Giv os i Dag vort daglige Brød.tit.] Luthers Lille (1616: 82–84): «Giff oss i Dag vort Daglige Brød.» Formuleringen tilsvarer Chr. IVs (Matt 6.11). Forklaringen: «Gud giffuer vel end ocsaa de onde Menniske det Daglige Brød, enddog wi icke bede. Men wi bede her, at hand vil giffue oss den Forstand, at wi maa visseligen finde at det Brød som wi fødis met, giffues oss aff Gud, oc at wi maa være Gud Tacknemmelige, for saa stor en Velgierning. Fremdelis, ved det der næffnis Daglige Brød, forstaaes alle de Ting som til dette Liff at opholde giøris behoff, Saa som ere, Mad, Dricke, Klæder, Sko, visse Værelser, Agre, Fæ, Penninge, Gods, en god Hustru, Lydige Børn, Tieniste Folck, som giøre deris Embede, runde oc milde Herrer, god oc Forstandig Øffrighed, sund Lufft, Almindelig Fred, Sundhed, gode Seder, Ære, gode Venner, gode Naboer, oc saadanne Ting.»
Siungis som:
Siunge vi af Hiertens Grund etc.mel.] Bordsalme («It smuct Gratias at siunge effter Maaltid») oversatt fra tysk av Hans Christensen Sthen i En liden nyttig Haandbog (1578). Den tyske opphavsmannen er ukjent, men teksten finnes trykt i 1568 og 1569, begge ganger uten melodiangivelse (Malling 4.352). Melodien, som kan føres tilbake til en gammel katolsk julesalme («In natali Domini gaudent omnes angeli»), er første gang trykt hos Mogens Pedersen (1620) og senere hos Arrebo (1627, Sal 104). I Kingos Kirkesalmebok (1699) står «Siunge vi af Hiertens Grund» som et alternativ på «Midfaste Søndag». Dass bruker det samme melodiforelegget til «Jesus ofuer hafvet foer», evangeliesangen nettopp til midtfaste-søndag (SV 3.258).
1.
Gud! Dit smukke Fader Vor
Holder os din Villje for,Holder […] for] foreviser, holder frem
At vi skal indstendelig
Om vort Brød anmode dig,
5Og om hvishvis] det som vi tarvestarves] behøve kand
Udi dette KummersKummers] bedrøvelses Land
Til vor Livsvor Livs] våre livs; flt. nødtørftig Stand.Stand] vilkår
2.
Bønnens Ord de liuder saa:
Giv i Dag vort Brød at faa!
See, saa bede vi nu først,
Frie fra Hunger,Frie fra Hunger] sc. oss; befri oss fra sulten Nød og Tørst!
5Frie vor Huus fra Fattigdom,
At vi ey fra Rom til RomRom] husrom; uttrykket forutsetter at det tigges i hus med flere husstander, ikke i herskapshus.
NødesNødes] tvinges gaa med Posen om!gaa med Posen om] gaa tiggergang, tigge; jf. TilBogen 109.
3.
Sandt er det, vor Synd er svar,svar] stor, tyngende
Saa vi vel fortiennet har,
At paa Bordet Rad i Rad
Sættis burde tomme Fad,
5Og at KurvenKurven] brødkurven hengis saa,
At vor Haand den ey kand naa
ForFor] på grunn av det Onde vi begaa.
4.
Os erindrisOs erindris] vi husker vel den Skik,Skik] handlemåte
HvorHvor] hvordan det i SamariSamari] Samaria (landskap i Israel); formen her er ellers bare belagt i betydningen «lang kjole med slep» el. «prestekjole», og må vel være å oppfatte som et produkt av verstvang. gick;
Da for TrangTrang] mangel paa Brøds ForraadBrøds Forraad] brødforsyninger
Moder selv sit FosterFoster] avkom aad,Moder selv sit Foster aad] I 2 Kong 6 fortelles det om en kvinne i Samaria, som i hungersnød spiser sin egen sønn: «Og Kongen sagde til hende: Hvad skader dig? Hun sagde: Denne Qvinde sagde til mig; Tag din Søn hid at æde i Dag, i Morgen ville vi æde min Søn» (2 Kong 6.28).
5Samt i mange andre Land,
Naar atNaar at] når Folk for Nød af VandNød af Vand] vannmangel
Drak den Vedske fra dem rand.den Vedske fra dem rand] den væske som rant fra dem. dvs. urin; jf. 2 Kong 18.27: «Ja til de Mænd, som sidde paa Muuren [skulle jeg si], at de med eder skulle æde deris eget Møg, og dricke deris eget Pis» og Jes 36.12.
5.
Saadan en uteerliguteerlig] usømmelig, ekkel Mad
SkafferSkaffer] sørger for å legge Synden paa vort Fad;
Thi fortrædenfortræden] ond, urettferdig Slægt og SædSæd] avkom, slekt
Skal ved Guds Retfærdighed
5Efter OrdetEfter Ordet] Sal 109.9–10: «Lad hans Børn blifve faderløse, og hans Hustru en Encke. Hans Børn skulle fare vild, og tigge; Og lede som de, der ere forderfvede.» plagis saa,
At de skal at tigge gaa,
Og dog ingen Miskund faa.
6.
Ja, naar noget Land og Stæd
Synder og giør Gud Fortræd,giør Gud Fortræd] skader Gud
Da skal komme saadan Trang,Trang] nød
At en Ovn en Alen langen Ovn en Alen lang] en forholdsvis liten ovn; én alen = to fot = 24 tommer (ca 63 cm]. Ikke en gang ti kvinner makter å fylle en så pass liten ovn med brøddeig når Gud vil straffe landet; 3 Mos 26.26: «Da vil Jeg forderfve eders Brøds Forraaad; saa at tj Qvinder skulle bage eders Brød i en Oen, og mand skal veye eders Brød ud med Vect: Og naar I æde, da skulle I icke blifve mætte.» Jf. Luther 1629: 103v: «Thi dersom Gud icke lode det [kornet] voxe, velsignede det oc opholdte det i Landet da havde vi aldrig noget Brød af Ovnen, eller ad legge paa Bordet.»
5Skulle kunde fyldis ey
Af Ti Qvinders baged Dey,
Det skal blive Ney og Ney.
7.
Men O Gud! O Naadsens GUD!
Træck dit Vredis SværdVredis Sværd] Job 19.29: «Frycter eder for Sværdet; thi Sværdet er Vreden ofver Misgierningen, paadet I skulle vide, at der er en Dom.» ey ud,
At os ey saa ilde gaar,
Som det Folk, der meget saaer,det Folk, der meget saaer] Hag 1.5–6: «Nu, den HERre Zebaoth siger saa: Seer til, hvorledis det gaar eder. I saaer meget, og føre lidet ind; I æde, og blifve icke mætte: I dricke, og faa dog icke nock; I klæde eder, og kunde dog icke varmis, og hvilcken som fortien Penninge, hand legger dem i en brudden Pung.»
5Men indhøster gandske lit;
Thi naar du vil tage dit,
Hvad hâr Folket da for sit?
8.
Tenck, vi er din fødes Faar,din Fødes Faar] den sauen som fôres av deg; jf. Joh 21.15: «Der de hafde nu giort Maaltid, siger JEsus til Simon Peder: Simon Jona, hafver du Mig kiærere, end disse hafve Mig? Hand siger til Hannem: Ja HErre, Du veedst, at jeg elsker Dig; Hand siger til hannem: Fød mine Lam.»
Du maa skaffe,Du maa skaffe] som du må skaffe, sc. mat hvor det gaar,hvor det gaar] hvor enn det (fåret) går
Her er ingen anden Vey,Vey] utvei
Andre Guder hielper ey;
5De er kun som Noë Ravn,Noë Ravn] Noahs ravn; lat. gen, oppr. Noae, på 1600-tallet som regel forenklet til Noæ eller, som her, Noë. Noah sendte ut en ravn fra arken før han sendte ut duen. I motsetning til duen hadde den ikke noe å melde; 1 Mos 8.6–7: «[han] lod en Rafn udflue: Hand fløy stedse hid og did, indtil Vandet tørredes af Jorden.»
Du beholderbeholder] har (for alltid) Faders Navn,
Du maa giøre Faders Gavn.Faders Gavn] det som ventes av en far; som dikterpresten selv formulerer det i sangen «Om Forældres embede mod Børnene» (HT 6.1.1–3): «I Forældre, som de Smaa monne faae / I skal dem opføde saa, / At de bærer gode Frugter».
9.
Af os selv vi intet faar,
Intet er det, vi formaar,
Hvad her findis lit og stort,
Det er dit og ikke vort;
5Dig tilhører Land og Vand,
Ach! oplad din runde Haand,din runde Haand] din gavmilde hånd; en rund hånd rommer mer enn en flat.
See saa mættes hver en Tand.Tand] appetitt
10.
Om dig selv du gav det Prov,Prov] vitnesbyrd
At du veedst ald vor Behov,du veedst ald vor Behov] Matt 6.8: «Derfore skulle I icke giøre eder lige ved dem: thi eders Fader veed, hvad I hafve behov, førend I bede Hannem.»
Vi, som Fisken ikke kand
Nøyes med det bare Vand,det bare Vand] det rene vann, bare vann
5Du, som Liv og Legem gav,
Giv os Brød indtil vor Grav,
Sæd af MuldSæd af Muld] korn av jord og Fisk af Hav!
11.
LivLiv] ånd; Matt 6.25: «Derfore siger Jeg [Jesus] eder, Sørger icke for eders Lif, hvad I skulle æde og dricke; icke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder: Er icke Lifvet meere, end Maden? Og Legemet mer, end Klæderne?» er meer end Mad og Viin,
Kroppen meer end HørHør] villin, nyttevekst brukt til tekstilproduksjon. og Liin,
Falt det dig ey tungt og stivstiv] stivt; intetkjønnsformen stiv er kurant; her er ikke snakk om rimtvang.
Til at skabe Krop og Liv?
5Hvi skull dig ey falde let
Til at skabe det og det,
Hvor af Livet vorder mæt?
12.
Hvad det daglig Brød angaar,
Indsat i vort Fader Vor,
Det er hvad som nævnis kand
Til vor Underholdnings Stand,vor Underholdnings Stand] vårt livsopphold
5Gaard og Grunder,Grunder] eiendommer; flt. for ent.: gård og grunn. Flertallsformen på –er istf. –e er kurant. DiskDisk] spisebord; jf. uttr. diske opp og Seng,
Lunde, Skove, Mark og Eng,
Sønner, Døttre, Tøes og Dreng.Tøes og Dreng] tjenestejente og -gutt; disse regnes altså som nødvendige for livsoppholdet; dikterprestens utlegning har her åpenbart et bestemt sosialt korrelat.
13.
Helse, Sundhed, Huuse-Fred,Huuse-Fred] husfred; huuse– for huus– er kurant.
God Forstandig Øvrighed,
Smør af KjørKjør] kyr; jf. 5 Mos 32.14: «Smør af Køerne, og Melck af Faarene». og Melk af Faar,
Hesten, der i Stalden staar,
5HampHamp] Stengler av hamp, som flere steder i Danmark–Norge var påbudt dyrket på grunn av de store behovene innen sjøfarten (jf. Brøndegaard 1979: 2.117–24) ble brukt til produksjon av tauverk (og strie). Det påbudet Danske lov 1683 (3-13-19) formulerer, finnes ikke i den tilsvarende norske (1687), antakelig fordi dyrkingen av klimatiske årsaker ikke var aktuell her i landet: «Hvilken Bonde, som heel Gaard besidder og ikke aarligen saaer een Skeppe Hampefrø, og den, som half Gaard besidder, een half Skeppe, bør af sin Husbond at tiltalis og straffis som een motvillig og Ulydig Tiener, med mindre hand beviser, at hand ikke tjenlig Jord dertil haver.» og Humle,Humle] Denne slyngplanten, som siden middelalderen har vært dyrket også i Danmark og Norge, brukes som tilsetning til øl både for smakens og holdbarhetens skyld. Øl med humle hadde gjerne høyere status enn øl brygget med pors. Pors vokste vilt og ble derfor brukt av almuen (se Brøndegaard 1979: 2.107–17). Byg og Malt,Byg og Malt] Begge deler brukes til brygging av øl: Maltet tilvirkes ved at byggen bløtes ut i vann, spirer og deretter tørkes.
Brende-fangBrende-fang] ved eller brendsel med Suurt og Salt,med Suurt og Salt] samt eddik og salt
Som ey her kand nævnis alt.
14.
HERRE! Har du ved din Søn
Overlat os denne Bøn,
Overlad da naadelig
Det som Bønnen minderminder] foreholder, innprenter dig!
5Giv os Kornet paa vor Lo!Lo] låve
Giv vor Lande Fred og Ro!
Giv vor nøgne Fødder Skoe!
15.
Naar vi om den tilig Vaar
Ud med Sæde-ByttenSæde-Bytten] bøtten med såkorn; sædekurv vanlig brukt. gaar,
O da lad dit Øye ned
Over Jordens Frugt og Sæd,Jordens Frugt og Sæd] markens grøde; jf. Sal 67.7: «Landet gifver sin Grøde: Velsigne os Gud vor GUd.»
5At os Aaret kroniskronis] gjøres fullendt, velsignes; jf. Sal 65.12: «Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor drybe af Fedme.» maa!
Lad vor Ager-ReenerAger-Reener] plogfurer staa
Fuld af Ax og modne Straa!
16.
Giv her under Norder-Poolunder Norder-Pool] under den nordlige himmel
TempereretTempereret] avstemt (i passende mengde og styrke) Regn og Sool!
Giv at Græs for Qvæget groor!
Giv at Marken staar i Floor!
5Giv os karskekarske] sterke, friske Legemer,
At vi kand med Helse hverhver] hver og en av oss
Bruge Guds Velsignelser!
17.
Lad os trivistrivis] vokse oss sterke af det Brød
Du forleenerforleener] gir som nådegave i vort Skiød!
Lad os ey, som løse Packløse Pack] lettferdige, gemene personer
Glemme Gud at give Tack!at give Tack] Jf. Ef. 5.20: «Og siger altiid Gud og Faderen Tack for alle Ting, i vor HERRES JEsu Christi Nafn.»
5Og ey bruge Skalcke-Viis,Skalcke-Viis] bedragerske metoder
At opoffreopoffre] ofre; jf. Hebr 13.15: «Saa lader os nu altiid ofre Gud Lof-Offer, formedelst Hannem, det er, Læbernes Frugt, som bekiende Hans Nafn.» Gud en GliisGliis] hånlig eller falskt smil, bredt flir (norvagisme; Jakobsen 1952: 120)
I den Sted Ham burde Priis.I den sted Ham burde Priis] i stedet for å lovprise ham slik man plikter
18.
Til en Skam det tegnettegnet] nedtegnet (i Bibelen) staar
Om det Folk i fordom Vaar,det Folk i fordom vaar] det folk som levde i gamle dager (dvs. Israels folk)
Viin og Mad de først indlod,indlod] lot servere
Dernest op at dandse stod;Dernest op at dandse stod] Episoden det her refereres til, utspiller seg i jødenes leir i Sinai-ørkenen, mens Moses er på fjellet og mottar budtavlene fra Gud (2 Mos 32); jf. 1 Kor 10.7: «Blifver og icke Afgudiske, ligesom nogle af dem blefve, som skrefvet staar: Folcket sætte sig need ad æde og dricke, og stode op ad lege.»
5Var det redligredlig] riktig giort af dem?
Burde GudGud] for Gud sligt bæris frem
ForFor] fordi Hand spissdespissde] forsynte med mat Liv og Lem?Liv og Lem] Vanlig i flertall: liv og lemmer; liv betyr i denne sammenheng «ånd» eller «sjel og lemmer «rørlige kroppsdeler», som armer og bein; jf. str. 11 ovf.
19.
Ja den Spotden Spot] Med dette refereres til Moses’ avskjedssang, 5 Mos 32.13–15: «Hand [Gud] lood hannem [Israel] fare høyt op paa Jorden, og fødde hannem med Marckens Fruct: Og loed hannem sue Hunning af Klippen, og Olie af den haarde Steen. Smør af Køerne, og Melck af Faarene med det Fede af Lammene: Og fede Vædre, og Bucke med allerbeste Hvede, og stenckte hannem med got Vindrue Blod. Men der Israel blef feed, da blef hand kaad; Hand er blefven fed, tyck, og sterck; Og forloed GUD, som hannem skabte; Hand foractede sin Saligheds Klippe.» ey slettis ud,
Folket fordom giorde Gud,
Thi derder] da Hand dem drikke lod
Melk og idel Drue-Blod,idel Drue-blod] Dvs. ublandet (alter)vin
5Fyldet Smør i deris Kop,
See, da blev de kaadkaad] tøylesløse; apokope i Krop,
Og slog bag ad HERREN op.Og slog bag ad HERREN op] og sparket bakut [som en hest] mot Herren
20.
O! AtO! At] gid; til markering av bøn eller ønske vi ey Guds ForraadForraad] levnetsmidler
Bruger saa vi bliver kaad!
O at vi ey falder i
Drukkenskab og Fraadseri!
5Hvor paa følger andet ey
End U-skickU-skick] usømmelig oppførsel og Hore-Vey,Hore-Vey] hor
Sinds ForliisSinds Forliis] tap av sjelen og Horlomhey.Horlomhey] forvirring, ståhei
21.
Lad os reddes for det VeeLad os reddes for det Vee] La oss hindre den ulykke
Og den Guds Forbandelse
Over Drukkenbolter erOver Drukkenbolter er] som ligger over de drikkfeldige
RaabetRaabet] ropt ud af Gud i sær:
5Kiemper til at drikke Viin,Kiemper til at drikke Viin] Jes 5.22: «Vee dem, som ere Kemper til at dricke Viin, og Stridsmænd til at fylde sig.»
Tømmer heele Flaske-SkrinFlaske-Skrin] flaskefor, skrin til frakt av vinflasker
Er for Gud som slemmeslemme] skitne, ugudelige Sviin.
22.
End vil vi med Fader Vor
Bede Gud om dissedisse] følgende Kaar:
Giv os een fornøjet Siæl!
Lad os hade Mammons Træl!Mammons Træl] Jf. Matt 6.24: «Ingen kand tiene to Herrer: thi hand skal enten hade den Eene, og elske den Anden: Eller hand skal holde sig til den Eene, og foragte den Anden. I kunde icke tiene GUD og Mammon.» Ordet er opprinnelig arameisk, brukt som personifikasjon i betydningen «rikdom», «jordisk gods» og «penger».
5Sky den store Gierrighed,Gierrighed] havesyke, pengebegjærlighet (snarere enn «påholdenhet»); jf. 1 Tim 6.10: «Thi Gierighed er en Roed til alt Ont; til hvilcken Nogle hafde Lyst, og fore vild fra Troen, og giøre sig self megen Pine.»
Hvilken Senker Siælen ned
Udi Pøl og Pine-Sted.Pøl og Pine-Sted] Jf. Åp 20.10: Og Diefvelen, som dem forførde, blef kast i den gloende Pøl og Svofvel, der som Dyret og den falske Prophete vare, og de skulle pines Dag og Nat fra Evighed til Evighed.»
23.
Falder Gods og Rigdom til?Falder […] til] forekommer, finnes
O, at vi dog aldrig vil
Henge HiertetHiertet] hjertet, betraktet som sete for menneskets tanker og følelser; jf. Matt 6.21: «Thi hvor som eders Liggende-Fæ er, der vil og eders Hierter være.» Jf. TB 9.22.2. fast derpaa;
Men den heller bruge saa,
5At det kand i JEsu Navn
Den NødtørftigNødtørftig] fattige, trengende skee til Gavn,
Eyeren til Efftersavn.Efftersavn] godt omdømme, ettermæle; jf. Matt 19.21: «JEsus sagde til hannem: Vil du være fuldkommen, da gack hen, og selg hvad Du hafver, og gif Fattige det; da skal du hafve Liggende-fæ i Himmelen: Og kom, og følg, Mig.»
24.
Gid, at hiertet fant det Raad,
Som det var med PetriPetri] Peters; lat. gen. av Petrus VaadVaad] fiskegarn; Joh 21.3–8: «Simon Petrus siger til dem: Jeg vil gaa bort at fiske; de sagde til hannem: Da ville vi gaa med Dig; de ginge hen ud, og traadde strax i Skibet; og den samme Nat finge de intet. Der det var nu Morgen, stoed JEsus paa Brædden; men Disciplerne vidste icke, at det var JEsus. JEsus siger til dem: Børn, hafve I intet at æde? De svarede Hannem: Ney. Da sagde hand til dem: Kaster Garnet til den høyre side af Skibet, da skulle I finde; da kaste de, og kunde icke drage det meere, for Fiskenis Mangfoldighed. Da siger den Discipel, som JEsus elskte, til Petrum: Det er HERren. Der Simon Petrus hørde, at det var HERren, da giordede hand Skiorten om sig, thi hand var nøgen; og kaste sig i Hafvet. Men de andre Disciple komme paa Skibet; thi de vare icke langt fra Landet: men ved to hundrede Alne, og de droge Garnet med Fiskene.»
Hand det fult af Fiske fik,
Det dog ey i Støckerey i Støcker] Joh 21.11: «Simon Petrus stigede ind, og drog Garnet paa Landet, fuldt af store Fiske, hundrede og tre og halftrediesindstive: Og alligevel at de vare saa mange, sønderrefs dog Garnet icke.» I den versjonen av historien som står hos Lukas (5.6), gjøres det uttrykkelig oppmerksom på at garnet revnet: «Og deris Garn refves sønder.» gick,
5Alt joAlt jo] jo; alt brukes ofte som et fyllord med rytmisk, ikke betydningsmessig, funksjon. meere Gods vi faa,
Alt jo mindre dets Attraa
Skal os ind i Hiertet gaa.
25.
Thi med Rigdom handlishandlis] kjøpslås kand
Som den Kiep i Mosis Haand;den Kiep i Mosis Haand] 2 Mos 4.2–4: «HERren sagde til hannem: Hvad er det du hafver i din Haand? Hand sagde: En Kiep. Hand sagde: Kast hannem fra dig paa Jorden; og hand kaste hannem fra sig, saa blef hand til en Hug-Orm; Og Moses flyde for hannem.»
Ald den Stund den var en Staf
Var den ham en Hielp vel braf;vel braf] ganske god
5Men derder] da Staven blev en Orm
Og paatog sig Slangens Form
Flydeflyde] flyktet hand, som for en Storm.
26.
Giver du os Verdens Gods,
Da giv og, at vi derhosderhos] samtidig
Lar Miskundheds Hierte tee,tee] bli synlig, vise seg
Hielpe de nødlidende,
5Saa den arme Jesu Lem,den arme Jesu Lem] den stakkars troende; lem (eg. «legemsdel») brukes ofte om mennesket som en liten del av Gud eller hans sønn; jf. Rom 12.4–5: «Thi at ligerviis som vi hafve mange Lemmer paa eet Legeme; men alle Lemmer hafve icke eens Gierning: Ligesaa ere Vi mange eet Legeme i Christo; men iblant hverandre er den ene den andens Ledemod.» Her kan man lett assosiere stakkaren med Lasarus (Luk 16.20): «Men der var en Fattig, som heed Lazarus, hand laa for hans [den rike mannens] Dør, fuld af Saar: Og begærde at mættis af de Smuler, som fulde af den Riiges Bord.»
Som for Døren kryber frem,
Trøstis-løsTrøstis-løs] utrøstet, uten å ha fått mat ey visis Hiem.
27.
Hvor dudu] Her viser 2. pers. pron. rimeligvis til leseren eller tilhøreren, dvs. den formante, selv om samme pronomen i strofen over må vise til Gud. seer en BetlerBetler] tigger stod,
Tænk, der seer jeg Jesu Fod,
Hvad du hannem giøre kand
Det er giort din Frelsermand
5Og den armis Fader VorDen armis Fader Vor] Det at den fattige ber sitt Fadervår i takknemlighet for almissen, bidrar til at det går giveren godt, materielt godt ifølge dikterpresten; jf. Matt 6.4 «Paadet at din Almisse kand være hemmelig: Og din Fader, som seer i Løndom, skal betale dig aabenbare.» I TB 7.19.3 settes almisser «på rente».
Hielper til at dine Kaar
Skal forøgis Aar for Aar.
28.
YdermeereYdermeere] videre hielp O Gud,
At vi selverselver] selv af os ud
Avinds ØyetAvinds Øyet] misunnelsens øye; jf. Mark 9.46: «Forarger dit Øye dig; da kast det fra dig; det er dig bedre, at du gaar Een-øyet i GUDS Rige, end at du hafver to Øyen, og blifver kast i Helfvedis Ild.» river slet,slet] helt (ut)
Lad os ey fortrydefortryde] ergre oss det,
5At en andens Lycke groer,
Og at de der hos os boer
Voxer til og vordervorder] blir stoor.stoor] rike, mektige; apokope
29.
Haver Gud giort andre feed,feed] velstående; jf. uttr. et fett kall
Lad os ey see skeefft derved,see skeefft derved] se skjevt på det
Er vor skeebne meere tynd,tynd] fattigslig, motsatt «feed» i 29.1
Tænk, viTænk, vi] så kan du forklare det med at giort har meere Synd;meere Synd] Tanken om at jordisk velstand er et tegn fra Gud, var særlig utbredt blant kalvinistene, men for den som setter Det gamle testamente høyt, kan det uansett ikke herske tvil om at Gud straffer og belønner menneskene i dette liv. Dass er eksplisitt på dette punkt i neste sang, FV 6.5.9 ff.
5Lykken løber af og til,Lykken løber af og til] Lykken kommer, Lykken går
Lad os nøyis, være stillvære still] ikke lage oppstyr
Med hvad Gud os føyeføye] beskikke, innrette vill.
30.
Lad os aldrig nogenstund
Rive Brød af Broders Mund;
Eller og med FalskFalsk] falskhet og Svig
Stunde tilStunde til] strebe etter at vorde riig,
5At vi ey med ond Attraa
Andres Middel effterstaa,Andres Middel effterstaa] ligge etter med betaling el. etterstrebe andres penger
Og saa Huden af dem flaa.Huden af dem flaa] ruinere dem
31.
Lidet Brød den Fattig har,
HvoHvo] den som med Svig det fra ham tar
Hand en Morder er for Gud,en Morder er for Gud] Jf. 1 Joh 3.15: «Hvosom icke elsker sin Broder, hand blifver i Døden: Hvosom hader sin Broder, hand er en Manddrabere; og I vide, at en Manddrabere hafver icke det ævige Lif blifvende hos sig.»
Og som dend der Suer udSuer ud] utsuger; ordspill på dobbeltbetydningen: den figurlige (finansielle) i tillegg til den bokstavelige.
5Blod og MarfBlod og Marf] Blodet står for livet, margen for kraft og styrke. af Folcke-been,Folcke-Been] menneskeknokler
Paa sit Hierte hand til MeenMeen] skade
Legger en forbandet Steen.
32.
SpiisSpiis] forsyn, bespis os af vor eget Brød,
Men hvis vi skal lide Nød,
Gid vi med Taalmodighed
Tacker Gud og er tilfred!tilfred] tilfreds
5Lif og Lycke staar hosstaar hos] avhenger av Gud,
Ingen uden for sin Huudsin Huud] sitt legeme
Stræcke kand en FaufnFaufn] favn (lengdemål); tilsvarer tre alen (ca 188 cm). Ordspråklig, men ikke funnet belagt. Meningen synes å være at ingen kan overskride sine naturgitte forutsetninger; «kjenn deg selv». sig ud.
33.
Til BeslutningTil Beslutning] til avslutning bedis nu:
Ach! at dette Livs OmhuOmhu] Bekymring
Os forhart ey ligger nær,Os forhart ey ligger nær] ikke presser oss for tungt; hard (for haard) er en mulig dialektal form også på dansk.
Vore Hierter til Besvær,
5At vi lader MorgendagMorgendag] Matt 6.34: «Sørger derfore icke for den anden Morgen: thi den Dag i Morgen skal sørge for sig self. Det er nock, at hver Dag hafver sin egen Plage.»
Sørge selv for sin Uddrag,Uddrag] utfall
Og befalebefale] overdrar, betror GUd vor Sag.
34.
Giver GUd os Morgen glad,glad] strålende, lys (med dertil hørende sinnsstemning)
Da gîr hand og Morgen-Mad,Morgen-Mad] frokost
Hvi skal vi Bekymring faa,
HvorHvor] hvordan det skal her efter gaa?
5GUd var til, førend du vaar,GUd var til, førend du vaar] Sal 90.1–2: «HERRE GUd, du er vor Tilfluct, stedse og altid. Du er Gud fra Ævighed til Ævighed, førend Biergene blefve, og Jorden og Verden blefve skabte.» Jf. FV 2.5.2.
Hand er GUd, naar du forgaar,forgaar] dør
Lad ham alting raade for.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.
Les mer..
Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
