Det er en Anstalt med den Ungdom; gid den var vel givt!

God Dag paa nye, min Ven! kan I skaffe mig en Vexel paa Amsterdam paa 15000de Rigsdaler?

15000 Rigsdaler! Hvad skal I med saa mange Penge paa engang? Det er umueligt for mig at skaffe dem. Skal I ellers have dem selv?

Ney men skal jeg ikke. En gammel Jomfrue fra Nordfiord er kommet til mig i Aften, hun kalder sig Jomfrue Pecunia, hun 35seer ilde ud, har nogle egne Grimacer; men eyer mange Penge; hun vil have den.

Det er noget rart nyt I fortæller mig. – – – Mon hun vil givte sig? Der var Leylighed for min Søn. Jeg vil saa sandt jeg er en ærlig Mand hen og frie for min Søn i denne Aften-Stund.

Jeg skal tvile om, at hun vil givte sig; thi hun seer ud, som den Appetit var hende forgaaet. Ikke desmindre har I ey nødig at besøge mig for at faae hende i tale, jeg skal foregive, at I selv mae tale med hende om Vexelen, saa kommer hun nok; thi det er hende meget magtpaaliggende; desuden skal jeg og, om I saa behager, recommendere eder hos hende for en meget riig Mand og en god Huusholder.

O! Gud velsigne eder derfor, min kiære Philetor.

Philander, Philander!

Ja, her er jeg! færdig til at adlyde, hvad min Fader befaler.

I Aften skal jeg skaffe dig en Kone, som har saa mange, saa mange Penge.

Jeg vilde være min Fader høylig forbunden for hans Bevaagenhed, dersom Han og kunde skaffe mig Kierlighed til den samme Kone.

Hvilket ulyksaligt Sludder om Kierlighed. Nævn den aldrig meere, siger jeg. Det er en Daare, som ey vilde elske den Person, som giør ham lykkelig.

Ja! men det er jo umueligt, at den Person, som jeg ikke elsker, kan giøre mig lykkelig.

Hør! veed du hvad? Ikke et Ord meere om Kierlighed. Du skal have den, jeg vil du skal have, og jeg vil ikke du skal have nogen uden den, som giør dig lykkelig; forstaaer du deg paa den Regning?

Ja, endskiønt den er gal baade for, midt og bag udi Regelen, saa faaer jeg vel finde mig deri; Men mig synes det banker.

Tienerinde, min Herre! fortryd ey paa min Dristighed, at jeg kommer saa silde paa Aftenen. Inte heller er jeg saa vel cafferet,cafferet] Caffere = coifere, pynta seg på hovudet, frisera seg. som jeg burte, naar jeg skulde besøge bra Folk. Men al min Stats ligger i Cofferten min, og den har jeg min Gud og Herre endnu inte faaet efter mig til Byen.

Deslige Undskyldninger behøves ikke, min kiære Jomfrue Pecunia: Jeg seer kun paa det Reelle. I har talt om en Vexel paa Amsterdam, endnu kan jeg ey skaffe den saa stor. Men maaskee om 8te Dage ifald I kand bie. Maae jeg ellers spørge om Eders Ærende til Byen.

Jeg er kommet for at sælge mit Jorde-Gods, og for at giøre i Penge baade løst og fast. Jeg er nu saa kied af at trækkes med dette Lapperie. Jeg har nu baaret Byrden i 30 aar, og troe mig, det er ikke godt for et Fruentimmer.

Men ifald I fik en, som kunde drive Eders brug og betage Eder Byrden, som I saa længe har slæbet paa, vilde I endda sælge?

Jeg troer I er underlig. Hvor kunde jeg finde den, som jeg skulde betroe alt det jeg har.

Ja, dersom jeg vidste – – – dog

Dersom jeg vedste, at Jomfruen var at overtale til at givtes, saa vilde jeg foreslaae min Søn, Hun vilde, om jeg selv skal sige det, faae en føyelig og artig Mand i ham.

Jeg troer min Gud og Herre I spøger?

Han er min eeneste Søn.

Ja! men Han er ung, munter og alt for artig til mig som er et gammeldags Fruentimmer. Jeg har desuden ladet mig sige, at Han ey er nogen god Huusholder. Og jeg seer Ham an for at kunde sætte til baade de Midler jeg har og dem han kan vente efter Eder. Ney, gode Huusholdere dem elsker jeg. Der er en fattig Pige hos min Vert Philetor, hun heder Agenore. Det er en Fornøyelse at see, hvilken Huusholder hun er. Hun har 20 Rigsdaler i Løn, og hun lægger 40op 30. – – – Ja, I leer. – – – I meener vel hun stiæler da. Ney men giør Hun ikke. Hun fører smaat Kiøbmandskab, dog uden at giøre sin Herre Skade. Saadanne Folk bør have Penge. Og veed I vel at jeg har giort hende lykkelig? Jeg har foræret Hende een af de beste Gaarder paa mit Gods med alle undeliggendeHerligheder, som ingen har vildet misbyde mig 10000 Rigsdaler for. Nu staaer hun altid Frier, det skal jeg garnedere for.

Philetor, Philander kommer ind!

Philander! nu skal du med din Faders Tilladelse givte dig med Agenore.

Min Fader skiemter kun. Ney, jeg er alt for lydig Søn til at jeg ikke allerede skulde 41have forglemt Agenore. Jeg tviler vel ikke paa, at jo en saa kiær Fader sørger for mig. Og naar I har udvagt mig et efter Eders tanker rimeligt Partie, saa er jeg færdig til at modtage min Lykke.

Som jeg siger dig; Nu er Agenore et efter mine Tanker rimeligt Partie. Du er ellers bleven forskrækkelig lydig paa en Stund.

Min Fader, synes mig, er og blevet ulige bedre at komme til rette med, end han har været.

Men jeg troer næsten du kommer for silde, thi Nicodemus er alt i fuldt Brug med at frie. Ikke før fik Hun den Herregaard – – –

Hvordan? Herregaard? hvem har givet hende den?

Den gode Jomfrue Pecunia der sidder.

I fixerer mig.

Ney! det er ganske vist. Men gaae hen og giør dig vis i Sagen hos hendes Fader, at man jo før jo heller kan faae det afgiort.

Ach! gid jeg nu kun var i Frankerig, saa kunde Notarierne afgiøre den heele Sag i en Hast.

O! en rask Præst er heller ikke længe derom, naar han kun har noget for sig.

Nu vel da, kiære Fader! jeg har til Lykke en Formular i Lommen, skriv under den, at det kan være vitterligt og uigienkaldeligt, at jeg efter Eders Villie skal ægte Agenore! og at I vil cavere for Konge-Brevet.

Ja Top!

Hillemænd! og paa stemplet Papiir.

End om jeg kunde faae Brudevielsen giort i Aften?

Hiertelig gierne!

Nu skal jeg nok ikke komme igien, førend jeg er givt.

Frie for mig selv mens jeg er ude. (høyt til Hendrich) om Forladelse, min kiære Jomfrue Pecunia! jeg maae forlade Dem lidt!

Alt forladt!

Hendrich! end Theopompus, som vil ægte dig selv. Hold nu Ørene stive. Han gav mig i Commission at frie. Jeg siger da, naar han kommer ind, at han har faaet Ja?

Ja, det forstaaer sig selv. Jeg er baade som Hendrich og som Jomfrue Pecunia for længe 44siden kied af at være Jomfrue. Men gaaer ikke Comoedien artig, spiller jeg ikke min Roulle vel?

Det gaaer, som det var smurt. Men der er han; Han maae være forbandet forliebt, siden han kommer saa hastig tilbage.

Jeg har forrettet mit Ærinde og det er faldt ud efter Ønske. Jomfruen elsker Eder.

O! hvad er jeg da overmaade lykkelig. Nu kan jeg da med Glæde tænke paa min forestaaende Alderdom. Men I har været saa god og give Agenore en Herregaard; og det er nu som det er; det falder da endelig i gode Hænder; thi det er min Søns Kiæreste. Men er I alletider saa gavmild?

Ney, min Herre! kun een eeneste Gang min heele Livs Tiid. Men siden vi nu i Dag 45ved Forsynets forunderlige Bestyrelse ere foreenede, saa maae I give Eders Piger en liden Douceur, i sær Lisken, ellers har de ingen Respect for mig, naar jeg bliver deres Matmoder.

Ja, saa vil jeg da give Lisken 1 Ort, og – – –

10 Rigsdaler er det allermindste, ellers slaaer jeg op med Eder.

Det var forskrækkeligt. Men lov mig da, at I aldrig meere vil være saa raisonable.raisonable] brukt om person som ikkje er småleg i pengesaker. Brukt slik også av Holberg.

Ney aldrig meere. Men kom hid med de 10 Rigsdaler.

See der har I dem da.

Men hvad mon den Tiener vil?

Jeg kommer min Hr. Theopompe! for at sige Dem, at nu kiørte Præsten hen til Philetors Huus for at giøre Brudevielse til Deres Søn og Agenore. Det er jo mod min Herres Villie og Vidende?

Ney men er det ikke. Det fornøyer mig overmaade.

Hvem Fanden har ført dig i Fruentimmer Klæder, Hendrich?

O Bedragere! O! du skal døe din Hund. Saa er det jo altsammen Løgn.

Ja alt, undtagen at Eders Søn nu paa det nærmeste er givt med Agenore.

Men Agenores Herregaard?

Ja den maae Hendrich giøre Regnskab for.

Ney holdt saa, nu skal vi være to om Budet. Der er intet forseet i denne Sag, uden at denne Dosmer kom ind og forstyrrede Comoedien. I burde ærlig og redelig været givt med Hendrich.

O! jeg er færdig at døe. Men end mine 10 Rigsdaler?

De skal efter min Herres Befaling leveres til min lille Lisken.

Ney holdt Eder kun i Skindet. Jeg har spillet Eder dette Puds for at hævne mig over Eders gnieragtige Tænkemaade. I har friet til Pecunia, det er Penge. Jeg vil ønske alle dem, som træde i Eders Fodspor, at det maatte finde saadan en Jomfrue, som den der staaer med Støvler og Boxer paa. Endskiønt det maatte være et underligt Meuble af et Fruentimmer, som ey skulde blive givt i vore Tider, naar hun kun havde Penge. Men vær og tillige vis paa, at aldrig blev I meere bedraget med Eders Jomfrue Pecunia, end mange daglig blive, der for at faae nogle lumpne Skillinger, tilkiøbe sig enten en Proserpina, eller en Grebenille,Grebenille] Grebbenille, også Gribbenille, Gremmenille, Grimmenille. Formene med Grimme- er rekna for å vera dei opphavlege, slik at det i utgangspunktet har vore ei samansetjing av ‘grim’ og person-namnet ‘Nille’. Formene med Grebbe- og Gribbe- er dialektformer i dansk og tyder i alle fall «gammelt, grimt» ofte også «arrigt, umedgørligt kvindemenneske» (ODS). eller en Tosse, eller en Coqvette. – – – Men for at trøste Eder, arme Mand! vil jeg fortælle Eder, at