BRUKSANVISNING

"/> Den Tredie Sang. | Bokselskap

Katekismesanger

av Petter Dass

Den Tredie Sang.


Sangen om Guds rike åpner (str. 1) med en anropelse av Gud og en tilhørende bønn om at hans rike må etableres på jorden. Annen del (str. 2–7) innledes med det kateketiske spørsmålet: «hvad er GUds Rige?» og fortsetter med i alt elleve eksempler på at dette riket kan sies å være realisert blant menneskene. I tredje del (str. 8–13) oppstilles så en typisk barokk motsetning mellom de to alternative riker: himmel og jord, ånd og materie. Hvem bryr seg vel om det materielle? Fjerde del (str. 14–18) gjentar gudsanropelsen fra innledningsstrofen og slår over i bønnens imperativ: La oss slippe ondskap, paver og tyrkere, la oss heller angre våre synder og glede oss i Gud. I femte og siste del, avslutningsstrofen (19), apostroferes Jesus, med uttrykt håp om hans tilbakekomst.Den annen bønn hos Luther utdypes i Albrecht Peters’ kommentar (1992: 3.70–87).

Tilkomme dit Rige.tit.] Luthers Lille (1616: 81): «Komme dit Rige», likelydende i den svaningske bibel, 1647. Dass’ ordlyd er identisk med Chr. IVs (1633). Luthers forklaring: «Guds Rige kommer vel ved sig selff, enddog ingen aff oss beder (derom). Men wi beder her, at det maa oc komme til oss. Huilcket da skeer, naar vor Himmelske Fader giffuer oss sin Hellig Aand, Huilcken der giør (det) ved sin Naade, at wi baade troe Guds Ord, oc leffue et helligt oc Gudeligt Leffnet, her oc i det Tilkommende Liff.»

Siungis som:
Den Siæl er værd at prise.mel.] Dette forelegget hører til hos Dorothe Engelbretsdatter, en sang i tillegget til 4. utgave (1681) av Siælens Sang-Offer, dvs. den utgaven Dass ventet på da han ikke lenger kunne dy seg og henvendte seg direktet til «Poetinden» (DESS 223). Valkners utgave sløyfer melodiene, med henvisning til Schiørring (2.69). I 1699-utgaven av Dorthes bok er imidlertid melodien byttet ut med en referanse til Kingo, «Kom Sjæl, og lad os græde», fra Siunge-Kooret 2.2 (I.R. Hansen 1986: 65). Dass bruker samme forelegg også til «Elisæi fierde Sang» i BV (SV 2.76) og til leilighetsdiktet «Peders Graad, Peders Raad» (SV 1.319).


1.
O HErre! lad dit Rige
Paa Jorden her nedstige
          Med Kraft og Naadens AandNaadens Aand] Den hellige ånd kommer med Guds nåde; jf. TA 8.26.3. Uttrykket «Naadens Aand» brukes i Sak 12.10 og Hebr 10.29.
          AtAt] for å løse SyndsensSyndsens] Gammel genitiv (både stammen og den bestemte artikkel får genitivsendelse). Formen konnoterer høytidelighet; jf. dødsens, livsens, havsens. Baand,Baand] fangebånd, lenker
5Paa detPaa det] slik at mand kand fornemme,
          At GUD hos Folket boor,
Og at du GUD har hiemmeGUD har hiemme] Jf. Ef. 2.19: «Saa ere I icke nu meere Gæster, og Fremmede; men Borgere med de Hellige, og Guds Huus-egne.»
          Hos dem, der paa dig troer.

2.
Spør du, hvad er GUds Rige?Spør du, hvad er GUds Rige] Dette spørsmålet stilles i alle de katekismer som anlegger spørsmål-og-svar-metoden. Jesus besvarer det selv ved hjelp av lignelser; jf. Luk 8.10: «Da sagde Hand: Eder er det gifvet at vide GUds Riges Hemmelighed: Men de andre i Lignelser, at de skulle det icke see, om de det end see; og icke forstaa, om de det end høre.»
Det er ret kort at sige
          Indvortes Fryd og Fred
          Med god Samvittighed;
5Naar Aanden i os raaber
          Et Abba Fader ud,Et Abba Fader ud] Rom 8.15: «Thi I hafve icke annammet en Trældoms Aand, at I skulle atter frygte eder; men I hafve annammet en sønlig Udkaarelses Aand, formedelst hvilcken vi raabe: Abba, Fader.» Det samme utropet gjengis i Gal 4.6. Abba er det arameiske ordet for «far». Jf. TA 8.26.3.
Og mand allene haaber
          Paa den Almægtig GUD.

3.
Naar Satan sletslet] helt, fullt ut ydmygis,Satan […] ydmygis] Åp 12.9: «Og den store Drage blef udkast, den gamle Hug-Orm, som kaldes Djefvelen og Satanas, som forfører den gandske Verden, og han blef kast paa Jorden, og hans Engle blefve og udkaste med hannem.»
Hands Flag og Top nedstrygisHands Flag og Top nedstrygis] hans flagg og toppseil fires (som tegn på overgivelse)
          Med Spot for JEsu Fod,Med Spot for JEsu Fod] Jf. Hebr 10.13: «Og [Guds høyre Haand] venter fremdeelis, indtil hans Fiender blifve lagde til en Skammel under hans Fødder.»
          Som paa Hugormen stod;Som paa Hugormen stod] Jf. Rom 16.20: «Men Fredens Gud skal inden en stacket Tiid træde Satan ned under eders Fødder» og 1 Mos 3.15. Se også TA 5.9.4. Chr. IVs Bibel (1633) har «Hugormen» der den svaningske (1647) har «Slangen». Om Dass’ bibelbruk, se Innl. 4.4.
5Naar GUD for os vil stige
          Mod Dievelen i Strid,
Da er GUds Himmerige
          Paa Jorden kommen hid.

4.
Naar mand ved HErrens FingerHErrens Finger] Luk 11.20: «Men dersom Jeg [Jesus] uddrifver Diefle ved GUds Finger, da kommer jo GUds Rige til eder.» Jf. Matt 12 28
Hin onde Aander tvinger,
          At de maa rømme platplat] likefrem
          Den Krop, de har besat;
5Naar Dievelen maa vige
          Med Frygt af sit Pallatz,Pallatz] I det apokryfe Nikodemusevangeliet er Djevelens tilholdssted fremstilt som en borg. Se også TA 5. 2–3.
Da har GUds Himmerige
          Paa Jorden funden Platz.

5.
Naar Folk sig stort indbilder,sig stort indbilder] nærer en overdreven forestilling om egne evner
Men GUD ald AnslagAnslag] onde planer, renker; Sal 21.12: «Thi de [Guds fiender] tænkte at giøre Dig ont, og giorde Anslag, som de kunde icke fuldkomme. Thi Du skal giøre dem til Skuldrer; med din Streng skal Du mede mod deris Ansicte.» spilder,spilder] ødelegger
          Som de sig setter for,for] fore
          Saa det ey for sig gaar,
5Naar Folk vil GUD bekrige,bekrige] føre krig mot, bekjempe
          Men blîr til Skammeblîr til Skamme] Sal 44.8: «Men Du [Gud] hielper os fra vore Fiender; Og giør dem til Skamme som os hade.» Lignende flere steder i Sal. slet,slet] fullstendig
Da er GUds Magtis RigeRige] Hankjønn er kurant (jf. «kommen» i 5.8).
          Paa Jorden kommen ret.ret] sannelig

6.
Naar os forsikris Naade,Naar os forsikris Naade] Jf. Joh 1.17: «Thi Loven er gifven ved Mosen; Naade og Sandhed er blefven ved JEsum Christum.»
Naar GUds Miskund maa raade,GUds Miskund maa raade] Jf. Sal 136.1: «Tacker HERren; Thi hand er venlig: Thi hans Miskundhed varer ævindeligen.» Lignende fleres steder i Sal.
          Naar Synden slettis udNaar Synden slettis ud] Kol 2.13–14: «Og hand giorde eder ogsaa lefvende med Hannem, der I vare døde i Synden, og udi eders Kiøds Forhud: Og Hand forlod os alle Synder. Og udslætte den Haandskrift, som var imod os, hvilcken der blef ved Skickelser, og var os imod; og Hand tog hende bort, og slog hende til Korset.»
          Ved JEsu blodig Huud;JEsu blodig Huud] Metonymisk om soningsofferet, en parallell til tornekronen; jf. Joh 19.1–2: «DA tog Pilatus JEsum, og hudstrøg Hannem. Og Strids-mændene flætte en Krone af Torne, og sætte hende paa Hans Hofvet, og lagde et Purpur-klæde paa Hannem.»
5Naar GUD vil os tilregne
          Sin Søns Retfærdighed,os tilregne Sin Søns Retfærdighed] godskrive oss sin sønns skyldfrihet; jf. Gal 4.5: «Paadet han [Guds sønn] skulde forløse dem, som vare under Loven, at vi skulde faae Børnenes Udvælelse» og 1 Kor 1.30: «Af hvilcken I ere og komne i CHristo JEsu, Hvilcken der er giort os af GUD til Viisdom, og til Retfærdighed, og til Hellighed, og til Gienløselse.»
Da kommer AllevegneAllevegne] overalt
          GUds Rige til os ned.

7.
Hvor HErrens DuugHErrens Duug] Metonymisk for Herrens bord; se 1 Kor 10.21. den bredis,
Hvor Kalk og DiskKalk og Disk] alterbeger og -tallerken (til bruk under nattverden, se Luk 22.17 ff) tilredis,
          Hvor AandAand] Den hellige ånd og VandVand] dåpsvannet; jf. DS 1. og Blod
          Staar prent i Hierte-Rod;prent i Hierte-Rod] Ordsp 3.3: «Naade og Troskab skulle icke forlade dig; Heng dem [Guds bud] om din Hals, og skrif dem i dit Hiertis Tafle»; se også 2 Kor 3.3 og TB 1.4.4. I Vinter-Parten (1689) oppfordrer også Kingo Jesus om å skrive sitt navn på hans, dikterens, hjerte: «Skriv dig JEsu paa mit hierte», i salmen «BRyder frem I hule Sukke» 15.1, KSS 4.470. I sitt forord til Zions Sange oc Sucke (Odense 1688), gir Elias Naur uttrykk for at han ønsker å «male» og «trykke» bildet av Kristus på sine leseres – eller tilhøreres – hjerte-tavler: Selv har dikteren på sitt hjerte fått nådens «Hierte-stempel». Se Innl. 6.4.
5Hvor Haab og Troe tillige
          Har Bluss og Lamper tendt,Har Bluss og Lamper tendt] Matt 25.1 ff: «DA skal Himmerigis Rige lignes ved tj Jomfruer, som toge deris Lamper, og ginge ud mod Brudgommen.»
Der er GUds Naadis Rige
          Paa Jorden til os sendt.

8.
Paa Jorden hersker mange,
Part bliver der ved bange,bange] redde
          PartPart […] Part] noen – andre elsker Overvold,Overvold] overgrep; jf. TB 5.12.8.
          Og hersker saasom Trold;Trold] djevler, troll (overnaturlige vesen i menneskelignende skikkelse)
5Men HErre! du regiærer
          Dit Folk paa bedre Viis,
Dit Navn der over bærerbærer] bringer med seg
          Hos alle største Priis.

9.
Et verdslig RegimenteRegimente] styre
Paabyder Skat og Rente,Rente] (årlig) avgift
          Som efter Kongens BudKongens Bud] Jf. Luk 20.25: «Da sagde Hand til dem: Saa gifver Keyseren det, Keyseren hører til; og GUd, det GUd hører til.»
          Bør strax atBør […] at] Infinitivsmerke etter burde er ennå regelen på 1600-tallet. tellistellis ud] utbetales ud,
5Men inden JEsu Grentzer
          Afskaffis Skat og Told,Skat og Told] Jf. Rom 13.7: «Saa gifver hver det, som I ere skyldige: Skat den som bør Skat: Told den, som bør Told: Frygt den som bør Frygt; Ære den, som bør Ære.»
Der fordris PoenitentzerPoenitentzer] botshandlinger, bøter
          Og ChristenChristen] Adjektivbøyningen er kurant. Livs Forhold.


10.
Der hosDer hos] dessuten er og at agte,agte] merke seg
DetDet] noe; syntaktisk er dette verset et innskudd. mand maa vel betragte,maa vel betragte] godt kan tenke på
          GUds Rige kommer eyGUds Rige kommer ey] Setningen står (asyndetisk) sideordnet, ikke underordnet med at, til 10.1.
          Paa nogen siunlig Vey;
5Ey Haanden der paa tager,Ey Haanden der paa tager] Luk 17.20–21: «Og der Hand blef adspurdt af Pharisæerne: Naar kommer GUds Rige? Da svarede Hand dem, og sagde: GUds Rige kommer icke med udvortis Skickelse, som kand tages vare paa: Mand skal og icke sige: See her, eller der er det; thi see! GUds Rige er indvortis i eder.»
          For Øyet det ey staar;ey staar] lar seg ikke se
Ney, det er Himmel-Sager
          Af u-formærket Kaar.Af u-formærket Kaar] som har en fremtredelse (vilkår) ingen kan merke


11.
I Skriften du jo læser,
At Vejr og Vinden blæser,Vejr og Vinden blæser] Joh 3.8: «Væiret blæs, hvor det vil, og du hører det vel bruse; men du veed icke hvæden det kommer, og hvor det far hen; saa er og hver den, som er fød af Aanden.» Jf. TA 8.6.1.
          Med Øret høris det,
          Dog fattes aldrig retret] fullt ut
5Hvor fra den UdsprungUdsprung] kilde, opprinnelse haver,
          Hvort hen den farfar] farer omkring,
Saa er og Aandens GaverAandens Gaver] Jf. TA 8.7
          En u-begribet Ting.en u-begribet Ting] noe uforstått


12.
Vort Eye-GodsEye-Gods] gods, (våre) eiendeler; Matt 6.19–20: «I skulle icke samle eder Liggende-Fæ paa Jorden, som Møl og Rust æde dem, og der som Tyfve grafve derefter og stiæle dem. Men samler eder Liggende-Fæ i Himmelen, der som hvercken Møl og ey Rust æde dem, og der som Tyfve icke grafve der efter, og ey stiæle dem»; jf. TA 12.5.4. og Lykke
Kand Tyvens Haand bortrykke;
          Men JEsu Rigis SkatJEsu Rigis Skat] Matt 6.21: «Thi hvor som eders Liggende-Fæ er, der vil og eders Hierter være.» Dette er rimeligvis en annen type skatt (kostbarheter) enn den i 9.2 ovf. (pengeytelse til Kongen eller staten).
          Er os i Hiertet sat,
5Det i vor skiulte Kammervor skjulte Kammer] vårt hemmelige rom; hankjønn er kurant.
          ForvaretForvaret] oppbevart; jf. 2 Tim 1.14: «Bevar det Gode, som er nedlagt hos dig, formedelst den Hellig Aand, som boer i os»; jf. 1 Kor 3.16. er saa vel,
At vi der ved annammerannammer] får
          Trøst for vor arme Siel.


13.
Lad Tyven ikkun rappe,
Lad Voldsmænd Godset snappe,
          Min GUD, mit Haab, min Tro
          De lade skal med Ro,De lade skal med Ro] skal de holde seg unna
5Med dem er jeg beholden,beholden] i god behold, uskadd
          Det gaaDet gaa] la det gå; oppfordr. konj. hvor galt det vil,
Lad Voldsmænd, Fanden, Trolden
          Kun øve frit sit Spil.øve frit sit Spil] drive sitt spill uhindret, opptre på en lumsk måte


14.
O du min GUD og Glæde,
Er herher] her på jorden dit Rigis Sæde,Sæde] embetsstol; jf. pavestol
          Forbliv da her hos os
          Vor Fiender til Trods!
5Er vi dit Rigis Knægte,Knægte] (menige) soldater; jf. 2 Tim 2.3–4: «Haf Medlidelse, som en god JEsu Christi Stridsmand. Ingen Stridsmand befatter sig med nogen Handel om dette Lifs Næring, at hand kand behage den, som hannem annammede til Striid»; jf. 1 Tim 6.12.
          Da bør du med os staa,
Hvad hielper det vi fægte,det vi fægte] det at vi fekter el. kjemper
          Naar GUD vil fra os gaa?


15.
Giv dine Folk paa Jorden
Sin Kirke-Skik og Orden
          At nydeAt nyde] til å nyte Frels og friFrels og fri] fri og uavhengig
          Foruden Kietteri!
5Lad Kongen af AfgrundenKongen af Afgrunden] Djevelen; Åp. 9.11: «Og de hafde en Konge ofver sig, en Engel af Afgrunden, hans Nafn kaldes paa Ebraiske Abaddon, og paa Grædske hafver hand Nafn Apollyon.»
          Ey mørkemørke] formørke Christi Sool!Christi Sool] Kristi oppstandelse; jf. TA 5.18.6.
Stop selv paa dennem Munden,
          Som trædertræder] inntar Spotters Stool.Stool] prekestol


16.
Lad dine Faardine Faar] Joh 10.14: «Jeg [Jesus] er en god Hyrde, og kiender mine, og Jeg kiendis af mine.» sig glæde!
Din Præster du beklædebeklæde] Oppfordr. konj.
          Med Aarons Hellighed!Aarons Hellighed] Gud byr Moses å gjøre sin bror Aron til yppersteprest over Israel. I 2 Mos 28 beskrives den kunstferdige (og «hellige», 28.2) kappen Aron utstyres med. Slik blir han og hans sønner stamfedre for alle Israels og, i neste omgang, kristenhetens prester (2 Mos 28.43). I den lutherske kirken, som desavuerte den katolske praktutfoldelsen, burde prestene ifølge Dass altså kles i «Hellighed».
          ForfremForfrem] gi fremgang til dit Ordes Sæd!dit Ordes Sæd] Mark 4.26–27: «Og Hand [Jesus] sagde: Guds Rige hafver sig ligesaa, som naar et Menniske kaster Sæd i Jorden, Og sofver og staar op, Nat og Dag; Og Sæden rinder op og voxer, at hand det icke veed.» Formen orde istf. ord ser ut til særlig å ha blitt brukt i betydningen «rykte».
5AtAt] slik at det til Verdens EndeVerdens Ende] dommedag; jf. Matt 13.39. Dass bruker ellers uttrykket også i lokal forstand, som i det første rimbrevet til Dorothe Engelbretsdatter (SV 1.268).
          Maa Vext og Fremgang faa,
Og hver sin GUD at kiende
          De Store med de Smaa!De Store med de Smaa] gamle som unge; jf. Åp 13.16.


17.
Giv,Giv] sørg for; jf. uttr. give Gud at enhver undfangerundfanger] får tildelt
FortrydelserFortrydelser] her synonymt med anger og Anger
          For hvis somhvis som] det som er begaad
          Mod GUD med Ord og Daad!Ord og Daad] Jf. Kol 3.17: «Og alt det, I giøre med Ord eller med Gierninger, det giører altsammen i vor HERRES JEsu Nafn; Og tacker GUD og Faderen formedelst Hannem.»
5Og lad dit Folk tilsigedit Folk tilsige] forkynne for ditt folk
          PardônPardôn] nåde, syndsforlatelse i JESU Navn!
Saa bygges JESU Rige,
          Saa fordrisfordris] fremmes, befordres HERrens Gavn.


18.
Lad Pavens SkamPavens Skam] I innledningen til Luthers Lille katekisme fremsettes følgende trussel: «Men dersom nogle ville icke lerre disse stycker, skal de henvises til Pawen igien, oc til Satanam selff ocsaa» (Luther 1616: 60). Etter reformasjonen hadde katolikker eller «papister» verken bo- eller arverett i Danmark–Norge: «Ingen, i hvem det og være kand, som overbevisis at være affalden til den Papistiske Religion, maa tage nogen Arv, men den skal være forfalden til hans næste Slegt og Arvinger; Men haver hand arvet førend hand forandrer sin Religion, da beholder hand Arven; Dog skal hand ikke maa boe i Kongens Riger» (C.5. no. lov 6-1-1). Dette forbudet var imidlertid under oppmykning mot slutten av 1600-tallet; i 1689 fikk katolske handelsmenn for eksempel adgang til kjøpstedene i Finnmark. Ikke desto mindre var de luthersk-ortodokse utfallene mot papismen like sterke som før, også «sangvis». Mogens Wingaard, som studerte samtidig med Petter Dass i København, har en egen vise om «Papisternes Forfølgelse». Fra første strofe slår han til: «See, huor Papisten bruser, / See, huor Hand mønstrer om, / Med Suerd Hand Siælen knuser, / Og giør Guds Kircke tom» (Wingaard 1692: 51). opdagis!
Lad TørkensTørkens] tyrkerens (brukt kollektivt), den tyrkiske nasjons. Paven er for Dass ille nok. Men her representer tyrkerne den største faren utenfor kristenheten, muslimene. I en anonymt utgitt vise fra 1664 formuleres den kristnes bønn til Gud om beskyttelse mot «Tyrcken» slik: «O HERRE GUD du bræcke / Ald Tyrckens grumhed ned, / Din Mactis Arm udstræcke / Offver din Christenhed» (En Kort Samtale imellem En Christen […] Oc en Tyrck 1664, str. 9). Frem til slutten av 1600-tallet hadde «Tyrken» (jf. sint som en tyrk) underlagt seg stadig større deler av (Sørøst-)Europa. Vendepunktet kom i 1683, da Polens konge Jan III Sobieski vant det avgjørende slaget utenfor Wien. Tyrkernes tilbaketrekning begynte umiddelbart. I 1699 måtte de avstå store deler av Ungarn, som hadde vært på deres hender i over 200 år. Magt nedslagis!
          Og lad handshands] Dvs. tyrk(er)ens Morder-Sverd
          Ham giøre selv forfærd!forfærd] forferdet, skremt
5Lad Satans RegimenteRegimente] flokk, hæravdeling
          I Grunden brydis ned!I Grunden brydis ned] ødelegges fullstendig
Og da maa vi forventemaa vi forvente] kan vi regne med
          Vor HErres JEsu Fred.


19.
Men saasomsaasom] likesom du bevared
Og til din Giester spared
          Den beste Viin til sistDen beste Viin til sist] Joh 2.10: «Og [kjøkemesteren] siger til hannem [Jesus]: Hver Mand gifver først den gode Viin, og, naar de [gjestene] ere blefne druckne, den som ringere er: Du hafver forvaret den gode Viin indtil nu.»
          O sødesøde] kjære JEsu Christ!
5Saa troer vi og du flytter
          Os engang ind til dig,ind til dig] Jf. Joh 17.24: «Fader, Jeg [Jesus] vil, at de, som Du hafver gifvet Mig, skulle og være hos Mig, hvorsom Jeg er, at de skulle see min Herlighed, som Du hafver gifvet Mig; thi Du elskte Mig, førend Verden blef grundfest.»
Hvor vi forfor] istedenfor Jordens HytterHytter] usle boliger som vitner om beskjedne levekår; her om legemet som sjelens jordiske bolig, med referanse til 2 Kor 5.1: «Vi vide og, dersom dette vort Tabernackels Jordiske Huus blifver nederbrudet, at vi hafve en Bygning opbygt af GUd, et Huus, som icke er giort med Hænder, hvilcket der er evigt i Himmelen.»
          Faar Ærens Himmerig.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Katekismesanger

Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.

BRUKSANVISNING

Utgaven er basert på førstetrykket fra 1715.

Se faksimiler (Dass 1999, NB Digital)

Les mer..

Om Petter Dass

Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.