I. Bare Træ-Skeer

1Hvad synes man om en aarlig Bifortjeneste af 100 Spd. for en slet og ret Arbeidsbonde? Men det driver en Bonde paa Thoten det til og det bare ved at gjøre Træskeer.

Nabobygderne Thoten, Vardal og Birid, disse deilige Bygder omkring den nye Kjøbstad Gjøvik, paa Vestsiden af Mjøsen, have længe udmærket sig ved allehaande Husflid, hvis Varer føres Landet rundt. Men jeg studsede endda, da jeg (det var i 1865) traf til at høre om Træskearbeidet som en egen Gren af denne Flid. Før havde jeg forestillet mig, at Træskeer ligesom groede frem af sig selv i de Huse, hvor man bruger at spise med dem; nu fik jeg en anden Forklaring.

Kjøbmand Skattum i Gjøvik blev nævnt som en Mand, der kjendte hele Egnens Husflid; jeg søgte ham, og det viste sig, at han var rette Manden til at oplyse om Træskearbeidets Historie, saasom det var hans egen Fader, der havde gjort Begyndelsen.

Denne Mand hedder Ole Skattum. Han sad som Bonde paa en Gaard af samme Navn i østre Thoten. Gaarden var liden og Børneflokken stor, saa det saa farligt ud, men han tabte ikke Modet. I en ledig Stund gjorde han op flere Skeer end til Husets eget Behov og solgte i Nabolaget; dette gjentoges; ved Øvelsen gik Arbeidet raskere og raskere fra Haanden; han kunde sælge billigere og billigere, og nu kom Bygdens Handelskarle, som vare i Vane med at udføre Egnens Husflidsvarer af Karder, Bliktøi m. m., og kjøbte i Dusinvis.

2Paa denne Maade reddede Ole Gaarden for sig og sin Slægt. Selv sidder han nu som Føderaadsmand; men den af Sønnerne, som overtog Bruget, fortsætter Træskearbeidet og driver det med saadan Raskhed og Udholdenhed, at han, med en Tjenestegut til Hjælp, ved Siden af Gaardsarbeidet gjør op Træskeer for over 100 Spd. for Aaret eller over 1000 Dusin, regnet til 12 Dusinet. Han har forpagtet en Birkelund til Udhugst for at være sikker paa Material, og jevn Afsætning er han ligeledes sikker paa.

Kunsten er ikke indskrænket til denne Familie. Nu en, nu en anden Mand i Omkredsen tog efter, og det heder sig, at der er for Tiden vel mellem et og to Hundrede Mennesker, som arbeide Kjøbe-Skeer, mere og mindre.

Man nævne mig en Egn i Landet, hvor man ikke kjender disse gule Thotens-Skeer, med en Rose eller Hane indridset inde i Bladet! Handelskarlene falbyde dem i Throndhjem, paa Elverums Marked, i Christiania. Fra Elverum føres adskillige af andre Handlende til Sverige, fra Christiania kjøbe Jydeskippere med sig til Danmark, o. s. v. Navnlig siges det, at Sverige bliver alt vigtigere og vigtigere som Marked for Træske-Handelen, og Handelskarle fra Thoten begynde at gaa direkte did.

Paa Filefjeld mødte jeg selv en Handelskarl fra Thoten eller Vardal. Han havde kjørt sit tunge Læs til Leirdalsøren, saa var han gaaet med Dampskib fra Sted til Sted alt til Bergen og videre til Stavanger; her forefandt han en stor Kasse med Varer, som han fra Hjemstedet havde sendt over Christiania med den Bestemmelse, at de skulde møde ham i Stavanger; han passede at være her ved Markedstid; paa Tilbageveien havde han gjort en Sving indom Hardanger og flakket om der fra Bygd til Bygd, fra Gaard til Gaard; han var paa Hjemveien, da jeg traf ham. Ogsaa nu havde han stort Læs, af Skind og Uld, som han havde tusket sig til. Men blandt de Varer fra Hjembygden, som han havde solgt eller tusket bort, var bestandig Skeer.

Paa Bergens Gader saa jeg en Spedalsk, Lem paa 3St. Jørgens Hospital, gaa med en Kurv og falbyde Skobørster, Kamme, Træskeer. Disse sidste saa mig saa kjendte ud, saa jeg maatte spørge, og ganske rigtig: de vare kjøbte af en Vardals-Karl for nu at sælges ud med en Smule Fortjeneste.

I Sætersdalen hørte jeg i Sommeren 1866 almindelig Klage over Arbeidsløshed blandt den fattige Klasse om Vinteren. Jeg spurgte om Husflid og maatte blandt andet høre i Embeds-Familier, at man tildels havde maattet forskrive Træskeer fra Christiansand, ja fra Christiania, og det var da Thotens-Skeer, de havde faaet.

«Gjør Træskeer», sagde jeg til en Karl her, som klagede over Arbeidsløshed om Vinteren, «gjør Træskeer, og det i Mængdevis, fort og muntert, saa Flisene fyger omkring.» Han svarede kort, at det var «Slavearbeide». Samme Svar fik jeg oftere, og tilsidst forklarede en Mand mig, at dette Ord nok skrev sig fra, at der engang blev drevet paa Træske-Arbeide i Fredrikstads «Slaveri» eller den nu nedlagte Strafanstalt.

«Sig mig», sagde jeg til en anden Mand i Sætersdalen, «hvor mange Bønder er her vel i Sognet, som har saa pas Skov, at de kunne sælge Last Aar om andet for 100 Daler?» En saadan Extra-Indtægt ansees der i Bygden som overmaade stor. «Det er nok ikke mange», var da Svaret. «Ja, tænk dig om!» Og saa blev der regnet og talt 3. «Men nu veed jeg en Bonde, som sammen med sin Tjenestegut sidder med sin Tollekniv og gjør ud 100 Daler for Aaret bare i Træskeer. Her kræves ikke stort Udlæg til Kjørsel i Skoven, og Arbeidet gaar for sig i den lune Stue.» Min Fortælling blev neppe troet.

Hvem mindes ikke Aaseral, denne høitliggende Fjeldbygd, hvis Fattigdom for nogle Aar siden blev saa gribende skildret og vakte saa megen Deltagelse? Under Samtale i en Bondefamilie her kom jeg atter frem med min Træske-Historie, og det gjorde, at Konen tog frem en gul Træske med en indridset Hane – den gjaldt som Stads-Ske, havde kostet 5 Skilling og var kjøbt af en Handelskarl fra Vardal, som havde fundet Veien alt hid op. Der blev ikke liden Forundring paa begge Sider over de fremkomne Oplysninger.

4I disse christiansandske Bygder, fra Fjeld til Fjære, gaar alt Folket meget paa Træ-Sko, om Sommeren i Skov og Mark, om Vinteren mellem Husene. Der er forskjellige Slags af dem, til det forskjellige Brug; men alle roses de som fortrinlige. Hvert Hus gjør sine, og i Hegebostad f. Ex., Nabobygd til Aaseral, gjøres de ret pene. Præsten her sendte engang en Prøve af dem til Venner i Christiania, som en Raritet; en Kjøbmand fik se dem og bestilte hos Præsten en 2–300 Par, til Prøve om der kunde blive Handel med dem. Fornøiet henvendte Præsten sig til nogle af de ledige og fattige af hans Bygdefolk. «Aa, en 2–3 Par kunde jeg vel faa gjort i Vinter», blev der svaret. «Nei, en Karl som du maatte levere 20–30 Par mindst, om det skulde blive til noget», mente Præsten. Men dette gav man sig over for, og Kjøbmanden fik ikke saa meget som et Par. Atter fortalte jeg Folk her om gamle Ole Skattum. Om de efter hans Exempel kunde komme til at forsyne Østlandets Tusinder af Fødder med Træsko, skulde det blive en stor Sag og til Gavn for begge Parter.

I Søgne, nær Christiansand, er der adskillige Husflidsgaarde, og paa de Kjærrelæs og Kjælkelæs af Trævarer, som føres til Byen, er der ogsaa Træskeer. Men de ere ikke saa vakkre, at der er synderlig Søgning efter dem, og Arbeidet foregaar derfor ikke videre i det Store.

Det er netop den nævnte Thotnings Ære, at han har faaet en hel stor Bedrift ud af en saa uanseelig Ting som at gjøre Træskeer. Strax jeg hørte om dette Arbeide, bestilte jeg et fuldstændigt Sæt af de Redskaber, som bruges, og af Emner og ufærdige Skeer fra hvert af Bearbeidelsens Trin. Dette Sæt har jeg siden foreviist i Arbeider-Samfundet i Christiania og udstillet paa Industri-Udstillingen i Stockholm. Nu endelig et Slags Udstilling af Arbeidsmaaden i nærværende Bog, saaledes:

Der haves altid nogle Dusin Skeer under Arbeide paa en Gang. Det første er at sage Birkestammerne op i Kubber, saa lange som en Træske er. Med en egen let Haandøxe kløves dernæst Kubberne paa langs, og hvert Stykke bliver 5Emne til en Ske. Det tredie Tag er at tildanne Emnerne saa nogenlunde med Øx og Hultexel, saa man allerede ser Lignelse af en Ske. Fjerde Gang behandles den nøiagtigere med Huljern og Kniv. Paa den Maade bruges finere og finere Redskaber, ni i Tallet; det sidste er «Pudsholdtet». Men Enden er ikke endda, saasom Skeerne maa gjennemgaa fem Behandlinger for at blive beitsede og fernisserede. Den færdige Ske har gaaet gjennem Hænderne ikke mindre end tretten Gange. – En flink Mand rækker at gjøre 5 Dusin Træskeer om Dagen; almindeligvis kan der regnes paa 4 Dusin daglig af øvede Folk. At file og skrabe Skeerne kan man sætte Børn til, saavel Piger som Gutter, og denne Del af Arbeidet er nok ikke iberegnet, naar en Mands Dagværk opgives som anført.

Denne Træske-Historie satte jeg i Spidsen her, fordi den gav mig første Tanken om at skrive denne Bog.

Hensigten med Bogen kan jeg udtrykke saa, at jeg exempelvis siger:

Disse gule fernisserede Træskeer ere mig som talende Tunger eller som Blade i det populæreste Skrift om Husflidens Hemmelighed. Kunde hin Mand finde paa denne Ting til at redde sig og sin Slægt fra Forarmelse, saa maatte en anden Mand kunne finde paa en anden Ting. Hvad det kommer an paa, det er god Villie og en Flid, som nøier sig med lidet, indtil den faar mere!

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.