg bliver frisk eller ikke.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Tag Flesk og gnid den Syge under Fødderne dermed og giv en Hund at æde. Æder Hunden det, da lever den syge; hvis ikke, da dør han.


No. 1000. Mod Svuld.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 464).

Lister og Mandals Amt 1862.

Har man Svuld, skal man lægge en Klud paa den og kaste samme ud. Fuglene, som kommer til at trakke paa Kluden, faar da Bylden.


4. Approximatio.


No. 1001. En vis hemmelig Kunst derved at hele en Hest, som er sadelbrudt, hvilken man ellers skulde skjære i Ryggen.

(Efter U).

? 1790.

Tag en Urt, Persicariam, paa dansk kaldet Pileurt eller Loppeurt; den faar Blade ligesom Pileblade og er dog ingen Pil. Tag heraf en Haandfuld, naar de er grønne og friske, bank eller knus dem noget imellem 2 Stene, læg det straks paa Hestens Skade, indtil det bliver varmt. Tag det saa af og begrav det saa i en Mødding, eller kast baade BladeneForfatternote: I Haandskriftet staar et ulæseligt Ord. og Stenene i en hemmelig Privet,Forfatternote: U: Provet. saaat det straks raadner, og to Hestens Skade hver Dag ude med noget andet Tillæg: den maa være saa sterkt sadelbrudt, som den være vil; lad være, at der endskjøndt er vil(d)t Kjød herudi, og at den daglig bliver redet paa saalænge det dog dette er et vist Secretum, som ikke aleneste paa Hest, men endog paa Mennisker i deres Gande-Skader (?) tidt og ofte er probiert og vist befunden.


No. 1002. Et andet (Middel for Tandværk), hvilket er Cura magica per Ellementum Terra.

(Efter U).

? 1790.

Tag Pile-Urt eller Loppe-Urt, som er berømt, at den er et «extractivum influentialle» imod al Flod og Tandpine. Læg den i koldt Vand; thi derudi bliver den først «coragieret». Derefter læg den paa Kindbakken paa den Side, Pinen er, og det saalænge, indtil den bliver ganske hed og ligesom vil brænde. Naar den nu er gloendes hed, saa læg den lige saa varm i en Mødding og lad Urten rodne derudi. Saa gaar Værken og Pinen bort af Tænderne og læges.


5. Per Elementa.


No. 1003. Vorter at fordrive.

(Efter U).

? 1790.

Tag Flesk af et nyslagtet Svin, som ikke er saltet eller røget. Naar Maanen tager af, skal Vorterne smøres hermed nogle Gange. Saa grav det ned i Jorden; saa forgaar de.


No. 1004. For Gevækster.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Efter Soroastes(!) vise Kunst skal I tage Sangvine i en Klud og kaste det i en Korsvei, eller i en Grav eller i rindende Vand.


No. 1005. Grep.

(Efter f No. 6).

Gol 1897.

Man skal tage en jordfast Sten af Alfarveien, stryke sig over Tanden 3 Gange, saa spytte paa den 3 Gange og derpaa lægge den ned igjen nøiagtig paa samme Sted, hvor den havde ligget.


No. 1006. En Drik til et sygt Fæ.

(Efter U).

? 1790.

Man skulde sammenblande Salt, sund(støtte) Honningkjærne(r), Melk og sur Lud, og det skal gives Nødet i sin Hals, førend Solen gaar op, tre Skefulde. Siden tag Haar korsvis af hvert Nøds Rumpe, og læg det under Jorden, førend Solen staar op. Og skal du give deres Melk bort til Fattige deraf, og to Hovedet over dermed.


No. 1007. At fordrive Vorter.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 462).

Lister og Mandals Amt 1862.

Man faar en til at binde en Uldtraad omkring Vorterne og derpaa at grave ned i Jorden. Efterhvert som Traaden raadner, falder Vorterne af.


No. 1008. Blod at stille baade paa Mennesker, Fæ og Bæster.

(Efter U).

? 1790.

Naar Blodet ikke stilles, saa tag straks en fulle bede spolle(!) eller en KileForfatternote: U: Kkulle. af Foden af en Skamle eller af en Benk, hvor den er indslagen. Besudle denne Kille med dette Blod slaaForfatternote: U: slag. Kilen omkjært eller forkjært ind i sit Hul, hvorudi den tilforn sad; (da) standser Blodet og det er ganske vist.


No. 1009. Raad mod forgjorte Svin.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Naar Svin om Sommeren er tørre og har Føde nok, (men) onde Mennesker har taget Huld og Trivelsen bort, og (de) er forhekset, da skal du ikkun drive dem i en Flod,Forfatternote: Skrevet med Runer. som rinder,Forfatternote: Ligesaa. en Gang om Dagen i 9 Dage.


No. 1010. Mod Tandpine.

(Redigeret efter f No. 9).

Øvre Hallingdal c. 1896.

Man stikker sig i Tandkjødet med 9 Træstikker af 9 forskjellige Slags Træ, hvorpaa man kaster dem i en Fos, hvor Vedkommende aldrig kommer mere.


No. 1011. Naar et Menniske faar den slemme Syge første Gang.

(Efter U).

? 1790.

Saa skal man tage det samme Menniskes, enten han er ung eller gammel, alt hvad han har paa sig, saasom Klæder, Skjorten, Sko, Strømper og alt saadant mere, og brænde det til Pulver og Aske under aaben Himmel og derefter kaste samme Aske i Vand, rendende Vand, lige med Strømmen. Men er det saa, at man ikke har gjort dette eller kan komme til at gjøre dette, saa giver man Agt paa om noget af det syge Menniskes excrementa alvi, det er hans Møg, er gaaet fra ham mipoho paroxycimo, det er: Sygdommen tag(er) fat paa ham. Saa tager man straks det Tøi og de Sager, som ere bleven makulerte af Møget, tillige med alt Møget og ganske forbrænder det til Aske og handler dermed, som tilforn er omtalt; det er tidt probiert.


No. 1012. At hjelpe et forhexet Gevær tilrette igjen.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Naar Geværet er forhexet, at man ikke kan træffe med det, maa man viske det af med en ren Klud fra øverst til nederst i Røret og siden kaste Kluden i flydende Vand eller i Ilden eller i en Kloak.


No. 1013. At hjælpe et forhekset Gevær tilrette.

(Efter O).

Ørskog c. 1830.

Visk det af med en ren Klud fra øverst til nederst i Røret, kast siden Kluden i Ilden eller rindende Vand.


No. 1014. Mod Hjemve.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 456).

Lister og Mandals Amt 1862.

Før man flytter, sætter man sig i Peisen og tager lidt Aske og kaster den op i Piben. Saa vil Hjemveen følge med Asken.


No. 1015. For syge Børn.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 464).

Lister og Mandals Amt 1862.

Naar Børn er syge, navnlig naar de skriger, er det et godt Middel at klippe lidt af Barnets Haar og et lidet Stykke af dets Skjorte og brænde disse Ting op. Naar et Barn har Fang, skal man tage alle dets Klæder og brænde op.


No. 1016. For Tandværk.

(Efter I*, NN, NN*, a og e)

Jeløen (Rygge) c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Romedal c. 1830.

Disse Ord skrives paa en lang og smal Seddel; klip den i 3 Parter og læg den først paa den ømme Tand om Aftenen, og om Morgenen stiltiende sput den paa Ilden. Ligesaa gjøres anden og tredje Aften og Morgen med de andre Sedler. Da forgaar Tandværken, og han faar den aldrig mere. Ordene er disse:

Agerin-Nagerin + 2
Wagerin-Jagerin + 2
Spagerin-Sepia + 2Forfatternote: Opskriften gjengivet efter e; i de andre Haandskrifter uvæsentlige formelle Varianter, De mystiske Ord gjengives i a saaledes: Ageram Nagerum Vagerin Jagerin Spagedin gistin. – NN: Agerim Nagerun Vagerin Sagerin Spagerin gipia. – I: Agerin Nagerim Pagerim I Pagerim og Siphia.


No. 1017. Raad for Ligtorne.

(Efter U).

? 1790.

Kan du faa en Synaadel, som Ligklæderne ere tilsammennæstede med paa et dødt Menniske, efterat det er klædt, og ikke er stukket i noget derefter, men bide eller skjære Traaen af, og svøb hende i et Stykke Papir, og stik hende siden i Ligtornen, kast saa hende bort til en Væg eller Side, og lad dem tage hende, hvem der vil. Læg saa et Stykke Flæsk derpaa et Par Dage; saa gaar det bort.


No. 1018. For Tandværk.

(Efter U).

? 1790.

Tag ligesaa en Naal, som foreskrevet staar om Liget, og stik imellem dine Tænder dermed, som du haver Ondt udi. Kast den saa foran dig; saa skal du aldrig faa Tandpine eller Værk mere.


No. 1019. For alle Slags Saar.

(Efter U)

? 1790.

Tag en Kors-Hvid eller eneste Skilling og kom noget tiendes derpaa af den første Materie, der ud kommer; rør det tilsammen i en liden Klud og gak tiendes dermed ud til en Korsvei. Vend lige om paa Korsveien og kast den bag dig over Hovedet og se dig ikke tilbage.

Gak saa tiendes hjem igjen.

Probattum.


No. 1020. Vorter at fordrive.

(Efter U og Folkevennen, 1862, Side 462).

? 1790.
Lister og Mandals Amt 1862.

I den samme Tid, som Maanen tændes, da rør hver Vorte med hver sin Ert. Derefter bind samme Erter i en liden Klud, og kast den baglængs over Hovedet; saaForfatternote: U: som. skal de alle forgaa.


No. 1021. En Bøn for et sygt Menneske.

(Efter A).

Urskog 1815.

Af dette Menneske, som gjøres aat for, tages tre Haar-Lokke under venstre Øre, 9 Nægler af Hænder og Fød(d)er og af 3 Sølvenkeler og 3 Klude af den Syges Klæder, og der lægges en Haar-Lok, 3 Nægler og 11 i hver Klud. Disse 3 Klude giver man til den, som gjøres aat for, og kaste dem bagover den venstre Axel og sig disse Ord:

Tag disse og reis nord og nær med En(d)e til Helvedes Pine!

Og sig de(t) og ikke: Kristen Mands Blod, Kjød og Ben i 3 N.


No. 1022. For Tandpine.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Skriv disse Ord paa Brød og ædes op:

1ste Dag: Jageron. 2den Dag: Ageron. 3dje Dag: Nageron. 4de Dag: Vageron. 5te Dag: Sepio. Dette sidste Ord kastes bort i Skauven.


1023. For Vred.

(Efter c).

Flaa (Hallingdal) 1889.

Naar en Ko har forvredet sig i Klov-Leddet, lader man den staa paa en Græs-Plæn. Derpaa tager man en Kniv og skjærer rangsøles ud Græstorven rundt om Benet og hænger den i Solvarmen. Naar Græstorven bliver tør, er Koen helbredet.


1024. For halte Kreaturer.

(Efter Folkevennen, 1859, Side 455, og Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 101).

Valders 1859.
Sundalen 1889.

Man skjærer løs den Græstorv, som Dyret staar paa med det syge Ben, tager den op og fæster den paa en Skigardsstaur. Bedring vil da snart indtræde.Forfatternote: I Sundalen skal denne Operation ske paa en Korsvei, og der skal skjæres Græstorv under alle Dyrets Ben, ikke blot det syge.


No. 1025. Grep.

(Efter f No. 6).

Gol 1897.

Den der skal gjøre aat (gripa), han maa have grepet over et Lig. Han skal tage over Hovedet paa den Syge 3 Gange samt spytte gjennem Hænderne 3 Gange og saa tage paa Peis-Teinen med Hænderne 3 Gange og endnu engang spytte gjennem Hænderne 3 Gange.


No. 1026. For Gul-Sot.

(Efter U).

? 1790.

Patienten skal lade sit Urin eller Vand paa en linnet Klud, at den bliver igjennem blødt deraf; heng Kluden i Luften, at den bliver vel tør. Naar han igjen vil slaa Vand eller Pis fra sig, saa skal han i lige Maade, lade det komme i samme Klud ligesom tilforn. Tør den vel, gjør det saa fremdeles og da bliver Kluden ganske gul og Patienten bliver liberiret fra Sygdommen og bliver frisk og sund. Det er en Luft-Kur.


No. 1027. Mod «Daukys».

(Efter Folkevennen, 1862, side 464).

Lister og Mandals Amt 1862.

Naar man har faaet «Daukys», skal man kysse Kakkelovnsrøret 3 Gange. Det hjælper.


No. 1028. Kunst at slaa Dyllen tor Ageren.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Staa tidlig op 3 Søndagsmorgener efter hinanden, før Gjøgen galer, og saa skal du grave dig op en Haandfuld Jord hver Morgen og gaa hen og strø den i en Vei og lad den reise fra dig; saa bliver den borte.

NB! Jorden skal tages paa den Ager, hvor du vil blive Dyllen kvit.


No. 1029. Vorter at fordrive.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag et Sølvbækken, hæng den imod MaanenForfatternote: Skrevet med Runer. til den bliver ganske fugtig, tør Vorterne dermed.

Er et proberet Middel.


No. 1030. For Kusma.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780

Den, som denne Sygdom har, han skal ikkun stryge Hævelsen paa den Sted, hvor SvinForfatternote: Skrevet med Runer. har skubbetForfatternote: Ligesaa. sig. Saa bliver han hjulpen.


No. 1031. For Kusma.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

[Man skal stryge Hævelsen] der, hvor Hunde lader deres Vand; er ogsaaForfatternote: Se No. 1030. en forunderlig Kur, som ogsaa hjælper.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Norske Hexeformularer og Magiske Opskrifter

Norske Hexeformularer og Magiske Opskrifter, med over 1500 formularer og oppskrifter hentet fra norsk folkelig tradisjon, ble første gang utgitt i 1901–1902. Ansvarlig for samlingen var Anton Christian Bang (1840–1913), som da var biskop i Kristiania, men som tidligere hadde vært både professor med interesse for folkeminneforskning og kirkestatsråd.

Samlingen inneholder kildemateriale hentet fra folkeminnesamleres oppskriftsbøker, svartebøker, hekseprosessen, samt topografisk litteratur fra hele landet. Her finnes råd for det meste, f.eks. sykdom, kjærlighet og husdyr.

Se faksimiler av førsteutgaven fra 1901–1902 (nb.no)

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.