BRUKSANVISNING

"/> Den Første Sang, | Bokselskap

Katekismesanger

av Petter Dass

Den Første Sang,


I Fadervårs «fortale», som katekismeforfatterne gjerne kaller den innledende henvendelsen til Gud, kommenteres som regel tre forhold: for det første at de troende kan henvende seg til Ham som sin «far» i himmelen, for det annet at jordens mennesker følgelig er å betrakte som «søsken» og dermed også plikter å be for hverandre, og for det tredje Guds allmakt, tilkjennegitt av hans adresse «i Himmelen». Dass legger hovedvekten et annet sted: på Guds makt til å hjelpe de troende når de er i nød, særlig materielt. Sangen åpner riktignok – i «vi-form» – med en påminnelse om betydningen av Guds farsrolle (str. 1), men fortsetter så med en redegjørelse for den timelige bekymringen for føda (str. 2–5). Her foregripes FV 5, om det daglige brød. I de neste strofene (6–9) bekrefter dikteren Guds enestående status og griper dermed tilbake til TB 1, med en advarsel mot å tilbe «fremmede Guder». Sangen fortsetter så med å kommentere Guds allvitenhet og allmakt (str. 10–16). I denne sammenheng apostroferes både Gud selv (str. 12) og mennesket (str. 14), som formanes om å leve gudfryktig. Den siste, kompakte avslutningsstrofen (17) gjentar bekreftende at Gud vil og kan trøste sine, og for det fortjener Han lovprisning.Luther betoner i sin Store katekisme Fadervårs betydning som Jesu egen bønn: «Gud lærer os self maaden ad bede med» (Luther 1629: 93). Slik kan Herrens bønn komme til erstatning for alt det tomme, «udvortis» skvalder reformatoren har registrert i kirker og klostre: «Sandt er jo det, ad huad mand til dis hafuer giort for Bøner, blabrit oc buldrit i Kircker, etc. hafuer i sandhed icke værit rætte Bøner» (s. 90). Men han understreker også bønnens «Forjættelse»: det at Gud har lovet de troende å bli hørt, at «det som vi bede, skal jo visselig skee» (s. 92v), og, i likhet med Dass, at «Nød drifuer til ad bede» (s. 93v).

Fader vor du som est i Himmelen.tit.] Luthers Lille (1616: 79–80): «Vor Fader, du som est i Himlene» (1626-utgaven har «Fader vor»). Den svaningske bibel 1647 har samme formulering som Resen 1616. Christian IVs bibel (1633) har «VOR Fader som er i Himmelen» (Matt 6.9). Luthers Lille forklaring: «Det er: Gud inbiuder oss kierligen met denne liden Foortale, at wi skulle sandeligen troe, at hand er vor rætte Fader, oc wi ere hans rætte Børn, Paa det wi dess trøsteligere met fuld Tilljd bede skulle, lige som wi see Børn at bede noget met viss Tilljd aff deris Forældre.»

Siungis under sin egen Melodie.mel.] Manuskriptene oppgir som forelegg «Ak Amaryllis hvid som et Krid». Dette må referere til Bordings pastorale kjærlighetssang «Ode mixta» (1647), med åpningen «O skiønne Galathe, det er Væ» (Bording 1984: 266), spredt som skillingstrykk under tittelen «En meget Smuck og Ny Elskovs-Viise» (Bording 1986: 275). Den niende strofen i denne sangen begynner nemlig slik: «Og Amaryllis hvid som en Krid». Dass oppgir den samme Bording-sangen som forelegg for evangeliesangen til 21. søndag etter trefoldighet (SV 3.378), som dog mangler opptakten i det metrisk avvikende fjerdeverset. Om verdslige viser som forelegg for åndelige sanger, se Innl. 6.2.


1.
BLant alle Guder er udi sær
Ey nogen Gud saa stor, saasom vor;
Vor Fader kaldis hand af hver Mand,
Thi hand det Navn og bærbær] bærer; kortformen er kurant. med Gavn,med Gavn] i praksis (ikke bare til pynt); jf. PSyv 2277: «Gavnet er bedre end Navnet.»
Hand, som en Fader bør,bør] skylder mod os giør.

2.
Hid til vi haft har Mad paa vort Fad,
Hid til har Jordens Skiød givet BrødHid til har Jordens Skiød givet Brød] Jf. Kingos «Anhang til Christian Vs første Ledings-Tog» (1677), KSS 2.57: «Hvad Fiske Hav og Søe gav af sit vaade Skiød / Meest Vinde-tørred blev til Vinter-Suul og Brød.»
Af Havre, Byg og Ruug paa vor Duug;
Vor Fiøsse-RomFiøsse-Rom] fjøs; ikke vanlig i dansk, se Jakobsen 1952: 116. Hankjønn av rum er kurant. har ey staadt tom
Af Creatuur og Fæ til at see.

3.
Adskillig deylig Fisk fersk og frisk
Det vaade salte Hav ofte gav,
Velsignet blev vor Krog, naar vi drog,
Vor nøgennøgen] Best. form; kurant Krop fra Taa til Top
Er klæd med Uld og Liin grov og fiin.

4.
Enhver til denne Stund for sin Mund
Nødtørftig Deel og LaadLaad] porsjon, lott, del av fiskefangst; jf. uttr. fiske på lod. haver naad,
Den Fattig sig og mætt haver ædt;
Vi hidindtil jeg sige vil
Ey har paa daglig Brød liddetliddet] lidt; partisippformen er kurant. Nød.

5.
Spør du: hvor vi det faaer Aar fra Aar?Aar fra Aar] år etter år
Vi faaer af HErrens Haand ald Bistand,Haand […] Bistand] Rimet følger konvensjonen; Arrebo rimer f.eks. ofte haandland (1965: 1.283, str. 6); jf. Sktr 2.344.
Os at forskaffeforskaffe] skaffe sligt er hands PligtPligt] høytidelige løfte; dvs. Jesu, jf. Joh 16.24: «Her til hafve I icke bedet i mit Nafn: Beder, saa skulle I faa, at eders Glæde skal være fuldkommen» og Matt 7.7: «Beder, saa eder skal gifves; Leder, saa skulle I finde; Bancker, saa skal eder oplades.»
Og Løfte, som gaar paa hands Sti,som gaar paa hands Sti] Jf. Sal 27.11: «HErre, viis mig din Vey, og leed mig paa den rætte Bane [Sti, 1647] for mine Fienders skyld.»
Og falder ham til Fod,falder ham til Fod] Jf. 1 Mos 27.29 (Isaks velsignelse av Jakob): «Folckene skulle tienne dig, og Menniskene skulle falde dig til fode.» er hand god.

6.
Til andre Guder maa andre gaa,
At sætte Kiød og TarmTarm] (mat i) magen; jf. ordspr. tom tarm gør lad arm, «den sultne arbeider dårlig» (ODS); «D’er betre trøytte Armar end tome Tarmar» (Aasen 21). til sin Arm,
Det tienner dog saa lit til Profit;Profit] utbytte, fordel
Kiød-GuderKiød-Guder] menneskeskapte guder; se f.eks. Sal 135.15: «Hedningenis Afguder ere Sølf og Guld, giorde med Menniskens Hænder.» er kun Avn og Vær,kun Avn og Vær] bare agner og vind (i vind); Sal 1.4–5: «De Ugudelige ere icke saa, men ligesom Afner, der Væjret bortspreder. Derfor blifve de Ugudelige icke bestandige i Dommen, eyheller Syndere i de Retfærdiges Meenighed.»
Som inden nogle Aar slet forgaar.

7.
Hvad Hielp og hvad Bistand ventis kand
Af den der selv er svag Dag for Dag?Dag for Dag] hver dag
Een BlindEen Blind] Matt 15.14: «Lader dem fare, de ere Blinde og Blindes Ledere: Naar en Blind leder en anden Blind, da falde de baade i Grafven.» den anden ey viser Vey,
De begge to med Fod og Sko
I Graven før de veed falder ned.

8.
Vil mand, som Hedninger, her og der
For maled Stok og SteenStok og Steen] Avguder i form av «Stock og Steene» finnes omtalt i 5 Mos 4.28; 28.36; 28.54; 29.17; Esek 20.32; jf. TB 1.8.4. bøye Been,bøye Been] Jf. Sal 95.6: «Kommer, lader os tilbede og falde paa Knæ, og nedfalde for HErren, som os giorde.»
Sligt er et meget sterksterk] Intetkjønnsformen er kurant. Narre-Værk;
Thi saadan Gud beleeisbeleeis] utles, foraktes ud,
Og er ey værd en FiærFiær] Som uttrykk for noe ubetydelig, især etter nektelse: det rager mig en fier, det er ikke en fjer værdt (ODS). der hand er.

9.
GakGak] gå; imp. av gange til Guld-Klumpen hen Mammons Ven,Mammons Ven] Luk 16.9 («Venner med den uretfærdige Mammon») og 16.13: «Ingen Huussvend kand tiene to Herrer, uden hand skal enten hade den Eene, og elske den Anden; eller hand skal holde sig til den Eene, og foragte den Anden.»
Og giem din stakkels Guddin stakkels Gud] Dvs. gullklumpen i en Klud,
Men jeg vil hælde mig fasthælde mig fast] bestandig støtte meg til dig
GUD Zebaoth,Zebaoth] hærskarenes gud, tilnavn til Det gamle testamentes gud, for eksempel i Jes 6.3. «Og den eene raabte til den anden, og sagde: Hellig, Hellig, Hellig er den HERRE Zebaoth, alle Lande ere fulde af hans hans Ære.» Tilnavnet brukes ikke i Mosebøkene. min Skiold,min Skiold] Hankjønn er kurant; Sal 18.3: «HERRE, min Klippe; mit Slot; min Frelsere; min Gud; min Trøst; paa hvilcken jeg forlader mig; min Skiold og min Saligheds Horn, og min Beskiermelse.» mit Slot,
Ved dig jeg sikker staar, hvor det gaar.hvor det gaar] hvor det enn bærer


10.
Vilt du nu vide grant,grant] nøyaktig vist og sandt,
Hvor atHvor at] hvor det Stæd og Land findis kand,
Hvor vores GUD iboer? Spør du hvor?
Løft Øyet hen til Himmelen,
Der er hands SædesSædes] tilholds Platz og Pallatz.Pallatz] Jf. Sal 45.9: «Dine [Guds] Klæder ere idel Myrre, Aloes, og Kezia, naar du gaar af din Filsbeens Palatz, ved Mig glæde de Dig.»


11.
Det Stierne-Loftdet Stierne-Loft] stjernehimmelen og PoolPool] himmelhvelvingen; eg. om de punkter hvor den forlengede jordaksen tenkes å krysse himmelhvelvingen. Substantivet pol kan ikke godt være noe annet enn hankjønn; syntaksen er ikke helt elegant her. er hands Stool,Stool] trone, sete
Men Jorden hand sig lodlod] plasserte under Fod
Til Skammel,Skammel] Jes 66.1: «Saa siger HERren: Himmelen er min Stoel, og Jorden min Fod-Skammel; hvad er det da for et Huus, som I ville bygge Mig?» hvorpaa hand træde kand,
Hvert Verdens Rom hand farer om,
Dog visis intet Sporintet Spor] Rom 11.33: «O! hvilcket Riigdoms Dyb baade paa Guds Viisdom og Kiendelse: Hvor aldelis u-begribelige ere hans Domme, og Hans Veye u-randsagelige [uspoorlige, 1647].» hvor hand gaar.


12.
O du vor GUD og Ven! est du den,
Der har din Stand og StatStand og Stat] rang og stand; samtidig betyr begge ordene også «stilling» i lokal forstand. høyt opsat?høyt opsat] høyt anbrakt
Da veedst du vel og ser hvad som skeer
Af en og hverhvad som skeer Af en og hver] hva som gjøres av hver og en paa Jorden er,paa Jorden er] som befinner seg på jorden; relativpronomenet (subjunksjonen) er underforstått.
Og hvad her bliver giort lit og stort.


13.
Hvor er en Gud, som du? du som nu
Een hver Mands Vey forstaar,Een hver Mands Vey forstaar] Sal 139.3 «Hvad heller jeg gaar, eller ligger, da er Du omkring mig, og seer alle mine Veye.» hvorhvor] hvor enn hand gaar,
Og skuer Alletingskuer Alleting] Sal 33.13–15: «HERren skuer af Himmelen, og seer alle Menniskens Børn. Hand seer af sin faste Throne paa alle, som boe paa Jorden. Hand skaber tillige deris Hierter; Hand mercker paa alle deris Gierninger.» rundt omkring,
Saa der for dig u-muelig
Er nogen Ting gedultgedult] gjemt, dulgt; Heb 4.13: «Og der er intet Creatur usynligt for Hannem; men Det er altsammen blot og aabenbar for hans Øyen, om Hvilcken vi tale.» eller skiult.


14.
Du Jordens nedrignedrig] ringe, ydmyke Giest!Giest] Jf. Sal 119.19: «Jeg er fremmed paa Jorden; Skiul icke dine Bud for mig.» det er best,
Du skyerskyer] Verstakten forutsetter at ordet uttales med to stavelser, noe som ikke er helt elegant, spesielt fordi verbet (sky), som riktignok av og til får lang vokal markert på denne måten, da formelt sett forvandles til et annet (skye). Synd og Last som en Gast,Gast] Her etter alt å dømme brukt som en positiv (om enn uvanlig) karakteristikk, ikke som «spøkelse» eller «matros»; jf. NO: «Bruges i en dunkel Betydning, omtr. som ‘Basse’ om en stor og svær Karl.»
Og reddisreddis] frykter; jf. Sal 33.8: «All Verden frycte HERRen, og alt det som boer paa Jorden, rædis for hannem.» ind og udind og ud] ut og inn, bestandig for din GUD,
At hand dig ey paa Ondskabs Veypaa Ondskabs Vey] Jf. Sal 18.22–24: «Thi jeg holder HERrens Veye, og er icke ugudelig imod min Gud. Thi jeg hafver alle hans Domme for Øyen, og jeg kaster icke hans Bud fra mig. Og jeg er uden Smitte for hannem, og bevarer mig fra min Ondskab.»
Skal fra din Top til Taa knuse smaa.knuse smaa] knuse i småbiter, pulverisere; jf. Sal 2.9: «Du skal sønderslaa dem [hedningene] med et Jern-Spir; ligesom Leer-potter skal Du sønderknuse dem.»


15.
Hvis du paa daglig Brøddaglig Brød] Jf. FV 5. lider Nød,
Da see til Himmelen,Da see til Himmelen] Jesus ble for eksempel bønnhørt da han «så til himmelen» og ba om at fem brød og to fisker skulle rekke til fem tusen i ørkenen, Luk 9.16: «Da tog Hand de fem Brød, og to Fiske, og saae op i Himmelen, og tackede derofver: brød dem, og fick Disciplene dem, at de lagde for Folcket.» der er den,den] han, dvs. Gud
Som hialp vor Fædres TrangSom hjalp vor Fædres Trang] Sal 22.5: «Vore Fædre haabede paa Dig; og der de haabede, hialp Du dem ud.» mangen gang,
Den samme kand med ald Bistand
Endnu forsørge dig faderlig.faderlig] Sal 103.13: «Ligesom en Fader forbarmer sig ofver Børn; Saa forbarmer HERren sig ofver dem, som hannem frygte»; jf. 2 Kor 6.18.


16.
Est du med Sorg belemt,belemt] lammet Hierte-klemt,Hierte-klemt] i en pinibel situasjon
Est du i Fare stædd’,stædd’] ført, plassert; av stede og ey veedveed] kjenner til, har konstatert
Dig Hielp paa Jordens KredsJordens Kreds] jorden nogensteds;
Vær ikkun still, her oven tiloven til] i himmelen; hjelpen er med andre ord å finne i det hinsidige; her sies det ingenting om at Gud skal komme sine til hjelp mens de ennå lever på jorden; jf. Kol 3.1–2: «Derfore ere I opstandne med Christo, da søger det, som er ofven til, der som Christus er, siddendes hos Guds høyre Haand. Tragter efter det, som ere ofven til, icke efter det som er paa Jorden.»
Skal Hielpen komme digkomme dig] ta seg av deg sikkerlig.sikkerlig] sikkert


17.
Er hand en Himmel-GUD, du hands Brud?Brud] I den konvensjonelt allegoriske lesningen av Salomos høysang settes brudgommen lik Kristus og bruden lik den enkelte kristensjel eller Kirken; se bl.a. TA 4.13.1 og TA 9.3.4.
Er hand en Himmel-Glantz?Himmel-Glantz] Jf. Hebr 1.3: «Hvilcken [Jesus], efterdi Hand er hans Herligheds Skin, og Hans Værelses rette Billede, og bær alle Ting med sit kraftige Ord; der Hand hafde giort vore Synders Renselse, formedelst sig Self; da satte Hand sig hos Majestætens høyre Haand, i det Høye.» Erik A. Nielsen utlegger en tilsvarende passasje hos Kingo (2010: 430).Himmel-Glantz kaldis GUD her, fordi hand glantzer og skinner i sin Magtis, Naadis og Æris Himmel. Du hands Krantz?Krantz] Noten viser til Jes 62.3: «Og du skalt blifve en deylig Krone i HERrens Haand, og en Kongelig Hat i din GUds Haand.» Jf. tilsvarende uttrykk i TA 2.17.6.Den som eyer een smuk Krantz, elsker ham; GUds Børn ere GUds Krantz, ikke som de skulle pryde GUD, som en Krantz pryder nogen, men som de, der baade prydis og elskis af GUD, som deris Bereeder og Eyermand, annammer Skin og Hærlighed af ham, saa de bliver deylige Krantzer og Kroner i hands Haand, Esa. 62,3.(i fotnoten:) Bereeder] skaper; nærmere om førsteutgavens noter i Innl. 1.4.(i fotnoten:) annammer] får
Er hand en Himmel-Mand?Himmel-Mand] Her poengteres Jesu menneskenatur i tillegg til den guddommelige og himmelske. Dass’ utlegning av kristologien finnes i TA 2.1–5. da skal hand
Paa Sorg og BrøstBrøst] ufullkommenhet, feil vel skaffe Trøst,Trøst] Jf. 2 Kor 1.3–5: «Lofvet være GUD, og vor HErris Jesu Christi Fader, Barmhiertigheds Fader, og alle Trøstes Gud, som os trøster i all vor Bedrøfvelse; At vi og kunde trøste dem, som ere i allehaande Bedrøfvelse, med den Trøst, der vi blifve trøstede med af Gud. Thi ligesom vi hafve meget af Christi Piine, saa blifve vi og riigeligen trøstede, formedelst Christum.»
Lov, Ære, PriisLov, Ære, Priis] Jf. Sal 34.2: «Jeg vil lofve HERren altid; Hans Lof skal altid være i min Mund.» og BramBram] prakt vordevorde] bli til del; ønskende konj. ham!

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Katekismesanger

Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.

BRUKSANVISNING

Utgaven er basert på førstetrykket fra 1715.

Se faksimiler (Dass 1999, NB Digital)

Les mer..

Om Petter Dass

Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.