Da Størstedelen af Bogen var trykt, og medens ovenstaaende Fortale var til i Udkast, henvendte Folkeoplysningsselskabet det Ønske til mig: at faa optrykke denne Beretning om Husfliden og udgive den som Tillægshefte til Folkevennen for iaar. For min Del kunde jeg kun svare, at jeg skulde henstille Sagen til den ovenomtalte Ven, som jeg paa Grund af hans Bistand ved Bogens Udgivelse maatte betragte som dens Eiermand. Og hans Svar blev, at han ansaa det for rettest at opfylde Selskabets Ønske.
Der er ydermere gjort den Aftale, at Exemplarer af nærværende Udgave ikke skulle blive tilgjengelige i Boghandelen, eller at Skriftet ikke skal ansees for offentliggjort, før Folkeoplysnings-Selskabet ogsaa har faaet sin Udgave færdig til Omdeling.
Nærværende Udgave paa nogle Hundrede Exemplarer vil nu paa en Maade træde i Skygge for Selskabets paa nogle Tusinder, og det kan se ud, som at det var ufornødent, at Bogen først blev udgivet formedelst Privatmands Opofrelse.
Men i den Anledning skal jeg indskrænke mig til at sige, at medens jeg naturligvis maa kalde det en Hæder for min Bog, at den bliver optaget blandt Folkeoplysnings-Selskabets Skrifter, er det dog fremdeles dens serægne Smykke, at den oprindelig er udgaaet i Verden som synligt og haandgribeligt Tegn paa en Mands Deltagelse for selve Sagen.
XVIJeg maa dog ogsaa tilføie, at næst mit bindende Ord i den ovenfor berørte Indbydelse har Hensyn til denne min Vens Opoffrelse været bestemmende for mit Forhold til det Forfatter-Honorar, som Selskabet har tilstaaet mig. For det første var det en Selvfølge, at de paa Side XIV omhandlede Premier burde udredes deraf; for det Andet er et yderligere Beløb afseet til almindeligt Honorar for den større Mængde af Medarbeidere, som ikke naaede op til at faa Premie (Sekretæren og Kassereren i Folkeoplysningsselskabet have paa min Anmodning deltaget med mig i Fastsættelsen af dette Honorar); for det Tredie endelig vil et Beløb blive anvendt til at dække en Del af Udgifterne ved den første Udgave – hvortil Grunden er den, at under Trykningen gjorde jeg adskillige Tilføielser, saa Bogen blev større og kostbarere, end jeg havde opgivet for min Ven, dengang han lovede at betale Bogtrykkerens Regning, og nu vilde jeg nødig forelægge ham det Valg: enten at overtage et upaaregnet Tillæg til Udgifterne eller ogsaa at lade samme gaa ud over mig. Efter disse Udbetalinger vil der blive en Rest af henved 90 Spd., og denne Rest vil blive indsat i Christiania Sparebank for at komme til Gode ved Udgivelsen af et næste Skrift om Husfliden.
For endelig tilfulde at efterkomme min ovenfor erindrede Forpligtelse at gjøre offentlig Rede for det hele Forhold med Honorar, kan jeg slutte med at anføre, at Folkeoplysningsselskabets Kasserer har godhedsfuldt lovet mig at besørge alle Udtællingerne, saa ikke en Skilling vil komme mig selv ihænde.
Den 25de Novbr. 1867.
Forf.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Om Husfliden i Norge til Arbeidets Ære og Arbeidsomhedens Pris var den første omfattende systematiske studie av husflidsarbeid i Norge. Boken er Eilert Sundts hyllest til allmuens arbeid, innovasjon og kunnskap. Data om husflid innhentet fra hele landet via spørreskjemaer og svarbrev gjorde det mulig for Sundt å foreta en komparativ analyse.
I spørreskjemaet om husflid og arbeidsforhold spurte Sundt om arbeidsoppgaver og daglønn for begge kjønn i ulike årstider. Han forhørte seg om hvilke typer av husflid som ble produsert og om produksjonen var økende eller avtagende.
Sundt planla å skrive flere bøker om husflid og sparte derfor en del av materialet til senere bruk. Sundt-arkivet ved Nasjonalbiblioteket inneholder flere fakta, tekster og undertekster enn det som Sundt omtalte i publikasjonen.
Eilert Sundt var den første forskeren i Norge som systematisk undersøkte folks levekår og hverdagsliv. Han kalles ofte «norsk samfunnsvitenskaps far».
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.