BRUKSANVISNING

"/> Den Ottende Sang. | Bokselskap

Katekismesanger

av Petter Dass

Den Ottende Sang.


Sangen om frelsen fra det onde åpner med en konstatering av syndens – og dermed ondskapens – plass i verden. Denne konstaterende åpningen av sangen omfatter de tre første strofene. Med strofe 4 kommer et brudd. Her apostroferes Gud, og Fadervårs syvende bønn blir formulert på flere alternative måter. I denne og de følgende strofene (4–9) bes Gud om å hjelpe menneskene med å akseptere den dennesidige straffen, som oppfattes som en konsekvens av den synd de daglig begår. Tredje del (str. 10–14) innledes også med en apostrofe av Gud. De syngende uttrykker sin fortrøstningsfulle tro på at de vil bli vel ivaretatt av sin Gud. Fjerde del (str. 15–19) retter seg også til Gud med bønn om styrke til å motstå synden og hjelp til å bekjempe mørkemaktene. Siste strofe (20) står som takk til Gud for Kristus og frelsen.Luther skriver i sin Store katekisme (1629: 111v) at denne bønnen ligger som en nødvendig forutsetning for alle de andre av Fadervårs bønner, for ingen av dem vil skje fyllest så lenge Djevelen får gjøre sitt for å torpedere dem: «Thi hand er dend, som iblant os forhindrer alt saadant, som vi bede om.» Reformatorens utlegning av dobbeltbønnen (den sjette og den syvende) kommenteres utførlig av Peters (1992: 3.159–88).

Men frels os fra det Onde.tit.] Luthers Lille (1616: 86): «Men frj oss fra det Onde.» Chr. IV har «fra Ont» (Matt 6.13). Forklaringen: «Her bede wi udi en Sum, at den Himmelske Fader vil Beskerme oc frj oss fra all Fare, paa Legome oc Siæl, Gods oc Rycte, oc at wi i den sidste Liffs time maa Lycksaligen henvandre, fra dette Elendige Liff, til det Evige Liff.»

Siungis under sin egen Melodie.mel.] Manuskriptene oppgir en verdslig vise: «Ha, Ha, Trundhiems Piger», åpenbart norsk, men ikke lenger kjent. Femte, sjette og niende vers i hver strofe har innslag av trestavelsestakt. Åttende vers har gjennomgående innrim.


1.
Aldrig er at hittehitte] finne, komme over
          Nogen en i noget Kald,i noget Kald] i noen stilling (i samfunnet); jf. FV 7.11.5.
Som Slet uden SmitteSlet uden Smitte] fullstendig
          Sigis fri for Feyl og Fald;Fald] Synd
5Derfor ingen forundris maa,
At GienvordighedGienvordighed] motgang, ulykke; tanken er altså at et syndig liv straffes i form av ulykker og motgang i livet på jorden. voxer paa
          Og adskillig StødStød] anslag og Plage,
          Suk og Klage alle Dage
StedseStedse] alltid for voris Dør at staa.

2.
Stundom maa den gange,gange] gå (på bena)
          Som før sad i Gylden Karm,Karm] vogn
Stundom bliver mange
          Hastig riig og hastig arm;
5Stundom senckersencker] synker; dikterpresten har personlig erfaring i dette henseende; se hans «Betenckning ofver Dend Søe-Skade, Ao 1692 tildragen paa Stats-havet hvor Jeg forliste Jegt og gods, og af 14 à 1500 Rixdaler capitall, ey fick en eniste Skilling reddet» (SV 1.181). vort Skib i Vand,
Stundom tæris vor Huus af Brand,Brand] Dikterpresten tolker også den store bybrannen i Bergen 1702 som Guds straffedom; se hans to «Plaster», SV 1.224–43.
          Nogle leggis syygsyyg] Sykdom føyer seg inn i rekken som en tredje straff for et syndefullt liv. I sin «Klage-Sang» resonnerer dikterpresten slik om sin egen nyresten: «Har jeg, o Gud, fortørnet dig,/ Saa har du nu hudflenget mig,/ At jeg er om og om bespent / Og faaer den Løn jeg har fortient» (SV 1.433). paa Senge,
          Saa dem lenge Smerten trengetrenge] tynge, plage
I bedrøvelig Jammer-Stand.Jammer-Stand] en ynkverdig, elendig tilstand

3.
Nogle bliver Trøyen
          Af U-venner klappedTrøyen […] klapped] prylt; trøje brukes ikke sjelden i betydningen «kropp». brav,brav] rikelig, grundig; adv.
Andre bliver løyen
          Ære, Gods og Livet af;løyen […] af] berøvet ved løgnaktig adferd
5Parti plagis med stor U-fred,
PartParti […] Part] noen […] andre; jf. TB 6.2–3. med bangebange] angstfull Samvittighed,
          Stundom hader Qvinden Manden,
          Ønsker Fanden i hver anden,Ønsker Fanden i hver anden] Dvs. de (mannen og kvinnen) ønsker Fanden i hverandre.
Hvor af kommer alt Ondt afsted.

4.
O GUD i det Høye
          Frels os fra den onde Mand!den onde Mand] Djevelen
Frels fra Synd og Møye,Møye] motgang, bekymring
          Og alt Ondt som komme kand!
5Frels Søfarend’ fra Hafsens Nød!
Frels Veyfarend’ fra Fald og Stød!
          Frels i Naade mig og Mine
          Hver med Sine fra ald Pine,
Frels vor’ Huuse fra Brand og Glød.Brand og Glød] brennende varme; retorisk hendiadyoin (ett ved hjelp av to).

5.
Men hvis vi skal tage
          KaarsetKaarset] lidelsen; jf. Luk 14.27: «Og hvo som icke bær sit Kaars, og efterfølger Mig, hand kand icke være min Discipel.» af Guds vældigvældig] mektige Haand,
O atO at] gid; uttrykker et ønske (optativ). vi det drage
          Med taalmodig Sind og Aand!
5At vi kysse Guds Tugtis Riis,kysse Guds Tugtis Riis] Ordspråklig: ydmyke seg etter Guds refselse, krype til korset (ODS, jf. Mau 1879: 1.582).
Hvor ved hand vil os giøre viis,
          Takketakke] takk; oppfordr. konj. saa den milde Fader,
          Som ey skader,Som ey skader] Jf. Ordsp 23.13–14: «Lad icke af at tucte den Unge; thi dersom du hugger hannem med Riis, da tør mand icke aflifve hannem. Du hugger hannem med Riset; men du frelser hans Siæl fra Helfvede.» men det lader
Komme sit Navn til Lov og Priis.Lov og Priis] lovprisning; retorisk hendiadyoin.

6.
Hvo der nærmest sidersider] sitter; formen med enkel konsonant fremtvunget av rimordet («Tider», 6.3).
          HErrens Riis i Verden her,
Hand og alle Tider
          HErrens Hierte nærmest er,
5Den Hand refser,Den Hand refser] Hebr 12.6: «Thi hvilcken HERren elsker, den tugter Hand; og Hand hudstryger hver den Søn, som Hand annammer»; jf. Ordsp 3.12. dend elsker Hand,
Svagest Lemmer faar først Bistand,
          Alle Ting er at formode
          Dem til Gode, der til Fode
For vor HERre nedfalde kand.

7.
Naar os KaarsetKaarset] lidelsen; jf. 5.2 ovf. trykke,
          Giv os Gud da den Forstand,
At af Slumpe-LykkeSlumpe-Lykke] tilfeldig ulykke; jf. Am 3.6: «Er der og en Ulycke i Staden, som HERREN icke giør?»
          Sligt os ey tilfalde kand,
5Og at saadant ey kunde skee
Blot og bart af en Hændelse;
          Ney, ret aldrig sliige Dager,
          Slige Sager sig tildragersig tildrager] inntreffer
Uden HErrens Forordnelse.

8.
Tænk eyTænk ey] tenk ikke at Kors og MøyeKors og Møye] lidelse og motgang; jf. 5.2 og 4.3 ovf.
          Af sig selv af Jorden groor;
Thi GUD har et Øye
          HosHos] på de Ting, der Lykken snoor,snoor] vender
5Ja det heder;Ja det heder] Sal 75.7: «Det hafver ingen Nød hvercken, af Øster, eller af Vester, eyheller af Biergene i Ørcken. Thi Gud er Dommere, som nedtrycker den Eene, og ophøyer den anden.» Det kommer ey
Ifra Vester- og Øster-Vey,
          Kand og eyog ey] heller ikke fra Bierge-Toppe
          Høygt hen oppe Selv nedhoppe,
Skibe løber ey selv sin Ley.Ley] vei, skipsled; norvagisme; jf. Jakobsen 1952: 127.

9.
Men hvis ingenlundeingenlunde] slett ikke
          Vores Bøn kand virkevirke] utvirke, avstedkomme det,
At vi Straffens Onde
          Kand hos Gud afbedeafbede] be om fritak for slet,
5Ach! da lad en ForlindringForlindring] lindring, reduksjon skee,
Og vor Straffesvor Straffes] våre straffers; flt. Formildelse!
          At du os dog ey tilmaalerAt du os dog ey tilmaaler] måtte du likevel ikke gi oss
          Bedsker Skaaler,Bedsker Skaaler] Dvs. strengere straffer; jf. Mark 14.36. end vi taaler,
Og ey i vor U-Lykke lee!


10.
Hvad vi maaermaaer] makter, formår at bære,
          Kandst du HERRE best forstaa,
Du veedst, at vi ere
          Brudne RørBrudne Rør] brukne siv; brukt om mennesker; Jes 42.3: «Hand [min tjener] skal icke sønderbryde det knusede Rør»; jf. TB 1.16.3. og svage straa,svage straa] Også dette uttrykket brukes i Bibelen om mennesker, jf. 2 Mos 15.7: «[…] thi der Du udsendte din Vrede, da fortærede hun dem som Straa.»
5Ey som Jernet vor Magt er sterck,
Styrken ey som et Kaaber-Verk;Kaaber-Verk] kobberarbeid; her skulle man kanskje tro at kobber ville stå som en motsetning til jernet i verset over, ettersom kobber er et mykt og føyelig metall. Eriksen vil løse problemet med å vise til et uttrykk på latin: «En Forskansning af Kobber, murus aheneus« (SS 1.359). Dette uttrykket har sitt opphav hos Horats, Od. 3.3.65 og Ep. 1.1.60, som bruker det om en tenkt, tredobbel mur av bronse, et forsvarsverk som ville gjort et nytt Troja uinntakelig.
          Spendt dog ey forhøyt din Bue!Spendt dog ey forhøyt din Bue] still ikke for høye krav slik at noe brister el. går galt. Imperativen har utlydsherding; jf. Sktr 2.57.
          Vor FormueFormue] evne, kraft lidt kand due,lidt kan due] duger i liten grad
Best du kiender baad’ Leeg oc Klærk.Leeg og Klærk] lekmann og prest


11.
Det er voris Glæde
          Mit i denne Jammerdal,
At de, som her græde,
          Tusind’ Aar ey græde skal;
5Det ey varer til ævig Tid,
At Guds IsraelIsrael] kirke; i NT utvides betydningen av navnet Israel til å omfatte hele kristenheten. staar i Strid;
          Lad Synd-FlodenSynd-Floden] Guds straff (ikke nødvendigvis i form av oversvømmelse) Tid og anden
          Blive standen,Blive standen] bli stående. Meningen med strofens tre siste vers synes å være at Guds straff av menneskene på jorden ikke er stabil og forutsigelig, selv om den vil avta med tiden. skiule Stranden,
Siden løber den hid og did.hid og did] Jf. 1 Mos 8.5: «Og Vandet forløb fast, og formindskedes indtil den tiende Maaned.»


12.
GUD, som tørred Floden
          Fra fordrugnedfordrugned] oversvømt; jf. 1 Mos 8.5: «Paa den første Dagi den tiende Maaned lode Toppene af Biergene dem tilsiune.» Bierge-Top,
Hand og reyser Fodenreyser Foden] Jf. Sal 145.14: «HERren opholder alle dem, som falde; Og opløfter alle dem som ere nedslagne.»
          Under hver forfalden Krop;hver forfalden Krop] hvert syndige menneske
5Dend Retfærdig,Dend Retfærdig] Jf. Sal 55.23: «Kast din Omhu paa HErren, Hand skal forsørge dig; og hand lader den Retfærdige icke faa Uroe evindeligen.» det maa du troe,
Ævig plagis ey med U-ro,
          Tiden sin Forandring haver,
          Hvor hun raver,hun raver] hun [den personifiserte tid] sjangler hvor hun traver,traver] løper
Sorgen skal sig dog engang snoe.snoe] vende (til glede)


13.
Lad U-lycke buldre,buldre] larme, tordne
          Lad det Onde falde paa,
Vi vil voris Skuldre
          Under Aaget bøye saa,
5At vi med et demødigtdemødigt] ydmygt Sind
Løber JEsum i Favnen ind,
          Saa skal vel det Onde rømmeMan skulle ha ventet komma til slutt i dette og følgende vers.
          Modgangs Strømme, som her svømmesvømme] strømme, flyte
Skal forsvinde, som Avn for Vind.som Avn for Vind] som agner for vinden; jf. Sal 1.4–5: «De Ugudelige ere icke saa, men lige som Afner, der Veiret bortspreder. Derfor blifve de Ugudelige icke bestandige i Dommen, eyheller Syndere i de Retfærdigis Meenighed.» Jf. TA 9.37.4.


14.
Hvor fastfast] upåvirkelig Havet brumler,brumle] brumme, brøle
          Og paa Klippen fortfort] vedvarende indslaar,
Hvor høyt Bølgen tumler,tumler] svinger seg
          Gud har dog sat Stang derfor;sat Stang derfor] stengt for det
5HErren setter og Maal og MeedMeed] merke
For ald Sorg og Ælendighed,
          At denden] Dvs. den elendige sorgen ey sig høyer Svinger
          Med sin Vinger, eller springer,
End at HErren det har forseed.forseed] forutsett


15.
Saadant vi bekiender,
          Saadant vi forsickredforsickred] sikre, uten tvil troer,
Derfor skall vor Hænder
          Løfftis op til dig, der boer
5I den hellige Høyheds Sted,den hellige Høyheds Sted] Jf. Jes 57.13 (57.15): «Thi saa siger den Høye og Ophøyede, som boer ævindeligen, hvis Nafn er hellig: Jeg boer i det Høye og i Helligdommen, og hos dem, som hafve en sønderknuset og ydmyg Aand; paa det at Jeg vil vederqvæge de Ydmygis Aand, og de sønderknusedis Hierter.»
AtAt] idet vi ber om at du kaster til Jorden ned
          Over os et Miskunds Øye,
          Agter nøye paa den MøyeMøye] motgang, bekymring
Dine HelgenDine Helgen] de troende, saligkårede mennesker; jf. TA 10.21.1. bebyrdis med.


16.
Frels dem som dig frygteFrels dem som dig frygte] Jf. Sal 85.10: «Dog er jo hans Hielp nær hos dem, som Hannem frycte, at ære boer i vort Land.»
          Fra sin Synd og vær dem god,
Vær den Blindis Løgte,den Blindis Løgte] Jf. Job 29.15: «Jeg [Job] var den Blindis Øye, og den Haltis Fødder.»
          Vær den Haltes Stav og Fod,
5Vær den Fader-løes et Forsvar,Vær den Fader-løes et Forsvar] Jf. Job 29.12: «Thi jeg reddede den Fattige, der hand skreg: og den Faderløse, som hafde ingen Hielpere.»
Hielp den ArmeHielp den Arme] Jf. Job 29.16: «Jeg var de Fattigis Fader.» som intet har,
          Vær du GUd den som betænker
          Fattig Enker,den som betænker Fattig Enker] Jf. Job 29.13: «Hans Velsignelse, som skulde forderfvis, kom ofver mig; og jeg glædde Enckernis Hierter.» at du skiænker
Dennem Trøst af din Naadis Kar.


17.
Ach! hør hvad vi bede
          Kiære GUd og Frelsermand!
Lad din Aand os leedeLad din Aand os leede] Jf. Sal 143.10: «Lad din gode Aand føre mig paa slet Vey.»
          Paa den Vey vi selv ey kand!
5Giør os fra vore Synder fri,
Fra det Fengsel vi ligger i,
          Fra Vellysters Søvn og Leye,Vellysters Søvn og Leye] den sløve tilstand som vellevnet lett kan føre til; jf. FV 2.9.1 og 2.14.2.
          Fra de Veye, som hendreyehendreye] vender seg
Til Fordervelsens mørke Sti!Fordervelsens mørke Sti] Jf. Ordsp 2.13: «Som forlade den rette Sti, og gaa den mørcke Vey.»


18.
Til det allersisteTil det allersiste] helt til slutt
          Bede vi dig hiertelig,hiertelig] av hjertet
Naar vi skulle miste
          Dette Liv i Dødsens Krig,
5At du rækker os da din Haand,
Som bestyrker vor Siæl og Aand,
          Saa vi har dig paa vor Side,
          Naar vi stride, thi vi vide
At du løser ald haarde Baand!At du løser ald haarde Baand] at du løser oss fra (dødens) ubarmhjertige lenker


19.
Lad saa Satan bruge
          Lenge nok sin Dievle-Træk,Dievle-Træk] djevelsk list el. knep; ent. el. flt.
Lad saa Døden sluge
          De fordømte SiæleDe fordømte Siæle] de fortapte sjeler; dvs. de som ikke vil bli frelst, men som er dømt til evig pine. væk,
5Lad dem stødis til Pølen ned,til Pølen ned] Jf. Åp 21.8: «Men de Mistrøstige, og Vantro, og Gruelige, og Manddrabere, og Skiørlefnere, og Troldkarle, og Afgudiske, og alle Løgnere, deris Deel skal være i Pølen, som brænder med Ild og Svofvel, hvilcket der er den anden Død.»
Naar vi reyser til GUd i Fred,
          Lad dem pinis, giv os Glæde,
          Naar vi qvæde,qvæde] synge (lovsang); jf. TA 6.21.4. lad dem græde,
Giør det for din Retfærdighed!

20.
Saa vil jeg og Mine
          Takke dig til ævig Tid,
Som fra Pøl og Pine
          Har ved Christum os befrid,
5At vi salig henvandre kand
Til vor Himmelske Faders Land,
          Og indtage der det Sædedet Sæde] den plass
          Du bereddeberedde] sørget for, laget os til Glæde!
Lov skeeLov skee] lovet være Fader og Søn og Aand!

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Katekismesanger

Petter Dass' Katekismesanger var en av Danmark-Norges aller mest utbredte bøker på 1700-tallet. Nå foreligger katekismesangene for første gang i en tekstkritisk utgave med fyldig innledning, over 6000 kommentarer og tre registre. Bak utgaven står Jon Haarberg, professor i allmenn litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo.

BRUKSANVISNING

Utgaven er basert på førstetrykket fra 1715.

Se faksimiler (Dass 1999, NB Digital)

Les mer..

Om Petter Dass

Dikterpresten Petter Dass har en sentral plass i vår kulturhistorie. Han blir ofte omtalt som den mest betydelige dansk-norske dikteren ved siden av Thomas Kingo i siste del av 1600-tallet.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.