Et Hvaljag

(Hvalfangsten udenfor Finmarkskysten)

Af alle Hvalarter har den mørke vilde Finhval udenfor Finmarkens Kyster to Egenskaber, der egentlig skulde beskytte den mod alle Efterstræbelser. Den er samtidig Jordens stærkeste og – magreste, hvilket vil sige, at Jagten paa den er paa én Gang baade den vanskeligste og mindst lønsomme. For at den skulde blive en fordelagtig stadig Bedrift, maatte der udfindes en Maade, hvorpaa der kunde fanges i Mængde og Udbyttet tilgodegjøres i det store.Af alle Hvalarter … det store] Dette første avsnittet er så godt som helt identisk med første avsnitt i «Sven Føyn og Ishavsfarten» som første gang stod på trykk i Folkevennen, Kristiania 1870 (bd 19, nr. 6: 542–549). Hans Midbøe kaller teksten en «journalistisk og folkeopplysende tekst» (i Dikteren og det primitive, bind I. Jonas Lies ungdom, 1964, s. 135).

Det er dette, som skede ved, at Hr. Sven Føyn satte sin mægtige Viljekraft paa Foretagendet og opfandt eller fuldstændiggjorde den eksploderende Granat-Harpun, der udskydes med Kanon. En Vanskelighed ved hans Sprænggranat viste sig at være, at den skudte Hval paa Grund af sin Magerhed sank og tabtes, og han opfandt en ny, hvorved Finhvalens Indre opfyldtes med Gas fra Bomben og holdtes flydende som en almindelig Grønlandshval.Det er dette … Grønlandshval] Også dette avsnittet har nesten identiske formuleringer med «Sven Føyn…».

Det er Kjøbstaden Vadsø paa nordre Side af Varangerfjorden, som i 1864 blev Stationen for denne ny storartede Næringsvej, for et Dampkogeri og Brænderi for Tran samt GuanofabrikGuanofabrik] Guano: gjødsel av tørket fiske- eller hvalavfall (NAOB) paa den nærliggende Ø, Kirkøen.Kirkøen] Den eldste bebyggelse i Vadsø lå på den egentlige Vadsøya (tidligere også kalt Kirkøya), som er skilt fra fastlandet av et 750 meter bredt sund (SNL).

Efter at denne Foregangsmand havde brudt Banen og gjennem en Række Aar med Held gjennemvovet de økonomiske Farer, har ogsaa andre kastet sig ind i Bedriften.

I Vaar og Sommertiden gaar nu Hvalfangsten for sig fra de jagende Dampskibe langs Finmarkens Kyst.

Fornylig blev et Hvalfangerdampskib angrebet og halvt boret isænk af en granatskudt harpuneret Hval. Istedetfor at fare ud med Trossen vendte den sig imod Fartøjet. I de senere Aar forlyder det overhovedet oftere, at Baade forfølges af Hvalfiske.Hvalfiske] betegnelsen viser til at hval før ble regnet som fisk (NAOB) Det er, som dette fredelige Dyr i den senere Tid er bleven mere ondartet, som om selve Racen, angrebet som den nu er baade med Maskiner og Damp, føler sig i Fare, og dens Instinkt væbner sig mod Udryddelsen. I de gode gamle Dage, da Fangsten kun foregik med Haandharpun, kunde den nok saaret slænge Baaden ivejret med et Slag af sin mægtige Spol;Spol] (eller: Spord) hale (NAOB) men der forlød neppe noget om, at dette uskyldige Dyr optraadte som Angriber.Fornylig blev … Angriber] Denne mytiske forestilling om hvalen finnes ikke i «Sven Føyn». Med den etterfølgende midtsentrerte strek avsluttes så tillegget i Juleroser. I notene i det videre vil det kommenteres dersom det er avvik mellom Juleroser og teksten i Af Dagens Krønike (ADK).

____________

Ombord i Hvalfangeren larmede Ovnsdøren op og igjen; der fyredes yderligere under Kjedlerne, og Røgen væltede sort ud ad Skorstenen.

Der var meldt: «Hval isigte!»

Langt ude i Horizonten løftede Dyret af og til sit mørke isengraa Hoved over Vandskorpen.

Hvalen blev tydeligere og tydeligere …tydeligere …] Det er ikke punktum før ellipsetegnet (de tre punkter). Som i «Finmarksvidden» ser det ut til at ellipsetegn uten forutgående punktum er et grep som styrker den impresjonistiske fornemmelsen av sanseinntrykket. I ADK er første av de tre punktene i ellipsetegnet plassert som et punktum: «tydeligere. . .».

Man kunde gjætte sig til, hvor den hver Gang vilde dukke op paany, og Vandstraalen, den skjød, susede under dens Pusten som af et svært Maskineri.

En Timestid efter affyredes Bougkanonen med mat Ladning, og ud af dens Munding fo’rfo’r] ADK har: «fòr» Harpunen og dens armtykke Trosse med en Fart saa voldsom, at der maatte øses Søvand paa Rullen for at hindre, at den tog Ild ved Friktionen.

Hvalen gjorde et højt Sæt,Sæt] (plutselig, kraftig) hopp, sprang eller bevegelse; byks (NAOB) da Harpunens Jernklør rettede sig ud og tog Greb i dens Side med sine Gjenhager: den var truffet lige i Finnebrusken.

Det var en af de langstrakte, magre, vilde Finhvaler, hvis ubændige Kræfter man nu fik prøve.Det var en … prøve] Dette avsnittet er plassert tre avsnitt lenger bak i ADK og i standardutgaven (der det altså står foran avsnittet som begynner med: «Al Landkjenning længst afsyne»). Manusfragmentet (NB Ms.fol. 701) gjør her et meget langt hopp frem til «Frasagnet om Kampen med alle dens spændende Detaljer vil længe bevares på de Kanter…»

Finmarkslandet laa ret som en Lineal fem Kvartmil indenfor om Styrbord, da Jagten begyndte, og det gik med uformindsket Fart og stram Trosse nordvest udover i Havet den hele Eftermiddag.

Dampskibet slæbte efter den i Skum og Sprøjt, bakkendebakkende] bakke: bevege seg bakover (NAOB) med sin henved firti Hestes Maskine, og tyngende imod Vinden med Bredfokken.Bredfokken] råseil som galeaser og mindre fartøyer fører i rom vind (NAOB) Det gjaldt at faa mattet det svære Dyr ud, til det endelig overgav sig.

Al Landkjending længst afsyne. I den sene lyse Kvæld glittrede det gule nedgaaende Solskjær over den blanke Havvidde. Farten stod paa uforandret. Trossen stak skraat nedover i Sjøen som i en Kjelder og piskede af og til et Stykke foran ovenpaa Bølgetoppene, medens Sprøjten idelig regnede ind over Bakken,Bakken] halvdekk forut på åpen båt (NAOB) og Bougen grov sig ned i Skummet.

Ikke Tanke paa Hvil eller Køje den Nat!

Og endnu næste Middag ingen Forandring; – Fartøjet slæbende og bakkende med Næsen i Skum og Hav over Bougen som efter en Sytraad.

Det saa ud til at kunne gaa længe slig udover i vilde Ishavet, før de vilde komme til at sésé] ADK og standardutgaven har: «se» Kolossen ligge udmaset og sprængt med Bugen ivejret indved Skibssiden.

En lang næste Eftermiddag og Kvæld drog sig hen; – og nok en sejg, asendeasende] ståkende; støyende (NAOB) Nat med Sjøen i et Flod skyllende over Dækket og Kaptejn og Styrmand Vagt om Vagt afløsende hinanden paa Kommandobrettet.

Man havde nu bakket og slæbt efter Hvalen i fem og firti Timer – næsten to Døgn.

Og netop, som Stewarten bragte Morgenkaffen paa tredie Dagvagt, skulde Trossen springe og Hvalfangeren miste sin Harpun med seksten AlenAlen] eldre lengdemål (i Norge = 0,6275 meter) (NAOB) Jærnlænke og tretti Alen Trosse hængende ved, der nu alt hvinte afsted med Dyret dernede gjennem Dybet.   – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Det var i samme Aar, kun nogle Uger efter, at Aviserne meldte, at en Hvalfisk af ualmindelig Størrelse var sét i en liden smal, trang Fjordarm indenfor den ydre Skjærgaard omtrent hundrede Mile søndenfor paa den norske Kyst.

Og den havde baaret sig saa ganske uforklarligt ad, – bevæget sig hele Tiden med en underlig uforstyrrelig Regelmæssighed frem og tilbage over Grundingerne paa saa lavt Vand, at det forekom én, som den maatte skure an.

Hvorledes den var kommen did? … Naturligvis forrendt sig paa Jag efter Sild. Maaske jaget indover af Sværdfisk; – eller af Staurhenningen eller Vagnhunden,Staurhenningen eller Vagnhunden] Jonas Lie skriver til sin potensielle oversetter Hans L. Brækstad: «Staurhenningen og Vagnhunden er Navnet paa to svære Havrovdyr, der sjelden fanges, Ifjor fangedes en oppe i Throndhjems Stift, hed det i Avisen. Man ved lidet om dem. Men de skal være større en [sic] Hvalrosser og sluge eller fortærer ialdfald Sælhunde. Almuen har saare mystiske Begreber om dem» (brev fra Jonas Lie til Hans L. Brækstad 20/1 1890, Lie 2009, nr. 1289, s. 1136). Hans Brækstad omtales av Holm-Olsen som «publisist og visekonsul» (s. 1943). Holm-Olsen kommenterer at både Staurhenningen og Vagnhunden er navn på spekkhogger. – to Dyr, som regjerer i Almuens Fantasier omtrent saa mystiske som HavmandenHavmanden] mannlig hav-vette tilsvarende havfrue (SNL) eller Sjøormen.

Synet af Hvalfisken vakte en hel Opstandelse i Bygden; der gik Løbebud indover fra Gaard til Gaard, og Folket samlede sig paa Skjær og Klipper rundt om Bugten.

Det uheldige var, at man manglede Harpuner og Fangstmidler for en saa stor Besøgelse.

Og saaledes gik det til, at Bygden fik sit ganske Forraad af Skydevaaben, Soldatergeværer og gamle forlagte DunderbøsserDunderbøsser] gammel muskedunder (NAOB); grovt hånd-skytevåben fra 1800-tallet med kort, tykt metalløp av ca 25 mm kaliber (NRO). Dunderbøsse forekommer i de fleste eksempler i aviser og bøker med «gammel» som fast epitet. I folkelig, familiært eller gammeldags bruk: stort og uhåndterlig gevær (NRO). med Flinte- og PerkussionslaasePerkussionslaase] etterfølgeren etter flintlåsen som avfyringsmekanisme for skytevåpen. Perkusjonsvåpen ble faset ut til fordel for våpen med patroner med tennhetter i på 1860-tallet. (Wikipedia) ned fra sine Knagger og frem fra alle Kroge. Der blev en almindelig Maalskydning udover, medens Dyret gik der rolig frem og tilbage over Grundingerne,Grundingerne] ADK og standardutgaven har: «Grundene». Andre steder i teksten benytter derimot alle versjonene «Grundingerne». – altid paa samme Vis uforstyrrelig og uden i nogen Maade at lade sig anfægte af Kuglerne, som borede sine Huller ind i dens med foddybt Spek belagte Ryg og Sider.

Det var med en bitter Følelse af sin Afmagt, BygdenBygden] ADK og standardutgaven har: «man…» saa al den Rigdom, – de hundrede Tønder Tran og al den Hvalsfin!Hvalsfin] hvalbarde (NRO). Wikipedia forklarer nærmere: «Bard eller barde, også kalt hvalbarde og hvalbein, er en benlignende substans som ligner en hårkam og består av proteinet keratin og mineralet hydroksylapatitt. Bardehvalene er de eneste dyrene på kloden som har utviklet barder. Bardene sitter eller henger ned fra overkjeven på dyret og kan minne om en hårkam.» – saadan passere frem og tilbage uopnaaelig under sine Øjne.Øjne] ADK og standardutgaven har: «Øine»

Hvalen havde mindst faaet to hundrede RiffelkuglerRiffelkugler] senere i teksten brukes «Riflekugler», ADK og standardutgaven har konsekvent «Riflekugler» i Spekket, før den blev kjed af Behandlingen – og uden at forhaste sig igjen stod udover mod Havet.
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –

Og nogetstedsOg nogetsteds] i originalmanus (KBK NKS 1839 [189] folio) åpner avsnittet med tankestrek et halvt hundrede Mile længere sydpaa forlød det saa senere ud paa Aaret, at man fangede en svær FinmarkshvalFinmarkshval] rettet fra: markshval (trykkfeil) paa over sytti Fods Længde. Det kostede en svær Kamp og et vældigt Basketag derinde mellem Skjærene, før man opnaaede at faa Bugt med det uhyre Dyr.

Hvalen var ogsaa der løbet ind paa grundt Vande og saa langt, at den ikke kunde komme ud igjen ved faldende Sjø.

Den vældige FinhvalFinhval] stor hval i finnhvalfamilien med hode som er lyst på høyre side, mørkegrått på venstre side (NAOB) laa indbugseretindbugseret] innbuksere: buksere: slepe frem ved hjelp av et annet fartøy (NAOB) til Afspækning, livløs og halvt paa Siden, som den saa ud efter Slaget med alskens Flæng og Risp og Hug i den furede, ligesom riflede, lysegrøngule Bug, og Hovedet – den uforholdsmæssige Kahytskasse for dens lille Hjerne, – dødgabende, med Munden fuld af Barder og stort som den halve inderste Væg af Pakboden. En af Trosserne var slaat om dens halv løftede, endnu i Sjøen skyllende, fintformede, brede Kjæmpespol,Kjæmpespol] jf. note ved «Spol» der kunde minde om Propellen paa en Oceandamper.

Frasagnet om Kampen med al dens spændende Detaljer vil længe bevares paa de Kanter. Hvalens mægtige alenhøie Ryghvirvler vil sés som Støtter under Bygdens Stabure, og de vældige Underkjæver ligge efter den som svære tyve Fods Planker af grov Benmasse.

Det, man fæstede sig ved som noget mærkeligt, var alle de Riflekugler, der havde boret sine VeieVeie] ADK, originalmanus og standardutgaven har: «Veje» langt indigjennem Spækket. Og endvidere, at der i dens ene svulne, betændte Finnemuskel – lige under Luffen,Luffen] I brev til Hans L. Brækstad forklarer Lie: «’Luffen’ paa Hvalfisken er det samme som dens Finner, men fordi de er saa læderaktig svære og plumpe kaldes de hos oss for ‘Luffer’» (brev fra Jonas Lie til Hans L. Brækstad 20/1 1890, Lie 2009, nr. 1289, s. 1136) – sad en moderne Harpun, med en seksten Alens Jernlænke i og et dobbelt saa langt Toug slæbende efter.

____________

Og nu laa den der afgivende alt, hvad den eiede under sin Hud, til Bønders og Kjøbmænds Nytte, saaledes opfyldende sin Bestemmelse, – som vi jo alle maa efter mere eller mindre Spræl her i Verden.Manusfragmentet (NB Ms.fol. 701) ender her.

Det er blot det Spræl, én denne Gang kunde have Lyst til at faa flyttet sig lidt nærmere for Forestillingen, – en slig fortvilet Finhvals Spræl for Livet! …

– – I fem og firti Timer havde Dyret slæbt den svære bakkende Damper efter sig stik imod Vind og Sjø, ethvert Slag af dens vældige Kjæmpespol veiendeveiende] ADK og originalmanus har: «vejende» for hundrede Hestes Kraft. Det i vild Dødspanik bankende mægtige Hjerte sendte Blodet i varm Kog gjennem Aarerne i det store Legeme. For hver Gang, det dukkede op for at puste, blev Vandstraalen mere og mere blodsprængt, dets smaa opadvendte Øine,Øine] ADK har: «Øjne» der sidder nær hver Mundvig og ikke er stort større end Oksens, blev til to blodfyldte røde Huller, – medens Dyret med de yderste Angstens Krafttag drog og drog Harpunhage og Dampskib udover – altid udover …udover …] ADK har: «udover. . .» (altså punktum som del av ellipsetegnet); standardutgaven har: «udover. …»

Og det holdt ved at drage den tykke Ankertrosse et Døgn – og en Daget Døgn – og en Dag] ADK og standardutgaven har: «ét Døgn» og i «én Dag» til, – og nok en lang svart Nat dernede gjennem Dybet – med Dødens Klogreb i Kroppen …Kroppen …] ADK har: «Kroppen. . .» (altså punktum som del av ellipsetegnet); standardutgaven har: «Kroppen. …»

Saa føler det med ét, – som det er dybest inde i Rædselen, – at det er væk, – borte – lettet af.af.] ADK har: «af. . .»; standardutgaven har: «af. …»; originalmanus har: «af …»

Det blev for taaget at prøve at lade Forestillingen dukke under til dets dunkelt bevidste Liv, det vældige Dyrs pludselige Fornemmelse af, at det var – frelst! – det kolossale Forhold mellem Tryk og Befrielse.

Men et Spil for Tanken kan det dog være at udmale sig, hvordan KjæmpedyretKjæmpedyret] ADK har: «Kæmpedyret» i det ydre kan have baaret sig ad.

Det er ikke umuligt, at det er blevet liggende stille, af og til med et nervøst Ryk eller en ufrivillig Muskelbævren gjennem den store Krop; – ligget slig dødstræt mindst et Døgn og saa nær oppe under Vandskorpen, at den har havt let for at skyde Pusten, medens dens Fedtpartikler efterhaanden har samlet sig og gjort Sjøfladen over den stille som ved en modern Bølgedæmpning ved Olje.

Den har ligget og blot kjendt sig lettet, – i Begyndelsen med et enkelt Slag af Finne eller Spol nu og da for at overbevise sig, – indtil Hungeren lidt efter lidt er vaagnet.

Med sin slanke, fine, langstrakte Bygning har den saa skudt Lynfart gjennem det mørkegrønne Dyb som for at kjende igjen sin egen Pilsnarheds Glæde, gjort det utrolige Antal Mile i Vagten. Den har suget Polarhavets jodholdige, insektfyldte Sjø i Tøndevis ind gjennem Barderne og sprøitet Straalen i vildt Livsmod tilveirs,tilveirs] ADK og originalmanus har: «tilvejrs» medens den igjen tog fat paa et nyt Silde- eller Loddejag.

Lettet for det overvældende Tryk af Damperen har den i Begyndelsen endnu kun lidet mærket Harpunen, denne Hindring under Finnemuskelen. Den har nærmest kun havt den lykkelige Fornemmelse af at være befriet fra sin røgrullenderøgrullende] rettet fra: rogrullende (i tråd med ADK, originalmanus og standardutgaven) forfærdelige Fiende, som susede og skummede der ovenover Sjøskorpen med Jernkloen i dens Krop. Dens Instinkt har følt det som et Saar, der vilde gro igjen. Og det blev først lidt efter lidt, medens den tumlede sig i Havet, at Harpunens Greb meldte sig med en stigende Følelse af Ildebefindende og Pine.

Og Smerten voksede stadig, – voksede gjennem Uger … Betændelsen i det altid ømme Saar har irriteret den til Raseri, – har jaget den lange Kurser, hundreder Mile, gjennem Havet, – op imod Isen, mod Nowja-Semblia og Jan Main, og nedover mod Færøerne …Færøerne …] ADK har: «Færøerne. …» Den har under den uafladelige Uro for at blive kvit sine Lidelser forladt det oceandybe Polarhav og søgt indover paa Bankerne i den grunde Nordsjø; – og tilsidst i Smertens Fortvilelse sat lige ind paa den norske Kyst gjennem Indløb og Sunde, hvor dens Sikkerhedsinstinkt ellers vilde forbudt den at løbe ind selv med en lokkende Sildestime foran sig.

Den vedblev at gaa derinde i den trange Bugt halve Dagen frem og tilbage over Grundingerne, frem og tilbage … Og den holdt ved med det; der skulde tohundrede Riflekugler til, før den igjen stod udefter.

Det har været, – jeg kan jo kun gjætte, – dens Forsøg paa at faa skuret Harpunen med den slæbende Jernkjætting af sig.

Og det har været et sidste Fortvilelsens Forsøg paa at befri sig fra Jernkloen,Og det … Jernkloen] Jonas Lie skriver til Edvard Brandes 7. januar 1890: «Og at De syntes om Hvalen i ‘Af Dagens Krønike’ glædede mig; den var sandt at sige skaaret ud af mit eget Spek ikke saa langt fra Hjertet, og Fremstillingsmaaden er et Eksperiment, – som jeg har undrets paa, om det lykkedes at faa det til at gribe ogsaa andre» (G. og E. Brandes 1941, s. 306). Midbøe relaterer utsagnet om å være skåret ut av eget spekk til en krise knyttet til Lies eget forhold til Sven Foyn. Lie har fått nyss om at Sven Foyn og hans krets har omtalt ham over tid i svært nedlatende og injurierende ordelag (dette fremkommer i et brevutkast [1186] som nok aldri har blitt sendt). Parallellen mellom den sårede hvalen og den sårede Jonas Lie er slående: begge har de blitt lemlestet av Sven Foyn. som saa senere paa Aaret igjen bragte Kjæmpedyret til at søge under Land og gav det Dødens Lise inde mellem Skjærene!inde mellem Skjærene!] ADK, originalmanus og standardutgaven har: «… inde mellem Skjærene sydpaa!»

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.