(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Istud est pentaculum salomonis regis; nam per istud potest quilibet operari, si vult, et habeat quidquid voluerit. primo quere sanguinem upupe, et custodi bene in vitro. et cum operari volueris, tunc vade ad nemus secretum cum ense lucido, com quo facies circulum, et habeas pergamenum virginium. com veneris ad nemus, vbi operari vis, ante introitum nemoris scribe cum sanguine prædicto hæc nomina in prædicto pergameno ι barula ✠ mispirati in exa melen augens fons decede baldakye separy. post intraras, et post ea fac circulum quadratum, et in quolibet pentaculum fac circum: on ✠ eli ✠ eloy ✠ aglaForfatternote: S: algla. ✠, et des scribere in circulo, quod vix possit legi. et post ea stans in medio circulo et hæc verba prædicta, scilicet barula;Forfatternote: Her maa være udeglemt et «die»; vide infra. quibus dictis aparebit tibi miles super equum sedens in manu tenens ancipitrem, et dicit tibi: quid vis? quid petis? ad quid me vocaris? paratus sum ad omnia facere, quaque vis. tu vero indignatus et auerte oculos, et domino dicis ei quidquam, et ipse stati(m) resedat. et post ea te surgente versus orientem dic iterum prædicta, scilicet barula ✠, iterum,Forfatternote: Dette «iterum» er, som man ser, overflødigt. et apparebit tibi miles pulcrior primo, et dicit, tibi ut prius fecit, et (fac) vt primo scilicet fecisti. iterum perverte sedem in medio circuli surgens (versus) orientem dic iterum verba supradicta, scilicet barula ✠, et pulcrior primis duobus apparebit tibi miles auro dia(de)mate coronatus; apparebit tibi dicens: quid vis? tota die me fatigatus (!); loquere nun, et dicam tibi, quid vis. tu enim loqueris, et post potes loqui, quidvis volueris; et placide respondet tibi, et fac peticionem tuam. qua audita statim resedit, at mane invenies in circulo, quidquid pecieris sine dubio. hec sequitur figura ad predictam artem.
(Redigeret efter S. Sørensen, Lidt om Sandeherred før i Tiden. Side 79).
Sandeherred 1872.
Man skriver (med et Træk) over Kreaturernes Baas et «Muruakors» enten enkelt:
eller dobbelt:
(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 20).
Nordland 1889.
Man skjærer Tussemærket vrangt.
(Efter Chr. Glückstad, Hitterdals Beskrivelse, Side 65 fg.).
Hitterdal 1878.
Naar en Ko eller Hest paa Grund af almindelige Symtomer – Sved paa Stalden om Morgenen o. s. v. – antages at have «Mareridt», maatte der findes en saakaldet «Murukvist» – en ualmindelig tæt, til en Kvast forkrøblet Top eller Kvist af et Træ, – der hængtes over Dyret. Desuden blev der skaaret paa Stokken over Dyret et saakaldet «Muruspjæld», der saa saaledes ud:
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag en Kniv, som en er dødet med, skjær et + lige over Krydset, løft 3 Gange paa Skindet, at der kommer Luft ind, og lad Bomolje heri, og etForfatternote: Her maa være udeglemt nogle Ord, som f. Eks.: … og gjør et +, eller lignende. i Overlæben af Munden, og gjør en Figur paa begge Forhoverne og paa Vegen lige frem for Hesten, og røge ham i Næsen med Castoreum og Gumi Afeti. ✱
(Efter U).
? 1790.
Bind Mennisket disse efterfølgende Karakter(e)s paa den blotte Aare-Krop:
(Efter T)
Moland (Telemark) c. 1800.
Ovenstaaende Kryds sættes eller skrives paa en Tallerk med ovenstaaende Bogstaver eller saakaldt Kara(k)ter. Stik en Kniv midt i Krydset. Gak Vinden imøde med det skarpe imod. Saa stillis Vinden ganske af.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Gjør saadanne tvende Hjerter med Siden imod hinanden paa Jorden, eller Dækket paa et Skib eller Fartøi. Skriv saadant et Spyd igjønom og tegn de vedstaaende Bogstaver eller Kara(k)ter, dog saaledes, at intet Bogstav paa nogen Kant rører Hjerterne; men Spydet og Hjerterne vende (mod) den Kant, som du vil have Vinden af. Saa skikker det sig rigtig.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Skrif disse Ord i din høire Haand med dit eget Blod:
Alga Acekita Aula; tal saa med hende.
(Efter H, I, NN, NN* og e).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Rygge c. 1780.
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Saa mange Faar, saa mange Sedler i Deig. Ordene er:
Alga algatem algus alge gogye algeti algoe algitind algtin alpha.Forfatternote: Saa H. – e: Alga, Algatem, Algus, Alge, Gagye, Agetie, Algna, Algitin, Dalgatie, Alpha. – I: Alga algatum alge Sago algitur algaa algatim dalgetur alphe. Omtrent ligesaa i NN.
(Efter Y; trykt i Skillings-Magazinet, 1859, og i «Svarteboka«).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Skriv disse Ord paa et Stykke hvidt Pergament og bær det paa dig under din høire Ærme-Hul paa dig:
+ Alga + Algas + Algat + ana
+ Seketum + Essolatum + Dragor
+ Mecsit + Arnols + Artesie
+ Arthimei.
(Efter U).
? 1790.
Tag de 7 Metaller, liget meget hver, og smelt dem efter de 7 Planeter. Om Søndagen smelt […], om Mandagen […], om Tirsdagen om Mandagen […], om Onsdagen om Mandagen […]. Gjør og handle der med samme saaledes: Tag en Sum (eller Sølvet) og smelt det, og naar det vil til at blive haardt, gjør saa en liden Grube eller Hul derudi, strø neden ved Bunden smaafilet Jern og Staal og giv dertil Kvægsølv, saa koagulererForfatternote: U: Cuggelerer. det sig. Tag det saa af og forvar det til om Torsdagen, smelt (da) […], om Fredagen […], om Lørdagen […]. Det kan man gjøre, i hvilken Uge man vil; og naar det sker, se saa slaaForfatternote: U: Slug. de 7 Metaller af. Og naar de tre Løver konjugerer sig, hvilken man kan se i Almanaken, se saa tag paa den første Løves Dag alle 7 Metaller tilsammen i en Digl, og smelt dem alle i hinanden og driv det af paa samme Dag med tre Gange saa meget […], paa den anden Løves Dag gjør en Ring – saa mange du kan og vil. – Den tredje Løves Dag lad stikke disse efterfølgende Ord i Ringen:
+ Asia. + Tara. + Penta.
Ringen skal du gjøre og forgylde efter Behag. Den Ring stik paa din høire Haand paa 
Fingeren, det er den næste den mindste Finger, og det paa en Fredag, og naar du sætter den paa dig, saa sig:
O Fuska – Criame – Lera.
Og bær denne Ring, og naar du spiller, kan du ikke tabe, men altid vinde, og(saa) omendskjøndt det gjaldt et helt Fyrstendømme.Forfatternote: Fyrstendum. Det er vist og probatum.
(Efter U).
? 1790.
Skriv disse Bogstaver og Navne saavel som den sjuges Navn tillige med hans Faders Navn paa et Stykke Papir, for Eksempels Skyld som følger. De tvende første Navne, nemlig Rabi ham(a) skal skrives paa alle Steder; de andre to Navne nemlig Peder, som er den (sjuges) Navn, det andet som v. gr. Hansen, er hans Faders Navn. Skriv da saaledes:
Abracadabra
Abracadabr
Abracadab
Abracada
Abracad
Abraca
Abrac
Abra
Abr
Ab
A
Bind det med en Traad om den syges Hals paa Brystet, som Feberen vil omkomme. Lad det saaledes hænge 24 Timer. Tag det saa af lige den samme Time, det er paabunden, og kast det straks paa Ilden. Dette er tidt og ofte probiert in serectung.
(Efter N*, hvor Formularen er optegnet efter Folkemunde, NN, NN*, P, U, a og e [2 Gange]).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
? 1790.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Storelvedal c. 1830.
Fron (Gbdl.) 1880.
KalamarisForfatternote: NN og a: Calomeris. – e: Colameris – P: Kaiamaris. – N* foreskriver, at Ordene skal skrives paa et Papir, der «lægges vel isammen og lægges ind paa det syge Sted. Dette kaldes: aa skriva taa att Tannverken». N, U, a og e lader Opskriften tjene som Middel mod «Kolden» eller «Koldsjugen». Efter U skal der efter hvert Anfald ædes et Bogstav; Resten brændes. NN siger, at Ordene skal skrives paa et Brød, hvoraf den syge æder et Stykke 8 Dage i Rad, medens Resten kastes paa liden den 9de Dag; ligesaa e.
Kalamari
Kalamar
Kalama
Kalam
Kala
Kal
Ka
K
(Efter U).
? 1790.
Accadabra
Accadabr
Accadab
Accada
Accad
Acca
Acc
Ac
A
Dette skal foldes tilsammen og hænges om Halsen paa den Syge, naar Solen er gaaet ned, og saaledes hænges paa udi 9 Dage, og det skal tages af paa den samme Tid, det er hængt paa, og det skal brændes; men den Syge maa ikke lugte Røgen, naar (det) brændes.
(Efter P, V, X og a)
Strømsø (Drammen) 1777.
Hadeland 1789.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Slorelvedal c. 1830.
KatalibusForfatternote: P: Katelibus. X foreskriver, at et Stykke skal fortæres hver Dag og det sidste skal brændes paa den niende Dag. Over den første Linie har X ϑ + + + III +, et Kors efter hvert Ord og ved det sidste desuden: I N B R + + + III.
Katalibu
Katalib
Katali
Katal
Kata
Kat
Ka
K
(Efter V).
Hadeland 1789.
Catanomare
Catanomar +
Catanoma +
Catanom +
Catano +
Catan +
Cata +
Cat +
Ca +
C +
Skriv disse Ord paa et Stykke Brød, et Ord hver Morgen, i 8 Dage, og det 9de skal bortkastes. Giv Patienten et Ord hver Morgen. Det er probatom.
(Efter R✞).
Vestre Slidre c. 1780.
Cattatibusantrakus
Cattatibusantraku
Cattatibusantrak
Cattatibusantra
Cattatibusantr
CattatibusantForfatternote: Denne Linie er i Opskriften skrevet 2 Gange og ender begge Gange med «i».
Cattatibusan
Cattatibusa
Cattatibus
(Efter B✞, N* (optegnet efter Folkemunde), NN, NN*, P, e og f No. 2).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Aal (Hallingdal) c. 1800.
GudbrandsdalenGudbrandsdalen] rettet fra: Ringerike (jf. trykkfeilslista bak i førsteutgaven) c. 1830.
Storelvedal c. 1830.
Fron (Gbdl.) 1880.
Ratalibus +
Ratalibu +
Ratalib +
Ratali +
Ratal +
Rata +
Rat +
Ra + NB + 
+ + + iiiForfatternote: Disse Tegn findes i B✞ og i NN*, hvor de har Formen: NB + + +, samt i e, der frembyder følgende Form: χ χ χ + + + R iii + 18 og i f No. 2, hvor de ser slig ud: t S χ χ χ III. Istedetfor Ratalibus har P: Rotelibus.
(Efter NN).
Eker c. 1800.1800] rettet fra: 1850 (jf. trykkfeilslista bak i førsteutgaven)
Horiandus +
Horiandu +
Horiand +
Horian +
Horia +
Hori +
Hor +
Ho +
H +
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Aragum +
Aragu +
Arag +
Ara +
Ar +
A +
Eller:
Acagum +
Acagu +
Acag +
Aca +
Ac +
A +
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
Skriv følgende over Døren af det Hus, som Tyven gik igjennem, i 9 Linier.
Auratabul
Arautabu
Auratab
Aurata
Aurat
Aura
Aur
Au
A
(Efter A. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 169).
Urskog 1815.
Skriv følgende Ord over Døren af det Hus, som Tyven gik si(d)st udaf igjennem, og skriv det 9 Gange, som følger:
Aurtabul, Aurtabu, Aurtab, Aurta, Aurt, Aur, Au, A.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Skriv den Formaning, nemlig Auratabuk, 3 Gange paa det Hus, som han sidst udgik fra, dog 9 Gange er sikrest, om han er kommen langt bort.
(Efter U).
? 1790.
ALMAgata
ALMAgat
ALMAga
ALMAg
ALMA
ALM
Skriv disse Caracteres og Bogstaver paa et Stykke Papir. Naar Feberen kommer, hænges det om den Syges Hals paa Brystet, og (man) lader det saaledes hænge udi 9 Dage. Og samme Dag og Time, det paabindes, samme Tid skal det afløses igjen og kastes i en Strøm, eller i en Ild at brændes.
(Efter A).
Urskog 1815.
TANVERKKU
TANVERKK
TANVERK
TANVER
TANVE
TANV
TAN
TA
T
(Efter U).
? 1790.
Begynd at skrive en vis Linje, hvilken Dag du vil – naar Klokken er tolv om Dagen kan det skrives, om man vil med bart Hoved og stiltiende for dig selv paa en Strimmel rent Papir disse Ord, hvert Bogstav for sig selv lige nedad og det paa efterfølgende Maade:
C
A
R
A
B
R
A
D
A
B
R
A
Naar det er skrevet, læg det saa sammen, saa at hvert Bogstav kommer i sit Rum, bind det saa med en Traad paa den syges bare Bryst tiendes i samme Time, lad det saa hænge der i 24 Timer, og samme Klokkeslet efter disse Timer, det er bunden, samme Klokkeslet derefter skal det tiende aftages, det første Bogstav ubeseet afrives og kastes i Ilden, og ikke se, at det brænder, da det dog skal brændes. Bind det saa tiende igjen. Straks naar nu 24 Timer igjen ere forløbne, rives det andet Bogstav af, og handles dermed som det første, og saa fremdeles hver 24 Timer, indtil at Sygdommen er forgaaet. Naar Sygdommen er rent borte, tager man det, som er tilovers, alt sammen tilligemed Traaden tiendes af Halsen og kaster det tilhobe paa Ilden at opbrændes.
(Efter W).
Hadeland 1793.
Tag en Træ-Pind endnu, medens Blodet flyter, og skriv med den disse Ord:
OIPULU.
Lad den saa staa, indtil de tørkes af sig selv; og naar de saa ere tørkede, er og Blodet standset. Siden tørkes de af med et Klæde og kal(d)t Vatn.
(Efter C).
Ringerike 1885.
Naar En bløder Næseblod og ikke vil standse, saa skriv disse Bogstaver i Skallen paa den, som bløder, med hans eget Blod; tag en Pinde og skriv med.
O: I: P: U: L: U:
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) (?) 1847.
Man stiller sig foran den Blødende, og i kort Afstand fra hans Pande ridser man, uden at den berøres:
O. I. P. U. L. O.
(Efter E).
Hedrum c. 1800.
Da skal du sige:
Pax, MaxForfatternote: E: Magx.
udred strax;Forfatternote: E: stragx.
Max, Max
taa de og paa den,
som paa dig satte!
I de 3 N. G. F. S. H.
(Efter M No. 5).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Tag Hjertet af en Ramn og Hjertet af en Mulvarp og ha det paa dig. Sig saa disse Ord:
Hax Fax mensik asin lakom mano gievfe.
(Efter F, NN, NN*, P, Z og e).
Tinn c. 1650.
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Sandeherred c. 1800.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Storelvedal c. 1830.
Tag Blod af en sort Hund og skriv disse Ord paa din vingstreForfatternote: NN og P udelader «vingstre» – e: venstre. Haand;Forfatternote: NN og P fortsætter: saa gjør du (NN tilføier alt), hvad du vil, hvorefter Opskriften ender. Opskriften i e ender saa: da vinder du vist. men det maa ikke staa Natten over.
Pax Max urnax.Forfatternote: NN: Mahx, Pahx Paters Delix Spiritus Sali. – P: Max phax Patris Diliux Spiritus Falax. – e: vax pax Dax.
(Efter A).
Urskog c. 1815.
Skriv disse Ord:
Pax, pox, Bizax, og giv Tyven det at æde; saa tilstaar han det.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Da tag et Stykke Ost og skriv efterfølgende Ord paa:
Pax + Dax ++ Emax +++. Hvo da haver stjaalet fra dig, kan ikke æde sit Stykke op.
(Efter N, N* NN, NN*, a og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og c. 1880.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Skriv disse Ord paa et Stykke Ost med Allun-Vand:
Max pax Firax urgux Exqeidax Arare-lingstram Tuam Fasie Dolore +.Forfatternote: Saa e. – N: Mon Pax Elen Juduns Firbidolore Dabulus in Detrisun Siles in Spioitus sanoti. – NN: Monpage Elen Jueluns Ferlei Dalero Dabolus In Patrei et Filis in Spiritus saniti. Eller: + Damus + ma + + as ½ + apa. Eller: arg guba Ex qvida arare lingstram Tuam Fasiet. – a: Nonpage eller Juduns Ferlei Dalero Dabolus i Patris et fellis in Spiretus Fanito.
Læs saa Fadervor 3 Søndage fastendes og ingen Gang Amen. Og naar den kommer, som du tænker til Tyveriet, da giv ham Osten at æde. Er han da skyldig i Tyveriet, bryder han det straks op igjen.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Skriv med Blodet af en stor Han-Kat disse Ord og bind under din venstre Fod:
Vax maxForfatternote: m i max er skrevet med Runebogstav. cax.
(Efter M No. 3; ogsaa afskrevet i N*).
Skaabu (Kvikne) c. 1800.
Gausdal 1880.
Haver du nogen Mistanke, saa skriv disse Ord paa et Stykke Ost og giv ham at æde den. Har han da stjaalet det, da kan han ikke æde det, uden han spytter dig. Ordene lyder saa:
Rabun Rattacu fluxa max Parvenech.
Men har han ikke stjaalet det, du tænker ham til, so spytter han Osten som sædvanligt.
(Efter Aarsberetning fra Foreningen til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring for 1868, Side 38. Inskriptionen indridset med Runebogstaver i et lidet Stykke Træ, forsynet med Hul i den ene Ende og bestemt til at bæres om Halsen. Fundet ved Nedrivningen af Aardals Kirke i Sogn. Tydningen af Prof. Dr. S. Bugge. Ogsaa trykt i Theol. Tidsskrift R. II B. X, Side 200).
Aardal (Sogn) 13de Aarhundrede.
Gutrit in nomine patris et fili et spiritu santo Amen. Tominus Jesus Christus Amen.
(Inskriptionen paa et Blykors, fundet i 1850 paa Gaarden Grude, Jæderen; dechiffreret af Dr. Undset; se hans Indskrifter fra Throndhjems Domkirke, Side 94, Anm. 2. – Originalen i Bergens Museum).
Grude (Jæderen) 13de Aarhundrede.
Ecce crucem domini, fugite partes adverse, vicit leo de tribu iuda, radi(x) davidi … enven … (a)donæ +.
(Runeinskription paa et Blykors, fundet paa Malle Kirkegaard i 1886, dechiffreret af Prof. S. Bugge og Dr. Undset. – Originalen i Stavanger Museum).
Malle (Jæderen) 13de Aarhundrede.
Ecce crucem domini, fugite partes adverse, vicit leo de tribu juda, radix David. Qvatuor (e)rant, intrant alum,Forfatternote: Muligens for: «alodium». qvomodo te erant: Jesus, Kristus, Marikus, Matheus, Lukas, Johannes. Tetragrammaton a tergo Deo.
(Runeindskrift paa et Træstykke, fundet i 1870 under Gulvet i Borgund Kirke; tilhører Universitetets Oldsagsamling. Dechiffreret af Professor Rygh).
Borgund (Leirdal) 13de Aarhundrede.
Mæssiassoþer
imanuel sabaoþ aþo
naiusion agioss oþan
naþos ælæison
alfaæþo
filæhsartifæhs
deus iesus saluat
or agios oþonna
þos ælæison aæl
kaagelai agela
(Runeindskrift paa en Blyplade fra Ulstad i Lom. I Universitetets Oldsamling. Dechiffr. af Prof. Rygh).
Lom 13de Aarhundrede.
(Diplomatarium Norvegicum VII, 441 – Vistnok solgt af en eller anden omreisende til en Mand ved Navn Gunnulf Gunnarssøn).
c. 1430.
Begyndelsen af Johannes Evangelium – Jn principio – gratia et veritate. Derpaa fortsættes saaledes:
Per hec ewangelica dicta deleat deus vniuersa nostra dilicta. Jn nomine patris et filij et spiritus sancti amen. Ora pro nobis sancte Johannes baptista vt tecum associamur jn gloria. Domine exaudi et clamor meus (…) ecclesiamqueForfatternote: I Diplomatariet trykt: ecclesiam quis, der enten maa bero paa Feillæsning eller Feilskrivning. Det følgende er, som man ser, adskillig korrumperet. domine beningnus illustra vt qui beati Johannis appostoli et ewangeliste illuminata doctrina ad dona perveniat sempiterna per Christum dominum nostrum amen.
Crvx bona,
crvx dingna
pre omnia lingna
benigna
tu me consingna
ne moriar morte malingna.
Alma chorus dominj dei pangat nomina summi: Messias, sother, emanuel, sabaoth, adonay est vnigenitus, via, vita, manus, homo, vsyon, principium, primogenitus, sapientia, virtus, alpha, caput, finis, qui filius vocitatur, et esto fons et origo boni, paraclitus ac mediator, agnus, ouis, vitulus, serpens, aries, leo, vermis, os, verum, splendor, sol, gloria, lux et ymago patris, flos vite, mons, janua, petra lapisque, angelus et sponsus, pastor, propheta, sacerdos, autacros, kyrios, theos, panton craton et ysuon, salms … frus te sit cui secula per omnia doxa jn nomine patris et filij et spiritus sanctus sancti amen.
Bag paa Dokumentet en Tegning af flere Cirkellinjer, hvori staar:
Sanctus, sanctus, sanctus dominus deus sabaoth; pleni sunt celus et terra gloria tua osanna in excelsis agyos ys(ter)os tetragramaton. Jesus Nazarenus rex Judeorum. benio. bi0 bu0 bi0.
(Diplomatarium Norvegicum XII, 266. Original i Rigsarkivet. Fundet i Torpe Kirke i Hallingdal).
Torpe (Hallingdal) c. 1500.
… virtuosa Dorathea vernans rosa mundi vita patens … pro nobis speciosa interuentrix graciosa ora pro nobis beata … vt digni efficiamur gracia Christi omnipotens sempiterne … Dorathee virg(i)nis tue tantam gloriam contulisti … ssum ut eius intersseteptibus et meritis (ad) misericordiam pervenir … domini nostri amen Crux Christi sit mecum et ecclesia nostraForfatternote: Ordene: «et ecclesia nostra» senere tilskrevet over Linien crux Christi est enim quam … adoro crux Christi est vita salus crux Christi superat gladium crux Christi … nt vincula mortis crux Christi admirabile signum crux Christi sit mihi … crux Christi sit mihi via virtutum cuper cruciem Christi aggrediar omne …r crux Christi expandit omne bonum crux Christi aufferat a me omne. … l. um crux Christi saluet me se et hodie super me ante me post … ante me et post me et vbiqve me viderit antiquus hosttis … giat a me jn nomine domini nostri Iesv Christi benedicat me Ihesus … piternus rex Judeorum … per medium illorum ibat … s Ihesus Christus crucifixus et filius dei viui benedicat me erigat … studiat Christus defendat me et dominus auertat a me omne … um jn nomine patris et filii et spiritus sanctus amen.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Om quynner pynes medh barn, Tha skryff eth breff sso langtth medh tessæ ord, ath the reckæ om hennis qwidh nedhen: + de wyro vicit leo ✠ de tribu Judæ. Maria peperit Christum ✠, celena vermigium ✠, Elizabet Johannem baptistam ✠, Anna peperit mariam, adiuro te infans per patrem ✠ et ffilium ✠ spiritum ✠, si masculus es aut femina, vt exeas de wlua …: N: in nomine patris et filij.
(Efter A).
Urskog c. 1815.
Tag og skriv paa et Ægge-Skal, som er gjort en Skjærtorsdag, disse efterfølgende Ord:
Christus Vinset, Christus Vinset, Christus Vinset.
I 3 Mands Navn, F. S. og H.aand. Derpaa læses 3 Gange Fadervor.
(Efter W).
Hadeland 1793.
Da tag denne Karakter paa dig; saa skal du faa Seier over ham om han endog var besat med Djævelen.
Seddelen skal skrives saaledes:
Jesus Christus Dominus meus mecum est et Fortitudine ejus vincam.
(Efter Prof. Dr. E. Schønberg i Norsk Magasin for Lægevidenskaben, 1892, No. 11).
Ringsaker 1892
Paa en Papirlap, der lægges i en Silkepose og bæres om det syge Barns Hals, skrives følgende 3 Gange:
I Navn Gud Faders, Gud Søns, Gud den Helligaands.
(Meddelt Prof. Dr. Johannessen af Læge Randers i Aalesund, der oplyser, at Bønderne paa hans Kanter skriver til en Mand i Gudbrandsdalen og faar da tilbage en Lap, hvorpaa Formularen er skrevet. Lappen syes fast indvendig paa Barnets Skjorte over Hjertet og maa ikke rives bort, men brændes efter at være opslidt. Aftrykt efter Prof. Dr. A. Johannessen i Bidrag til Studiet af Rakit, Side 57).
Gudbrandsdal 1896.
I det treenige Navn Gudfader Gudsøn og Gud den Helligaands +
I det treenige Navn Gudfader Gudsøn og Gud den Helligaand +
I det treenige Navn Gudfader Gudsøn og Gud den Helligaands +
Lie–Tyro–Lame–Sydome–Aig–Tonit–Amnind.
9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. intet.
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
I det treenige Navn, Gudfader, Guds Søn og Gud den Helligaand +.
Dette skal skrives paa en Seddel 3 Gange og bindes paa den Syges Hals en Tid, være sig Folk eller Kreatur, som ondt er kommet paa, Smaabørn og gamle Folk. Naar de faar denne Seddel om Halsen, begynder de Tid efter anden at faa sine Kræfter og Magt igjen, eller det bliver deres Bane.
(Efter U).
? 1790.
Da skriv disse Ord paa Papir og læg det under dit Hoved, naar du gaar tilsengs eller sover; da skal Tyven bæres dig for i Drømmen, som har stjaalet fra dig:
Agios. Agios. Agios.
(Efter U).
? 1790.
Tag en Kniv, som er tre Kors paa; stik den først i Kjernen; saa faar du Smør.
(Redigeret efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.
Man korser med Tjære Kreaturerne paa Panden og Korsryggen, naar man slipper dem ud om Vaaren.
(Efter F).
Tinn c. 1650.
Werbom Dei manet meterunum.
Skriv disse Ord paa den Dør, der Ilden gjør Skade, da og løft Døren neder. Da udslukkes Ilden.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Skriv paa Døren til det Hus, som Ilden er løs:
4erbum Die manet me Fre runen.
Kast saa Døren med og gjør det stiltiende. Saa udslukkes den straks.straks] rettet fra: traks (trykkfeil)
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Skriv paa et Stykke Bly disse Ord, som du skal kaste over Ilden. Da brænder det ikke mere.
Ordene er disse følgende:
(Efter F).
Tinn c. 1650.
Om du skal slaas med nogen, som er din arge Fiende, da tag dette Brev paa dig, da faar du Overhaand:
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Om du vil slaas med Nogen, som er din arrigste Fiende, da tag denne efterfølgende Kara(k)ter paa dig. Da skal du faa Seier, om han var saa besat. – Sed(d)elen skal skrives, som følger:
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Om du vil slaas med arrigste Uven, tag denne Kara(k)ter paa dig, daa faar du Overhaand, om han var bansat, nemlig:
(Efter V).
Hadeland 1789.
(Efter F)
Tinn c. 1650.
Om du skal slaas med nogen, som er din Overmand, da tag dette Brev paa dig; da faar du Overhaand, om han er værre heller Fanden.
Sillomondus et hæritid
Filli hongstus nobis
Coriander Cordo
tempus alliqvo
tugarj motan
Commidatibus.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Skriv den Seddel, som følger, og hav paa dig, naar du kommer i Feide. Saa er du haard for Fiendens Sværd og Kugler, dog kun 12 Timer at regne fra Stridens Begyndelse.
Sole / Mando / Ocsilutas / Saba / Spesis / Sera / habat / Tabenta Doza / Sanas / Qvadua / Dimas / Pulmonorumfamma / Seice?-esapas / Crema / Alfuit / Debæmus / Seara Sierasla volo / Seuruto – Babi / Colubos / je Nominematris / Silius Spiritus Amen.
Naar du haver denne Seddel paa dig, bider aldrig noget ondt paa dig.
(Efter a).
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Sola manda be selu os sabra svises sen gabet labent dastet solulux guaviex simuk ulmerum somit sel fifesupas levenecol suel D bemult seara sirosta nalo aabi lululakin nomine maleris leleines spiritus amelies.
Hav denne Seddel hos dig, (da) bider intet, (hverken) Øks eller Kniv, paa dig.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Sola mande ós febudt os Sabra Sviris seri gabel labent daſlit sansax Qvadur Simuch Gilmorum sounl Ferfipapai levenekol suit benult se are serosta Neilo aabi labulax in Nomine Pateris lehimis Spiritus Amelus.
Hav denne Seddel paa dig. Da bider intet Sverd, Økse eller Kniv paa dig.
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
Sole Mande øs selut of Jabra Svisis Seri gabet tabent dustec Sausax qvadur Simax gemorom fomedset Sofa Sapas levenocol Suit briult Seara Siv rosta noloe sui reto aabie lalulax in nomine materis lelimes Spiritui Amelus.
Og for(an)staaende skal skrives paa et Stykke Papir med Flagermus-Blod. Bær denne Seddel paa dig; saa bider aldrig noget ondt paa dig.
(Efter P, NN og NN *).
Eker c. 1800 og c. 1850
Storelvedal 1830.
Om du vil slaas med nogen, som er din Overmand, saa tag følgende Seddel paa dig. Saa bliver du Overmand.
Karaktererne følger:
Jok vil Wellem gathes des almuchliser Domini Z hang vir Domine Jesus meus Pil 3. 16. F. E. Malolen meas mit Standen Z: o: m: S |: t:.Forfatternote: I NN enkelte Afvigelser.
(Efter V og Z).
Hadeland 1789.
Sandeherred c. 1800.
Hvo, som disse efterskrevne Karakterer paa sig bær, da er han skudfri for allehaande onde Skud og Gand og andet saadant on(d)t:
(Efter B).
Gudbrandsdal c. 1830.
Jeg ren. To, afløs mig med Isop, saa bliver jeg ren. To mig, saa bliver jeg (h)videre end Sne. Lad mig høre Fryd og Glæde, at de Ben fryde sig, som du haver sønderslaget.
B. H. A. B. C. D. C. O.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Ffor tanuerck
Skriff paa eth hanbret støckæ bly: job idrasson + iob zarobabatos + job tha nobratos + in nomine patris et filii; och less v pater noster och aue maria, gud thyll loff och sancth Apollonia.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Skriv disse Ord paa Bly, indsæt dem i Huset(s) 4 Hjørner:
Rusiriab + Sidrach + Phaas + Smisorich + Misael + Misach + Hertz vil din ortz amen.
(Efter Y og Z).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Sandeherred c. 1800.
Da skriv dette og bær det stedse paa dig:
(Efter NN, NN*, T, V og W).
Hadeland 1789 og 1793.
Moland (Telemark) c. 1800.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Hvo, som disse KaraktererForfatternote: T: Karater. V: Caragter. hver Dag over ser, han er fri og ikke vederfaris hannem noget ondt, hverken Vaaben eller Værge, og han bliver vel antagenForfatternote: Saa T. V: tagenis. hos alle Menniske:
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Skriv disse Ord paa et Stykke rent Papir:
Ad: Cer: Rub:
og læg det under dit høire Øre; saa synes Personen i Søvne for dig.
(Efter NN, NN* (2 Gange), P, Y, Æ og a; trykt i «Svarteboka»).
Borge (Sml.) c. 1735.
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Storelvedal c. 1830.
Skriv disse Ord paa et Stykke Papir, som er rent:
Burig, Berto, BerigForfatternote: Saa Æ. Y og «Svarteboka»: Buro, Barbo, Bao. P: Baro, berto, brums, beno. a: Baro, Barto, Barta, Barne. NN: Baro, Barto, Barmo. – NN foreskriver, at Papiret skal stikkes ind i den Syges Næsebor.
og sæt det i Næsen. Det hjælper.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Bind disse Ord paa dig:
Habor Ahtloger Æratin in somiso Pstres I: T: S:, Amen.
(Efter Y; trykt i Skillings-Magazinet for 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Skriv disse Ord paa fint Papir. Skriv Thorsdags-Morgen, før Sol gaar op, med store Bogstaver, og bær den hemmelig paa dig under din høire Arm-Hulle, saa ingen faar det at vide:
Merida, Meron, Mionda, Ragon.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Skriv disse Ord paa Papir: Araba. Omet. Arliful Cultaru om et Aruoru, Prole. Kablamat y all (?) canus.
(Efter A. Benyttet af en Forf. i «Aftenposten», No. 653 for 1887).
Urskog 1815.
Skriv disse Ord med en ny Pen paa Papir og grav under Fe-Huset:
Patus, Arnnepe, Remu operantus, innonune, Paves, et, Spiritus Sanstye, Amen.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Skriv i den høire Manus:
Eller:
(Efter NN. NN * og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Tag et ÆspeløvForfatternote: Saa e. NN: Aspeblad. og skriv disse Ord paa og læg under Dørtærskelen.Forfatternote: Saa e. NN: Dørstokken. Og Ordene er disse, som skal skrives:
(Efter I, NN og NN*).
Romedal c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Skriv disse Ord og bær paa dig:
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Skriv følgende Ord og bær paa dig: + + lole + + alila ay yg b b de ali as + + +.
(Efter T og W).
Hadeland 1793.
Moland (Telemark) c. 1800.
Skriv disse Ord og hold (dem) hos dig:
Haber Andavex o Vort.Forfatternote: I W har Ordene saadan Form: Haber Avavex Drei.
(Efter X).
Strømsø (Drammen) c. 1777.
Ca Ta Timus
No. 2
Ca Ta Ti mus
No. 3.
Ca Ta Ti mus.
(Efter M No. 5 og N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Gausdal 1880.
Curu Cus Co Cal.
(Efter F, T, V, W og Z).
Tinn c. 1650.
Hadeland 1789 og 1793.
Sandeherred c. 1800.
Moland (Telemark) c. 1800.
Hvo, som disse CharaktererForfatternote: T Caragterne. paa sig bær, er fri fra Orme og Forgift og fra Forræderi og Trolddom.Forfatternote: V fortsætter: i lige maade kand der ikke Sveg skade hannem. T: i lige Maade kan intet skade hannem. W: fri fra alt vondt, er og tillige vel lidt af alle Mennesker. Og naar man vil grave efter Skatter, skal man have denne Seddel hos sig; men den, som er den fornemste ved Gravningen, skal have tvo slike Sedler, paa det han kan lægge den ene paa Skatten til Vexel, naar han bliver den var.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Hvem som disse Karakterer paa sig bær, han er skudfri for onde Skud med mere:
L L m m 
Z L X S A T A N G Rerive Nau Zwa Peitril suc git lederi D L X L obrat gevma Gj Kainor Juaret 2e6 ſlia auderli Fransius Gaepaud 3 Aletib Z L X Leva L Rumret mei gt Lecly Xv aliatili Lei X B Ʒ X dali ✠ Paler audoi a y mei Z Z Z Z Z omp L L L m L L Vor? X L P 5 R ip C + Rmo.
(Efter NN, NN* og P).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Storelvedal c. 1830.
Hvo, som denne Karakter skriver og paa sig bær, er fri fra Orm og Forgift, fra Trolddom og Svig og fra meget ondt.Forfatternote: NN fortsætter: Karaktererne er disse.
I: X: X: e) L: V: X: C: a: L: Z: C: M: a: L: R: X: R: X 2: 7236.Forfatternote: I NN er alle Bogstaver store: intet Kolon er brugt.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Den, som bærer efterskrevne Karakterer paa sig, er fri fra alt ondt og tillige vel lid af alle Mennisker. Og naar man vil lede eller grave efter Skatter, skal man have denne Sed(d)el paa sig; men den, som er den nærmeste for Gravningen, skal have 2 Sedler; han lægger den ene paa Skatten til Vexel, naar man bliver den var.
Kara(k)ter-Sedlerne er, som følger:
P: X: X: O: H: V: I: +: H: T: Z: O: 8: M: A: F: R: F: Z: 2: 3: 6 X X X.
(Efter C).
Ringerike 1885.
Ace Romei eeclen m Necerom Sidid skal kastes for Hunden.
(Efter A).
Urskog 1815.
Skriv disse Bogstaver en Onsdags Morgen og læg under det høire Øre om Natten; da kommer Tyvens Skikkelse for Dig i Søvne.
A. K. K. L. R. R. U. C. G. D. A. B. I.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Hvem, som efterskrevne Kara(k)ter paa sig bær, daa er han fri fra allehaande ondt Skud, som er Fin-Skud og GandForfatternote: T: Gaang. og andet saadant.
L. M N 22 R: S: T A N F.
(Efter A og Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Urskog 1815.
Skriv disse Ord paa et Stykke Pergament og læg det under Dørtærskelen: Amista Asterit.Forfatternote: Saa Y. A: Omzta, astzit
Saa tager hun sine Klæder op.Forfatternote: Saa Y. A: saa sker det.
(Efter W, NN, NN* og a).
Hadeland 1793.
Eker c. 1800 og c. 1850
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Tag et Stykke Pergament, skriv disse Ord derpaa og bær dem hos dig: Amol. Aribilop. ArnolqForfatternote: Saa W; NN og a: Anel Arlus. a tilføier: tviler du, da forsøg dem paa en Hund.
(Efter N; ogsaa afskrevet i N *).
Skaabu (Fron, Gbdl) 1800.
la la la li la:
ag: iy: b: b: de:
alias : : :
Arabaomel Arli SSus
Culteaum Armoem
Proba Cablanis
Wartilnum.
(Efter d).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Lie Tyre Lammo Syd m¯o me aigt Tonnis Amen Ale gas Ale gal amma Sextum E holetem Dra ger Misit Arnoles Ar noless Artine Arttine Hand.
+ a 3: 6 Ma: N. 3 + + +. g.
(Efter T).
Moland (Telemark) c 1800.
Tag et Stykke «Pergement» og skriv disse Ord, som følger:
Anal Avnol Arbitnps Prolet um.
Dette skal du bære hos dig, naar det er skrevet.
(Efter U).
? 1790.
Skriv disse Ord:
Agna Agilla Agilla paa et rent Stykke Pergament og stik det i din høire Kindbakke; hun skal derefter gjøre din Vilje.
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.
+ D. A. B. I. +
+ H. A. B. I. +
+ H. A. B. E. R. I. +
+ H. E. R. E. R. I. +
+ H. E. B. R. I. +
Ovenanførte Tegn skrives paa en Penge eller andet og hænges som et Amulet om Halsen ned over Brystet eller under venstre Arm. Saa er han fri for Hug eller Stik samt Skud.
Anbringes disse Tegn paa Gevær, træffer de desto lykkeligere.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Tag et Stykke Bly, som ikke er brugt, og skriv disse Ord derpaa:
Abria Sollitie oat i sachi Redempt, Jacob vomum, Redugbit
og læg det ene Stykke under Døren og det andet over Døren. Saa skal han levere dig det igjen.
(Efter A, NN, NN*, T, W, Y og e. Tidligere trykt i Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 107).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Rygge c. 1780.
Hadeland 1793.
Moland (Telemark) c. 1800.
Urskog 1815.
Eker c. 1800 og c. 1850
Skriv efterfølgende Ord paa et Stykke Bly og kast over Ilden. Da udslukker den straks:Forfatternote: Efter T skal man læse Fadervor «med god Andagt», naar man har kastet Blyet.
Ansrand, Emansran, Notan.Forfatternote: Saa A. NN: Anoran, Emaran Notan. T: Amior [tegn] Nator. W: + Amior + Natan. Y: + amiorant + Emanuron + Nator. NN*: Amorand Emarand Natan, e: Anoran + Emaniran + Natanieel.
(Efter Z).
Sandeherred c. 1800.
Skriv Lørdags Aften, og skav Alun i Blækket, paa et Stykke Papir:
Ca D I b V S I N R ter na duis.
(Efter A; cfr. Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 169).
Urskog 1815.
Skriv disse Ord paa et Stykke Papir og læg (det) hos dig:
Max. A. E. Mix. I. A. Røt torbul.
Bindes paa din høire Arm.
(Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar).
Øier 1881.
Unser, unser raaddent Træ,
Unser, unser raaddent Træ,
Unser, unser raaddent Træ.
Detta skriv du paa’n Lapp aa leigg dæ paa Tounna. Den sjuke ska leiggje se aa saavaa. Ner’n vaktne att, ska’n inte taala, mein gaa sta aa spytte Lappen frampaa Varmen: aa da æ’n kvitt Tainnværka.
(Efter U).
? 1790.
Skriv disse Bogstaver udi din høire Haand en Torsdagaften:
a. b. a. g. a. p.
og faa hende din Haand; saa gjør hun din Vilje. Og klap hende paa Brystet.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850
Skriv i din venstre Haand disse Ord og klap hende dermed:
Supililie Farer garislia Sacra 
Ordinia Venta Venta urum Camiter Spen San Fattus Sarum.
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
Skriv paa den Øx eller Kniv, som Skaden er gjort med, og hold den til Saaret:
Barto, Berto i dem Batio, Bruta Bruta Brixa.
NB! Gal(d)æble, brændt til Aske og i strøet.
(Efter C, NN* og a).
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Eker c. 1850.
Ringerike 1885.
Utragen, Utragen, Utragen. De tvende første Ord brændes op, og det tredie lægges paa Tanden.
NB! Dette skal skrives med en ny Pen, som ikke er skrevet med før.Forfatternote: Saa C. a: De skrives paa Papir. NN*: De skrives hvert Ord paa sin Seddel.
(Efter V).
Hadeland 1789.
Artus, Pratus, Sartus
Pratus, Sartus, Artus
Sartus, Artus, Pratus
Vragen Ragen Seragen
Ragen Seragen Vragen
Seragen Vragen Ragen
Ageront Nageront Sebeont.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Item om tu wilt haffwe naakendes qwinnyses williæ et cetra.
om fredagh ath morghen, før sol gaar wp, scriff tesse eftherskrefne caracteres med blodh aff tyn lislæ fingher i tyn høgre handh 
ok thee them før then tw haffwe wil, et fiat tibi sicut vis. probatum est.
(Efter U).
? 1790.
Skriv med dit eget Blod paa en Skaal eller Bæger disse Ord:
Jorsa. Morsa. Dorsa.
Og drik hende til; saa gjør hun, hvad du vil.
En anden Maade.
Skriv paa Bunden af en Skaal disse Ord:
Morsa Jorsa Dorsa,
og ræk hende med din høire Haand; saa elsker hun dig.
Eller:
Agia: Adulla Aulla
ligeledes brugt.
Nok en anden Maade:
Fratter. Matter. Ecriger
og giv hende Haand; saa elsker hun dig.
(Efter U).
? 1790.
Da tegn disse Ord med dit eget Blod i din Haand, ræk hende den:
Algalat. Estnu.
Saa bekjender hun det straks.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Skriv disse Ord paa et Stykke rent Papir med dit eget Blod:
Mersus Stalon, Metoro Texto.
(Efter U).
? 1790.
Saa skriv med dit eget Blod disse Bogstaver i din Haand en Morgen, førend Solen gaar op, og læg din Haand i hendes Haand og sig: Følg mig!
Bogstaverne ere disse:
Ky Cygmopum.
(Efter U).
? 1790.
Tag en kulsort Kat og skjær en Skure udi hans ene Øre med en Kniv i F…s Navn, at det bløder. Med dette Blod skriv i din venstre Haand disse Ord:
Røysehampis Rabis.
Saa vinder du end og det, som er sat paa Spil. Men du skal skrive med en ny Pen, som aldrig har været brugt tilforn.
(Efter A. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 169).
Urskog 1815.
Skriv i din høire Haand med dit eget Blod:
B. R. O. D. L. Y.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Skriv i din Haand med dit eget Blod:
Nesi Axus Prosus,
og tag Kortet stedse med den Haand. (Da) taber du aldrig.
Dette haver jeg selv brugt, men skrækkedes, saa jeg aldrig bruger det mere.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Skriv disse Ord med dit eget Blod paa Papir og bind dem om dig med en Traad af Hamp, som er spundet en Søndag under Messen:
Arols, Arsine, Arabor Asasus.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Tag Blod af en sort Hund og skriv med samme disse Ord:
Ananis Arsimus Arabor eisusus,
og bind dem om dig med en Hampe-Traad, som er spunden under en Søndags-Prædiken. Da vinder du baade med Kort og Tærninger.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Bactra. Bactrus. Bactrum. a e i o u 
Dette skal skrives med Hunde-Blod paa Haanden.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Skriv med Blodet af en sort Hankat disse Ord og bind under den venstre Arm:
Aranis + Arsimus + Arabor + Ausus +.
(Efter A, NN og NN*. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 169).
Eker c. 1800 og c. 1850.
Urskog 1815.
Tag Blod af en Flaggermus, skriv dermed i din egen Haand disse Ord:
Maxis, Amaxis, Orbl.Forfatternote: NN: Nexis, Amxis, Oletal – Jensning Spil Nesis Alox + Montra + Anifis Oim +.
(Efter U).
? 1790.
Tag Flaggermusblod og skriv paa Papir:
Pela Amon Ole Satorum Lentum Ovins
og læg det under Dørskeden.
Eller og:
Skriv disse Ord paa et Stykke vokset Lærred:
Eras. Niras. piralla
og lægForfatternote: U: løig. det under Dørtræet i Navn F. S. og H. A. Amen.
(Efter U).
? 1790.
Skriv disse Ord med Aftenbakke-Blod, ombind dem under din høire Arm:
Anex Anexis Arabs.
(Efter W).
Hadeland 1793.
Tag en Hane-Klo af den høire Foten levendes og hold den hos dig. Hav saa stedse disse efterskrevne Bogstaver paa dig:
V. V. M. A. X. O. G. S. T. H. 12. N. Z. J. H. 4.
(Efter Y og Ø)
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Ørskog c. 1830.
Skriv disse Ord paa et Stykke Ost og giv den, som (du) tror at have stjaalet fra dig:
Anuoll, Aorda, Laboro dolor paupertin. Giam tuam.Forfatternote: Saa Y. Efter Ø skal der skrives: det deface par ie ne x, a x.
Saa kommer strax Osten, som du gav ham, og han kan ikke svælge den.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
(Skriv) disse Ord; den (som har stjaalet), maa udspy dem og ikke kan faa det nedsvælget:
for froe Nobalutz est.
(Efter A. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 168).
Urskog 1815.
Skriv følgende Ord paa et Stykke Ost og giv en Tyv det at æde; saa tilstaar han det selv.
P ++ M Coga 
III
(Efter H, I, NN, NN*, M No. 5, M No. 11 [ogsaa afskrevet i N*] og e).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Romedal c. 1780.
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og c. 1830.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Gausdal 1880.
Saa mange Kreaturer du har, saa mange Sedler af Papir skal du skrive, og giv en Seddel i Deig hvert Fæ. Ordene er disse:
2 Z Crux Christi Crux dali Crux Jurilo Crux 1Z.Forfatternote: Saa i H. Efter I: Crux Christi Crux Deli Crux Fnati. Crum. Efter M No. 5 og M No. 11: Crux Chrus Deli Chre Juvilo [Symbol for Fiskene] Cune [åpent 8-tall] Efter NN*: Crux Christi, Crux Deli Crux Imalie Crum. e: Ʒ: Crug Christi Crue Deti Chrue Invilo Ʒ: Chrue. / Forskriften er lidt afvigende redigeret i nogle af Haandskrifterne, men Meningen er den samme i dem alle.
(Efter H og I, NN, NN* og e).
Fron (Gbdl.) c. 1750.
Romedal c. 1780.
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Saa mange Sedler som Svin gives ind i Deig. Ordene ere:
futus, Eiortus ful, kout, Erfratus.Forfatternote: Saa efter H. I: Artus, Hartus, Leretus, firi Kaup Erk Vallus. NN*: artus havtus Firi Kaup Erk Vallus. e: Artus, Sartus, Surtus, Karis, car liartus Estvallus.
(Efter U).
? 1790.
Skriv disse Bogstaver eller Karakteres paa et Stykke Smørrebrød og giv ham det Aftenen saaledes:
Agata + Sagata + Amen.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Ab. Ra: Ca = D. A: – b. R: a.
Fortæres, et Stykke hver Dag i 7 Dage. Og den 8de (Dag) opbrændes det første, som er A.
Og skrives paa Brød og give(s) Patienten at æde.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Skriv paa et Stykke Brød disse efterfølgende Ord. Og naar Tandpinen er stilt, spyttes Brødet paa Varmen og (der) spyttes 3 Gange derefter.
athagon
(Efter NN*, Y og a).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Eker c. 1850.
Skriv disse Ord paa 4 Stykker Brød og giv Patienten hver Morgen 1 Stykke. Naar du giver ham det sidste Stykke, faar han den ikke mere.
1. Aragon. 2. Saragon. 3. Atragon. 4. Sutagon.Forfatternote: Saa Y. – a: 1. Ageram. 2. Saragoen. 3. Alagon. 4. Salagon. – NN*: Arego. Saragoen. Alagon. Salagon.
Skaabu (Fron, Gbdl.)
(Efter M. No. 5 og N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Gausdal 1880.
Hager Orm Jæger Orm Næger Orm.
(Efter U og Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
? 1790.
Skriv disse Ord paa et Æble:
Eløn Eløne ElonorumForfatternote: Æ: EZon EZone FZonorum.
og giv hende det at æde. Saa skal hun derefter elske dig.
(Efter A).
Urskog 1815.
Morsat, Forsat, Morsat.
(Efter U).
? 1790.
Skriv disse Ord i et Æble og …
Nave Jameth. Raris Atocora Mematus.
Giv hende det at æde; hun skal derefter elske dig.
(Efter U).
? 1790.
A. F. S.
F. S. A.
S. A. F.
Skriv disse Bogstaver paa 3 Mandel-Kjerner, og naar Kolden begynder at tage den Syge, saa tag dem ind ligesom Bogstaverne.
(Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar).
ØierForfatternote: Indført fra Trøndelagen af Fanter. 1881.
Fadervor læses tre Gange til og med den syvende Bøn.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.
Nar hesth haffwer vreetth sytt ben, tag badhe thynnæ tømmell ffyngre, och leg them bodhe thyll sammen oppaa benitth, och ssyg III reysher: j naffn ffadres och søns och then hellygeands ✠, ignarum ✠ ignitum ✠ augo desertatum ✠, och less ther thyll v pater noster, v ave Maria the helly v wundher thyll loff.
(Efter S.)
Vinje (Telemark) c. 1520.
Item ffor galnæ hwnnæ.
artes ffortes sortes resortes.
(Efter S.)
Vinje (Telemark) c. 1520.
Item ath dwllæ swerd med.
O ffusa + o Amplustra + o geministra in nomine patris et f. e. s. s. Amen.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850
Nu gaar jeg i Jesu Navn
til denne Mands Gaard,
ja, god Yndest jeg der faar
først af den ene,
saa af den anden,
og saa af den tredje
og af alle dem, mig møder
af Nevart Neris
In Nomine Patris Et Fili
Et Spiritus Sancti.
(Efter N*; optegnet efter Folkemunde).
Valders 1880.
Om! Om! statt-om ers!
(Efter U).
? 1790.
Læs disse Ord over Tærningerne, førend du kaster:
Bastam Basta Briora.
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.
Naar et Gevær er forhekset, da lugter det ilde, og da skal straks Geværet lades og affyre det mod en jordfast Sten, sigende i det samme:
ESPAS FACTUM.
Saa faar dette Menneske ingen Ro, førend han kommer til dig og beder om Forladelse, hvilket sker ved at sige disse sympatiske Ord tilbage.
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.
Roden af den plettede Horndrager optages kort førend St.Hansdag, og ved Optagelsen læses følgende Ord 3 Gange:
Da sa la ma la rukka, fikka.
Derpaa lægges en Sølvenkelskilling i Rodens Sted og dækkes igjen. Gjemmes nu denne Rod blandt de Ting, som du frygter for kan stjæles, saa kan Tyven ikke komme derfra, førend Eieren kommer og med Stilhed lader ham gaa sin Vei.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.
Tag enForfatternote: T: den. Hane-KloForfatternote: T: Klov. af den høire Fod levendes, og holdForfatternote: T: holt. den hos dig, saa og holdForfatternote: T: holt. efterskrevne Bogstaver hos dig:
V: H: M: A: Xo: p. S: F: H: I: L: N: L: J. X: 4: 1:
(Efter A. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 169).
Urskog 1815.
Læs disse Ord saa sagte ved dig selv over en Kande Øl, ei puste deri; bed hende drikke, saa elsker hun dig.
Melchecedich, Vol, fregum, qvarti, qvame.
(Efter P).
Storelvedal c. 1830.
Milkefe Quisen Gund qvara ligeami.
Læs dette i en Øl-krus og puste det i. Saa blir du elsket.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Tag et fuldt Krus Øl og drik en Pige til med, som du elsker, og sig disse Ord i Kruset hemmeligen, og imellem hvert Ord skal du aande i Kruset baade med Næse og Mund:
Melchisedech qvi Siiguet gros Religani.
Saa elsker hun dig.
(Efter N; ogsaa afskrevet i N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Gausdal 1880.
Læs følgende Ord sagte ved dig selv over en Kande Øl eller Krus and’ eller pust deri og lad hende ikke se det; saa elsker hun dig og gjør din Vilje. Ordene ere:
El Kos gui sen gued
gvara lige ami.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Da læs tre Gange i Mel og Salt disse Ord:
C Korsmise den 1 May.
(Efter A. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 168).
Urskog 1815.
Først naar du gaar ud af din Stue-Dør, da gak baglængs og sig det Ord: Miertr. Og naar du kommer i Skove, da tag 3 Klyper Jord under din venstre Fod og kast det over dit Hoved, men se ikke efter det; da faar du List.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.
Hvo, som haver den hos sig, kan ikke overvindes, ei heller af Kugle eller Vaaben faa Skade; ultimo, begjærer du at gaa et Sted, hvor en forborgen Skat er nedgraven, didhen skyder eller skuffer den dig.
Denne Figur maa udi Bly være skaaren paa Hellig Krist Middag ante ortum solisForfatternote: Baade Figuren og Bemærkningen neden under er i Æ skrevet med rødt Blæk.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Haver nogen stjaalet dig fra, da skriv denne Figur, som her under staar, paa Jorden eller paa det Sted, Tyven (har) stjaalet; saa bær han det stjaalne hjem. NB. Vil du ikke tro dette, da skriv denne Figur paa Pergament og læg det under dit Hoved om Natten; (da) ser du Tyven i Søvne.
(Efter A)
Urskog 1815.
Skriv denne Figur paa et Pergament og læg det under dit Hoved om Natten; saa ser du Tyven i Søvne.
(Efter A, F, NN, NN* T, V+, Z og e.
Tinn c. 1650.
Valders c. 1700.
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Moland (Telemark) c. 1800.
Eker c. 1800 og c. 1850.
Urskog 1815.
Skriv disse Ord paa en Sed(del)Forfatternote: Saa A. T og e: Skriv den Sed(d)el, som følger.
Qvinta Cerbumluo Climu optima Pellium opta faut filliorum nostra.Forfatternote: Saa F. e: Qvinta, Corbula, Olium Optima, Sunt. Siliorum Nostra +. T: Qvanta Cerbuta Ollum optima Pillium opta sunta filiorum nostra – A: / Qvento, Cerbulono, Liurne / Optim, pillium, opta Sant / Tillierum, Nostra. / V+: Quitta cerbunt volimus optima piscium, exte sunt filiorum nose. NN: Pelium Qvinta Cerbo in lies Climo optime Natranum.
Tag et Orme-Hoved og dyp det i varmt Bukke-Blod ogForfatternote: Saa F og V+. K T, A og e om. og. lad det vel indtørkes.Forfatternote: Saa F og T. A: indtørres. V+: tyrckis. Læg det saa i denne Sed(d)el og lad det ligge i 3 Ugers TidForfatternote: Saa F og V+. A: 3de Søndage. T om. lad det ligge – Seddel, e: lad det ligge i 3 Søndage; forvar det siden. Og naar du o. s. v. i sammeForfatternote: Saa F. A om. samme. Sed(d)el. Naar duForfatternote: Efter du tilføier T og A: da; V+: siden. vil fiske med Nod og Garn,Forfatternote: Saa F. – T, A og e om. Nod og. V+ har blot «Noden». da læg Orme-hovedetForfatternote: Saa F. Saa A, T og V+. F: «det». i en Nat tilforn, daForfatternote: Saa F. – A om. T fortsætter efter «nok»: mens lad Orme-Hovedet ligge 3 Søndage i Sed(d)elen førend du da vil fiske med Krog o. s. v. V+ har istedetfor: «da – nok»: «dermed kast ud» faar du Fisk nok;Forfatternote: Saa F. A: om. «nok». – e afslutter her Opskriften. hellerForfatternote: Saa F. A: Og naar du vil o. s. v. V+: Men vil du. du vil fiske med Krog, da stryg Orme-Hovedet med Krogen, da faar du Fisk nok.Forfatternote: Saa F, T og V +. – A om. «nok». – T fortsætter saa med en anden Formular, der indledes med: «Eller.» – I NN er Opskriften noget kortere affattet.
(Efter NN*, P og a).
Fron (Gbdl.) c. 1830.
Storelvedal c. 1830.
Eker c. 1850.
Følgende Ord skrives paa et Stykke Papir og bindes sammen om Halsen med et rødt Silke-Baand.
Qamla Clebsin Luo ſlesmo optime Pilium Faut apta Sant Filionna nostra Rum.Forfatternote: I a lyder de magiske Ord saaledes: Cgumlo Cleboin Luo Flome optimia Pilium fleut apia samt filiorma Nostra Rum. – NN*: Gumla Cleboin luo flemo optime Pilium faula apia samt fili anna Nostra Rum.
(En meget nyttig Bøn).
(Efter H).
Fron (Gbdl) c. 1750.
Skriv en Seddel med disse Ord:
Qvinta. Corbuta. Olium. Optima. Optasunt, Setiorum. Nostra.
Tag et Ormehoved og læg det i Noden eller Garnet med Seddelen Natten over. Da faar du Fiske nok.
(Efter O).
Høland c. 1700.
Tag et Ormehoved og stik det i varmt Bukkeblod og lad det siden vel …, skriv saa disse Ord paa et Stykke Papir:
Nolimun Optima Primum, esta, Sunt, Silicrum, Nostra.
Læg saa Ormehoved(et) udi samme Skrift i 3 Uger. – Og naar du siden vil fiske, da lægger (du) Hovedet i Garnet en Nat tilforn. Saa skal du se et underlig Ting.
(Efter O).
Høland c. 1700.
Skriv først disse Ord paa et Stykke Papir:
Noster ist, Pallolaum grepus, fera tantum vbi sunt, artis specir babunt.
Tag siden 2 spanske Naaler og et lidet Stykke Bævergjeld og læg udi samme Skrift, og forvar det udi dine Klæder. Og naar du gaar til Skogs, da lad ingen det forstaa, og se dig ikke tilbage. Hvad Djur eller Fugle du da ser, førend det ser dig, er du vis paa, som du haver det (i) Hænderne.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.
Qvintacerbo, in luo Qimo, optimo Tilium Faust opta Fant Fillorum Nostrarum.
Tag et Ormehoved, kom det udi denne Skrift, lad det ligge i 9 Dages Tid udi samme Skrift. Og naar man vil fiske med Vad, Garn eller Krog, da stryg Ormehovedet derpaa.
(Efter W).
Hadeland 1793.
Skriv denne Seddelen:
Tag saa et Ormehoved og dryp det i varmt Vatn og i varmt Bukkeblod; lad det saa vel indtørkes; læg det saa i denne Seddelen og lad det ligge i 3 Søndage efter hinanden. Naar du da fisker med Krog eller Garn eller Snor, da læg Ormehovedet og Seddelen deri en Nat tilforn; og naar du vil fiske med Krog, da bestryg Krogen med Ormehuvudet. Saa faar du Fiske nug.
Eller og tag Qvægsølv og sæt det med en Pind i Vatnet, og tag saa Kirkemuld og kast i Vatnet 3 Gange. Saa bindis Fisken.
(Efter U).
? 1790.
Tag en Muldvarpes Hjerte og stryg det i Salt, og naar du haver saltet det, saa skal du støde det saa smaa som Sand. Tag saa noget Mel i din høire Haand og lag det i Haanden. Tag saa alt det, som saa bliver i det til og gjør en liden Æltning deraf og lag den saa som en Sten, og gak ud paa Marken første Gang og ønsk dig:
Du liden Orm tvinges, at du ønsker mig Magt at ønske af dig den Del, som OCN haver.
Tag saa samme og læg hende (i) noget Sand udi paa Marken, og gak saa til det i 3 Dage igjen, tag det saa og tag en Kniv og skjær den saa smaa som Sand paa et Stykke Papir og brænd det saa op. Saa kan du ønske dig al den Del, du vilt have paa Guds Jord. Ei andet tør du sige: Kom S. G. og G., det er, kom Sølv, kom Guld. Du kan og ønske dig: Kom Svin, kom Gjæs, kom Heste, kom Kjør, kom Faar, eller hvad du andet lyster at ønske dig.
OCN er en Fyrste i Himlen, og han regjerer paa første Time om Søndagen, som ellers kaldes Solen, alene forretter alle Ting, og alle de andre tjener ham som Capitainer. Hvem som nu respecterer og ærer ham med dette sit efterfølgende Caracteres, den gjør han, at han bliver ligesom æret og dyrket af alle, ja af alle Verdens Konger.
Caracter
Forfatternote: Sigillum Angeli diei Dominicæ; vide Agrippæ Opera, ed. Lugduni, Pag. 464.
(Efter A, O og M No. 5, NN* og a).
Høland c. 1700.
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.
Urskog 1815.
Fron (Gbdl.) 1830.
Eker c. 1850.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Norske Hexeformularer og Magiske Opskrifter, med over 1500 formularer og oppskrifter hentet fra norsk folkelig tradisjon, ble første gang utgitt i 1901–1902. Ansvarlig for samlingen var Anton Christian Bang (1840–1913), som da var biskop i Kristiania, men som tidligere hadde vært både professor med interesse for folkeminneforskning og kirkestatsråd.
Samlingen inneholder kildemateriale hentet fra folkeminnesamleres oppskriftsbøker, svartebøker, hekseprosessen, samt topografisk litteratur fra hele landet. Her finnes råd for det meste, f.eks. sykdom, kjærlighet og husdyr.
Se faksimiler av førsteutgaven fra 1901–1902 (nb.no)
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.