BRUKSANVISNING

"/> Det Fierde Bud. | Bokselskap

Katekismesanger

av Petter Dass

Det Fierde Bud.


Sangen innledes av en strofe (exordium) som ikke bare markerer overgangen til et nytt bud, men også overgangen fra den første til den annen tavle. Mens de tre første budene altså handler om de ting «vi egentlig skulle bevise GUD i vort Hierte», tar de syv siste for seg alt det «som synderligen actes udi Omgængelse med vor Næste» (Aaskow 1692: 50–51). Sangen avsluttes med en metakommentar og en bønn i den 50. og siste strofen (peroratio). De 48 mellomliggende strofene faller innholdsmessig i fire deler. Den første (str. 2–12) omhandler barns plikt overfor sine foreldre. Denne delen har sin parallell i HT 7. Den andre og lengste delen (str. 13–28) tar for seg de troendes skyldighet overfor presten som åndelig far (tilsvarende HT 2). Den tredje delen (str. 29–39) innprenter enhver undersått hans eller hennes plikt overfor kongen og andre øvrighetspersoner, dvs. de verdslige «fedre» (tilsvarende HT 4). Og den fjerde delen (str. 40–49) omhandler tjenestefolks skyldighet overfor sitt herskap (tilsvarende HT 8). Hver del innledes med en henvendelse til dem det gjelder: «Est du en Datter eller Sønn, […] Du bør […]» (str. 2), «Kom hid, du Mand, […] Du som forinden Kirkens Dør Gaar ind» (str. 13), «Kom hid, kom hid du Undersaat» (str. 29) og «Til sidste Slutning kommer hid I Piger og I Drænger» (str. 40).I sin utlegning av denne sangen betoner Kåre Hansen sterkt forskjellen mellom Luthers og Dass’ utlegning av det fjerde bud (2006: 291–306): Mens Luther i likhet med Jesus Siraks bok fremholder den belønningen som vil bli de lydige til del, er Petter Dass mest opptatt av å true. Ifølge Hansen må dikterprestens sang leses som et «innlegg» i striden mellom ortodokse og pietister. Den konservative holdningen er angivelig også i utakt med samtidens normer, slik de avtegner seg i lovverket. Hansens fremstilling er imidlertid urimelig tendensiøs. Luther og Dass henvender seg til ulike lesergrupper innenfor historisk ulike kontekster. Se min anmeldelse av Hansens bok (Haarberg 2008) for en utførligere diskusjon av disse standpunktene. Albrecht Peters kommenterer Luthers utlegning av budet i detalj (1990: 1.180–208). Jostein Fet tar opp forholdet mellom foreldre og barn på 1600-tallet med utgangspunkt i en bok av Jacob Albretssøn Horsens fra 1608 (1995: 175–78).«Far» og «mor» ble av Dass’ samtidige katekismeforfatter, Mads Pedersen Rostoch (1689), definert slik: «Hvilcken forstaaes ved Faders eller Moders Navn? Derved forstaaes 1. Vores egne kiødelige Forældre. 2. De som ere i Forældres Sted, som Stif-Fader eller Stif-Moder, Værger, Formynder, etc. 3. De som have at byde og raade over andre i alle Stænder, saasom Lærerne i Kirker og Skoler, Øvrigheder, Huus-Fædre og Huus-Mødre, etc.»C.5. no. lov presiserer det fjerde bud i kap. 6–5. For muntlig respektløshet kunne det idømmes straffarbeid på livstid (§2), for korporlig mishandling av foreldre vanket det dødsstraff (§3).

Du skalt hædre og ære din Fader etc.tit.] 2 Mos 20.12: «Du skal ære din Fader og din Moder, at du maat længe lefve i Landet, som HERren din Gud gifver dig.» Jf. Ef 6.2–3 og Sir 3.1–18. Luther utlegger det slik i sin Lille: «Det er: Wi skulle frycte oc elske Gud, icke foracte vore Forældre, item, dem som haffue at biude oc raade offuer oss, oc ey fortørne dem, Men giøre dem Ære, dem tie (adlyde), acte oc ære dennem» (Luther 1616: 65–66).

Siunges som:
Jeg veed et ævigt Himmerig.mel.] Melodiforelegget er opprinnelig tysk, kjent fra Christliches Gesangbüchlein, Hamburg 1612, til dansk ved Hans Christensen Sthen i tillegget til En liden Vandrebog (1589). Denne boken ble trykt flere steder i løpet av 1600-tallet (se Sthen 1994: T-42). Det samme forelegget oppgis til TB 1. Forelegget er også brukt i ES, til «Om Christi omskjærelse» og til «Om Thomae Vantroe» (SV 3.216 og 280).


1.
O Synder, veedst du ey din Pligt
          Mod MenniskenMennisken] Ent. el. flt.; brukes gjerne som kollektivform, i betydningen «menneskeheten». at giøre?
Kom hid, jeg vil dig lære sligt,
          Kom hid, luk op dit Øre.luk op dit Øre] Dikteren forutsetter at sangene synges, ikke leses (innenat); se kommentar til dedikasjonen (Ded.fam. 113–15).

2.
Est du en Datter eller Søn,
          Forældre skal du lyde,
Du bør ey nægte deres Bøn
          Men giøre hvad de byde.

3.
Vær ikke blant det slemme Pak,
          Som sin Forældre bander,bander] forbanner. I loven står følgende: «Bander nogen sine Forældre, eller dennem ubluelig tiltaler, eller paataler paa Ære og Lempe, miste Arv, og straffis med Jern og Arbejd paa Bremmerholm, om det er Mands-Person, eller i Spindehuset, om det er Qvindfolk, deris Livs Tid» (6-5-2).
De faaer dog engang Skam til Tak
          Før de af Verden lander.

4.
Til Ravne-Pik og Ørne-MadTil Ravne-Pik og Ørne-Mad] Ordsp 30.17: «Et Øye som bespaatter Faderen, og forsmaar at lyde sin Moder, det skulle Ravne udhacke ved Becken, og de unge Ørne opæde.» Mens loven reserverer dødsstraff for korporlige angrep på foreldre, er Skriften (GT) altså strengere. At Dass følger Bibelens og ikke lovens bokstav, overrasker ikke. Det gjør også f.eks. Aaskow i sin katekisme (1692: 63–64): «De ulydige og Gienstridige Børns straf er mangfoldig: Timelig, Aandelig og Evig; dersom de i tide sig icke omvende. (Saa siger HERren, Deut. [5 Mos] 21.18. Om nogen Mand hafver en egenvillig og ulydig Søn, den som icke lyder sin Faders Røst, og sin Moders Røst, og de refse hannem, og hand vil icke lyde dem ad, da skal hans Fader og hans Moder tage fat paa hannem, og udlede hannem for de Ældste i hans Stad, og til Porten i hans Stad, og sige til de Ældste i hans Stad: Denne vor Søn er egenvillig, og ulydig, hand vil icke lyde vor Røst, en Slemmere og Dranckere. Saa skal den meenige Mand i hans Stad, steene hannem, og hand skal døe, og du skalt borttage det Onde fra dig, Exod. [2 Mos] 25.15.17 [trykkfeil for 21.15.17]. Hvo der slaar sin Fader eller Moder, hand skal visseligen døe. Og hvo der bander sin Fader, eller sin Moder, hand skal visseligen døe. Prov. [Ordsp] 30.17. Øyet, som bespotter Fader, og forsmaar, at lyde Moder, det skulle Rafne udhacke ved Becken. Absalon etc.»
          De skal paa Sidstepaa Sidste] til slutt blive,
I GallienGallien] galgen som et Rangel-RadRangel-Rad] beinrangel. Ordet ser ikke ut til å være fanget opp av ordbøkene. Verbet rangle kan bety «dingle», Rad eller Benrad betyr «skjelett». Døden fremstilles emblematisk som et beinrangel.
          For alle Vinde drive.

5.
Det Øye, som sin Faêr beleerbeleer] Her i overført betydning, «foragter»; jf. komm. til TB 1.25.3
          Skal Ørnene udhugge,Ørnene udhugge] Jf. komm. til 4.1 ovf.
Til PølenPølen] Helvete, jf. Åp 20.10: «Og Diefvelen, som dem forførde, blef kast i den gloende Pøl og Svofvel […].» blîr hans sidste Fær,
          Og HelvedeHelvede] gjengir hebr. sheol, jf. Sal 9.18: «Ah! At de Ugudelige maatte vendis til Helfvede; Og alle Hedningene som forglemme GUd.» hans Vugge.

6.
BetænkBetænk] tenk nøye over det vel du unge Dreng,
          Hvi vil duHvi vil du] hvorfor du vil traadsig være,
Betænk, at HErrens Dom er streng,
          Og alt fortung at bære.

7.
Du veedst vel, hvor den Sag udfalt,
          DerDer] da Absolon fortrængteAbsolon fortrængte] Ifølge 2 Sam 18 lot Absalon seg utrope til konge i Israel, i opprør mot sin far, kong David, som måtte flykte. Absalon rykket inn i Jerusalem og gikk der, i folkets påsyn, inn til sin fars medhustruer. I de etterfølgende kampene ble Absalon drept av Davids hærfører Joab, til tross for at David hadde gitt ordre om at hans sønn skulle skånes: «Og Absalon kom mod Davids Svenne, og reed paa en Mule. Og der Mulen kom under en stor tyck Eeg, da blef hans Hofvet hengende ved Egen, og hand svingede imellem Himmelen og Jorden; Men hans Mule løb bort under hannem. […] Saa tog Joab try Spiud i sin Haand og støtte dem i Absalons Hierte, men hand endda lefvede i Egen» (2 Sam 18.9 og 14). Navneformen «Absolon» finnes bare i én dansk bibeloversettelse, nemlig Fredrik IIs fra 1589. Ikke desto mindre brukes denne formen ofte senere, bl.a. i Samuel Jensøn Ilds oversettelse av Johann Arndts Lyset i Mørket (1690: 1.7).
Sin Fader, at det blev betalt,betalt] gjengjeldt
          Der hand i Træet hengte.hengte] hang; kurant form

8.
Du veedst og hvorhvor] hvordan det blef med Cham,Cham] En av Noas sønner, bror av Sem og Jafet, og stamfar for kanaanittene. Episoden det alluderes til, fortelles det om i 1 Mos 9.22–25. Noa har anlagt historiens første vingård, drukket mer av produktet enn han tåler, for deretter å sovne uten klær: «Der Cham, Canaans Fader, saae sin Faders Lønlighed, da sagde hand baade sine Brødre det udenfor. Da toge Sem og Japhet et Klæde, og lagde det paa beggis deris Skuldre, og ginge baglendis hen til, og skiulte deris Faders Skam: Og deris Ansict vaare vende der fra, at de icke saae deris Faders Blusel. Der Noe vognede af sin Vijn, og fornam, hvad hans yngste Søn hafde giort hannem: Da sagde hand: Forbandet være Canaan, hand skal være alle Tienneris Tiennere iblant sine Brødre.»
          Det læses jo blant andet?
At derder] da hand blotted Faders Skam,Skam] kjønnsorgan
          Da blev hans SædSæd] avkom, slekt; jf. 2 Mos 9.25. forbandet.

9.
Saa giør nu ingen Skalke-Daad,Skalke-Daad] forbrytelse, skurkestrek
          Og ingen U-tugtU-tugt] mangel paa god optræden; her neppe med seksuelle konnotasjoner øve,øve] gjør, øv; imp. ent.
Giør ey din Faders Øyne vaad,
          Din Moder ey bedrøve.bedrøve] bedrøv; imp. ent.

10.
Betænk, hvor dyr du kosted hâr
          Din Moder, som dig fødde,
Den Tid hun dig til Verden bar,
          HvorHvor] da hun var stedtstedt] brakt; av stedes i Møde.Møde] anstrengelse, lidelse

11.
Betænk,Betænk] tenk nøye over hvorhvor] hvordan hun for din Skyld stod
          Paa Gravens yderst Bredde,Bredde] rand; av bred
Den Tid hun gik paa faldend’ Fod,gik paa faldend’ Fod] var nær sin nedkomst; utttrykket brukes om gravide kvinner.
          Og kund sig selv ey redde.

12.
Betænk,Betænk] tenk nøye over hvorhvor] hvordan mangen vaagen Natvaagen Nat] Adjektivet brukes gjerne proleptisk om «tidsrom, i hvilket individet er vaagent» (ODS)
          Og megen stor Umage
At hun for dig var medbelatmedbelat] tynget, bebyrdet
          Før hun dig vandtvandt] rakk, nådde opdrage.

13.
Kom hid, du Mand, kom hid og hør
          Hvad Nyt jeg dig tilfører,tilfører] gir, kommer med
Du som forindenforinden] innenfor Kirkens Dør
          Gaar ind, som en Tilhører.

14.
Mens du blant Kirkens LemmerLemmer] medlemmer est,
          Jeg dig det vide lader,
At du dig skikker mod din Præst,
          Som mod din egen Fader.

15.
Om hand dig ey til Verden bar
          Forstaa,Forstaa] Brukt som adverb med innskrenkende betydning: «at sige», «vel at merke» (ODS) paa Kroppens Vegne,
Hand dog din Siæl opfostret hâr,Hand dog din Siæl opfostret hâr] Jf. Hebr 12.9: «Og hafde vi vore Legemlige Fædre til Tugtere, og frygtede dem; Skulde vi icke da meget meere være den Aandelige Fader underdanige, at vi kunde lefve?»
          Det er langt meer at regne.

16.
Frygt GUd og elsk din Præstemand,Præstemand] prest; i eldre språkbruk uten spøkefull eller nedsettende betydning
          Adlyd dem som dig lære,
Giør ham den Ære, som du kand,
          GUd dig igien skal Ære.

17.
Hans Røst som HERrens egen Røst
          Du lyde skal og følge,
Dit Skib skal der ved segle trøsttrøst] sikkert; trøstig (uten bekymring)
          I største Modgangs Bølge.

18.
Men om din Præst dig vared ad,vared ad] advarte
          Og Sandhed for dig Læste,Læste] lærte; læse her i betydningen «bibringe (en) belæring ved anvendelse af, i overensstemmelse med, ell. i tilslutning til noget trykt ell. skrevet» (ODS). Bibelen blir å forstå som sannheten.
Paalegg ham derfor ingen Had,ingen Had] Hankjønn er kurant.
          Hand giør det for dit beste.

19.
Betænk,Betænk] tenk nøye over hand er et Sendebud,
          Som endeligendelig] når alt kommer til alt, ganske visst maa tale
Hvad GUd, som ham har sendet ud,
          Vil biude og befale.

20.
Om den Retfærdigden Retfærdig] den som handler i overensstemmelse med og ikke avviker fra Guds bud. Forutsetningen er med andre ord at presten slår «med god grunn». gav et Slag
          Af et velmeentvelmeent] oppriktig Gemytte,Gemytte] sinn
Som beste BalsomBalsom] balsam, salve, lindring det antag,
          Det er din egen Nytte.

21.
Advarsel slaer ey Been i to,i to] i stykker
          En Elskers Slag ey skader,En Elskers Slag ey skader] Ordsp 27.6: «Elskerens slag mene det ret godt, men Haderens kys ere idelige.»
Men Hyklers Kys er ey at troe,
          Thi hand er den dig hader.

22.
Hand kysser vel med smilend’ Mund,
          Men SkalkenSkalken] skurken, bedrageren er bag Øre;er bag Øre] ligger på lur; også i uttr. have en ræv bag øret. Ubest. form av substantivet (øre) er ikke uvanlig i dette uttrykket.
Men see, det er af Hiertens Grund
          HvadHvad] det som Venner dig raadføre.raadføre] råder

23.
Din Præst du derfor ingen MeenMeen] skade (ikke bare legemlig), fortred
          Og ey FortrædFortræd] tross; gøre fortræd: «skade» maa giøre,
Agt det, hand er GUds Øyesteen,Øyesteen] pupill, øyeeple; brukes mest i overført betydning om «hvad der er det centrale, det vigtigste, kernepunktet» eller om «hvad der er en kærest, dyrebarest» (ODS); jf. Ordsp 7.2: «Holt mine Bud, saa skal du lefve, og min Lov, som din Øyesteen.»
          Og hvohvo] hvem vil hannem røre?

24.
Det hâr ey heller gangetganget] gått vel
          De gamle Præste-Hader,
Det Achab fandtfandt] erfarte og Jesabel,Achab […] og Jesabel] Ifølge 1 Kong 16.23 ff var Akab konge i Nord-Israel. Sammen med sin dronning Jesabel dyrket han Ba’al, men møtte sterk motstand fra profeten Elias, som etter sine berømte «gudsbevis» på Karmel-fjellet fikk mange av kongens Ba’al-prester drept.
          Hvis Been laa strød paa Gader.Hvis Been laa strød paa Gader] Om Jesabels endelikt fortelles det i 2 Kong 9.33–37: «Hand [kong Jehu] sagde: Kaster hende ned; Og De kastede hende ned, at Veggen og Hestene blefve ofverstenckte med hendis Bloed, og hun blef undertraad.» Da de skal gravlegge henne, finner de ikke liket: «[…] uden Hofvetpanden, og Fødder, og det Flade af hendis Hænder. […] Hunde skulle opæde Jesabels Kiød paa Jesreels Ager. Saa blef Jesabels Aadsel ligesom Skarn paa Marcken i Jesreels Ager, at mand kunde icke sige: Det er Jesabel.»

25.
ProphetenPropheten] Elias de forfølge lod,
          Og det foruden Naade,
Men det dog ikke lenge stod,
          Før Hunde dem opaade.Hunde dem opaade] Om Jesabels endelikt, se komm. til 24.4 ovf. Akab blir drept før henne, på et felttog mot syrerne, etter å ha kastet profeten Mika i fengsel: «Og Striden fick ofverhaand samme Dag, og Kongen stod paa Vognen mod de Syrer, og døde om samme Aften, og Blodet flød af Saaret midt i Vognen. […] Og der de toede Vognen hos Samaria Fiske-Vand, da slickede Hunde hans Blod, som Skøger toede, efter HERRENS Ord, som hand hafde talet» (1 Kong 22.35–38).

26.
Det kand og dig gaa ligesaa,
          Som GUds MændGUds Mænd] Dvs. prestene; i Bibelen brukes uttrykket gjerne om profetene, som for eksempel Elias: «Og Qvinden [enken i Sarepta] sagde til Eliam: Nu kiender jeg, at du er en Guds Mand, og HERRENS Ord i din Mund er Sandhed» (1 Kong 17.24; jf. 2 Pet 1.21). efterstræver,efterstræver] forsøker å komme til livs
HvoHvo] hvem veed hvor Bladet vendes maa,hvor Bladet vendes maa] hva som kommer
          Du veedst ey hvadhvad] hvorfor, til hvilken nytte du lever.

27.
Det skeer og at ForseelseForseelse] mindre (uaktsom) forsyndelse; her er det med andre ord ikke snakk om at forbrytelser fra prestens side skal unnskyldes eller glattes over. Kravene til en prests liv er i første rekke positivt formulert i loven (C.5. no. lov 2-11), jf. §1: «Præsterne skulle i al deris Liv og Levnet og Omgængelse sig saaledis anstille, som det Guds Ords Tienere bør, at deris Tilhørere kunde tage gode Exempler af dem, og deris Liv og Lærdom kand svare hin anden til Opbyggelse og uden Forargelse, saa at de ikke selv med deris Liv og Levnet deris Embede vanære, men sig saaledis altid forholde, som deris Kalds Værdighed udkræver.»
          Hos GUds Mand er at finde,
Men viid, hand er et Menniske
          Og fød af syndigsyndig] jordisk, dvs. syndig i henhold til arvesynden; jf. Job 25.4: «Og hvorledis kand et Menniske være retfærdigt for Gud? Og hvorledis kand en Qvindis Barn være reent?» Qvinde.

28.
Det meget smukker dig anstaar,
          Med Kiærlighedens KaabeKiærlighedens Kaabe] Uttrykket dække med kærlighedens kaabe er vanlig utbredt på 1600-tallet; se også Ordsp 10.12: «Had giør Trætte; men Kierlighed skiuler alle Ofvertrædelser»
At du hans Mangel skiuler for,skiuler for] skjuler, dekker
          End saadant ud at raabe.

29.
Kom hid, kom hid du Undersaat,
          Jeg dig og eyog ey] heller ikke forskoner,
Du tienne bør din Lande-Drotdin Lande-Drot] jorddrot, godseier
          Og Øvrigheds Personer.

30.
Saa stygt som at det lader sig,lader sig] viser seg
          At Barnet slârslâr] slager › slaer › slaar › slår; jf. Sktr 2.344 sin Fader,
Saa lidet og det sømmer dig,
          At du din FyrsterFyrster] kongen og adelen (fyrste i betydn. «medlem af den fornemste klasse af højadelen», ODS). hader.

31.
Thi hvo derhvo der] den som ikke sig undseer
          Et Skalke-PudsSkalke-Puds] skurkestrek at prøve,
Og det mod Øvrigheden skeer,
          Hans Dom skal ikke tøve.tøve] la vente på seg

32.
For Magten mand jo frygte maa,
          Men hvohvo] den som det ey vil giøre,
Hand vil mod GUds ForordningGUds Forordning] Forestillingen om at kongedømmet er av Guds nåde, gjaldt i Norge mellom 1164 og 1908. Se Innl. 3.1 (om ortodoksien). staa,
          Og Dommen paa sig føre.

33.
En Konges Vrede lignes ved
          En Løves græslig Brøllen,En Løves græslig Brøllen] Jf. Ordsp 19.12: «Kongens Ugunst er ligesom en ung Løvis brølen», og 20.2: «Kongens Forfærdelse er ligesom en ung Løfvis brølen; hvo Hannem fortørner, hand synder imod sit Lif.»
Oprørske tit er falden ned
          Med Liv og Siæl i Pølen.Pølen] Jf. Åp 20.15: «Og dersom nogen icke blef funden skrefven i Lifsens Bog, han blef bortkast i den gloende Pøel.»

34.
Et KiendetegnKiendetegn] Betydningen er her ikke ganske klar. Ordet kan være brukt i betydningen «minnesmerke» (over et liv) eller «advarsel» (om hvordan det går den som setter seg opp mot sine overordnede). Den siste betydningen har jeg ikke funnet belagt. og ufeilbarufeilbar] sikkert, uavvendelig
          Det skal for Dommen blive,
Naar mand RebellerRebeller] opprørere, personer som setter seg opp mot sine foresatte bliver var,
          Som tør mod Magten kive.kive] stride (især i ord); jf. 1 Mos 45.24: «Saa forlod hand sine Brødre, og de fore bort, og hand sagde til dem, kifvis icke paa Veyen.»

35.
Men om for Syndenfor Synden] Avsvekket betydning av uttrykket «for sine synders skyld»: «ved skæbnens ugunst; ulykkeligvis» (ODS). over dig
          Et u-miltu-milt] grusomt HærskabHærskab] person(er), sett i forhold til underordnede, f.eks. om fyrster i forhold til deres undersåtter, herremenn i forhold til festebønder, livegne osv. sættes,
See til, at dog beskedeligbeskedelig] passende, sømmelig
          Din HandelHandel] håndtering, behandling kand udrettes.

36.
Og tænck, din Synder har fortient,
          At dig skeer saadan Plage,
Dog bliver det dig u-formeentu-formeent] tillatt; formene brukt i betydningen «berøve ell. nægte (en) retten til (noget); (for)hindre (en i noget)» (ODS).
          For GUD din Nød at klage.

37.
Men hvadhvad] i hvilken grad, hvor meget; spørrende gradsadv. du klager, bør det dig
          For HærskabHærskab] Se komm. til 35.2 ovf. dog at bedebør det dig […] at bede] skylder du å be
End ogEnd og] også for dem, som vanskelig
          Og færdigfærdig] rede er til Vrede.

38.
Skal nu de Onde timestimes] bli utsatt for sligt,
          Hvad børbør] skylder mand da de Fromme?Fromme] gudfryktige; from i betydn. «god i religiøs henseende: som staar i et inderligt (og især: umiddelbart) trosforhold til gud og i sin handlemaade lader sig lede deraf; gudfrygtig; troende» (ODS).
Saa lad til GUd din Bønners Pligtdin Bønners Pligt] de bønnene som du pliktskyldig må be; metatetisk for pliktens bønner
          For Kongens VelstandVelstand] lykkelig tilstand komme.

39.
Et lydigt Sind, en ærlig Mund,
          Og beredvillig Hænder
Du pligtig erEt lydigt Sind […] Du pligtig er] Strofens to siste vers bekrefter de to første, som på talespråklig manér har subjekt og verbal underforstått: Du skal ha et lydig sinn osv. hver Tid og Stund
Din Øvrighed og Stænder.Stænder] Stand her i betydningen «de som står over deg».

40.
Til sidste Slutning kommerkommer] kom; imp. flt. hid
          I PigerPiger] tjenestepiker og I Drenger,Drenger] tjenestegutter
Som æder andres Brødæder andres Brød] er i andres tjeneste; jf. brød i betydn. «ydelse af underhold som vederlag for arbejde» (ODS). en Tid,
          og tager Løn og Penger.

41.
Som Søn sin Faders Ærend’ er
          Forpligted frem at bære,
Saa skal JersJers] deres; 2. pers. pron., gen. flt.; sideform til eder (>jer). I stilhierarkiet ligger eder/eders høyere enn jer/jers. Husbonds Gavn i sær
          Jêr angelegenangelegen] maktpåliggende; perf. part. av ty. anliegen, «ligge på hjertet» være.

42.
I skal ey holde Jer forgod
          At taale SlæbSlæb] slit, besvær; jf. slæbe i betydn. «arbeide hardt». og Møye,
I tienne skal med Haand og Fod
          Med Munden og med Øye.tienne […] med Øye] Her bokstavelig, dvs. «være observant og påpasselig» (jf. 48.1–2 og 49.1–2), ikke i betydn. «innsmigre sig» (jf. øjentjener: slesk, falsk, hyklerisk person)

43.
Med Haanden, at I hielper til
          At VærketVærket] arbeidet ey forhales,forhales] trekkes i langdrag, utsettes
Med Foden, at I løbe vil
          Did hen, der I befales.

44.
Og naar en Husbond taler saa:
          Kom hid, saa skal du komme,
Men siger hand: GakGak] gå; imp. av gange did, saa gaa,
          Og statstat] stå; imp. av stande ey som een Dumme.Dumme] døvstum (som ikke reagerer fordi han/hun ikke hører)

45.
Med Munden du og tienne maa,
          Dig bør ey andet føre,føre] uttrykke seg i ord; jf. uttrykket føre i munden, «pleje ell. ynde at bruge et vist udtryk» (ODS).
Hvad Husbonds Rygte kand angaa,
          End du igien vil høre.

46.
Du tale skal hans Navn og Sag
          Hos andre til det beste,
Ham ey bagtale paa sin Bag,paa sin Bag] bak hans rygg
          Som viisviis] fornuftig, forstandig er hoshos] Brukt «om den, i hvis omdømme en vurdering olgn. finder sted» (ODS) de fleste.

47.
Det gaar, som i den hellig LestLest] form, matrise; særl. brukt av skomakere: «den hellig Lest» her å forstå som Bibelen.
          Er sat, og gaar i Rygte:
Mands Huusfolk er hans Fiende værstMands Huusfolk er hans Fiende værst] Mi 7.6: «Menniskenes egit Husfolk ere hans Fiender», og Matt 10.36: «Og Menniskens Husfolck skulde være hans Fiender.»
          For dem skal hand sig frygte.sig frygte] nære frykt

48.
Med Øyet skal du Tiennest-Dreng
          Din Herres Gavn og fremme,
See til paa Ager og paa Eng,
          See til i Huus og Hiemme.

49.
Dit Øye skal henvendet staa
          AltAlt] Fyllord i verset uten særlig meningsinnhold; ofte brukt i folkeviser. paa din Herres Hænder,
At hvad hans Finger peger paa,
          Did hen du VærketVærket] arbeidet vender.

50.
GUds Fierde BudGUds Fierde Bud] sangen om det fjerde bud jeg nu da maa
          Den sidste Haand paalegge;Den sidste Haand paalegge] gi noe den siste finpuss, ferdigstille; jf. lat. extrema manus
Om TrælTræl] ufri person, person hvis livsbetingelser minner om en trells og Fri vi slutte saa:
          O GUd velsigne begge!

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Katekismesanger

Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.

BRUKSANVISNING

Utgaven er basert på førstetrykket fra 1715.

Se faksimiler (Dass 1999, NB Digital)

Les mer..

Om Petter Dass

Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.