BRUKSANVISNING

"/> Det Femte Bud. | Bokselskap

Katekismesanger

av Petter Dass

Det Femte Bud.


Sangen åpner med en retorisk distributio i den første strofen: en oppregning av de tre hovedpunktene teksten omfatter, dvs. mord på «tre Maneer»: for det første (str. 2–12) «med Haand», altså det vi vanligvis forstår ved å ta livet av noen, for det annet (str. 13–17) «med Munden», verbalt, altså bokstavelig talt drepende omtale eller tiltale, og for det tredje (str. 18–28) «udi Hiertet», dvs. å gi vreden rom i den grad at man ønsker livet av noen. Sangen avsluttes med en forbannelse av vreden. Første og annen del innledes begge med en apostrofe («Vee dig Mand», 2.2, og «ô syndig Mand», 13.2), men denne strukturen følges ikke opp i den tredje delen.I sin Store katekisme forutsetter Luther at den geistlige og den verdslige makt er én og den samme (1629: 41): «Thi Gud hafuer befalit Øfrigheden, istedenfor Forældre, sin Ræt, til ad straffe ofuer Misdedere; huilcke Forældre fordum (som mand kand læse hos Mosen) self maatte indstille deris Børn for Rætten, oc lade dømme dem til Døden»; jf. Peters 1990: 1.115–19.Jørgen Aaskow skriver i sin katekismeforklaring at mord skjer på fire måter: «med Haand», «i Hiertet», «med vredactige Gebærder» og «med Tungen» (1692: 67–68). I tillegg til disse fire nevner Christian Hoffkuntz med en femte: drap i form av «forargerlige Exempler» (1697: 47).Loven (C.5. no. lov 6-6) omfatter bare ulike former for «Manddrab» av den første typen, «Haandgierningen» (§ 2), skjønt §17 behandler drap «i Vildelse og Raserj», som straffes med bøter. Særskilte tilfelle som drap på spedbarn og selvmord, som begge rammes av loven, behandles ikke spesielt av Dass. Om drap og vold på 1500- og 1600-tallet, se Næss 1982, Sandnes 1990 og Sandmo 1999.Landstad velger ut åtte strofer av denne sangen til sin Kirkesalmebog: 16–17 og 23–28 («Gjør godt mod dem, som dig mon hade»).

Du skal ikke slaa ihiel.tit.] 2 Mos 20.13: «Du skal icke ihielslaa.» Luther utlegger det slik i sin lille katekisme: «Det er: Wi skulle frycte oc elske Gud, icke skade vor næstis Legem, oc ey giøre hannem wræt, men hielpe oc staa hannem bj vdi all Liffs fare.»

Under sin egen Melodie.mel.] Håndskriftene har «Bedrøvelig er at beklage etc», en verdslig vise bevart i ett trykk u.å. (KB 4,-322 8°). Strofeformen er senere mye brukt, bl.a. av Oehlenschläger (Lie 1967: § 1727).


1.
Fang an,Fang an] begynn; av anfange. Verb av denne typen brukes i eldre dansk dels som ekte sammensetninger (anfange), dels som uekte sammensetninger med partikkelen etterstilt, som i Dass’ imperativ her. Kanselli- og bibelspråket favoriserer den ekte varianten, dagligspråket den uekte; jf. Sktr 2.242. vi vil med Herrens Naade
          Det Femte Bud betragte vel,
Hvorledes og paa hvad slags Maade
          En Mand sin BroderBroder] person som er forbundet med andre ved trosfellesskap; jf. det første broderdrap, Kains drap på Abel, 1 Mos 4.8: «Og det hende sig, der de vare paa Marcken, da opsette Cain sig imod sin Broder Abel, og slo hannem ihiel.» slaêr ihiel?
5Naar mand skal tale ret af Grunden,ret af Grunden] fra grunnen av, grundig
          Da skeer et Mord paa tre Maneer,paa tre Maneer] Den samme tredelingen finnes hos Bornemann (1694); Brochmann opererer i sitt Systema med fire typer drap: (1) ved blodsytgytelse («sanguinis effusio»), (2) ved sinnsbevegelse («quivis animi motus interiores»), (3) ved ytre uttrykk som røper et menneskes indre hatefullhet («externi gestus, quibus hominis interiorem animi malevolentiam prodit») og (4) ved ord ytret i raseri og hat («quævis verba ex animo iracundo & malevolo profecta»), Brochmann 1664: 2.54b (XII.2). Luther nevner i alt seks typer av drap, dog uten å nummerere dem: Man skal ikke slå i hjel, «huercken med Haand, Hierte, Mund, Tegn, Facter, eller hielp oc raad. Derfor er her udi en huer forbudet ad vredis; undertagne (som sagt er) de som sidde i Guds sted, som ere, Forældre oc Øfrighed» (Luther 1629: 41v).
Endeel med Haand, endeel med Munden
          Endeel og udi Hiertet skeer.

2.
BelangendeBelangende] med hensyn til det Mord med Haanden,
          Da, VeeVee] stakkars; uttrykk for sorg og smerte dig Mand! ô Vee! ô Vee!
Vee dig, som slaêr ihiel en anden!
          Vee dig du styggestygge] slemme, onde Mordere!Mordere] Nomina agentis på -ere brukes på 1600-tallet ennå i stor utstrekning, selv om den nyere formen uten utlydende -e er i ferd med å overta; jf. Sktr 2.236.
5Kandst du din Vredes Tørst ey slykkeslykke] slokke; eldre vokalisme i rimposisjon
          Med andet, end u-skyldigt Blod?
Hvem hidser dig til saadant Stykke?Stykke] (frekk og dumdristig) handling
          Det giør den Mand, der ey er god.

3.
I det du fælder ned din Næste,
          Da fælder du GUds Tempel ned,
Ja bryder da det Huus og Fæste,Fæste] befestet sted, borg; poet.
          GUds egen HænderGUds egen Hænder] Jf. Sal 19.2: «Himlene opregne Guds Ære, og Befestningen forkynder hans Hænders Gierning.» har bered;bered] lagd, skapt
5Den Synd du aldrig kand undskylde,undskylde] frita for straff, slippe unna med
          Med mindre vergeverge] forsvar, vern vendes for,vendes for] settes imot
Det bliver dig til Lamechs ByldeLamechs Bylde] 1 Mos 4.23–24: «Og Lamech sagde til sine Hustruer Ada og Zilla: I Lamechs Hustruer hører min Tale, og mercker hvad jeg siger: Jeg hafver slaget en Mand ihiel mig til et Saar, og en Dreng mig til en Bulde. Cain skal siv gange hefnes; Men Lamech siv og halfierdesindstive gange.» Lamek, som var Kains etterkommer i femte ledd, vil altså kreve en manns liv for hvert sår han påføres, en gutts liv for hver «Bulde», dvs. kul eller hevelse (etter slag) han får. Meningen synes å være at Lamek skal holdes frem som et eksempel på en urimelig voldelig og hevngjerrig mann. Har man først begynt å hevne seg, blir det vanskelig å sette sluttstrek.
          Og et fortærend’ Hierte-Saar.

4.
Maaske, du meener, GUd skal glemme
          Med Tiden hen sligt Nederlag;
Ney, Abels BlodAbels Blod] 1 Mos 4.10: «HERren sagde [til Kain], Hvad hafver du giort? Din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.» har Maal og Stemme,
          Det skriger end den Dag i Dag,
5Endnu forbandes Cains Næve,Endnu forbandes Cains Næve] Jf. 1 Mos. 4.11: «Forbanded være du [Kain] nu paa Jorden, som oplod sin Mund og tog din Broders Blod af dine Hænder.»
          Og Lamechs SkyldLamechs Skyld] Se komm. til 3.7 ovenfor. hukommes end,
Thi GUd skal vist alt Blod udkræve
          Af de haardnakked Mordermænd.

5.
GUds LovGUds Lov] Dvs. Mosebøkene: 5 Mos 19.21: «Dit Øye skal icke spare hannem: Lif for Lif; Øye for Øye; Tand for Tand; Haand for Haand, Foed for Foed.» Se også 2 Mos 21.24, 3 Mos 24.20 og Kristi opphevelse av den gamle loven i Matt. 5.38. vil og alvorlig have,
          At der skal øses Blod for Blod,
Det er udtrykte GUds Bogstave:
          En Haand for Haand, en Fod for Fod;
5Et Liv mand for et Liv skal sætte,
          Og det foruden ald Forskel,foruden ald Forskel] uten persons anseelse
Hvorefter hver sig har at rette,
          Og saa sin Sag betænkke vel.betænkke vel] tenke grundig over

6.
Og skull’ end verdslig Straff ophøreophøre] falle bort
          Fra dig, da see, dit Hierte skal
Dig selv for GUd Land-flygtigLand-flygtig] Gud dømte Kain til landflyktighet, 1 Mos 4.12: «Ustadig og landflyctig skal du blifve paa Jorden.» giøre
          Paa høyen Bierg og dyben Dal;
5Dig ingen Stæd skal blive sikker
          Alt for en ond Samvittighed,
Men alle Bødlers BaandBaand] fangebånd, lenker og StrikkerStrikker] galgetau
          Skal siunis staa for dig bered.

7.
Dit Hierte pikkepikke] banke heftig (om pulsen) skal og bævebæve] riste, skjelve (av frykt)
          For allerminste Hane-Gal,for allerminste Hane-Gal] Hanegal kan bety «hanegal»: man skvetter når hanen galer. Man kan òg tenke seg at den skyldbetyngede morder imøteser hver ny dag (Hanegal i bet. «daggry») med engstelse, men om hanen galer forsiktig eller kraftig, spiller vel i så måte ingen rolle. Hanen kaller også til andakt; vi kjenner den fra ABC-katekismene. Rimeligvis konnoterer dette uttrykket uansett Peters fornektelse. Slik Peter fornektet Kristus, fornekter drapsmannen skaperen; jf. Luk 22.61.
Du skal u-tryg din Livstid svæve,svæve] streife, flakke om (efter ty. schweifen); jf. FV 2.12.3.
          Ald Verden for dig trang og smal,trang og smal] beklemmende
5En Lærkes Sang skal for dig høris
          Og agtis som et Ugle-Skriig,En Lærkes Sang […] et Ugle-Skriig] Lerken og uglen står her som klare motsetninger: mellom glede og sorg, liv og død. Lerken varsler lykke, uglen død; jf. Brøndegaard 1985: 2.201 ff. og 226 ff. Lerken hekker i dag spredt helt til Finnmark, så for Dass behøver den ikke utelukkende å være en litterær fugl.
Det mindste Blad paa Busken røresDet mindste Blad paa Busken røres] det minste blad som røres på busken; relativpronomenet (subjunksjonen) er utelatt.
          Som væbned Mand skal staa for dig.

8.
EndEnd] ennvidere; dernest vil det dermed ikke blive,
          Med hvad din Fædre haverhaver] Flertallsbøyningen (have) er på Dass’ tid på vei ut; jf. Sktr 2.355. Men den kan være god å ha i rimposisjon. giort,
Det skal dig GUd paa Regning skrive,paa Regning skrive] Jf. Rom 14.12: «Saa skal nu hver giøre Gud Regenskab for sig self.» Her gjelder det imidlertid ikke bare de individuelle synderegistre, men også arvesynden.
          Du skal undgiælde lit og stort,
5At alt det Blod fra Abels Dagefra Abels Dage] Se komm. til str. 4.2–4 ovf.
          Og indtil denne Tid udøst,
Det legges skal paa digDet legges skal paa dig] Denne synden, som menneskeheten kan sies å ha pådratt seg kollektivt, helt siden tidenes morgen, kalles altså arvesynden. Men her underslår Dass det glade budskap: at Kristus ved sin lidelse og død har sont denne synden for menneskene. at drage,drage] slepe på
          Ach! det vil afgaae,afgaae] komm til fradrag fra dine fortjenester uden Løst.Løst] lyst

9.
Langt bedre var,bedre var] det var (evt. hadde vært) bedre at din Haand var skaaren
          Og huggen afhuggen af] Matt 5.30: «Forarger din høyre Haand dig, da hug hende af, og kast hende fra dig: Det er dig bedre, at Een af dine Lemmer forderfves, og det gandske Legeme icke skal kastes i Helfvede.» i tykkest Kiød,
At du varst uden Arme baaren,baaren] født
          Og uden Haand og Fingre fød,
5End at du for din tunge Næve
          I Siæle-Fare vorder stedd,stedd] brakt; av stedes
Derfor see til, mens du mon leve,mon leve] får leve; mon er pres. av monne, som kan brukes til erstatning for (innrømmende) konjunktiv.
          At du med hver Mand holder fred.

10.
Dog hermed skal formeentformeent] til hinder ey vorde
          En ØvrighedesØvrighedes] Det spørs om ikke dikteren tar seg en frihet her (licentia poetica), når har lar øvrighede ende på en trykklett -e. Myndighed,
At SkalkerSkalker] skurker, nederdrektige personer og at Halser haardeHalser haarde] stridbare (manns)personer
          For Rættens Sværd maa bukke ned;bukke ned] bøye seg
5Et saadant Drab det er retfærdig,
          Thi Skalke bør en Ende faae,
Og en MisdæderMisdæder] illgjerningsmann er jo værdig
          Sin Straff for Synden ud at staa.ud at staa] å utholde

11.
Saa skal derhosderhos] i tillegg og vel betragtis
          Et Drab, som u-forvarend’u-forvarend’] av vanvare, uaktsomt. Loven fastsetter ingen straff for drap av denne typen, som eksplisitt unntas i C.5. no. lov 6-1: «Hvo som dræber anden, og det ikke skeer af Vaade, eller Nødværge, bøde Liv for Liv […].» skeer,
Det for et Vaade-VærkVaade-Værk] hendelig uhell eragtis,eragtis] holdes for
          Og ey til Mords-UdtydningMords-Udtydning] mordutredning seer,til […] seer] gjelder
5Hvis Bane-mandenBane-manden] Banemand brukes synonymt med Manddraber i C.5. no. lov 6-6-15. efterstrævis,efterstrævis] forfølges
          Da gives ham saa vit Fordrag,saa vit Fordrag] så lang henstand
Til Sagen med sin Provsin Prov] vidnesbyrd, bevis; intkj. flt. indkrævesindkræves] kommer for retten
          Til HøysteHøyste] Superlativen er synkopert (høyeste>høyste) for versrytmens skyld. Ræt og Kongens Dag.Kongens Dag] lovgivende og dømmende forsamling; jf. herredag, riksdag o.fl. Med innføringen av eneveldet ble kongens retterting ved forordning 14.02.1661 erstattet av Høyesterett. I Norge ble det holdt herredagssesjoner i 1661 og 1664, men i 1667 ble herredagen erstattet av overhoffretten. Verset reflekterer følgelig, hvis vi leser det bokstavelig, et foreldet rettsvesen.

12.
Ja Skriften selvSkriften selv] 4 Mos. 35.22–29, om beskyttelse mot blodhevn for den som har begått uaktsomt drap: «Men dersom hand uforvarendis støder hannem uden Fiendskab, eller kaster noget paa hannem uforvarendis: Eller kaster en Steen paa hannem (der mand kand døe af, og saae det icke) at hand døer og hand er icke hans Fiende, og ey vilde hannem ont: Da skal Meenigheden dømme imellem den, som slog; og Blod-Hefneren efter denne Dom. Og Meenigheden skal fri Mandraberen af Blod-Hefnerens Haand, og skal lade hannem komme igien til den fri Stad, som hand flyede til» (v. 22–25). den Sag undskylder,
          GUd lod ham falde for hans Haand,
AtAt] slik at om den Dødes Slegt opfylder
          Sin Hierter med hævngierrig Aand,
5Da havde GUd indstifte ladet
          Fri StæderFri Stæder] 4 Mos. 35.11: «Da skulle I udvælge Stæder, som skulle være Fristæder, til hvilcke de skulle flye, som slaa nogen ihiel uforvarendis.» som et tryg Tilhold,et tryg Tilhold] Intetkjønnsformen uten -t er kurant.
Hvor DraberenDraberen] Usammensatt synes ordet ikke å være registrert av ordbøkene; av drabe for dræbe (Kalkar). kand u-beskadetu-beskadet] ubeskadiget
          Fly bort forFly bort for] flykte bort fra Hævn og Overvold.Overvold] voldshandling, overgrep; jf. Luk 3.14: «Giører ingen Ofvervold, og ey Uret.»

13.
Belangende det Drab med Munden,Belangende det Drab med Munden] Formuleringen tar opp igjen 2.1, som innleder diktets første del.
          Det øverøver] utfører du, ô syndig Mand!
Naar du estest] er; den gamle formen (2. pers.) tilhører høystilen; jf. Sktr 2.355. artedarted] beskaffen saasom Hunden,Hunden] Dette dyret har lav status i Skriften; jf. 4.25.4 ovf. og Matt 7.6: «I skulle icke gifve Hunde Helligdommen, og I skulle icke kaste eders Perler for Svin.»
          At giøe mod hvishvis] alt som dig møde kand,
5Jeg meener en vanartigvanartig] ond Læbe,Læbe] tale; leppen som talens redskab
          Kiv, KlammerKlammer] klammeri, krangel og skendsagtigskendsagtig] utskjellende; ordet ser ikke ut til å være registrert i ordbøkene. Ord,
Du dermed kand din Næste dræbe,
          Det er for GUd et skendigt Mord.

14.
GUd vil, at hvert et Ord skal hævnis,
          Som af en SkendsmundSkendsmund] person som bruker skændsord. Siste del av sammensetningen gjenopptar den aktuelle forestillingen om «Drab med Munden» (13.1). er udkast,udkast] kastet ut, uttalt; kurant perf. part.
AtAt] slik at. om din Broderom din Broder] Matt 5.21–22: «I hafve hørt, at der er sagt til de Gamle: Du skal icke ihielslaa; men hvo som ihielslaar, hand skal være skyldig for dommen. Men jeg siger eder, Hvo som er vred paa sin Broder, hand er skyldig for Dommen.» af dig nævnisnævnis] kalles
          Du Racha, Daare,Du Racha, Daare] Matt 5.22: «[…] men hvosom siger til sin Broder: Raka; hand er skyldig for Raadet; men hvosom siger, du Daare; hand er skyldig til Hefvedis Ild.» Chr. IVs Bibel (1633) gir følgende forklaring i en note: «Raka begriber alle Vredis tegen. Somme mene at det kommer aff det Ebraiske, Rika, id est vanum & nihil, som duer til intet, Men Daare, det er haardere, den der ocsaa er skadelig, oc icke allene wduelig.» du Phantast;Phantast] tåpe, narr
5Da skal mand lade dig fremkalde
          For Raadet og den høystehøyste] Synkopert superlativ, som i 11.8 ovf. Dom,
Og da vil den AfsigtAfsigt] dom, kjennelse. udfalde:
          Hen, hen til PølenPølen] Åp 19.20; jf. 20,10: «Disse to [dyret og den falske profet] blefve kaste lefvende i en gloende Pøl, som brænde met Svofvel.» heed og grom.grom] grusom

15.
Derfor, saa fremt du ey bortkasterbortkaster] gir avkall på, opgir
          O Menniske! din Ivrighed,Ivrighed] vrede, hissighet
AtAt] slik at du dig paa din Ven forhaster,forhaster] overiler deg, blir vred
          Og farer rasendes afsted;
5Hvis ey dit hadske Sind omvendis,
          Da bliver det u-lønned ey,
Naar Siælen ud af Kroppen sendis,
          Da gaar hunhun] Dvs. «Siælen»; oppfattes som personifisert hunkjønn. en bedrøvet Vey.en bedrøvet Vey] Proleptisk bruk av adjektivet: veien gjør vandreren sorgfull eller bedrøvet.

16.
Du skal din Broder ont ey bede,Du skal din Broder ont ey bede] du skal ikke ønske ulykke over din bror
          Ey ønske ham i Satans Vold,
Og ey med Skendsord være rede,
          Ey kalde ham et DrogDrog] døgenikt, usling og Trold,Trold] farlig, vrangvillig person
5Giør dennemdennem] dem; formen er vanlig fra 1500-tallet av, ved siden av dem; jf. Sktr 2.197. got, som dig monmon] Se kommentar til 9.7 ovf. hade,Giør dennem got, som deg mon hade] Matt 5.44: «Men Jeg siger eder: Elsker eders Fiender; Velsigner dem som eder bande: Giører dem Got, som eder hade.»
          Velsigne dem, der banderbander] forbanner; jf. TB 4.3.2. Merk entallsbøyningen. dig,
Hans Banden kand dig intet skade,
          Den StundDen Stund] så lenge du lever fredelig.

17.
Langt trygger er Uræt at lide,Langt trygger er Uræt at lide] Jf. Ordsp 16.8: «Lidet er bedre med Retfærdighed, end megen Indkomme med Uret» og 1 Kor 6.9: «Vide I icke, at de Uretfærdige skulle icke arfve Guds Rige?»
          End andre den at føre paa,føre paa] påføre; uekte sammensatt verb; jf. komm. til 1.1 ovf.
SagtmodigSagtmodig] en stillferdig, mild (person); ordet bør oppfattes som entall, apokopert, i analogi med «Stolte» (uten apokope) i neste vers. Begge setninger har likevel verbet i entall (som er i ferd med å bli den rådende formen). Bergprekenen ligger under også her, Matt 5.5: «Salige ere de Sagtmodige: thi de skulle besidde Jorden.» skal sin Jord besidde,
          Men StolteStolte] den hovmodige skal med hast forgaa:Stolte skal med hast forgaa] Jf. Job 40.6: «Udspred din [Guds] Grumheds Vrede, skue de Hofmodige, hvor de ere, og ydmyge dem.»
5Den Mand er sterker,sterker] sterkest; apokopert komparativ ved sammenligning mellom to som betvinger
          Og vindevinde] erobre kand sit eget Sind,
End den, der over MurenMuren] Dvs. by- eller borgmuren; et menneske med selvbeherskelse sammenlignes her med en soldat som har erobret fiendens by. springer
          Og tager heele Stæder ind.tager […] ind] uekte sammensatt verb; jf. komm. til 1.1 ovf.

18.
Det trediê Mord, som kand bedrivis,
          Det er, naar Vreden gives Rom,
Det er den Synd, som op skal skrivis,
          Og sættis ind for HERrens Dom;
5Den stiger dig ey op af Maven,
          Den groor ey uden paa din Hud,
Men den er ind i Hiertet graven,ind i Hiertet graven] inngravert i hjertet; jf. Ordsp 3.3: «Naade og Troskab skulle icke forlade dig; Heng dem om din Hals, og skrif dem i dit Hiertis Tafle.» Her er det riktignok ikke snakk om å tilegne seg noe for å gjemme det «i sitt hjerte», som Guds ord, snarere er det innskrevne eller -graverte å betrakte som noe naturlig som tilhører personligheten. Om bruken av denne metaforen hos Dass og andre, se Nielsen 2009: 144–47 og Haarberg 2010: 58.
          Og udaf Hiertet gaar den ud.

19.
Naar du har nævnt den onde Vrede,
          Da har du alle Laster nævnt;
Hvo kand alt hendeshendes] Vreden oppfattes her som personifisert hunkjønn. Værk oplede?
          Hun giør u-jævnt detdet] det som før var jævnt.
5Hvad HErren pryder, danner, skaber,
          Vanskaber hun den Dievels Kunst,den Dievels Kunst] Appositivt til hun (dvs. Vreden): «Djevelens» eller «Fandens Kunster» brukes ennå om magi eller trolldom. Dikteren utnytter Vredens dobbeltnatur som personifikasjon og (uforklarlig, ekstatisk) handlingsmønster.
Hun giør, at Folk ved hende taber
          Hos GUd ald Yndest, hæld oc gunst.

20.
Hun sætter Rynker udi Panden,Hun sætter Rynker udi Panden] Bruland (1991) påpeker likheten mellom strofene 21–22 med et avsnitt i Senecas dialog Om vrede på den ene siden og noen strofer i Elias Naurs Golgotha paa Parnasso (1689) på den andre. Avhengighetsforholdet mellom de tre tekstene lar seg vanskelig bestemme nærmere; likheten er heller ikke spesielt slående. Alle de tre tekstene har riktignok det til felles at de utmaler vredens fysiologiske uttrykk. Rimeligvis lar variasjoner over Senecas vredesbeskrivelse seg finne flere steder i litteraturen, som topos; Senecas dialog var i Danmark-Norge ikke latinskolepensum. Sannsynligheten for at Dass skal ha lest De ira, er på denne bakgrunn kanskje ikke så stor, men han inkluderer uansett flere av romerens momenter i sin beskrivelse enn Naur gjør i sin. At Dass har lest sin danske dikterkollega, er imidlertid høyst sannsynlig; det finnes mange flere paralleller enn denne.Seneca uttrykker seg i De ira 1.1.3–4 slik, noenlunde ordrett oversatt fra latin: «For likesom sikre tegn på at noen er gale, er et frekt og truende uttrykk, dystre miner, et bistert ansikt, raske skritt, urolige hender, endret ansiktsfarge, hyppige og heftige åndedrag, således finnes de samme tegn på at noen er vrede: Øynene brenner og lyner, ansiktet farges rødt idet blodet bruser opp fra hjertet, leppene dirrer, tennene presses sammen, hårene reiser seg og stritter, pusten trekkes tvungent og hvinenede, leddene vrir seg høylydt, vi hører stønn og brøl og en heftig ordstrøm kjennetegnet ved utydelig tale, det klappes rett som det er i hendene og stampes i jorden med føttene, hele den opprørte kroppen fremviser tegn på vrede – fæle, forvrengte uttrykk og et rasende ansikt – du kan knapt avgjøre om denne lasten er mer avskyelig enn den er heslig.» Et par avsnitt lenger ned (1.6) trekker Seneca en parallell til dyreverdenen, bl.a. «villsvinets skummende munn og tenner som slipes mot hverandre.» Naur str. 278–80) uttrykker seg på sin side slik: Hvo seer ey Blodet i det vilde Beest at syde / Hvo ser ey Døden er i denne gifftig Gryde? / Hans øyne blusser ret som aff en Helved Ild; / Hans Næse puster Vær; hand raser og er vild. / Aff hiertet bobler op aldt ont; hans Haand i stycker / Dend hellig Præste-dragt og Klæder sønder-rycker, / I Munden haver hand det Tunge-skarpe Sværd; / Hand stopper Øret, som ey JEsu Ord er værd; / Hans Haar oppstyrrer ret som Pinde-Svine-Byrster, / Nu hand aff Bispe-stool fra sine Præste-Fyrster / Staar op, og giver dem der med et Skalcke-Nick, / At de han Dømme skal hen effter Jøde-skick. / Heinrich Müller (1667: 272) beskriver Vreden på lignende vis, med eksplisitt henvisning til Seneca. Om oversettelsen av den romerske filosofen til dansk (1658), se Haarberg 2012.
          Hun vrier Munden skeev oc krom,
Hun giør, at du seer ud som Fanden,
          Hun øser Munden fuld af Skom.
5Din Øyen hun saa vit udspiiler,
          Som der en Dievel stod i hver,
At der op til dit Ansigt iiler
          Alt Blod, som varmt i LivetLivet] kroppen, legemet; på 1600-tallet tenkte man seg at forskjellige temperamenter var betinget av forskjellige kroppsvæsker. Her påpekes det, på grunnlag av vanlig menneskelig erfaring, at blodet går den vrede til hodet. Ellers er den vrede behersket av gul galle (gr. kholé), derav karaktertypen koleriker. er.

21.
Hun giør, at Kind og Næse blaaner,
          Hun sammenbider LippenLippen] leppen(e); eldre form enn læbe tætt,
Hun giør, at mangen ofte daaner,
          Og falder, som hand var besætt,besætt] besatt
5Hun begge Næver sammenknytter,
          Og skiærskiær] skjærer; kurant presensform. med en forbistredforbistred] vred, rasende; poetisk bruk av entall for flertall. Tand,
Hun giør, at du dig selv bespytter
          Som en forstyrred galen Mand.

22.
Derfor I, som af Slagsmaal praler,praler] skryter
          Som gaar og pukker medpukker med] truer med en Pynt,en Pynt] en kårdespiss; i C.5. no. lov behandles «Udfordringer og Dueller» to kapitler etter «Manddrab» (6–8). Straffen er streng. Duellanter og sekundanter mister sitt gods, sin stilling (hvis de har noen) og retten til å bli begravet i vigslet jord.
Hvor kiækkiæk] Formen uten -t tidligere vanlig brukt i intkj. og som adv. I skøntskønt] enn JersJers] deres KonstKonst] fektekunst afmaler,
          Saa har dog Satan den begynt;
5Skye derfor nogen ud at maneud at mane] å utfordre noen til duell; uekte sammensatt verb; jf. 1.1 ovf.
          For Haanden ud i Kamp at gaa,for Haanden ud i Kamp at gaa] å møte noen til duell
Det er kun en hoffærdighoffærdig] hovmodig Vane,
          Hvo veed, hvem LoddenLodden] loddet; her: nederlaget; hankjønn er kurant. Ofte brukt uttrykk i Bibelen, første gang i 3 Mos. 16.9. «den Buck, som HERRENS Laad falt paa.» falder paa.

23.
Der staar, at hvo sin Broder hader,
          For GUd hand en Manddraber er,hvo sin Broder hader, […] en Manddraber er] 1 Joh 3.15: «Hvo som hader sin Broder, han er en Manddrabere.» Jf. 14.3–6 ovf.
HvorHvor] hvordan. kand den elske GUd sin Fader,
          Den som ey har sin Broder kiær?
5Kand den ey elsket af dig være,
          Der dig for Øyet daglig staar,
Hvad HiertelaugHiertelaug] hjertelag, karakter kand du da bære
          Til GUd, den du ey skue faaer?GUd, den du ey skue faaer?] Jf. 2 Mos. 3.6: «Mose skiulte sit Ansict, thi han torde icke see paa GUD.»

24.
Du skalt ey for en ringe Brødeen ringe Brøde] en ubetydelig forbrytelse
          Dig hævne selv paa nogen Ven,
Lad Had og AvindAvind] misunnelse leggis ødeLad […] leggis øde] Uttrykket forutsetter at hat og avind er å betrakte som landområder. Kingo uttrykker det samme ønsket slik i Aandelige Siunge-Choers første del: «Bort Avind, Had og Vrede», KSS 3.162
          Og sendis bort til Dievelen;
5HunHun] Dvs. den personifiserte Avind. kommen er fra Satans Rige,
          Did hen igien hun skikkesskikkes] sendes maa,
Ald Odel skal til Odel vige,Ald Odel skal til Odel vige] Uttrykket er på grunnlag av forekomsten her registrert som ordtak hos Ivar Aasen: «Odel skal til odel vika. (Formodentlig en gammel Talemåde, brugt af P. Dass […] i den Mening, at alt bør føres did, hvor det hører hjemme)» (Aasen 157).
          At Satan kand sit eget faae.

25.
Ja, hvis det mueligt kunde være,
          Bør digBør dig] bør du med hver mand holde fred,
O Salig! de Fredsomlig ere,O Salig! de Fredsomlig ere] Matt 5.9: «Salige ere de Fredsommelige: thi de skulle kaldes Guds Børn.»
          De kaldes HErrens egen Sæd;
5Ja før du skuld’ mod Freden stride,
          Da hvis at en dig biude vil
Et Øre-SlagEt Øre-Slag] Matt 5.39: «[…] men dersom Nogen gifver dig et Slag paa dit høyre Kind-Been, da holt hannem det andet ogsaa til.» paa høyre Side,
          Vend hannem og det venstre til.

26.
Men dersom du med Vrede trinner,trinner] gå (med faste, avmålte, verdige skritt), skride
          Naar Sool gaar ned,Naar Sool gaar ned] Ef 4.26: «Blifver vrede og synder icke: Lader Soolen icke gaa ned ofver eders Vrede.» udi din Seng,
Du varst ey værd, at Solen skinner
          Om Morgenen oppaa din Eng;
5Du vilt til andre Vrede bære,
          Og andre giør dig samme Skiel,giør dig samme Skiel] gir deg samme vilkår, gjør gjengjeld
I skal indbyrdes Jer fortære,fortære] ødelegge
          Thi HarmHarm] vrede, forbitrelse skal HiertetHiertet] medfølelsen; hjertet som sete for menneskets sympati eller medfølelse, menneskekjærlighet slaa ihiel.

27.
Tvert om, naar Folk kand vel fordragisfordragis] komme til enighet, forlikes
          Og Brødre boer eendrægtelig,eendrægtelig] i full enighet
Det er een Ting, som velbehagis,velbehagis] finner behag i
          Og glæder GUd i Himmerig.
5GUds Engler ønsker selv til Lykke,GUds Engler ønsker selv til Lykke] Luk 15.10: «Ligesaa, siger jeg eder, skal der være Glæde for GUds Engle, ofver Een Syndere, som bedrer sig.»
          Naar Folk paa Jorden boer i fred,
Det er det skiønne Gylden-StykkeGylden-Stykke] silkestoff, gjennomvevet med ekte gull- el. sølvtråder, gjerne brukt som brudeslør
          AtAt] som Christi BrudChristi Brud] I henhold til den konvensjonelle allegoriske fortolkningen av Salomos høysang er Kristus å forstå som brudgommen, Kirken eller den enkelte troende som bruden. stafferesstafferes] forskjønnes, pyntes med.

28.
Bort, bort derfor du rasend’ Vrede,Bort, bort derfor du rasend’ Vrede] Jf. 24.3. Kingo uttrykker det samme ønsket slik i Aandelige Siunge-Choers første del: «Bort Avind, Had og Vrede», KSS 3.162.
          Bort Had og Avind Galde-fuld!Avind Galde-fuld] Jf. komm. til 20.8 og 24.3 ovf.
Bort, bort med ald din Ild og Hede,
          GUd slae ald Satans Magt omkuld!
5AtAt] slik at vi vor fattig Ven og Næste
          Kand elskevor […] Næste Kand elske] Matt 22.39: «Du skal elske din Næste, ligesom dig self.» som os selver vel!
Og saa den Tid, os end kand reste,os end kand reste] som enn kan gjenstå for oss; underforstått relativpronomen (subjunksjon)
          At leve glad til Liv og Siæl!glad til Liv og Siæl] glad både legemlig og åndelig, helt og holdent glad; liv her i betydningen «kropp», til i betydningen «med henblik på», «hva angår».

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Katekismesanger

Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.

BRUKSANVISNING

Utgaven er basert på førstetrykket fra 1715.

Se faksimiler (Dass 1999, NB Digital)

Les mer..

Om Petter Dass

Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.