BRUKSANVISNING

"/> Den Siette Sang. | Bokselskap

Katekismesanger

av Petter Dass

Den Siette Sang.


De to leddene i tilgivelsens bønn – (1) at Gud må tilgi menneskene, og (2) at menneskene må tilgi hverandre – ligger til grunn for sangens basale to-deling. Den første hoveddelen dreier seg om menneskenes skyldighet overfor Gud (str. 1–13), den andre om skyld menneskene imellom (str. 14–21). Henvendelsen til Gud, apostrofen, utsettes helt til 7.9, der dikterpresten slår om fra en beskrivelse av syndens uhyrlige størrelse til en påminnelse om nåden og soningsofferet, det at Gud satte en strek over synden ved hjelp av Jesu død på korset. Denne delen avsluttes også med en apostrofe av Jesus som «løskjøper» (13.12). Også den andre hoveddelen kan deles i to. Først pålegges menneskene å tilgi sine skyldnere (str. 14–18), dernest, hakket verre, skulle man tro, pålegges de å være overbærende mot dem som selv ikke makter dette (str. 19–21). Dommen overlates til Gud. Men under ligger hele veien en trussel om evig fortapelse for dem som ikke innordner seg bønnens vilkår.Hos Petter Dass kan man ofte bli slått av dikterens økonomiske billedspråk. Sangen om tilgivelsen, som vel må kunne sies å omhandle kristendommens kjernepunkt, gjennomfører denne metaforikken i detalj. Det grunnleggende i denne forestillingen, som for så vidt er like bibelsk som den er dassisk, består i at synd er å betrakte som gjeld. Vi har å gjøre med en form for tingliggjøring. Forestillingen ligger latent i ordet skyld, som like gjerne beskriver moralske som økonomiske forhold. På 1600-tallet, før finansvesenets tid, ses Gud som den store banksjef og menneskene som hans gjeldstyngede kunder. Ved å ofre sin egen sønn, juniorsjefen, frikjøper så banksjefen sine debitorer, som dermed settes i en ny type gjeld: en takknemlighetsgjeld. Den som ikke godtar disse vilkårene, vil ende som fanger i det gjeldsfengslet som kalles Helvete. I sin katekisme fra 1681 påpeker Knud Sevaldsen Bang skyldens moralsk-økonomiske dobbelthet – «Vi afbede Vore synder, Hvilcke kaldes vor Skyld oc Gield, fordi vi med samme Synder imod de 10. Guds Bud er kommen i Skyld oc Gield hos Gud» – med referanse til Jesu lignelse om den gjeldstyngede tjener (Matt 18.24).Luthers Store katekisme (1629: 106v–09) inneholder hva denne bønnen angår, lite utover det som i komprimert form uttrykkes av den Lille (se ndf.); jf. Peters 1992: 3.Laila Akslen kommenterer de første 13 strofene av denne sangen (1997: 209–11).

Forlad os vor Skyld, som vi forlade vore Skyldener.tit.] Luthers Lille (1616: 84–85): «Oc forlad oss vore skylder, som oc wi forlade vore Skyldener.» Formuleringen tilsvarer Chr. IVs (Matt 6.12). Forklaringen: «Wi bede her, at vor Himmelske Fader, icke vilde hensee til vore Synder, oc derfor icke Bønhøre denne vor Bøn. Thi naar vi bede om alle disse Ting, bekiende wi oss icke at haffue fortient, at wi skulde bekomme end det ringeste, Men at hand vil giffue oss dem ved sin Barmhiertighed: Thi effterdi wi Dagligen synde, Da fortiene wi heller Straff, end Synders Forladelse. Men at wi den maa bekomme, da skulle wi der imod aff Hiertet offuer giffue, huadsomheldst andre haffue syndet imod oss, Oc for ilde giort, giffue Velgierning igien.»

Siungis under sin egen Melodie.mel.] Manuskriptene oppgir som forelegg «Ey! saa leev een Prakker, til din etc.», som ikke er kjent annetstedsfra. Om de trykte utgavenes kamuflering av de verdslige melodiforeleggene, se Innl. 6.2.


1.
ACh! Hvo kand fortelleHvo kand fortelle] Hvem som kan fortelle? Svar: ingen. Alle de elleve retoriske spørsmålene som strukturerer de tre første strofene, forutsetter negativt svar.
          Og udsige plat
Ald den Synds TilfelleTilfelle] forskjellige forekomster
          FolkFolk] som folk; underforstått relativpronomen (subjunksjon) er med belat?med belat] bebyrdet med (f.eks. gjeld)
5Ach! ach! det RegisterRegister] fortegnelse; jf. synderegister (liste, fortegnelse over en persons synder eller forseelser, klanderverdige handlinger)
          Er forstort af Tall,forstort af Tall] for langt; synderegisteret har for mange poster
Den blevblev] Konjunktivisk preteritum (irrealis); moderne norsk tenderer mot pluskvamperfektum i slike tilfelle (hadde blitt). slet forbisterslet forbister] virkelig oppbrakt, fly forbannet
          Det udregne skall.Det udregne skall] som skal regne sammen antallet poster i registeret; utelatt relativpronomen (subjunksjon).
Hvo saa Viise Klerke?Viise Klerke] oppmerksomme skrivere eller handelsbetjenter; en klerk er også en geistlig person, men metaforikken her tilsier at ordet brukes i den mindre vanlige betydning av «handelsbetjent» eller «bokholder» – en som er god til å regne. Som lesere skal vi forstå at det ikke finnes skrivere som er i stand til å holde styr på et så stort regnskap.
10At de kunde mærke
          Ret hvor tit en Mand
          Snuble, falde kand?
Ney, den Summ er større
          End som Hafsens Sand!Hafsens Sand] Sammenligningen brukes hyppig i Bibelen; jf. 1 Mos 32.12: «Du hafver sagt: Jeg vil giøre vel mod dig, og giøre din Sæd som Sanden i Hafvet, hvilcken mand ikke kan tælle for Mangfoldigheds skyld.» Uttrykket ekspliseres på samme måte i Hebr 11.12. Peder Syv fører det opp som ordspråk (5148): «Meere end stjerner paa himmelen, sand i havet.»

2.
Est du saa forsigtigforsigtig] omhyggelig
          At du regne kand
Hver en Draabe rigtig
          I det store Vand?en Draabe […] I det store Vand] For dette uttrykket finnes ingen opplagt bibelsk parallell; det nærmest vi kommer, er Jes 40.15: «See! Hedningene ere actede som en Taar, der blifver igien i Spanden […]».
5Kandst du tælle Støvet
          Over Jordens Grund?Støvet Over Jordens Grund] Jf. 1 Mos 13.16 og 28.14: «Og din Sæd skal blifve som Støf paa Jorden […]»
Kandst du tælle LøvetKandst du tælle Løvet] Nei. Spørsmålet er retorisk. Abraham kunne heller ikke telle himmelens stjerner, da Gud ville forklare ham hvor tallrik hans ætt ville bli: «See op til Himmelen, og tæl Stiernerne, kand du tælle dem? Og han sagde til hannem: Saa skal din Sæd blifve» (1 Mos 15.5).
          I den grønne Lund?
Da skal du først kunde
10Syndsens TallSyndsens Tall] Den gamle genitiven (der s-en både står i grunnordet og i den bestemte artikkel, slik som på norrønt) har emfatisk funksjon, på samme måte som «Hafsens» i str. 1.14). begrunde,begrunde] tenke over
          EndEnd] enda er det u-tænkt,
          Hver Mand er forkrenkt,forkrenkt] fordervet, fortapt
Verden i det onde
          Ligger sletslet] helt og holdent nedsenckt.nedsenckt] bringe i en beklagelsesverdig, ulykkelig tilstand, dvs. verden etter syndefallet

3.
Hvor er den at finde,
          Der er uden Meen?Meen] lyte
Hvem er fød af Qvinde,Hvem er fød af Qvinde] Job 25.4: «Og hvorledis kand et Menniske være retfærdigt for GUd? Og hvorledis kand en Qvindis Barn være reent?»
          Som kand sigis reen?
5Bliver hvide DuerBliver hvide Duer] Det var Noah som sendte ut en ravn fra arken før han så prøvde med en due, 1 Mos 8.6–7: «[…] og hand lod en Rafn udflue: Han fløy stedse hid og did, indtil Vandet tørredis af Jorden.» Ravn og due brukes på denne bakgrunn som symbolske motsetninger. Spørsmålet her kan vi oppfatte som en presisering av det foregående: En skyldig kvinne kan umulig føde et uskyldig barn. Jf. TA 4.4.3.
          Af en Ravn udlat?
Kand mand plucke DruerKand mand plucke Druer] Matt 7.15–16: «Vocter eder for falske Propheter, som komme til eder i Faare-Klæder, indvortis ere de glubende Ulfve. Paa deres Frugter skulle I kiende dem: Kand mand og plucke Viin Drue af Torne? Eller Figen af Tidsel?»
          Af en Torne Krat?
Hvo staar dog saa sicker,Hvo staar dog saa sicker] Jf. Jer 6.21: «Thi siger HERren saa: See! Jeg vil sætte et Fald for dette Folck, paa hvilcket baade Faderen og Børnene skulle støde dem med hver andre; og den eene Naboe med den anden skulle forfare.»
10At hans Fod ey vricker?
          Viis den kaldis maa,
          Aldrig sig forsaa,Aldrig sig forsaa] som aldri forsyndet seg
Hvor i gandskegandske] hele Verden,
          MeenstMeenst] mener; personbøyd verb: 2. pers. pres. du slig at faa.faa] få tak i, finne

4.
Om mand vilde renderende] løpe
          Med antendte Lius
Verden om til Ende
          Udi hver Mands Huus,
5Udi Mark og Heede,Heede] flatt og skrinn utmark uten skog, mo
          HvorHvor] hvor enn det være kand,
At mand vil opleede
          En retfærdig Mand,
Jorden aabenbareaabenbare] tydelig
10Raabe skalJorden […] Raabe skal] Fra jorden ropes det ellers om skyld, ikke uskyld, jf. 1 Mos 4.10: «Din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.» og svare:
          Hos mig er hand ey,
          Haved siger ney,
Søger du Afgrunden?Afgrunden] Helvete
          Der er ey hans Vey.

5.
Alle Mand har syndet,Alle Mand har syndet] Jf. Rom 3.10: «Ligesom og skrefvet staar: Der er ingen, som er Retfærdig, ja icke Een.»
          Ingen Mand er fri,
Alle Mand har yndetyndet] foretrukket
          Den forkeerte Sti;Den forkeerte Sti] Jf. Ordsp 4.18–19: «Men de Rætferdigis Sti skin som et Lius, der fremgaar og liuser til høy Dag. De ugudeligis Vey er ligesom Mørck, og de vide icke, hvor de skulle falde.» Se også Matt 7.13.
5Alt hvad Gud behager,
          Holder vi for Spot,
Hvad hand ey fordrager,fordrager] liker, synes om
          AgterAgter] regner, anser vi for got;
Derfor gaar vor Lycke
10Paa den kranke Krycke,Paa den kranke Krycke] Logisk sett er det den her personifiserte Lykken som er dårlig eller «krank» og går på krykke; i den klassiske retorikken kalles denne typen ombytning for enallage.
          Sygdom, Sorg og Nød,
          TrangTrang] fattigdom og Hierte-StødHierte-Stød] smertefull(e) hendelse(r)
Piner vore Siæle
          Til den bleege Død.den bleege Død] døden som gjør blek; proleptisk (foregripende) bruk av adjektivet.

6.
Strid er her udvortis
          Og indvortis Frygt,
Fryd og Fred forkortis,forkortis] innskrenkes
          Alting er forrykt;forrykt] meningsløst
5Folket ereere] Verbet er her bøyd i flertall, fordi subjektet logisk, om ikke grammatisk, innebærer flertall. bange,
          Hiertet i dem slaar,
Ligesom en Fange,
          Der paa Livet gaar.Der paa Livet gaar] som har fått dødsstraff
Syndsens SkieppeSyndsens Skieppe] Jf. 1 Tess 2.16: «Og [Gud] formeene os at tale til Hedningene, at de maatte blifve salige, paa det de kunde opfylde deris Synder allevegne; thi Vreden er allereede endeligen kommen ofver dem.» Skjeppen forbindes først og fremst med Matt 5.15; se også TB 7.12.4. fyldis,
10Straffen fort forskyldis,forskyldis] fortjenes
          Naar en PlagePlage] straf; her personifisert som gjest. Når én har gått (dvs. er utholdt), banker den neste på døren. gaar,
          Anden straxen staar
For vor Dør tilredetilrede] parat, klar
          Banker fortfort] raskt; en norvagisme. Jf. Jakobsen 1952: 117. og slaar.slaar] dundrer (på døren)

7.
Sligt og andet meereandet meere] lignende ting
          Har vor Synd forvoldt,
Hvorfor vi med fleere
          Burde være soldtsoldt] utlevert, sendt (av sælge)
5Hen til ævig Fengsel
          I den mørk Afgrund,den mørk Afgrund] Dvs. Helvete; jf. 4.13 ovf.
Hvor der vanker Trengsel
          Uden ald Miskund;
Men ô Naadens Fader!
10Du dog ey tillader
          At din arme Bruddin arme Brud] din ynkverdige menighet; betydningen beror på den konvensjonelt allegoriske fortolkningen av Salomos høysang, der brudgommen forstås som Jesus og bruden hans kristne menighet. Jf. TA 2.34.7.
          Skal forjagisforjagis] jages bort, fordrives ud,
Naar hun dig omfavner
          Du trofaste GUd!

8.
Haver vi forvildet
          Vandret hidindtil?
Og vor Tid forspildet,
          Vi det angre vil;
5Ja, vi nu vil knæle
          For din Throne ned,For din Throne ned] Jf. Hebr 5.3 (4.16): «Derfore lader os træde frem med Frimodighed, til Naade-Stolen, paadet vi kunde faa Barmhiertighed, og finde Naade paa den Tiid, som os giøres Hielp behof.»
O lad vore Siæle
          Faae Barmhiertighed!
Tænk paa Faders Hierte!Faders Hierte] ditt farshjerte, din kjærlighet til dine barn; jf. Gal 4.6: «Efterdi I ere da Børn, da sendte GUd sin Søns Aand i eders Hierter, som raaber: Abba Fader.»
10Tænk oppaaoppaa] på den Smerte,
          Som din Søn udstod,
          Der hand Livet lod,Der hand Livet lod] da han døde
Tænck, hand har betaletbetalet] Igjen fremstilles soningsofferet som en økonomisk transaksjon med blod, dvs. menneskeliv, som betalingsmiddel; jf. 1 Kor 6.20: «Thi I ere dyre-kiøbte» og 1 Pet 1.18–19: «Og vider, at I ere icke forløsde med forgengeligt Sølf eller Guld fra eders forfengelige Omgengelse efter Fædernes Skik: Men med Christi dyrebare Blod, som med et u-skyldigt og u-besmittet Lams»; jf. TA 2.32.1 og 2.37.5.
          For os med sit Blod.

9.
Skulle VredenVreden] For sine synders skyld har menneskene fortjent å bli utsatt for Guds vrede, men så har de altså fått løfte om nåde. Den utbredte varianten «Verden» gir ikke god mening. raade
          Og slaa ned i grund,slaa ned i grund] utrydde alle
Hvor var da din Naade?
          Hvor var ald Miskund?
5Hvad kand du vel giøre
          Med foragtet Dynd?Dynd] søle, sump; jf. Sal 40.2–3: «Jeg tøfvede efter HERren, og Hand bøyde sig til mig, og hørde mit Raab. Og drog mig af den forfærdelige Graf, og af det skidne Dynd, og sætte mine Fødder paa en Klippe, at jeg kand traade vist.»
Naaden er jo størreNaaden er jo større] Rom 5.20: «Og Loven kom dis imellem ind, paadet at Synden skulde blifve ofverflødigere. Men hvor Synden er blefven ofverflødig, der er Naaden blefven meget ofverflødigere.»
          End ald Verdens Synd?
Vil du platplat] likefrem udslette?udslette] utslette sc. oss
10HvadHvad] til hvilken nytte kand du dig mætte
          Af vor syndig Blod?vor syndig Blod] Hankjønn er kurant.
          Hvad var det for Bod?Bod] Med dette ordet opprettholdes den moralsk-økonomiske dobbeltheten.
Tænk dog paa dit Rygte,
          Der altid er god.god] Hankjønn her, til tross for at «dit Rygte» i verset over er intetkjønn. Rimtvang? Rygte vakler før 1700 mellom hankjønn og intetkjønn.


10.
Vi kand det ey negte,
          Vi jo samptlig platplat] klart og tydelig, uten omsvøp
Som gieldbundne KnægteKnægte] fortrolig el. respektløs betegnelse for en mannsperson (især for et ungt menneske), fyr, radd; nesten bare med nedsettende betydning; jf. tyveknægt.
          I din Bogdin Bog] Guds regnskapsbok; i TA 11.22.4 forutsetter dikteren at regnskapet føres på «Tavler»; i TA 10.18.1 at det føres av Djevelen. er sat,
5Og at vi disverre!
          Indtil denne Stund
Skyldig er vor HErrevor HErre] I denne sammenhengen blir Herren lett å oppfatte som «kapitaleier».
          Mange tusind Pund,Pund] Myntenheten er ikke dansk, men bibelsk; jf. Luk 19.11–27.
Som ey kand betalis,
10Alt skull’ der befalisAlt skull’ der befalis] selv om det skulle befales. Her hadde vi ventet skuld’, preteritum med konjunktivisk betydning.
          At hver levend’ Siæl
          Husbond og GesellGesell] håndverkssvenn
Ævig skulle selgisselgis] Ordbruken forutsetter ikke nødvendigvis at Gud overdrar synderne til Djevelen mot betaling. Verbet sælge brukes i Bibelen også i betydningen «overrække», spesielt «utlevere» eller «overgi» i ens (især en fiendes) vold; jf. 7.4 ovf.
          Satan hen til Træl.


11.
Men O Gud! hvadhvad] hvordan kunde
          Det fornøyefornøye] tilfredsstille dig,
At dit Folk som Hunde
          Myrdis ynckelig?
5Det staar meget smuckerDet staar meget smucker] det er mye bedre
          Du dem giver Bod,Du dem giver Bod] at du gir dem bot. På bakgrunn av den rådende økonomiske metaforikken er det ikke urimelig å oppfatte boten her ikke bare religiøst, som «utsoning av synd eller brøde», men også som «pengestraff»; jf. 9.12 ovf.
At de sig nedbuckersig nedbucker] bøyer seg
          Daglig for din Fod,for din Fod] Her er det snakk om daglig andakt; jf. 5 Mos 33.3: «Hvor kier hafde Hand Folcket; alle hans Hellige ere i din Haand, de skulle sætte dem hos dine Fødder, og lære dine Ord.»
Og med salte TaareTaare] Flt. av taar
10Dig tilbeder saare,saare] sterkt, meget
          AtAt] slik at enhver for sig
          Paa dit Jorderig
Med et ydmygt Hierte
          Kunde tienne Dig.


12.
HvorHvor] hvordan kand nogen Tunge
          Sige, GUd er god,
Naar du sletslet] uten videre i Dungei Dunge] i haugevis; norvagisme, jf. Jakobsen 1952: 115, da. dynge.
          Slagte vil for Fod?
5Ingen Mand i Døden
          Paa dig tænke kand,
Det er dem forbødenforbøden] forbudt
          Udi Gravens Land;
Kand mit Støv dig takke?Kand mit Støv dig takke] Jf. Job 34.15: «Allis Kiød skulde forgaa med hverandre: og Mennisket blef til Aske igien.»
10Kand det om dig snakke?
          Udi Helvede
          TudisTudis] utstøtes gråtende Ach og Vee!
Ja der høris andetJa der høris andet] Retorisk litotes, et understatement.
          End Taksigelse.


13.
Er vi funden bleven
          Dybt i din Restantz?Restantz] ubetalt gjeldspost; ubetalte avgifter, renter eller skatter (eg. lat.: «det som gjenstår (å betale)»). Jf. TA 10.11.1.
JEsus haver skreven
          Med sit Blod Qvittantz;Qvittantz] det å la en fordring gå opp imot en motfordring, slå en strek over en fordring. Ordet kan òg bety «kvittering», som gir mening her, ettersom «Qvittanz» er «skreven» med Jesu eget Blod. Hans kvittering blir de troendes forsikring om syndsforlatelse; jf. Kol. 2.13–14: «Og Hand forlod os alle Synder. Og udslætte dend Haandskrift, som var imod os, hvilcken der blef ved Skickelser, oc var os imod; og Hand tog hende bort, og slog hende til Kaarset.» Jf. TA 10.11.2.
5Thi saa sant hands Side
          Aabnet blev med SpiudAabnet blev med Spiud] Joh 19.34: «Men Een af Stridsmændene aabnede Hans Side med et Spyd; og strax gick der Blod og Vand ud.»
Og hands Blod saa stridestride] stridt
          Randt af Kroppen ud,
Ja saa sandt hand bragtis
10Hen paa Kors og straktis,straktis] ble spent fast i utstrakt stilling
          AltAlt] Her med forsterkende betydning. saa sandt og vist
          Har du JEsu Christ
Ald vor Skyld klareret,Ald vor Skyld klareret] Verbet, klarere, dvs. «betale», trekker betydningen av Skyld» over i økonomien («gjeld»).
          Det er uden Tvist.uden Tvist] ubestridelig, uomtvistelig


14.
Nu, som vi formoderformoder] venter
          Hos vor GUd Pardoon,Pardoon] tilgivelse av en forseelse (forbrytelse, synd); ettergivelse (av en fortjent straff; i moderne språk nesten bare med betydningen «skånsel overfor den fiende som egentlig fortjener døden»; «nåde».
See, saa skal vor Broder
          Og for sin Person
5Samme Skebne nyde
          Og tilgivis plat,plat] fullt ut
Hvad hand mod os brydeHvad hand mod os bryde] hva han plager oss med
          Være skal forlat;forlat] tilgitt
Det skal sletslet] helt og holdent forgiættis,forgiættis] glemmes
10Af vor MindeMinde] hukommelse; hankjønn er kurant. slættis
          Baade snart og vel,
          Alt saa fremtAlt saa fremt] dersom vor Siæl
Vil hos GUd vor HErre
          Vente samme Skel.vente samme Skel] ha samme rett eller vilkår i utsikt


15.
Du skal dig forlige
          Snartsnart] i løpet av kort tid med din U-ven,
Før end du maa stige
          Til Guds Alter hen;Til Guds Alter hen] Matt 5.23–24: «Derfore, naar du ofrer din Gafve paa Alteret, og du kommer der ihu, at din Broder hafver noget imod dig: Gaa lad blifve din Gafve der for Alteret, og gack tilforn hen, og forljg dig med din Broder, og kom siden og ofre din Gafve.»
5Lad u-offret blive
          Gaven den du harGaven den du har] offergaven som du har
Og dig fluxflux] øyeblikkelig begive
          Til FordragFordrag] forlik, overenskomst vel snar,vel snar] besluttsom; vel har ofte en funksjon som er rytmisk snarere enn semantisk.
AtAt] slik at ey din Modstander
10Dig hos Gud forbander,
          Og andtvorderandtvorder] utleverer dig
          For din Haddin Had] Hankjønn er kurant. og Svig
Dend Retfærdig Dommer
          Med sin Suck og Skrig.


16.
Uden ald ForhaleForhale] utsettelse (av forhal); dat. styrt av uden, jf. uden døre.
          Skal da Dommeren
Tienerne befale,
          Strax at løbe hen
5Og dig hastig føre
          Ind for Raad og Ræt,
Hvor du da skal høre
          En SententzSententz] dom heel slet:heel slet] verrre enn verst
Bort med denne Synder,
10Bort og med ham skynder,og med ham skynder] og vær raske med ham; imp. flt.
          SkafferSkaffer] overgi; imp. flt. denne Mand
          Satan fluxflux] øyeblikkelig; jf. 15.7 ovf. i Haand
Hen til dem som piine
          Legem, Siæl og Aand.Legem, Siæl og Aand] Jf. 1 Tess 5.23: «Og hand, som er Fredens GUD, hellige eder i alle maade; og eders gandske Aand, med Siæl og Legeme, skal bevares ustraffelig, til vor HERris JEsu Christi Tilkommelse.»


17.
Om du ville krævekræve] innkreve (gjeld). Som undertekst til denne strofen ligger Jesu lignelse om kongen som ville holde regnskap med sine tjenere. Jesus forteller den som svar på Peters spørsmål om hvor ofte man skal tilgi sin neste når han synder mot en (Matt 18.21–35).
          Hver en skillings Hvidt,Hver en skillings Hvidt] En hvid er opprinnelig en sølvmynt til en verdi av 1/3 av en dansk skilling, senere brukt om en ubetydelig mynt eller sum: skilling; femøre; ikke en hvid betyr «ikke en rød øre». Skilling og hvid er altså to forskjellige mynter; uttrykksmåten her gir tilsynelatende ikke god mening, men hvis vi forstår hvid i betydningen «ubetydlig pengeverdi», blir uttrykket å forstå som «hver en ubetydelig skilling». Dikterpresten ser det som smålig å innkreve en ubetydelig gjeld.
Og din Broderdin Broder] din neste, en person, som er forbundet med andre ved åndelig slektskap eller trosfellesskap. stræbe
          Effter stort og Lidt?din Broder stræbe Effter stort og Lidt] inndrive din nestes store og små verdier
5Alt hvad du kand tegnetegne] skrive
          Ham til SkyldSkyld] gjeld oppaa,
Hvad er det at regne,Hvad er det at regne] hva betyr det, hvilken rolle spiller det
          Hvad kand det forslaa
Mod det GUD dig kræver?
10Hvad, om hand dig stræver
          Effterstræver Effter] inndriver; jf. 17.3–4 ovf. det ham børdet ham bør] det han har utestående
          Og med Ret tilhør?
Giv du til,Giv du til] Ordspill: Uttrykket betyr både «å gi i tillegg», «plusse på» (dvs. det motsatte av å være en gnien innkrever), samtidig som det også betyr «tilgi». saa givis
          Dig det dig tilhør.tilhør] tilhører, tilkommer; hør er en kurant kortform av presens, bevart i uttrykket som seg hør og bør. Jf. Matt 6.14: «Thi at forlade I Menniskene deres Brøst; da skal eders Himmelske Fader og forlade eder» og Ef 4.32: «Og værer venlige mod hverandre, godhiertige; og forlader den Eene den anden, ligesom Gud hafver forladet eder i Christo.»


18.
Hvo somHvo som] den som sletslet] fullstendig fornegter
          Christen Kiærlighed,
Hand fra Gud vanslegterfra Gud vanslegter] har ikke lenger del i Gud
          Og er hver Mand leed;er hver Mand leed] fremkaller avsky hos enhver; den lede brukes om Djevelen.
5Thi den Himmel-Fader
          Er aldelis god,
Synden hand forlader
          Af sit Hierte-Rod.sit Hierte-Rod] Rod ser ikke ut til å være belagt som noe annet enn hankjønn; eiendomspronomenet retter seg her (ulogisk) etter «Hierte».
OO] Interjeksjonen markerer ønske. at vi og tienner
10Alle vor U-venner!
          Bede gotBede got] be om at det går godt; Matt 5.44: «Men Jeg siger eder: Elsker eders Fiender; Velsigner dem, som eder bande: Giører dem Got som eder hade; Beder for dem, som giøre eder Skade, og forfølge eder.» for dem
          Der mod os er slem,
Bede, GUd omvende
          Hver fortredenfortreden] trossig, gjenstridig Lem!Lem] Guds barn, kirkemedlem


19.
Bander os en anden?Bander os en anden] Matt 5.44; jf. 18.11 ovf.
          Vi velsigne vil,
Ønsker hand os Fanden,
          Vi vil tie still.
5Lad ham ikkunikkun] bare pukke,pukke] krangle, bruke ukvemsord
          Blive grum og gram,grum og gram] ond og ubarmhjertig; jf. FV 2.9.4.
Vi vil for ham sukke:sukke] be; et Suk er en følelsesladd, kort bønn til Gud og en egen genre i andaktslitteraturen; jf. Nielsen 2010: 246 f.
          GUd forladeforlade] tilgi ham!
GUd ham ey tilskrive
10Det til Synd at blive!
          Vender hand sig omVender hand sig om] omvender han seg, oppgir han sin ondskap
          Og vil blive from,
Da har vi vor Broder
          Reddet ud fra Dom.Dom] evig fortapelse

20.
Skulle nogen blive
          Af saa hadsk et Sind,
At hand dig vil give
          Slag paa høyre Kind?Slag paa høyre Kind] Matt 5.39: «Men jeg siger eder: At I skulle icke imodstaa ont; men dersom Nogen gifver dig et Slag paa dit høyre Kind-Been, da holt hannem det andet ogsaa til.»
5Før end du skull’ bryde
          Den forønsket Fred,
Før skull’ du frembyde
          Ham det venstre med;
Bedre liden Skade
10End hver andenhver anden] hverandre hade,
          Stercker er den Mand
          Sig besinde kand,Sig besinde kand] som kan besinne seg
End somEnd som] enn den, der vinder
          Heele Folk og Land.Heele Folk og Land] Jf. Matt 16.26: «Hvad hielper det Mennisket, om hand vinder den gandske Verden, og tog dog skade paa sin Siæl? Eller hva kand et Menniske gifve, som hand kan igienløse sin Siæl med?»

21.
Vi bør os ey hævne,
          Skiønt os skeer Fortræd,Fortræd] skade
GUD skal Sagen jævne,jævne] ordne, bringe ut av verden
          Ham hør Dommens Stæd;Ham hør Dommens Stæd] domstolen tilhører ham; ang. kortformen hør, se 17.14 ovf.
5Naar vi det nu giøre,Naar vi det nu giøre] Dvs. når vi lar være å hevne oss og overlater håndhevelsen av rettferdigheten til Gud.
          Skal vort Fader Vor,
Frem for Herren føre
          Ald vor Ønskis Kaar,Kaar] valg, preferanser
Og vor Bøn skal komme
10Os til Gavn og Fromme;Fromme] nytte, fordel
          Men hvis det saa skeer
          FolckFolck] at folk; subjunksjonen er underforstått. sig hadsk beteersig […] beteer] viser seg, oppfører seg
Til et Faldet Fald] Jf. Ordsp 24.16: «Thi den Retfærdige falder siv gange, og staar op igien; men de Ugudelige siuncke ned i Ulycke.» og Stricke
          Deris Bøn da seer.Til et Fald og Stricke Deris Bøn da seer] så ber de om å få slippe dødsdom 21.13 Stricke] galgetau, dødsstraff; jf. Matt 5.22: «Men Jeg siger eder: Hvosom er vred paa sin Broder, hand er skyldig for Dommen; men hvosom siger til sin Broder: Raka; hand er skyldig for Raadet; men hvosom siger: du Daare; hand er skyldig til Helfvedes Ild.»

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Katekismesanger

Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.

BRUKSANVISNING

Utgaven er basert på førstetrykket fra 1715.

Se faksimiler (Dass 1999, NB Digital)

Les mer..

Om Petter Dass

Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.