Katekismesanger

av Petter Dass

Det Tiende Bud,


Parallelliteten til den foregående sangen signaliseres av strofetallet: i alt 28. Den første strofen redegjør for budets innhold, og den siste konkluderer med en takk til Gud, ikke bare for dette siste, men for alle de ti budene. På tilsvarende måte innledes også sangen til det første bud med fem strofer om samtlige ti bud. Mellom den første og den siste strofen her i denne sangen organiseres lærestoffet i tre avdelinger: først str. 2–12 om at man ikke skal attrå sin nestes «Qvinde» (2.3) eller «Viiv» (5.1), dernest str. 13–19 om at man ikke skal lokke sin nestes tjenestefolk, og til slutt str. 20–27 om husdyr, ikke bare at man skal la sin nestes dyr i fred, men om hvordan man i praktisk alminnelighet skal ta tilbørlig hensyn til naboens kveg eller beitemark.På samme måte som det niende bud står i et visst forhold til det syvende, peker dette for en del tilbake til det sjette, om horeri. Luther peker på disse relasjonene i sin Store katekisme, som forklarer det niende og det tiende bud under ett. (Se kommentaren til TB 9.) Hva som skiller disse to budene, som til sammen utgjør ett vers i 2 Mos (20.17), er ikke uten videre gitt: Bang (1681: 20) sondrer mellom fast eiendom i det niende og «rørligt Gods» i det tiende, Bornemann (1694: 17), tilsvarende, mellom «Lifløse Ting» og «det, som lefver». Utførlig Luther-kommentar hos Peters (1990: 296–309).Loven (1687) omtaler «Hustruis, Børns, eller Tieneste-Tyendis Forlokkelse» i 6–22, skade eller drap på «Fæ» i hhv. 6–10 og 6–20.

Du skal ikke begiære din Næstis Huustro, ey Svend, ey P. etc.tit.] 2 Mos 20.17: «Du skal icke begiere din Næstis Hustru; hans Svend, eller Pige, hans Oxe eller Asen; eller noget af det, som din Næste hør til.» Luthers Lille: «Det er: Wi skulle frycte oc elske Gud, icke fly oss vor Næstis Hustru, eller Tienere, eller Fæ met nogen vunderfundighed, icke at skille andre aff met dem, enten met vold eller nogen list, Men heller paaminde oc tilraade, at de bliffue til stede vdi den tieniste, som de ere (deris) Herrer skyldige» (Luther 1616: 69–70).

Siunges som
Broder, hvi est du saa mut, etc.mel.] Både tekst og melodi er ukjent, men vi kan gå ut fra at det er snakk om en populær åndelig sang. Denne sangen brukes som melodiforelegg i Cassubens «fuldkomne» salmebok fra 1661 (I.R. Hansen 1986: 63) og flere andre steder. Dass bruker samme forelegg til den første sangen («Om Skabelsen») i BV (SV 2.11) og til evangeliesangen søndag mellom jul og nyttår (SV 3.214).


1.
Sidste Bud paa SinaiSinai] Fjellet der Moses fikk stentavlene med budene, 2 Mos 19–20. Verset forutsetter at –ai uttales som separate vokaler, ikke som diftong. Vi registrerer det samme hos flere av tidens diktere, jf. Nielsen 2010: 396 (om Kingo). På hebraisk uttales Sinai med utlydende diftong.
Taler om, hvorledis vi
          Aldrig maa begiære
Noget af den mindste Ting
I vor Broders Huus omkring
          Findis til at være.Findis til at være] som finnes; relativpronomenet (subjunksjonen) er underforstått.

2.
FørstFørst] Her refereres til diktets struktur som videre markeres med «End» i 13.1 og «Sammeledes» i 20.1. forbiudis, mand ey maa
LystisLystis] la seg friste av af een ond Attraa
          Til vor Næstis Qvinde;Qvinde] hustru, ektefelle
Lysten er af Djævelen,
Hvo, som lokker andens Ven,
          Skal Guds Vrede finde.finde] få merke

3.
I Guds OrdI Guds Ord] Sir 9.8: «Vend dit Ansigt fra deylige Qvinder, og see ikke efter andre Qvinders Deylighed»; jf. Matt 5.28. er klarlig sagt:
Giør med dine Øyen Pagt,
          At de sig ey vende
Hen til fremmed Qvinder bort,
Hvis du ey til Dødsens Port
          Hoved-kulds vil rende.

4.
Hvo der spillespille] leke vil med Beeg,Hvo der spille vil med Beeg] Sir 13.1: «Hvosom tager Beg, hand besmitter sig dermed; og hvosom holder sig til de Hoffærdige, hand lærer Hoffærdighed.»
Hand besmittis af den Leeg
          Paa sin Finger Ender;
Mund og Næse blîr og sort,
Siden gaar hand skam-fuld bort
          Og sig selv ey kiender.kiender] kjenner igjen

5.
Rør ey ved een andens Viiv,
Det har kostet mangens Liv,
          Tænk, sligt kand ey sømme.sømme] Den ikke-refleksive bruken av verbet er kurant på 1600-tallet.
Tænk paa din Samvittighed,
Tænk, at GUd dig bliver vreed,
          Og kand dig fordømme.

6.
Øl og Mad tilfellistilfellis] i fellesskap, sammen er,
Naar din Næste det Begiær
          Du hâr det ey eene,eene] alene
Maden er til andris Gavn,
Men din Huustro i dit Favndit Favn] Intetkjønn er kurant.
          Hun er din alleene.

7.
Joseph,Joseph] Dass’ eksempler gis i overveiende grad til skrekk og advarsel. Historien om Josef som fristes av Potifars hustru, gis derimot til etterfølgelse: 1 Mos 39. som var huldhuld] trofast og vaervaer] påpasselig
Mod sin Huusbond Potiphar,
          Siger til hans Qvinde:
See, din HerreSee, din Herre] 1 Mos 39.8: «See, min Herre bevarer sig med intet for mig, hvad i Huuset er, og alt hvad hand hafver, det hafver hand gifvit under mine Hænder.» mig betroor
Ganske sin Huusholdning stoor
          Og hans Huus-Gesinde.Huus-Gesinde] tjenestefolk

8.
Intet er for mig u-spart,Intet er for mig u-spart] 1 Mos 39.9: «Og hand hafver intet saa kosteligt i hans Huus, at hand det forholder for mig, uden dig, i det du est hans Hustru.»
Intet er for mig bevart
          Af det hand monn’ eye,
Undertagen dig alleen’,
Thi du, som hans Kiød og BeenKiød og Been] 1 Mos 2.21–24: «Da lod GUD HERREN en dyb Søfn falle paa Mennisken, og hand sof: Da tog Hand et af hans Rifbeen, og lucte Steden igien med Kiød. Og GUD HERren bygde en Qvinde af Rifbeenet, som hand tog af Mennisket, og ledde hende til hannem. Da sagde Mennisken: Det er nu Been af mine Been, og Kiød af mit Kiød: Hun skal kaldes Maninde, thi hun er tagen af Manden. Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blifve hos sin Hustru, og de skulle være eet Kiød.»
          Sover i hans Leye.

9.
Ach! Jeg var een daarlig Dreng,Ach! Jeg var een daarlig Dreng] 1 Mos 39.9: «Hvorledis skulde jeg da nu giøre saa stor Ondskab, og synde imod GUD?»
Dersom jeg hans Ægte-Seng
          Skulle da besmitte,
Efterdi hand troor mig vel,
HviHvi] hvorfor skull’ jeg med slig U-skelU-skel] urett
          Mig mod ham beflitte?Mig mot ham beflitte] motarbeide ham

10.
Give GUD, at en og hveren og hver] hver og én
Disse Josephs Gierninger
          Effterleve vilde!
Da blev mangen Synd u-giort,
Som dissverr! nu drivis fortdrivis fort] fortsettes
          Og begaais ilde.ilde] på en moralsk forkastelig måte

11.
Derfor, om dit Øye dig
Blive vil forargeligom dit Øye dig Blive vil forargelig] Viser tilbake til «Øyen Pagt» (3.2). Mark 9.46: «Forarger dit Øye dig; da kast det fra dig; det er dig bedre, at du gaar Een-øyet i GUDS Rige, end at du hafver to Øyen, og blifver kast i Helfvedis Ild.»
          Og U-tugt undfanger,
Riv det hastig fra dig ud,
Og i Poenitentzis LuudPoenitentzis Luud] botens lut (såpe)
          ToeToe] vaske; én stavelse det reent med Anger.

12.
Bedre er at du varst blind,
End dit Øye skull’ dit Sind
          Til U-dydU-dyd] synd forvende;forvende] forandre
Bedre er, at du var haltBedre er, at du var halt] Mark 9.44: «Forarger din Fod dig, da hug dend af; det er dig bedre, at du gaar halt ind i Lifvet, end at du hafver to Fødder, og blifver kast i Helfvede, udi den evige Ild.»
Eller i din Moder qvaltEller i din Moder qvalt] Jf. Job 10.18: «Hvorfore loed Du mig komme af Moders Lif? Ah! hafde jeg omkommet, og aldrig noget Øye hafde seet mig.»
          End i Pølen brænde.

13.
EndEnd] videre er det u-reedlig giort,
Om mand, Husbond u-atsport,Husbond u-atsport] uten å spørre husbonden; en absolutt partisippkonstruksjon under innflytelse fra latin; jf. Sktr 2.58.
          Lokker eller snigersniger] lurer til seg
Nogen Mands hans Tienist-Folk,
Enten ved een listig Tolk,Tolk] talsmann
          Eller nogen Smiger.

14.
AbsolonAbsolon] Historien om Kong Davids sønn Absalon fortelles i 2 Sam 15–18. Etter å ha innsmigret seg hos folket eller stjålet «Israels Mænds Hierter», som det står (15.6), går han mot sin far kongen. Kongen formaner sine folk om å sørge for at det ikke tilstøter Absalom noe i de følgende kampene, men Absalon blir likevel drept av kongens hærfører, Joab, som sender tre kastespyd i ham mens han henger helpeløs i et tre etter håret. Jf. TB 4.7.2. fick en U-død,U-død] voldsom død; jf. 2 Sam 18.14
For hand fra sin Faders BrødBrød] tjeneste
          Fik hans Folk besneegen;besneegen] bedratt
Kort Tid hand een Herre vaar,
Siden blev hand med sit Haar
          Hengendis i Eegen.Hengendis i Eegen] 2 Sam 18.9: «Og Absalon kom mod Davids Svenne, og red paa en Mule: Og der Mulen kom under en stor tyck Eeg, da blef hans Hofvet hengende ved Egen, og hand svingede imellem Himmelen og Jorden; Men hans Mule løb bort under hannem.» I nyere bibeloversettelser omtales treet som en «terebinte».

15.
Hand, som Folkets Hierter stal,Hand, som Folkets Hierter stal] 2 Sam 15.6: «Absalon giorde saa i denne Maade ved all Israel, naar de komme til Dom for Kongen, og stael saa Israels Mænds Hierter.»
Og bortsneeg dem i stor TalTal] antall
          Fra sin rette Herre,
Gid hand ey omsider platplat] likefrem
Blev af Gud og Mand forlat,
          Og fortabtBlev […] forlat, Og fortabt] var blitt forlatt og fortapt; pluskvamperfektum ville i denne sammenheng (om et tenkt tilfelle i fortid) vært det normale. dissverre!

16.
Nogle bruger og den Skik,
Biuder indBiuder ind] at de innbyr med sig til Drik
          Andre Folkes Svenne,
Lover dem Foræringer,
Skoonsel for Besværinger,Besværinger] økonomiske forpliktelser, gjeld
          Om de sigsig] dem; ingen uvanlig bruk av refleksivpronomenet; jf. Sktr 2.201. vil tienne.

17.
BiuderBiuder] de innbyr; subjektet er underforstått fra setningen før, som om str. 16 hadde endt med et komma. dennem ogsaa til,
Lønnen at forbedre vilvil] ville; apokope
          Og at give meere,
En den forrig Huusbond gaf,
AtAt] for at de sige skal ham afsige skal ham af] si opp hos ham
          Og hans BrødBrød] tjeneste, avhengighetsforhold qvittere.qvittere] forlate

18.
VinderVinder] oppnår de det ey med dem,
Og ey faar sin Villie frem
          Udi dette Stykke,
See! saa legger de sig ind,legger de sig ind] går de inn for; vanligere er lægge sig efter eller lægge sig paa.
At de kand een Tienners Sind
          Til U-troeskab rykke.

19.
Slig og andre TrækkerTrækker] lokkere, fristere; ordet ser ikke ut til å ha vært i vanlig bruk annet enn i sammensetninger som f.eks. pengetrækker, dvs. person som skaffer seg penger på en hard, hensynsløs måte. med
AgtisAgtis] høyaktes, æres; her brukt ironisk. for Begiærlighed,Begiærlighed] griskhet
          Synd mod Guds Befaling,
Og de saadant øveøve] praktisere vil,
See! saa sandt som Gud er til,
          Faaer de sin Betaling.Betaling] straff

20.
SammeledisSammeledis] på samme måte; man skal altså ikke begjære sin nestes okse på samme måte som man heller ikke skal begjære hans tjenestefolk er ogsaa
HErrens Bud-Ord at forstaa
          Om din Næstis Oxe;
Om hans Asen, Hest og Skiud,Skiud] hoppe (skjut); neppe i dansk; jf. Jakobsen 1952: 138.
Bokker, Gieder, Faar og Stud
          I hans Gaard fremvoxe.

21.
Ikke maa du paa hans Eng
Sende bort din TøsTøs] tjenestejente og Dreng,
          Grandens Græs at neye,neye] få til å bøye seg, trampe ned
Tag og intetog intet] heller ikke noe af hans Høe,Høe] høy
Ikke end en Næve Frøeen Næve Frøe] Dass er strengere enn Moseloven; 5 Mos 23.25: «Naar du gaar i din Næstis Korn, da maa du plocke Ax af med din Haand, men du skalt intet skære der af med Segelen»; jf. Mark 2.23.
          Af det hand mon’ eye.

22.
VogteVogte] vogt; oppfordr. konj. dig, at ey dit Qvægdit Qvæg] 2 Mos 22.5: «Om nogen giør Skade paa Ager eller Vijn-gaard, at hand lader sit Qveg giøre Skade paa en andens Ager, da skal hand gifve igien af det beste, som hand hafver paa sin Ager eller i sin Vijn-Gaard»; C.5. no. lov 6-20-4: «Gaar nogens Fæ i anden Mands Ager, og kommer den dertil, der Kornet tilhører, eller Ageren i Leje, eller Fæste, haver, og vil det indtage, og kand ikke, og hafde det Fæ Hyrde, eller Fæet er saa kaat, og løber enten paa Steen, eller stavre, og vorder deraf lydt, eller dødt, da tage hand det døde Fæ til sig, og gielde andet saa got igien uden Bod, og hand der Fæet ejer, gielde Kornet igien til hannem, som Kornet ejer.»
Æder op hans HøstHøst] avling og NeegNeeg] bundtet korn som står til tørk på åkeren
          Og hans Ax nedtræder,
Lad hans LeyboolLeybool] (dyrkbar) jord; en norvagisme, jf. Jakobsen 1952: 128. hegnishegnis] inngjerdes; vernes vel,
FløtFløt] flytt ey gammel Marcke-skelMarcke-skel] grenskeskjell mellom to jordeiendommer; 5 Mos 27.17: «Forbanded være den, som flytter sin Næstis Marckeskjel.»
          Eller Mærke-Stæder.Mærke-Stæder] Ordet synes ikke å være registrert i ordbøkene. Man kan tenke seg et merkested som skille mellom to eiendommer kan utgjøres av en stein, en knaus, et tre el.l.

23.
Ikke du fortrydefortryde] harmes, irritere deg over maa,
At et Ax monn tykker staa
          Paa din Næstis Ager;
See ey heller tvertSee ey heller tvert] se heller ikke skjevt der ved,
Forder ved, For] til det at hans ØxenØxen] okser ere feed’,
          Og at din’ er mager.

24.
Faaer din Grande Melk og Smør,
Da giør ey, som mange giør
          Og hans Koe fortryldegiør […] fortrylde] Henholdsvis entall- og flertallsbøyning av verbet til samme subjekt, betinget av rimet.
Med een lønliglønlig] hemmelig, fordekt Troldoms Konst,Troldoms Konst] C.5. no lov (6-1-12) fastsetter landsforvisning som straff for forbrytelser av denne typen: «Dersom nogen befindis med Signen, Manen, Maalen, Igienvisning, visse Dagis Udvælgelse, Characterers Misbrug, at omgaais, og i saadanne mistænkte Konster kyndige og forfarne at være, og dem øve og bruge, da skulle de have forbrut deris Boeslod, og rømme Kongens Riger og Lande.» At melken ikke uten videre lot seg kjerne til smør, kunne være et tegn på at en ondsinnet nabo hadde vært på ferde med trolldomskunster; jf. Appel og Fink-Jensen 2009: 198.
Saa din Grande maa omsonstomsonst] forgjeves
          Melk i Kiernen fylde.

25.
Ikke maa du heller slaaIkke maa du heller slaa] C.5. no. lov 6-20-3: «Saarer mand forsættligen, eller i andre Maader beskadiger, anden Mands Qvæg, eller Bæster, betale Skaden efter Dannemænds Sigelse, som den er stor til, og derforuden bøde trende tyve Lod Sølv, eller mindre, efter som Skaden er til.»
Naboe-Qvæget bruun og blaa,bruun og blaa] gul og blå
          Om de af Vanvare
GiordeGiorde] Konjunktivisk preteritum; vi ville ha ventet presens indikativ. paa din Eng et Trav;
Mand faar udi Nabo-LavNabo-Lav] nabolag
          Ey saa strengstreng] Kurant intetkjønnsform, her brukt som adverb. fremfare.

26.
Eller om det hændethændet] Konjunktivisk preteritum sig,
At din Oxedin Oxe] Dass’ syn på denne saken avviker både fra Moseloven og C.5. no. lov: 2 Mos 21.35: «Om nogen Mands Oxe stanger en anden Mands Oxe, at hand døer; da skulle de selge den lefvendis Oxe, og skifte saa Penningene sammen, og den døde skulle de og skifte»; C.5. no lov 6-10-5: «Bide, stange eller slaa, en Mands Bæster, eller Fæ, anden Mands Bæster, eller Fæ, ihiel, da skal den, som ejer Bæst, eller Fæ, der Skaden giorde, betale den anden halv saa meget, som det Bæst, eller Fæ, var værdt, der dræbt blev, saa fremt at det, som dræbt blev, var saa got, eller bedre, end som det, der dræbte: Men var det, som dræbt blev, ringere end det, som dræbte, da skal dets fulde Værd betalis. Fange de anden Skade, saa de ikke døe der af, da betalis Skaden efter Dommerens, og [sex] uvillige Mænds Kiendelse.» dødelig
          Grandens Oxe stanger,
Da skaff ham et andet NødNød] naut
For det, som blev stanget død,
          AtAt] slik at hand SkellSkell] det du med rimelighet skylder ham entfanger.entfanger] mottar

27.
Men hvis athvis at] hvis du vegrer dig
Og ey, som det sømmer sig
          Skell og RetSkell og Ret] rett og skjell; Dass inverterer den vanligste ordrekkefølgen; jf. Kingos dikt under kobberstikket av Christian V i utgaven av hans norske lov: «Höör, hvor hand taler her i Lovens rene Stemme / Til Folket længst i Nord om Ret og Skiel at fremme» (KSS 2.155). vil svare,
Da skal du beskyldis for,
At du skammelig attraar
          Næstens Qvæg og Vare.Vare] mat(varer)

28.
Til Beslutning, Tak ô GUD!
Tak for dine gode Bud,
          Du os med forleener,forleener] gir, skjenker
Giv, at vi nu elsker Dig!
Og vor Næste hiertelig
          Som vor Øyne-steener!Øyne-steener] Ordet brukes som mål på noe man elsker høyt og vil verne, se Sal 17.8: «Bevar mig som en Øyesten i Øyet; beskerme mig under dine Vingers Skygge»; jf. Ordsp 7.2: «Holt mine Bud, saa skal du lefve, og min Lov, som din Øyesten.»

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Katekismesanger

Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.

BRUKSANVISNING

Utgaven er basert på førstetrykket fra 1715.

Se faksimiler (Dass 1999, NB Digital)

Les mer..

Om Petter Dass

Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på X
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.