Glossarium eller Fortegnelse over Provincielle Ord og Talemaader

• Aadjærv, Adj. djærv til at vade over Aa og Elv. S. 19.
• Aaré, m., Arne, Ildsted; fornemmelig det af raae Stene sammenføiede Ildsted midt paa Gulvet i en Røgstue. Se Gloss. til Første Saml.
• Aavelag, Adv. over al Maade. Af Oldn. of, altfor. S. 88 aavelag Fugl og Vildt; Fugl og Vildt over al Maade, ell. overmaade fuldt af F. og V.
• Abrængslig, abængslig og arængslig, urimelig, forkeert, overordentlig forkeert eller vrangt; form. af rang.
• Afhænds, Adv. fra sig med Haanden. S. 21 med udadvendt Knivsblad.
• Afreid, Adj. tilredt, tilrakket, tilsmurt.
• Anti, enten.
• Arg, Adj. arrig, bister. Komparat. argere el. argare.
• Atende, Adv. tilbage.
• Atpaa, ovenikjøbet.
• Att, Adv. igjen.
• Baatand, Adj. fordeelagtig. Superl. baatandest. S. 17. Den b. Jagtled; fordeelagtigste Jagttragt. Oldn. bati, Fordeel.
• Barskuut. m., (af Bar og Skuut, et Huus eller Udskud, der staaer under samme Tag som et andet Huus; et isoleret Udhuus, hvis Tag kun har Hældning til een Side) et saadant af Granbar og Stænger opført lidet Huus eller Skuur til Beskyttelse for Hestene i Skoven. S. 187.
• Beenkjørt, Adv. ligetil (Af been eller bein, lige, ret og Verb. kjøire, at kjøre.)
• Beinksom, Adj. god at komme tilrette med; tjenstfærdig.
• Beite, n. Havning, Græsning. (Jf. Verb. beite, græsse).
• Bjøilku, f., Bjældeko. S. 41. Bjøilkué fra Øier æ i Fjellé o. s. v. Bjældekoen fra Øierbygden er i Fjeldet og ringer saaledes med sin Bjælde, at det bryder mig i Hovedet.
• Blindskytter, m., Klæder og Peltse, gjennemtrukne med Sved og menneskelige Uddunstninger, der opstilledes i Vinden for Renerne for at gjenne dem tilbage.
• Bogje, Adj. bøiet, krumt.
• Bolk, m., en Mellemvæg f. Ex. mellem Kjørenes Pladse eller Baaser i Fjøset.
• Bot, m., Bod, Bøder. S. 88. Kaa ska e gjeva i Bot; Hvad skal jeg betale i Bøder. S. 89. I Morgaa kain du o. s. v. Imorgen kan du skyde, Jens Tomsmeld, nu har du givet Bøder.
• Bott, m., 1) en Bund; 2) en Dal eller Fjelddal, der kun har een Udgang.
• Braafang, n., Hastværksarbeide; et raskt og dygtigt Foretagende.
• Brok, f., Buxe, Beenklæder.
• Budeie, f., Nom. Pl. Budeio, Dat. Pl. Budeiom. (Oldn. deigja, en Tjenestepige, Trælkvinde). 1) en Pige, der røgter Kreaturene; 2) Sæterjente, Sæterpige.
• Bufærd, m., et Sætertog; Buskap, der drager til eller fra Sæteren. Buskap, m., Samlingen af de til en Gaard hørende Kreaturer. Se Gloss. til Første Saml. Art. Bu.
• Buskebjørn, m., en Ekorn, Egern, bruges kun for Spøg.
• Bustleiv og Bustsleiv, m., en Stump beget Traad med en Svinebørste i Enden, form. af Leiv, Levning.
• Bære til, hænde. træffe. S. 114. Det bar til slig; det gik saaledes til.
• Bø, Lighed, især i Ansigtstræk. S. 34. Bø af. Lighed med. Oldn. boð, Frembyden; av Verb. bjóða.
• Dagespræt, m., Daggry, Morgendæmring.
• Dagstøtt, Adj. egentl. det, som skeer hver Dag; men ogsaa paa en vis fastsat Dag. S. 20.
• Dagverd el. Dugul, m., Davre, Frokost.
• Dugle, Adv. dygtigt. Af. Verb. duge, due.
• Dusker, Verb. rusker, smaaregner.
• Døk, Pron. I. S. 5. Døk fæ gaa ind o. s. v. I faaer gaae ind; fremmede Folk kunne ikke blive staaende udenfor; det er vel simpelt inde; men det er nu nordenfor Folkeskikken her hos os, – det veed I vel.
• Dølen, m. Djævelen.
• Ehog ell. ihug, Adv., komma ehog, komme ihu, erindre.
• Eismalsott. S. 17. udtales alm. Eismannsott, Tungsind, Mennskesky, Hang til at være alene.
• Faut, m., Fut, Foged.
• Feitvedstikke, f., en Tyristikke, en Stikke af fedt Furutræ.
• Finantserier, n., u. Enkeltt. Narrestreger. S. 13.
• Fjelddusk, m. Saxifraga Cotyledon, en smuk Alpeplante med en hvid Blomsterdusk og tykke, kjødfulde Blade, der danne en Skive ved Roden, hvorpaa den kan stilles.
• Fjeldrak, m., Fjeldræv, Blaaræv, Canis lagopus.
• Fjettret, Adj., (af Verb. fjettre), forgjort, fortryllet, fasttryllet, bundet ved Troldom. Oldn.
• fjöturr, herfjöturr, panisk Skræk.
• Flaurogn, f., (af Flaug, Flugt) en Snylterogn, Rogn (Sorbus aucuparius), hvis Frø ved Fugle eller paa anden Maade er bragt hen paa andre Træer, i hvis Bark den har slaaet Rødder og er skudt op.
• Flømme; egentlig et intr. Verb., at flyde over, men her brugt som Verb. trans. i Betydningen fløde ell. fløte, at lade bortflyde, faae til at flyde bort.
• Forgat, Impf. af Verb. forgjætte, forglemme.
• Frigge, f., et stort, svært Fruentimmer; formod. af Gudinden Frigg.
• Fælesmand el. Fælingsmand, Færdingsmand og Færdesmand, en Mand der færdes, er paa Reiser, oftest om Folk der fragte Varer.
• Fæleslas eller Færdeslæs, n., et Læs med Varer, Varelæs.
• Fælog, Adj. færdig, beredt. S. 19. E veit inkje anten det kain bli i Maargaa hel ein an Dag i Vikun; men døk fæ væra fæloge, o. s. v. Jeg veed ikke enten det kan blive i Morgen eller en anden Dag i Ugen; men I faaer være færdige, saa skal vi blæse i Luur, naar vi komme ned paa Veien.
• Fænein, Smaakreaturene. S. 79. Af Fæna.
• Førkje, f., et Fruentimmer. Dat. Pl. Førkjom.
• Føtom, Dat. Pl. af Fot, Fod.
• Gaalaa, Verb. gale.
• Gailn, Adj. gal. S. 43. Gailn-Kari, Gale-Kari.
• Gal, m., Gaard.
• Gauk, m. Gjøg.
• Gjaar el. i Gjaar, Adv. igaar.
• Gjement, Adj. simpel, ligefrem, som ei er vanskelig at omgaaes og komme tilrette med.
• Gjeiterams, m., Gjederams, en pragtfuld Plante. Epilobium latifolium.
• Gjel, n., Bjergkløft, Kløft nedigjennem en Lie; Rende efter et Skred.
• Gjule eller gjure, udtal. jule, Verb. surre. S. 187. Oldn. gyrða.
• Glaame, Verb. gloe, glane, stirre paa.
• Glup, Adj. prægtig, herlig.
• Gnage, Verb. gnave, Impf. gnog. S. 27.
• Greie, Verb. udrede, bringe i Orden.
• Grust, Adj. herlig, dygtig, staut.
• Grum, Adj. herlig, prægtig.
• Gudefré, Guds Fred. S. 5. Dæ æ væl fremmonde Kare o. s. v. Det er vel fremmede Karle, jeg skal huse, siden Anders er med.
• Gusi’n de, Gud signe dig – en Hilsen.
• Gæli, Adv. galt.
• Haffælle, Verb. at gjærde. S. 52. Oldn. hagfelli, et Gjærde, af hag, Hegn, Indhegning.
• Hain, Pron. han.
• Hal, Harð, Adj. streng.
• Hedalen, Annex til Vaage i Gudbrandsdalen.
• Heilo, m., Brokfugl. Fjeldplistre, Fjeldhjerpe, Charadrius apricarius.
• Hjemkommerøl, n., Gilde ved Brudens Hjemkomst i Brudgommens Huus.
• Hoga, (af Hog el. Hug, Hu, Lyst) Adj. lysten, begjærlig.
• Hond, m., en Hund; Plur. best. Hondein, Hundene.
• Hæler, f., en af seigt Træ forfærdiget Ring, der fæstes til Enden af et Gjulings- eller Surringsreeb.
• Hælerhals, er den Deel af Hæleren, hvor dens Ender krydse hinanden og ere sammenbundne med en Vidie.
• Hække’n, hvilken, hvad for en.
• Høiaannen, Slaataannen, Høslætten.
• Høgstdagsleite, Middagsstunden; af Leite el. Løite, Stund, Tidspunkt. Se Første Saml. S. 206. Høgst Nattes.
• Iisranunkel, Reenblom, Ranunculus glacialis.
• Ild, Adj. ond. Intetkj. ildt.
• Ingor, Ingen.
• Jaaling, m., en Taabe, Tosse.
• Jabbe, Verb. gaae smaat.
• Javle, Verb. pluddre.
• Julleite, Juletid.
• Jønsokstider, St. Hans Tid. Jønsok.
• Kaa, hvad; kaa Dag, hvilken Dag.
• Kaarg, el. Kurv. S. 84. Pølse.
• Kakjisma, Katekismussen.
• Kall, m., en gammel Mand. Se Gloss. til Første Saml.
• Karklæé, Mandfolke-Klæder.
• Kave, Verb. fegte med Armene efter, bestræbe sig for at faae fat paa. Oldn. kafa, gaae til Bunds, dykke.
• Kaue, Verb. huje; især om Budeiernes Lokken for Kjøerne.
• Kjaak, n., Slæb, Møie.
• Kjaake, Verb. slide og slæbe.
• Kjyte, Verb. 1) lade Ord falde om, ymte om. S. 21. 2) skryde; 3) kjyte paa, skjænde paa.
• Kjæikes, Verb. kives, kjævles.
• Kjø’en el. kjøn, Adj. strunk.
• Klauver, Pl. af Klauv, f., Klove; Klauver og Ty. S. 195. med Klove og fuldt Tilbehør.
• Kløvhest, m., en Pakhest der bærer Kløven ?: tvende Kurve, der hænges over Hestens Ryg, fastgjorte ved en til dette Brug indrettet Sadel, Kløvsadlen.
• Kløvmeis, m., et fornemmelig af Vidier forfærdiget Redskab, der anvendes istedetfor eller i samme Øiemed som Kløvkurvene, til Transport paa Hesteryggen.
• Kløvvei, m., en Vei, der kun kan befares med Kløvhest, som man ikke kan kjøre.
• Koje, f., Hytte, Barhytte, som bruges af Fugleskytter og Kuldbrændere i Skoven.
• Korkje, Konj. hverken. S. 45. Skulmestern tænkje o. s. v. Skolemesteren tænker ikke paa at frie, hverken i Morgen eller overmorgen; han tænker før paa at tage sig af Dage, naar han har havt saadan en Sviir som i Aften; jeg husker nok hvorledes han har det.
• Korte, Verb. forkorte, korte Tiden, fordrive Tiden; k. sig, forkorte sit Liv; tage sig selv af Dage.
• Krim, n., Kulde, Snue, Forkjølelse.
• Kringelkrangel, n., Urede.
• Krytyravl, Kvægavl.
• Kuul, m., en Bule; best. Kulen el. Kul‘n. S. 73.
• Kvar, Adj. rolig, stille; kvareste Natten; Midnatstiden, naar Alt er roligt.
• Kvare sig, Verb. refl. begive sig til Ro. Have Bod at kvare sig, behøve at begive sig til Ro. S. 181.
• Kvein, m., en Kværn, Mølle.
• Kveldknarr, m., Natteravn. Caprimulgus europæus.
• Kviend, f., en Ungko, Dat. Pl. Kviendom.
• Laak, Adj. 1) slet, ussel; 2) daarlig, skrøbelig; 3) svag, sygelig.
• Legosta, n., Liggested, Leie, Hvilested.
• Leik, m., Leg, Spil, Løier. S. 24. Da ska døk faae høire Leik; da skal I faae høre Løier.
• Leite el. Løite, n., Stund, Tid, Tidspunkt. Se Første Saml.
• Løip, løber, av Verb. løipe, løbe.
• Lyt, maa, Præs. af Verb. ljote, at maatte. S. 55. e lyt væl hjaalpe ‘n, e, o. s. v.; Jeg faaer vel hjælpe ham; men jeg kunde nok have Lyst til at følge Jeres Kløvhest ind til Ulsødehytten og see om I faae nogen Reen.
• Ma el. Maa’a, sammentrukket for metta, maatta, d. s. s. maa veta, maa vide, maa du el. man vide.
• Mandgar el. Mandgal, m., en Række af Mennesker, der gjennemsøge Skov og Fjeld. Af
• Mand og Gard el. Gal, Gjærde. Se Første Saml..
• Meis, m. Fl. Meiser. Se Kløvmeis.
• Mjøl, n., Meel.
• Mjøltraaver, m. Se Anmærkn. til S. 224.
• Naasaavis, næseviis.
• Ner, Adv. naar.
• Nugun, Nogen.
• Nying, m., en Ild, som gjøres op i Skov og Mark.
• Nøne, Verb. holde Middagsmaaltid. (Af Non el. Nun, Middag, der spises Kl. 2 el. 3). – Nonsbeel, Middagstider.
• Oframt el. omframt, 1) saa nær som. S. 79. oframt en, saa nær som een, el. paa een nær; 2) oven i Kjøbet.
• Ofryskje, n. S. 77. Udyr. Oldnorsk ófreskia, Utyske.
• Ofysé, Adj. uappetitlig, modbydelig. Oldn. fúss, begjærlig, lysten.
• Ohoglé, Adj. uhyggeligt. S. 75. 77. (Jfr. aggelé, aulé).
• Opgjæv, Adj. egentl. opgivet; mat, træt, kvit.
• Raake, Verb. træffe.
• Ratt, Adv. hurtig, rask, let; med en Præp. lige ratt fram til, lige frem til, lige til.
• Rekkje, Verb. gaae i stadig, jævn Gang. Almindel. om Dyr, f. Ex. Kjøer, Heste, Rener.
• Ri, f. S. 89. Tid; ogsaa Stykke, Raptus.
• Riumté, Adv. nu og da. Oldn. hriðum, stundom.
• Ringblomst, m., forskjellige Hieraciumarter. Hierac. alp. og aurantiacum.
• Rise, Verb. reise sig i Veiret, reise sig paa Bagbenene. Impf. reis.
• Roe, Verb. refl. r. sig, begive sig til Ro.
• Roko, f. Skuffe, Spade. Oldn. reka.
• Rugde, m. Holtsneppe. Scolopax rusticola.
• Rusk, m., et Udtryk, hvormed betegnes noget Svært og Anseeligt; almind. om Mennesker; saaledes S. 43 en stor svær Karl.
• Rægle, f., Historie, Eventyr. Se. Gloss. til Første Saml.
• Rør, n., Vrøvl, Tøv.
• Rørkjærring, f., Vrøvlekvinde, en der sidder og fortæller tossede Historier og Eventyr. Se Gloss. til Første Saml.
• Sell, Annex til Vaage Præstegjæld i Gudbrandsdalen.
• Sjaa, Præp. hos. Se Gloss. til Første Saml. Hjaa.
• Sjaake, Verb. rave, vakle. S. 52.
• Sjau, syv.
• Sjøvaak, Sjovaak, Snjovaak, m., Snevaage, Graafalk, Falco lagopus.
• Skaare, Verb. gjøre Skaar i, hugge.
• Skavgræstue, m., en liden Tue el. Bundt af Skavgræs, der bruges til at skure Melkeringer og andre Trækar med.
• Skikjælke, m., en Kjælke el. Slæde med brede Meider, som bruges, hvor Sneen er dyb.
• Skindhit, m., Skindpose, Skindsæk.
• Skjellongske, Adj. afgjørende. Sk. Slag. S. 36.
• Skjelsmand, m. Opmand, Voldgiftsmand, Dommer.
• Skjei, n. Fart, Løb, Rend, Tour.
• Skjepe, Verb. rette, ordne, sk. paa.
• Skogbjøin, m., en Skovbjørn, Udyr. S. 40. Dotter mi ska inkje ha nugun Skogbjøin; Datter min skal ikke have noget Udyr.
• Skogtam, Adj. skovvant.
• Skorvangsgjelet, Skaarvangskløften. S. 19.
• Skreilpipa, S. 88. Bøssen. Vil du bruge Skreilpipa mot Jomfruom o. s. v. Vil du bruge Skrældpiben mod Jomfruerne nu, Jens Tomsmæld (formedelst hans uheldige Skytteri). «Hvad har jeg gjort, siden jeg ikke kan være i Fred?» «Du har løst Dundreren din over Stuetaget til Kirsti Langeleg og Sigrid Sidsærk og deres 12 Søstre, og de Huusvilde har du truet med Bøssen.»
• Skrott, m., Krop.
• Skulen, et høit Fjeld ved Jøndalsveien mellem Vaage og Lessø.
• Slagfærd el. Slagfæl, ogsaa blot Fæl, Slag, Spor. Sml. Tdsk. Färthe.
• Sleip, Adj. glat, slibrig.
• Snefloke, f. Sneflage, sammenblæst eller sammenhobet Snemasse, saaledes som den ophobes paa Træer og andre Gjenstande.
• Snjoskrei og Sjoskrei f. Sneskred.
• Snytehøin, n., Snydehorn, Snydeskaft, Næse.
• Snøgg, Adj. hurtig, snar.
• Soleglads Leite, Solnedgangs Tid. Se Gloss. til Første Saml.
• Sope, Verb. feie, slæbe. S. 122. sopte Vingerne; slæbte eller strøg Vingerne.
• Staak, n., Støi, Larm.
• Stabeent, Adj. ligetil, direkte.
• Staut, Adj. dygtig, brav. S. 5. Aa staute aa gjemente Kare o. s. v. Og dygtige og ligefremme Karle er det, du faaer paa Sæteren; de ere ikke store paa det.
• Stelle, Verb. sysle. S. 44. stelt fra sig, ?: gjort fra sig, udført sine Forretninger.
• Strax, Adj. lige; Strake Vegen, den lige Vei.
• Stød, Stø, Adj. 1) fast, som ikke vakler, 2) alvorlig. S.122. Stød i Laaggen, sikker i Laaggen, tæt i Laaggen; egentl. om Kar, hvis Stave slutte tæt i Laaggen, det er i Sammenføiningen med Bunden; deraf fig. meget sikker og paalidelig.
• Støkke, Verb. opskræmme pludselig; Jægerterm. støkke en Storfugl el. andet Vildt. Oldn. stökkva.
• Støtt, Adv. bestandigt, altid.
• Sugg, m., noget Svært el. Uformeligt; en stor Sugg el. Sugg til Karl, en stor svær Karl, ofte med Bibegreb af Dygtighed; det var vel Sugg til Præst, dygtig Præstemand. Sugg til Fisk, en stor anseelig Fisk.
• Svareloftet, n. S. 20. Loftet, ?: Staburloftet paa Gaarden Svare. Paa Staburloftet opbevares Husets Kostbarheder og Forraad af Klæder; der huses ogsaa anseede Gjæster.
• Svek, m., engelsk Syge. Arthromalaci. S. 156. Se Gloss. til Første Saml.
• Sæl, m., Sæterstue. Sæteren deles i Gudbrandsdalen i Sælet, Stuen og Boden, hvori Mælken opbevares.
• Søpledynge, f., en Hob Feieskarn (af Verb. sope).
• Takke, f., en rund Malmskive til at stege Fladbrød og Lefse paa.
• Takomté, Adv., d. s. som riumtil, tagviis, nu og da.
• Texa, Texa, Ord, hvormed man lokker paa Gjederne: Texa, Texa o. s. v. hit du. S. 4. Texa da, kom Ged, Trinselire (et alm. Gedenavn), saa kom nu da – hid dit slemme Trold, – vil du lade Birken være og ikke rive Taget op – hid da!
• Tjaug, n., et Snees, tyve.
• Tjore, Verb. at binde Heste el. Fæ i Taug ude paa Marken. Dansk, tøire. Heraf Subst. Tjoring, den Handling at binde, og Tjor, Rebet hvormed Hesten bindes. S. 35.
• Tomrebs, Adv. egentl. med tomt Reb ?: med tom Slæde; uden Læs paa Slæden. S. 94.
• Traa, Int. traat, Adj. harsk.
• Tryte, Verb. mangle.
• Tverblei, m., Kile, 1) el. Blei, hvormed man sprænger Stokke og vredne Rødder; 2) fig. et vrangt Menneske, Tværdriver.
• Tull, n., S. 30. Forvikling, Vildrede; Fjanteri. Jf. Oldn. þulr, þylja.
• Tullet, Adj. fjantet, forstyrret.
• Tykken, m., Tykkelsen. S. 194. Tykken efter Bredden, Meningen er, i Forhold til Bredden.
• Tykjy, uregelm. Verb. Impf. tykte eller totte, synes. Se Gloss. til Første Saml. Tikje. – S. 5. Æ tykjy, han seer likare ut te eit Kvindfolk i Karklæe; Jeg synes, han seer mere ud som et Fruentimmer i Mandsklæder.
• Tyte, Verb. pible ud (om Vædsker der langsomt trænge frem).
• Ubraut, f., ufremkommelig, uveisom Egn. Oldn. braut, Vei.
• Uggen, Adj. ubehageligt, raat og koldt. Oldn ugga, frygte.
• Uhæppe, f., Ulæmpe, Uheld, Ulykke.
• Uvand, Adj. simpel, usmagelig; det Modsatte af vand, lækker, kræsen.
• Vaatt, m., en Vante.
• Vasse, Verb. vade.
• Veidestig. S. 17. Jægersti, Jægervei, Jagttragt, af Verb. veia el. veide, fange el. fælde Vildt.
• Vekja, Verb. v. Garn, v. Snarer ?: tilse Snarerne og udtage de fangne Dyr. S. 86.
• Velen, Verden. S. 45. Nei, nei, naa mena e, o. s. v. Nei nu troer jeg det snart er forbi med Verden, reiser du fra Marit, naar Skolemesteren er her.
• Vet, n., Forstand, Vid.
• Vigt og Vavl, S. 34, megen Snak, Vaas og Sludder.
• Viku, f., en Uge, best. Vikun.
• Vildgræs, n., Vildstraa. Efter Folketroen forvilder man sig altid efter at have traadt paa en vis Græsart; deraf, træde paa Vildgræs.
• Vindverskjing, m., Regn- eller Sneestorm.
• Von, f., 1) Haab, Forventning; dernæst ironisk. S. 6. det var Von, om du kommer til, d. e. det vil nok være langt fra; det kan du skyde en hvid Pind efter; 2) Slump, Træf, paa ei Von. S. 46. De torde væra Von, e skaut ein Rein; jeg kunde slumpe til at skyde et Dyr.
• Vonums, en Partikkel, der alm. bruges i Forbindelse med Komparativet af adskillige Adjektiver; men den har intet egentlig tilsvarende Ord i Skriftsproget, f. Ex. vonums større; temmelig stort; vonums meir, ikke saa lidet endda; v. langt, temmelig langt.
• Værfaer, m., Svigerfader.
• Vøle, vørde, Verb. agte, bekymre sig om; bryde sig om; forsk. fra vøli eller verdi.
• Ymse, el. imse, Adv. uvist, usikkert. Forekommer blot i Forbindelser som, det kan være y. det er uvist o. s. v.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Last ned som lydbok:
En Gammeldags Juleaften (.mp3 format)
Jutulen og Johannes Blessom (.mp3 format)
En Sommernat paa Krogskoven (.mp3 format)
Kværnsagn (.mp3 format)